flere søer overlever

En målrettet indsats betyder, at flere søer overlever i de danske besætninger. For at nå målet om en sodødelighed på 9 % i 2018 er det vigtigt at fastholde de gode rutiner.

Mål for sodødelighed

Erhvervet har som mål at nå en sodødelighed på 9 % i 2018. Vi er endnu et stykke fra målet, men ved at fastholde gode arbejdsrutiner og have en konstant fokus på søerne, så er det ikke urealistisk at nå det fastsatte mål.

Med tidligere kampagner for at nedbringe sodødeligheden har SEGES Svineproduktion udviklet en række værktøjer, der kan være en hjælp til at nå målet. Men det er frem for alt godt management, der er helt afgørende, hvis sodødeligheden skal længere ned.

Brev fra DAKA

I samarbejde med SEGES Svineproduktion modtager alle soholdere årligt en opgørelse fra DAKA over, hvor mange søer, de har leveret til destruktion. Besætningsejer og medarbejder har således mulighed for at se, om udviklingen i deres egen besætning går den rigtige vej. Derefter kan de sætte mål for forbedringer.

 

Ifølge tal fra Daka og Danmarks Statistik var sodødeligheden på landsplan 11,3 % i 2016. Dermed er sodødeligheden på landsplan faldet fra 11.9 % i 2014 til 11.3 % af årssøerne i 2016.

I 2008 iværksatte erhvervet en målrettet indsats for at knække en dengang stigende kurve for sodødeligheden i danske besætninger. Kampagnen SoLiv skulle nedbringe antallet af døde søer. Og det lykkedes. Siden kampagnens start har sodødeligheden været støt faldende. For at bevare den faldende kurve er det vigtigt, at alle fortsat har fokus på at nedbringe antallet af døde søer. 

SEGES Svineproduktion følger udviklingen i sodødeligheden tæt, og igangsætter projekter der har til formål at nedbringe dødeligheden. Senest er en national screening for mavesår blandt søer i sobesætninger igangsat, hvor resultaterne kan være medvirkende til at sænke sodødeligheden.

Her på siden finder du værktøjer til at reducere sodødeligheden og forslag til tiltag, du kan anvende for at sænke sodødeligheden i din besætning.

Du er nødt til at kende årsagerne til dine søers død, før du kan gå i gang med de rigtige tiltag. Brug koder - brug dem rigtigt.

Registrering af udsatte søer

Entydige registreringer af dine døde søer er en forudsætning for at træffe de klogeste valg, når du vil reducere sodødeligheden i din besætning. Du skal starte med at få et overblik over, hvor mange søer, der udsættes fra din besætning.

Opgørelsen kan opdeles på:

  • Hvilken måde de afgår, dvs. om de bliver slagtet, aflivet eller er selvdøde
  • Årsager til udsætning
  • Hvornår de udsættes - på hvilket tidspunkt i cyklus - og dermed hvilket staldafsnit
  • Alder ved udsætning

Brug af koder

Når du med koder angiver, hvad dine søer er døde af, kan du få overblik over, hvad dine søer hyppigst dør af og hvornår. Det vil fortælle dig, hvor du skal sætte ind, når du ønsker at reducere sodødeligheden.

Det er vigtigt, at de medarbejdere, der giver koderne, er helt sikre på, hvornår hvilke koder bruges, og at alle i besætningen registrerer ens.

Giv hver udsat so en afgangskode (slagtet, aflivet, selvdød) samt en årsagskode. Du kan i princippet vælge lige så mange årsagskoder, du vil, men i praksis bør du kun anvende få udvalgte koder for at gøre det overskueligt at tolke resultatet og dermed bruge tallene til at udrede noget om årsagsforhold i besætningen.

F.eks. kan man anvende følgende overordnede opdeling af årsagskoder:

  • Ben (dækker over alle udsætninger som følge af haltheder, benlidelser, klovlidelser)
  • Faring (dækker over alle komplikationerne i forbindelse med selve faringen)
  • Reproduktion (dækker over søer, der ikke kommer i brunst, får få grise, aborterer mv.)
  • Huld (dækker over afmagrede søer, mavesår mv.)

Koder:

 Afgangskode

(AgroSoft: 1. kode)

Årsagskode

(AgroSoft: 2. kode)

Beskrivelse

1 - slagtet

10 Moderegenskaber
5 - aflivet 11 Brunstmangel
6 - selvdød 12 Ikke drægtig
  13 Halt
  14 Klove
  15 Overfaldet
  16 Yversvamp
  17 Akut dødsfald
  18 Skuldersår
  19 Mager/utrivelig
  20 Alder
  21 Andet
  22 Gaspuster
  23 Faringsproblem
  24 Prolaps (udskudt endetarm eller bør)

Stil den rette diagnose

For at vælge den rigtige årsagskode, skal dødsårsgen bestemmes. Årsagerne bestemmes ofte af de ansatte i besætningen ud fra det, de kan se på soen. Nogle gange kan det dog betale sig at kigge inde i soen. Dette kan gøres ved at besætningens dyrlæge obducerer de døde søer i en periode og/eller der udtages organer til nærmere undersøgelse - her er USK (udvidet sundhedskontrol) et godt værktøj. USK giver de mest brugbare svar, hvis undersøgelserne er meget specifikke, som f.eks. at afdække mavesårsfrekvensen. Her anbefales det, at undersøge maver fra slagtesøer 2-3 gange om året. Typisk skal der undersøges 10-20 søer pr. gang, hvis der er 1.000 søer i besætningen.

Afsæt altid tid ved dit dyrlægebesøg til at tale om den aktuelle sodødelighed og dødsårsager i besætningen. Dyrlægen kan hjælpe dig med at vælge de rette årsagskoder og komme med forlsag til tiltag, der kan reducere sodødeligheden.

Analyser

Ud fra de registrerede afgangs- og årsagskoder kan du i AgroSoft udtrække nedenstående oversigter:

  • Oversigt over dødsårsager
    Denne kan hjælpe dig til at vælge de vigtigste indsatsområder, da du kan se, hvad dine søer oftest dør af.
  • Fordeling af afgangskode og udsætterårsag på tidspunkt i cyklus
    Denne udskrift giver et godt udgangspunkt for at finde ud af i hvilke staldafsnit, der skal sættes forbedres noget.
  • Fordeling af dødsårsager på kuld nummer
    Denne udskrift viser, hvilke aldersgrupper der er hårdest ramt - og med hvilke årsager.

Registreringsskemaer - forslag til "Manuel registrering"

Det aktuelle antal døde søer står ofte på besætningens måltavle. Denne oplysning kan gøres mere aktiv ved brug af et skema til manuel registrering. Med dette skema kan du danne dig et godt overblik over de aktuelle søer, der afgår fra din besætning. Akutte problemstillinger vil hurtigt blive synlige på skemaet. Det anbefales, at bruge skemaet månedsvis og lave en opgørelse hvert kvartal for kuldnr., hændelse og årsager.

Fordelen ved manuelle registreringer er, at du hurtigt får en fornemmelse af, hvilke årsager og hvilket tidspunkt i cyklus, der forekommer hyppigst.

Afgang:
Hvordan soen forlod besætningen

1: Slagtet

2. Selvdød

3: Aflivet

Årsag:
Hvorfor soen forlod besætningen

10: Moder-egenskaber
11: Brunstmangel
12: Ikke-drægtig
13: Halt
14: Klove
15: Overfaldet
16: Yversvamp
17: Akut dødsfald
18: Skuldersår
19: Mager / utrivelig
20: Alder
21: Andet
22: Gaspuster
23: Faringsproblem
24: Prolabs (udskudt endetarm eller bør)

Sonr. Dato Kuldnr. Afgang Årsag: (en
eller flere)
Tidspunkt
348 2.10.13 3 3 10, 13 6 dage efter faring
462 4.10.13 8 1 20 7 dage efter fravænning


Download skema til ”Manuel registreringer”

Fra analyse til handlingsplan

Når du har analyseret dødsårsagerne og fundet dem, der ses hyppigst, kan du udvælge indsatsområder. Start med bare ét indsatsområde. For hvert indsatsområde skal der laves handlingsplaner. Gode handlingsplaner inddrager almen faglig viden og viden om besætningens specifikke forudsætninger.

Dør mine søer af specielle årsager?

Når du skal udvælge og prioritere indsatsområder, er det som udgangspunkt de årsager, der optræder hyppigst, der skal prioriteres.

Det er også interessant, at sammenligne med årsager i andre besætninger. Men af flere grunde kan det være svært at finde gode sammenligningstal. F.eks. bruger alle besætninger ikke nøjagtigt de samme koder, så det kan være svært at skaffe data. Gennemsnit for dødsårsager kan være svære at gennemskue, da dødeligheden ofte er påvirket af specifikke problemer i en periode.

Afgangsårsager hos søer er blevet undersøgt af VSP i 2003. Der indgik 37 besætninger i undersøgelsen (læs om undersøgelsen). I gennemsnit var afgangskoderne fordelt således:

  • 78 % slagtet
  • 11 % selvdøde
  • 10 % aflivet
  • 1 % solgt

Søer, der blev slagtet, fordelte sig med følgende årsager:

  • 60 % forhold vedrørende reproduktion
  • 20 % alder
  • 14 % sygdom og skader

De primære årsager til aflivning var:

  • 59 % bevægeapparatet
  • 29 % anden sygdom

De selvdøde fordelte sig således:

  • 67 % udefineret sygdom
  • 33 % ingen registreringer

Især på de selvdøde mangler diagnoser. Der blev foretaget obduktioner i 10 af besætningerne. De viste, at ledlidelserne hos de aflivede søer fordelte sig med 37 % akutte og kroniske ledbetændelser, 17 % knoglebrud og 16 % knoglebetændelse. Blandt de selvdøde dyr var der 23 % med forhold relateret til faring, 25 % drejning af indre organer og 18 % med mave-tarmproblemer, heraf blødende mavesår hos halvdelen.

Som en tommelfingerregel kan du forbedre dit dækningsbidrag med 50 kr. pr. årsso, når du reducerer sodødeligheden med 1 procentenhed.

For at beregne din sodødelighed, skal du have fat i din oversigt over døde søer fra Daka. Tast dine data ind og tryk på Beregn sodødelighed:


So dødelighed i pct. af årssøer Indsats Tab pr. årsso
15-30 % Skal forbedres > 500 kr.
10-15 % Kan blive bedre 350-500 kr.
0-10 % Ok < 350 kr.

Farverne indikerer, om besætningen har en lav, middel eller høj sodødelighed. Jo højere dødelighed, jo større er gevinsten ved at gøre en indsats. Erfaringen viser, at det er muligt at reducere sodødeligheden, selvom besætningens sodødelighed i forvejen er lav.

Procent døde søer af årssøer kan også aflæses i din P-kontrol, hvor udviklingen kan følges løbende.

Beregn dit eget økonomiske potentiale

Du kan beregne potentialet for merindtjening i din egen bedrift ved at taste dine data ind i beregningen og klikke på "Beregn forbedring i DB/år".

En besætning med 1.000 årssøer, der kan reducere sodødeligheden med 5 procentenheder vil opnå et merdækningsbidrag på 250.000 kr. pr. år.

Aflivet i farestalden

Dødsårsag Indsats Find viden om indsatsen
Skuldersår Huldet på søerne har stor betydning for forekomsten af skuldersår.
Udskudt endetarm / rektalprolaps Årsagen til lidelsen er ikke kendt. Dårligt foder/dårlig foderhygiejne beskrives som medvirkende til rektalprolaps.
Komplikation ved faring Fokus på soen omkring faring er nødvendig.
Afmagring Mavesår kan være en årsag, derfor skal foderets struktur efterses.

Selvdød i farestalden

Dødsårsag Indsats Find viden om indsatsen
Gaspuster-
syndrom
Der er brug for at se nærmere på foderhygiejnen i besætningen.
Organdrejning Det formodes, at organdrejninger kan hænge sammen med antallet af udfodringer i farestalden.
Komplikation
ved faring
Fokus på soen omkring faring er nødvendig.

Aflivet i drægtighedsstalden

Dødsårsag Indsats Find viden om indsatsen
Benproblemer

Benproblemer har mange årsager. Der skal ses nærmere på gulvet i drægtighedstalden, indsættelsesstrategier, adgangen til foderet og funktionen af foderstationer.

Derudover har poltenes kvalitet betydning for forekomsten af benproblemer.

Når der opstår benproblemer, skal der ekstra fokus på det daglige tilsyn. Dårligt gående søer skal i sygesti eller aflives.

Klove Klovproblemer bunder i gulvudformningen både i poltestald og drægtighedsstalden. Derudover skal poltenes klove være af god kvalitet.
Huld For tynde eller fede søer i besætningen skal forebygges ved huldvurdering af søerne og korrekte foderstrategier.
Overfaldet Der er for meget uro i drægtighedsstalden. Der er måske brug for en anden indsættelsesstrategi eller fokus på socialiseringen af poltene.
Vulvabid Belægningsgraden og fodertildelingen i drægtighedsstalden har betydning for forekomsten af vulvabid.
Afvigende adfærd Polte skal trænes i at begå sig i drægtighedsstalden.

Selvdød i drægtighedsstalden

Dødsårsag Indsats Find viden om indsatsen
Overfaldet Der er for meget uro i drægtighedsstalden. Der er måske brug for en anden indsættelsesstrategi eller fokus på socialiseringen af poltene.
Fastklemt i foderstation Tjek foderstationerne i drægtighedsstalden.
Mavesår Ændringer i foderstrukturen kan afhjælpe problemet.

Sodødelighed i tal

  • Hvordan beregner jeg sodødeligheden i min besætning?
    Sodødeligheden beregnes i procent af årssøer. Find total antal søer, der er søde eller aflivet i løbet af et år - dette divideres med antal årssøer. Endelig ganges med 100.
    Fx 150 døde/aflivede søer divideret med 1000 årssøer gange 100 = 15 procent.
    Hvis din besætning ligger over 10 procent, opfordres du til at søge rådgivning.
  • Hvad kan der tjenes på at reducere sodødeligheden?
    Der kan som tommelfingerregel tjenes 50 kr./årsso pr. procent point dødeligheden reduceres.

Årsager og indsatsområder

  • Hvordan finder jeg de vigtigste årsager til sodødelighed i min besætning?
    Hvis du benytter de afgangskoder der er oprettet i AgroSoft kan du foretage analyser, der viser problemstillingerne i din besætning. Jo mere omhyggeligt du registrerer, jo mere præcise svar kan du få.
  • Er der forskel på typiske årsager til aflivning og selvdød?
    Der er normalt en ligelig fordeling af antal søer der aflives og dør. Søerne aflives ofte i drægtighedsperioden som følge af ben- og klovproblemer. I farestalden er den typiske årsag selvdød.
    Erfaringer fra besætninger der har arbejdet med sodødelighed har givet en stor viden om årsagerne til aflivning og død.
  •  Har poltenes benstilling betydning for søernes holdbarhed?
    I løbet af hele opvækstperioden skal poltene vurderes og selekteres i relation til generel konstitution – herunder deres benstilling, klovenes udformning og deres gang. Alt dette har stor betydning for et langt produktivt liv.

Tålmodighed

  • Tid om at reducere sodødeligheden
    Erfaringer fra flere demonstrationsprojekter med fokus på sodødelighed viser, at det kan være et langstrakt forløb, men i løbet af et år kan der typisk ses store forbedringer – ikke kun på dødeligheden, men også de øvrige produktionsresultater i besætningen.

Management

  • Er der flere søer der dør i løsdrift, end hvis søerne er opstaldet i boks?
    Tidligere undersøgelse har ikke vist en entydig forskel i sodødelighed mellem besætninger med søer i boks og løsgående søer. Management er normalt den faktor, der har størst betydning.
  • Har flokstørrelse betydning for frekvensen af søer, der må udtages af stierne?
    Normalt har flokstørrelsen ikke betydning. Derimod har en høj belægningsgrad negativ indflydelse på sodødeligheden.
  • Har halm en positiv effekt?
    Halm giver søerne mulighed for beskæftigelse. Halm opfylder også kravene om strøelse, mættende foder og beskæftigelse/rodemateriale.
    Når søerne er beskæftiget, er der større sandsynlighed for de er rolige og mindre aggression.
  • Hvor mange sygestier skal der være til rådighed?
    Det anbefalede antal sygesti pladser hænger primært sammen med valg af fodringsprincip i drægtighedsstalden. Hvis der er konkurrence om foderet anbefales ca. 10 pct. pladser, men ca. 5 pct. vurderes tilstrækkelig ved øvrige fodringsprincipper.
  • Hvor mange søer kommer dig når de sættes i sygesti?
    Forsøg har vist, at op til ca. 80 procent af søerne kan returnere som produktionsdyr. Men det kræver en hurtig og målrettet indsats.

Dine medarbejdere

  • Hvordan får man medarbejderne til at trives i besætningen?
    Medarbejderne skal motiveres. Der er forskel på hvad, der motiverer den enkelte medarbejder, men indflydelse på eget arbejde, viden om, hvad der forventes, en præcis arbejdsbeskrivelse, ros og opmærksomhed er en god begyndelse.
  • Hvordan kommer alle medarbejdere med gode ideer til en målrettet indsats?
    Medarbejderne skal inddrages i beslutninger og have ansvar. En god mødekultur, hvor alle bliver hørt og en klar ansvarsfordeling sætter processen i gang.
  • Hvordan får man et godt arbejdsteam i staldet? - også når der er udenlandske medarbejdere?
    Gensidig respekt med forståelse for forskelle i kultur er vigtigt. Valg af sprog er svært, men beslut, hvad der skal være jeres fælles sprog. Vælg gerne engelsk som fællessprog og dansk kursus til udenlandske medarbejdere. Samtidig kan der være behov for engelsk kursus til danske medarbejdere.
  • Hvor tit skal der holdes møde i besætningen? Hvem skal med til møderne?
    Ugentlige møder om resultater i stalden. Evt. månedlige/kvartalsvise møder med større ting, herunder gennemgang af f.eks. dyrlægerapport.
  • Hvilke emner skal der diskuteres på møderne?
    Emnerne på de ugentlige møder kan handle om arbejdsplanlægning, samarbejde, udførelse af opgaver og produktionsresultater. På måneds- eller kvartalsmøderne sættes fokus på mere overordnede forhold, herunder nye fokus områder og handlingsplaner.