Indretning og funktion af stalde til økologisk slagtesvineproduktion

Regelgrundlaget for økologisk svineproduktion i Danmark er beskrevet i ’Vejledning for økologisk jordbrugsproduktion’ fra april 2004 [6]. Størstedelen af den nuværende danske økologiske svineproduktion foregår med frilandssohold og med slagtesvinene i stalde med udeareal. Det var også denne type produktionssystemer eller elementer herfra, som der var fokus på i fx FØJO I [1].

Selvom slagtesvineproduktionen således primært foregår i stalde med adgang til et udeareal, så er der ikke ét koncept for slagtesvinestalde, som er det mest anvendte til økologisk produktion. Det er med til at gøre det vanskeligt for fx rådgivere at samle erfaringer og rådgive nye producenter. De eksisterende stalde er ofte indrettet ud fra den enkelte producents egne ideer, og i mange tilfælde godkendt før august 2000 [6]. En godkendelse før august 2000 betyder fx, at arealkravene er mindre specifikke og, at udearealet kan være overdækket.

Formålet med erfaringsindsamlingen var at gennemføre en vurdering af indretning og funktion af forskellige typer af stalde til økologisk slagtesvineproduktion.

Erfaringsindsamlingen inkluderede otte forskellige stalde. De besøgte stalde varierede blandt andet med hensyn til isoleringsgrad, indretning af inde- og udeareal samt flokstørrelse (tabel 1). Den rækkefølge, som staldene er præsenteret i, skal blandt andet ses i sammenhæng med indretning, flokstørrelse samt strøelsesbehov. Stald A var således den mest åbne stald, og dermed den stald med størst halmforbrug. Dette medførte behov for maskinel udmugning og dermed store stier. I den anden ende af ’skalaen’ var stald H, hvor der var straw-flow stier, og der således kun blev tildelt begrænsede mængder strøelse.

Fire af staldene (stald A, C, E, G) blev beskrevet på grundlag af besøg i besætningerne i efteråret, mens stald B blev besøgt i sommeren. De tre øvrige stalde (D, F, H) var forsøgsstalde på Rugballegaard, Danmarks JordbrugsForskning. Forsøgsstaldene havde væsentligt færre stipladser sammenlignet med staldene i produktionsbesætningerne. Men forsøgsstaldene blev inkluderet i erfaringsindsamlingen, da indretningerne var aktuelle.

Ved besøg i besætningerne blev desuden indsamlet oplysninger vedrørende personales/ejers erfaringer med staldene.

Tabel 1. Karakteristika ved de otte stalde med hensyn til flokstørrelse, dimensioner af stier samt indretning¹

I nedenstående tabeller er karakteristika for de enkelte stalde sammenholdt. De fleste stalde var indrettet i uisolerede bygninger med naturlig ventilation og dermed begrænsede muligheder for at styre klimaet (tabel 2). For at opretholde et nærmiljø, som tilgodeser grisenes behov i en uisoleret bygning er strøelsestildeling nødvendig. En øget halmtildeling medfører i praksis større stier for at muliggøre mekanisk udmugning af dybstrøelsen i stierne fx med bobcat, traktor og frontlæsser eller rendegraver/gummiged. Større stier medfører i praksis større flokke.

I alle staldene blev grisene fodret med tørfoder efter ædelyst enten i simple automater (stald B, C, D, E og F), rørfodringsautomater (stald G) eller langkrybbe (stald A og H).

Typiske metoder til at styre klimaet er tilsætning af varme, begrænsning af ventilationen og regulering af overdækningen. Men som det blandt andet fremgår af tabel 2, var der i de besøgte stalde kun meget begrænsede eller ingen muligheder for at styre klimaet. I alle staldene var der naturlig ventilation. Kun stald F og stald H var isoleret.

I ingen af staldene var der mulighed for at tilsætte varme. I stald A, B og E var det tilstræbt at reducere træk i lejet ved at sænke dette til et lavere niveau i forhold til udearealet. Grisene havde derfor adgang til udearealet via en trappe i stald A og stald B, mens der i stald E var en trappe fra lejet til det indendørs aktivitetsområde, hvor fra der så via en åbning i muren var adgang til udearealet (tabel 2).

I stald E og G kunne luftindtaget reduceres, mens dette ikke var muligt i de øvrige stalde (tabel 2).

En af mulighederne for at regulere temperaturen i lejet samt overskue grisene er at regulere højden på overdækningen. I stald A og G blev overdækningens højde reguleret via en motor, mens højdereguleringen var manuel i stald B, C, D og H. I stald E og F var der ingen overdækning over lejet.

Halmforbruget var størst i stald A og mindst i stald H (tabel 3). Dette skal ses som en konsekvens af stiernes funktion – fx om der var en tydelig opdeling i hvile-, aktivitets- og gødeareal. Hvis grisene fx gøder i hvileområdet, medfører det fugt i lejet og dermed et øget forbrug af strøelse. Ved større flokke (som stald A) var der desuden betydelig afstand fra en del af hvileområdet til fx spaltegulvsområdet. Det medførte, at en del gødning og urin blev afsat i det strøede område, hvilket øgede behovet for halmtildeling.

Halmtildeling foregik på forskellige måder. I stald A  blev der fx sat en rundballe i det strøede område, mens der fx i stald E blev tildelt halm med strømaskine påmonteret på traktoren.

De besøgte stalde varierede meget med hensyn til fx flokstørrelse og indretning, og det var således ikke muligt alene på baggrund af besøgene at give en samlet vurdering af de faktorer, der påvirkede stifunktionen. Men på basis af besøgene i de otte stalde samt øvrige erfaringer og viden vedrørende indretning af stalde til slagtesvin vurderes det, at nedenstående er vigtigt for at få velfungerende stier. Anbefalinger vedrørende indretning og funktion af leje-, aktivitets- og gødeareal samt udeareal i stier til slagtesvin er desuden uddybet i Notat 0426 fra Landsudvalget for Svin [3].

Anbefalinger

Det anbefales, at temperatursvingninger i stalden reduceres ved at isolere tagfladen. Dernæst er det vigtigt, at lejet er tørt og trækfrit [2]. I stalde med adgang til udeareal er der stor risiko for træk langs gulvet, og det er vigtigt at reducere dette træk fx ved at sænke lejet eller opsætte et klimabræt. I lejet skal der være ro, og derfor anbefales lukkede stiadskillelser. Desuden anbefales fast gulv. Lejet kan med fordel være overdækket. Hvis overdækningen er tætsluttende ved stisiderne, og åbningshøjden ikke overstiger 75 cm ved indsættelse og 100 cm sidst i væksperioden, er det muligt at opnå en overtemperatur på 5-6°C under overdækningen.

Ifølge det økologiske regelsæt skal der være strøelse i lejet. Dette kan grisene samtidig udnytte til at temperaturregulere i kolde perioder. I varme perioder har grisene ikke brug for halmen til temperaturregulering, og det kan derfor anbefales at reducere halmmængden sammenlignet med vinterperioder. Uanset årstid er det vigtigt, at strøelsen holdes tør.

Lejet og overdækningen skal være så stort, at alle grise kan hvile samtidigt, men samtidig skal det ikke være så dybt, at afstanden til gødearealet er for stor, og grisene derfor gøder/urinerer inden, at de når gødeområdet.

I aktivitetsområdet skal grisene æde, drikke, passere mellem hvile- og gødeareal, rode og vedligeholde rangorden med mere. Da der således er betydelig aktivitet i dette område, er det som udgangspunkt ikke attraktivt for grisene at anvende området til gødeadfærd. Derfor er det muligt at etablere fast eller drænet gulv i aktivitetsområdet.

I gødeområdet er det vigtigt, at der er åbent inventar til nabostier samt fugtigt og mindre aktivitet – udover gødeadfærd.

Alle stalde til økologisk produktion skal være med et udeareal [6]. Hvis der er tale om en begrænset adgang mellem inde- og udeareal – som i stald C, D, E, F, G og H – skal adgangen placeres, så luften bremses mest muligt. Det vil sige, at åbningen ikke skal placeres op ad en stiadskillelse men midt for på stien. Desuden skal åbningen afdækkes, så grisene kan ligge trækfrit og, så de har uhindret adgang mellem inde- og udeareal. Desuden er det vigtigt, at afdækningen er holdbar overfor grisenes påvirkninger.

I en velfungrende sti vil 80-90 pct. af gødningen [4] falde i udearealet. Hvis udearealet ikke samtidig renholdes, vil grisene have fugt på klovene, og de trækker dermed fugt med ind i indearealet. Udearealet bør derfor renholdes.

Jo større flokkene er, jo større vil stierne også skulle være [6]. Dette kan vanskeliggøre indretningen og funktionssikkerheden af stien.

Mere detaljeret beskrivelse af otte stalde

I appendiks er de enkelte staldes indretning beskrevet og deres funktion med hensyn til fx gøde-, aktivitets- og hvileområde samt udeareal vurderet. Desuden er der vist ikke målfaste principskitser af stald-/stiindretning.

En velfungerende stifunktion forudsætter et optimalt hvileareal. Hvis hvilearealet er velfungerende, er der stor sandsynlighed for, at de øvrige arealer (aktivitets- og gødeareal) ligeledes fungerer efter hensigten [3]. Hvis hvilearealet ikke er helt optimalt, stilles der endnu større krav til de øvrige arealer.

Idet grisene fra indsættelse ved ca. 30 kg og til afgang ved ca. 100 kg vokser med en faktor 2½, betyder dette, at pladsforholdene i hvert af aktivitetsområderne ændres gennem perioden, hvor grisene er i stien.

Den eksisterende viden vedrørende staldindretning til slagtesvin blev ikke udnyttet fuldt ud i de stalde til økologisk slagtesvineproduktion, som blev besøgt i forbindelse med nærværende erfaringsindsamling.

Afpr.nr.: 706

Indretning – stald A

Staldanlægget (figur 1) var opbygget som et kryds, hvor midten af krydset fungerede som ’foderområde’ og som udeareal. Som stisider var der støbt inventar, som samtidig fungerede som væg i stalden.

Det overdækkede areal var indrettet med dybstrøelse (figur 2). I den ene side af dette område var der en lavere overdækning (figur 3) (se desuden figur 20 i appendiks). Denne overdækning var forsynet med en nedadbukket forkant af gummi. Åbningshøjden kunne reguleres mekanisk i hver enkelt sti.

Foder og vand tildeltes på en repos midt i staldkomplekset. Foderautomaterne var specielt fremstillet til netop den stald og var derfor ikke en type, der var i handel.

Stierne var placeret to og to overfor hinanden. Ved udvejning blev grisene drevet over i den ene sti, og en vægt blev placeret i midten af arealet. Grisene blev vejet, når de blev drevet tilbage i den anden sti. Der blev udvejet til tre ugers leveringer ad gangen.

Figur 1. Skitse af staldanlæg – besætning A

Figur 3. Skitse af sti – besætning A

Vurdering – stald A

Den store flokstørrelse og et uændret totalareal til hvile i grisenes vækstperiode var medvirkende til, at hvilearealet ikke fungerede optimalt. Der var således ingen klar adskillelse mellem hvile- og gødeareal. Det var fx tydeligt, at grise indtil en vægt på ca. 60 kg valgte leje under overdækningerne og at strøelsen under overdækningerne var tør. Grisene valgte gødeområde i dybstrøelsesområdet ved trappen til foderreposen.

Derimod var gødeområdet i stier med større grise flyttet fra området ved reposen til selve dybstrøelsesarealet, både under og uden for overdækningen. Årsagen til dette var formodentlig, at overdækningerne var blevet sænket for langt ned, hvorved temperaturen under overdækningerne blev for høj. Grisene gødede derfor under overdækningerne, da dette område på grund af den høje temperatur ikke længere var et attraktivt leje. Grisene havde derefter ikke et tørt lejeområde med halm, og risikoen for fugt og afkøling blev meget stor.

I stierne med de større grise var der store problemer med ondartet lungesyge. En stor del af grisene valgte leje uden for og ved åbningen til det overdækkede areal. Grise, der havde valgt leje under overdækningerne, var tydeligt mærket af sygdomsudbruddet.

Røgprøver viste, at overdækningerne manglede afskærmning i enderne, hvorved luften cirkulerede på langs under overdækningerne.

Indretning – stald B

Der var indrettet stier til slagtesvin i den ene side af bygningen, en sti til drægtige søer i den ene ende samt areal til halmopbevaring med mere i den resterende del af bygningen. Bygningen målte 78m x 20 m (figur 4 og figur 5).

Den enkelte sti (figur 6) var indrettet med et strøet leje, hvoraf en del var overdækket. Der var en trappe op til et repos, hvor det var planlagt, at foderautomaterne fremover skulle placeres. Fra reposet var der adgang til udearealet. Udearealet blev skrabet dagligt med en delta-skraber.

På væggen mellem indeareal og udeareal var der placeret tre vandkopper. På væggen mellem udeareal og udenomsareal var der på besøgsdagen placeret tre ad lib tørfoderautomater. Grovfoder blev tildelt på det faste gulv i udearealet. Der var en låge i udearealet med adgang til udenomsarealet. Ved levering til slagtning blev grisene ført denne vej.

I stalden var der naturlig ventilation. Adgangsåbningerne mellem inde- og udeareal var ikke afdækket. Derudover var der to meter åbning fra væg mellem indeareal og udeareal og op til tagfladen. Det var derudover muligt at åbne en port i hver ende af stalden samt en port i den ene side.

Figur 4. Skitse af staldanlæg – besætning B

Figur 5. Snittegning af sti – besætning B

Figur 6. Skitse af sti – besætning B

Ved udvejning af grise blev grisene stivis ledt ud i udearealet og vejet, når de løb tilbage til indearealet. De grise, som blev mærket op til levering, blev efterfølgende ledt ud i udearealet igen og via en låge i udearealet ført udenfor staldanlægget.

Vurdering – stald B

Da tagfladerne var uisolerede, kan der forventes betydelig strålingsvarme fra tagfladerne. Der var ikke etableret afkast i kippen, men da portene kan åbnes, og grisene i øvrigt frit kan benytte udearealet, forventes det ikke at have betydning på overtemperaturen i varme perioder. Overdækningerne i lejet var ikke tætsluttende, og det øger risikoen for træk, ligesom det ikke er muligt at opnå en overtemperatur under overdækningerne.

Flokken blev delt fra 80 grise ved indsættelse til ca. 50 grise senere i vækstperioden. Der var problemer med, at grisene gødede i en del af det strøede indeareal. Dette medførte dels ekstra forbrug af strøelse og ekstra arbejde. I kolde perioder kan fugt fra varmeproduktionen i dybstrøelsen medføre øget kondensdannelse på blandt andet undersiden af taget. Grisenes tendens til at gøde indendørs medførte desuden for dårlig udnyttelse af det tilsigtede gødeareal i udearealet. Grisene opholdt sig dog hyppigt i udearealet.

Indretning – stald C

Staldanlægget bestod af fire fritliggende stalde, og hver enkelt stald (figur 7) bestod af et uisoleret hus med tilhørende udeareal på nordsiden af bygningen samt en adgangsvej på sydsiden af bygningen. Hver stald målte ca. 54 m i længden og var indrettet med to sektioner med fire stier og én buffersektion med én sti. Buffersektionen var placeret mellem de to sektioner med fire stier.

Den enkelte sti var indrettet med et indeareal, hvoraf en del var overdækket (figur 8 og figur 9). Den ene side af det overdækkede område fungerede som stiadskillelse og den anden side som afskærmning mod adgangen til udearealet. Udearealet blev skrabet ca. hver anden dag med en delta-skraber. Hver skraber arbejdede mellem fire stier, som udgjorde én delsektion. Udearealet i bufferstien blev skrabet manuelt.

Modsat udgangen til udearealet var placeret to tørfoderautomater af typen Domino FH2. Grovfoder tildeltes på dybstrøelsen (inde).

I staldene var der naturlig ventilation med åbning i kip, perforerede stålplader i væggen mod udearealet og i væggen mod adgangsvejen. Derudover kunne porten ud for hver sti åbnes.

Figur 7. Skitse af stald – besætning C

Figur 8. Snittegning af sti – besætning C

Figur 9. Skitse af sti – besætning C

Ved udvejning blev grisene udtaget stivis og drevet ind i en stor vogn med vægt i forenden. Der blev udvejet grise til 3 ugers levering. Derved skulle grisene kun flyttes i vægtvognen én gang.

Vurdering – stald C

Den valgte vægbeklædning medførte, at åbningsarealet i væggene var mindre end der anbefales. Det mindre luftindtag vurderedes dog ikke at have betydning for stiernes funktion, da portene på dage med stillestående luft dels kunne åbnes, dels havde grisene fri adgang til udeareal.

Blandt andet på grund af lukkede stiadskillelser i gødearealet var funktionen af området ikke tydelig for grisene, og det medførte, at grisene fx gødede op mod porten lige uden for overdækningen, og det derfor var nødvendigt at strø kraftigt her. Gødningsophobningen vurderedes som problematisk. Dels indebar afsætning af gødning i indearealet ekstra forbrug af strøelse og ekstra arbejde, dels udnyttedes det tilsigtede gødeareal i udeområdet ikke. Meget få grise benyttede udearealet trods en relativ høj temperatur i stalden. Årsagen til dette var, at der ofte stod blankt vand i udearealet, hvorved arealet ikke var attraktivt for grisene at opholde sig i. Mere hyppig brug af deltaskraber ville gøre udearealet mere attraktivt (figur 21 i appendiks).

Indretning - stald D

Stalden (figur 10) var en uisoleret, naturligt ventileret dybstrøelsesstald indrettet med fire stier (figur 11). I udearealet til hver sti havde grisene adgang til grovfoder, som tildeltes i grovfoderautomater fra Domino. Færdigfoder tildeltes indendørs fra to ad lib foderautomater med i alt fire ædepladser pr. sti. Vandforsyningen skete ligeledes indendørs via to frostsikrede drikkekopper. I hvert udeareal var der etableret overbrusningsanlæg til køling af grisene i varme perioder.

Figur 10. Snittegning af sti – besætning D

Figur 11. Skitse af sti – besætning D

Ved udvejning af grisene blev alle grise lukket ud i udearealet, og der blev placeret en vægt indenfor i adgangsåbningen. Grisene blev gennet ind og passerede dermed vægten.

Vurdering – stald D

I forhold til fx stald A og stald C var der i stald D åbent inventar i udearealet, hvilket kunne være medvirkende til, at grisene i såvel sommer- som vinterperiode hovedsageligt gødede i udearealet. Dog blev en mindre del af gødningen afsat indendørs, fortrinsvis hvis vejret var koldt og fugtigt. Da grisene hovedsageligt gødede i udearealet, blev halmforbruget betydeligt mindre, end det normalt gør i dybstrøelsesstalde til slagtesvin.

Grisenes øvrige brug af udearealet var meget vejrafhængig. Regn og slud, specielt kombineret med blæst og kulde, fik grisene til i højere grad at opholde sig indendørs. Omvendt opholdt grisene sig ofte ude i stærk kulde og specielt, hvis det sneede eller solen skinnede.

Indretning – stald E

Råhuset var bygget med det formål, at det kunne anvendes til andet end svineproduktion, hvis det skulle blive aktuelt. Selve staldrummet målte ca. 56 x 24 m. Taget fortsatte ud på hver side af bygningen således, at udearealet var overdækket (figur 12).

Der var naturlig ventilation. Luften blev indtaget i hver side af bygningen. Åbningen var etableret med vindbrydende net og kunne reguleres med gardin. Gardinet blev rullet op manuelt. Luftafkast skete via en fast åbning i kippen.

Indearealet fungerede som dybstrøelsesområde (figur 13). Strøelse blev tildelt med strømaskine monteret på traktor. Gulvet i stien havde et fald mod ydervæggen, og der var en trappe med fire trin i det ene hjørne af indeområdet. Væggene mellem stierne var muret op.

Åbningen til udearealet var afskærmet ved sidemonterede gummiklapper med overlap. Åbningen var monteret som en ”kattelem” i en almindelig dør. Døren kunne ligeledes anvendes til personfærdsel (se desuden figur 22 i appendiks).

Foder og vand tildeltes i tre ædepladser op ad ydermuren på det faste gulv. Mellem hver ædeplads var der en hovedadskillelse bestående af en 50 x 50 cm flise. Foderautomaterne var fra firmaet Snaremose, hvor foderet blev doseret ud ved, at grisene drejede et ”stjernehjul” rundt.

Figur 12. Snittegning af stald – besætning E

Figur 13. Skitse af sti – besætning E

*) Alle skitser er principskitser og dermed ikke målfaste.

Ved udvejning blev grisene drevet stivis ud i udearealet til hver enkelt sti. Vægten blev placeret i adgangsåbningen, og grisene blev vejet, når de blev gennet ind i selve stien igen. Der blev udvejet til to ugers levering ad gangen.

Vurdering – stald E

Ca. 60-70 pct. af gødningen blev afsat på spaltegulvsarealet og kunne derfor håndteres som gylle. Resten af gødningen blev afsat i dybstrøelsen hovedsageligt op mod servicegangen midt i bygningen.

Der var ingen overdækning af lejeområdet. Det strøede område blev udnyttet forskelligt i grisenes vækstperiode. Grise indtil ca. 50 kg valgte leje samlet og bagerst i stierne op ad ydervæggen. Grise over ca. 70 kg valgte leje spredt på dybstrøelsen. Det vurderedes, at den forskellige lejeadfærd skyldtes forskelligt behov for nærmiljø, og nærmiljøet var forskelligt afhængig af dybstrøelsesmængden. De små grise havde det for koldt og de større grise havde det mere passende.

Det vurderedes, at varme og fugtafgivelse fra et tykt lag dybstrøelse forringede nærmiljøet i selve lejeområdet. Herved søgte grisene sammen bagerst i stien på den mere tørre strøelse. Der var øget risiko for træk jo tættere på inspektionsgangen, at grisene valgte leje. Røgprøver viste, at den indtagne luft steg mod kippen over stier med mange grise og dermed stor varmeproduktion og, at den indtagne luft faldt forholdsvis koncentreret ned i stier med lav varmeproduktion. I denne stald vurderedes de høje stiadskillelser at være positive. Det vurderedes, at de lukkede stikummer, som var sænket ca. 80 cm i forhold til udearealet, medførte, at grisene kunne ligge forholdsvis ugeneret af træk fra adgangsåbningerne til udeområdet og fra nabostier. Røgprøver viste, at de lukkede ”stikasser” blev fyldt op med varm luft og til en vis grad fortrængte koldluftsnedslag. En form for overdækning i stierne med de mindste grise ville kunne forbedre nærmiljøet yderligere og eliminere risikoen for koldluftsnedslag over grisene.

Aktivitets- og gødeområdet var udenfor, hvor foder- og vandforsyning var etableret på det faste gulv i udearealet. Dette vurderedes som positivt, da grisene derved blev motiveret til at gå ud. Placeringen af foder og vandforsyning på det faste gulv sikrede desuden en vis grad af aktivitet, så gødning blev afsat på spaltegulvet.

Indretning – stald F

Stalden (figur 14) var isoleret og naturlig ventileret. Stiindretningen er vist i figur 15. Færdigfoder tildeltes fra foderautomat med to ædepladser, og vandforsyning skete fra frostsikret vandkop. Både vand- og foderforsyning var indendørs. I udearealet havde grisene adgang til et sølebad, ligesom tildeling af grovfoder skete i langkrybbe anbragt modsat indgang til indeareal.

Figur 14. Snittegning af stald – besætning F

Figur 15. Skitse af sti – besætning F

Udvejning af grise foregik som i stald D.

Vurdering – stald F

Hvileområdet var sænket og med lukkede stiadskillelser, mens der var fast gulv og lukkede stiadskillelser i aktivitetsområdet og åbent inventar samt spaltegulv og fugtigt i gødeområderne. Der var fald mod gødearealet på det faste gulv i aktivitetsområdet. Indendørs opholdt grisene sig i hovedparten af tiden i halmen, hvor de mest hvilede eller sov. På det faste gulv i aktivitetsarealet opholdt grisene sig forholdsvis kortvarigt, hvor de primært brugte tiden til at æde. Få hvilede sig dog også aktivitetsarealet, specielt når de nærmede sig slagtevægt, sandsynligvis fordi grisenes øgede varmeproduktion bevirkede, at det var for varmt at opholde sig i halmlejet. Grisene undgik helst at opholde sig på spaltegulvet, og da kun i forbindelse med, at de bevægede sig til udearealet og til vandforsyningen, der var placeret over spaltegulvet. Om natten sov grisene fortrinsvis indendørs i halmen, men efterhånden som de nærmede sig slagtevægt, lagde 10-20 pct. af grisene sig på straw-flow arealet [5].

Indretning - stald G

Staldanlægget omfattede fire uisolerede stalde, som var indrettet ens. På hver side af de enkelte stalde var der et udeareal (figur 16). Hver stald var opdelt i to sektioner. I hver sektion var der fire stier fordelt på to rækker med inspektionsgang i midten (figur 17). Der var ingen nedadbukket forkant på hulernes overdækning men et klimabræt, som var 20 cm højt og afsluttet med en afrundet kant. Bagmuren i hulen var isoleret. Stiadskillelserne var lukkede mellem stierne og mod inspektionsgangen. Der var tremmeinventar mod ”det fri” i udearealet.

Der var naturlig ventilation. Luften blev indtaget via en åbning i hver side af bygningen. Åbningen var forsynet med vindbrydende net, og åbningsgraden kunne reguleres via et gardin, som blev trukket op nedefra. Afkast skete via fast åbning i kippen. Åbningsgraden i begge sider af bygningen blev reguleret manuelt. Overdækningernes åbningsgrad blev styret samlet - mekanisk.

Vand og foder blev tildelt via rørfoderautomater fra Skiold-Echberg A/S. Automaten var placeret midt i indearealet i forlængelse af opdelingen mellem de to huler i stien ved overgangen til spaltegulvet.

Figur 16. Snittegning af stald – besætning C

Figur 17. Skitse af sti – besætning G

Udvejning foregik efter samme princip som i besætning A.

Vurdering – stald G

Grisene valgte leje under overdækningerne, og det kunne konstateres, at der var gødeadfærd både på spaltegulv inde i stalden og i udearealet.

Stiindretningen vurderes generelt at medføre et miljø, hvor grisene havde begrænsede muligheder for selv at temperaturregulere. En af de eneste muligheder for at regulere temperaturen var ved at regulere overdækningerne, men det var vanskeligt for personalet - udelukkende ved hjælp af regulering af overdækningerne – at styre klimaet. Det var ikke muligt at regulere nærmiljøet i forhold til grisenes krav, og grisene kunne ikke selv temperaturregulere, da strøelsesmængden var meget begrænset.

Overdækningerne var ikke forsynet med nedadbukket forkant og ved regulering af overdækningerne opstod der sprækker i overgangen mellem overdækning og væg, hvilket gav anledning til træk. Selv i vindstille vejr var der i ”vindsiden” et kraftigt luftindtag via åbningerne til udearealet. Luften ”løb” under gummiflapperne langs gulvet via den forholdsvis lukkede forbindelsesgang til indeområdet (se desuden figur 23 i appendiks). Luften drejede af på det lukkede inventar mod inspektionsgangen og fortsatte langs inventaret. Herfra fordeltes luften op under overdækningerne. Det må forventes, at der konstant var mere eller mindre træk under overdækningerne afhængig af vindpåvirkning og udetemperaturen.

Lejeområdet blev anbefalet udvidet ved at flytte klimabrættet længere ned mod spalteområdet. Samtidig blev det anbefalet, at klimabrættets højde blev øget, så træk ikke kunne passere direkte op under overdækningerne og således, at grisene kunne ligge i læ bag klimabrættet. Evt. kunne lejeområdet øges sidst i grisenes opvækstperiode. I forbindelse med, at klimabrættet blev øget i højden, blev det anbefalet, at strøelsesmaterialet forsøgsvis blev forøget. Derved kunne grisene lettere at krybe ned i halmen og temperaturregulere. Et højere bræt burde kunne holde halmen tilbage, så det ikke endte i gyllekummen.

Indretning – stald H

Stalden (figur 18) var isoleret, naturlig ventileret med straw-flow stier (figur 19), fast gulv i lejet, overdækninger, spaltegulv i gødearealet.

Grisene havde fri adgang til grovfoder i udearealet. Færdigfoderet blev tildelt indendørs i langkrybber med én ædeplads pr. gris. Indendørs var der ligeledes adgang til vandforsyning via frostsikret drikkekop. På hvert udeareal var der installeret overbrusningsanlæg til køling af grisene i varme perioder.

Figur 18. Snittegning af stald – besætning H

Figur 19. Skitse af sti – besætning H

Udvejning af grise foregik efter samme princip som i besætning D.

Vurdering – stald H

Denne bygning var isoleret, hvilket var med til i højere grad at skabe et egnet hvileområde for grisene sammenlignet med fx stald G.

Såvel i sommer- som i vinterperiode gødede grisene fortrinsvis ude og kun en smule inde i stalden, når det var koldt og fugtigt i vejret.

Fotos fra de besøgte besætninger

Figur 20. Eksempel på åbne stalde – besætning A

Figur 21. Hyppig brug af delta-skraber gør udearealet mere attraktivt for grisene at opholde sig i – besætning C

Figur 22. Adgang mellem inde- og udeareal i besætning E

Figur 23. I forbindelsesgangen til udearealet blev der målt lufthastigheder på 0,6 – 0,7 m / sek., hvilket skyldes, at luften ”løb” ind under gummiflapperne – besætning G