I såvel økologisk produktion som produktion af frilandsgrise er der krav om et udeareal til stalde med grise i vækst. Udearealerne har – ifølge hensigterne med kravene – til formål at fungere som en erstatning for, at det ikke er økonomisk og miljømæssigt realistisk at etablere slagtesvineproduktion på friland.

De økologiske regler er baseret på EU-lovgivning, mens Frilands regler omkring udeareal er en brancheaftale mellem Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S. Der er specifikke krav til udearealets udformning med hensyn til arealet pr. gris, fordelingen af fast gulv og spaltegulv samt andelen af arealet, som må være overdækket af en tagkonstruktion.

Allerede etablerede staldanlæg i Danmark har mellem 10 og 400 grise pr. sti og funktionen samt indretningen i en del af disse er tidligere beskrevet [1]. Udearealerne er oftest en kombination af fast gulv, drænet gulv og spaltegulv – eller udelukkende fast gulv kombineret med spaltegulv. Der tildeles sjældent strøelse i udearealet, da dette i praksis ikke kan holdes tørt [2], [3]. I eksisterende anlæg tildeles der eventuelt foder og/eller grovfoder i udearealet.

Der er i løbet af de sidste 10 år udarbejdet flere kataloger for stalde med udearealer, dog mest med fokus på indearealet. Udearealerne er beskrevet med spaltegulv, evt. kombineret med fast gulv [4], [5].

Ifølge svineproducenterne er funktionen af udearealerne ikke tilfredsstillende:

• Udearealet fremtræder uhygiejnisk på grund af betragtelige mængder gødning afsat på det faste gulv.
• Den store gødningsoverflade medfører stor fordampning af ammoniak. (Dog er begge produktionsgrene undtaget de skrappe miljøkrav ved udvidelser).
• Den dårlige hygiejne øger risikoen for, at gødningsbåren smitte (dysenteri o.l.) eskalerer og at smittevejen ikke kan brydes.
• Regnvand opsamles i gyllen/gødningen.
• Grisene bruger kun i begrænset omfang – og en begrænset del af året – udearealet som rode-/aktivitetsareal og liggeareal.

Der er derfor behov for at forbedre udearealerne til stalde med grise i vækst.

Det er generelt ikke et problem at få grisene til at bruge udearealet til at gødeområde [6], men dette er ikke et udtryk for, at det faste gulv er uden gødning. Hvis gødning afsættes på det faste gulv i et udendørs areal er N-tabet 2,25 gange større, end hvis det er afsat på spalter [7]. Hvis gødningen kan afsættes på et veldefineret, begrænset areal begrænses gødningsoverfladen, hvilket i miljømæssig henseende er en fordel og øger muligheden for at arbejde med fremtidig miljøteknologi. Problematikken vedrørende nedbør kan dog ikke undgås med de gældende brancheregler.

Det var projektets formål at øge nytteværdien af udearealerne på stalde med grise i vækst således, at det obligatoriske faste gulv holdes fri for gødning. Det var målet at opnå følgende:

• Det faste gulv skal være attraktivt både sommer og vinter til henholdsvis ligge- og æde-/rodeaktiviteter
• Gødning afsættes udelukkende på spaltegulv
• Mindst mulig tilsvinet overflade for at mindske risiko for smitteoverførsel mellem hold – for dermed at øge sikkerheden for god dyresundhed
• Øget nytteværdi af tildelt grovfoder

Derved opfyldes også de økologiske og frilandsproducenternes ønske om et areal, der på synlig vis differentierer sig fra konventionel svineproduktion. 

Et fællesprojekt mellem Dyrenes Beskyttelse (i projektet udmøntet i form af ”Udviklingscenter for Husdyr på Friland”, som er et selskab ejet af Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S), Økologisk Landsforening og Videncenter for Svineproduktion blev gennemført med blandt andet det formål at videreudvikle befæstede udearealer i stalde med grise i vækst. Nærværende erfaring er en del af resultatet af dette projekt. Projektet havde tilknyttet følgende personer i en styregruppe:

Pernille Fraas Johnsen, Dyrenes Beskyttelse
Sybille Kyed, Økologisk Landsforening
Niels-Peder Nielsen, Videncenter for Svineproduktion
Jens Peter Nannerup, Friland A/S
Tove Serup, Videncenter for Landbrug, Økologi – Svineproduktion
Lene Juul Pedersen, Aarhus Universitet, DJF

I hidtidige stalde har der ikke været en ”fysisk” zoneopdeling af udearealet. Det blev søgt afklaret om funktionen af udearealet kunne forbedres via:

• Placering af spaltegulv umiddelbart uden for åbningen mellem inde- og udeareal
• Zoneopdeling af ”gødeområde m. spaltegulv” hhv. ”fastgulvsområde” via vægge som fysisk adskillelse mellem spaltegulvsområde og fast gulv. Dette var dels i form af vægge i udearealet, som medførte ”lang” passagetid før grisene nåede området med fast gulv, dels vægge placeret strategisk i forhold til ønsket funktion henholdsvis sommer (liggeadfærd kombineret med rodeadfærd) og vinter (rodeadfærd).
• overbrusning og/eller vandtildeling på spaltegulvet.

Der indgik én økologisk besætning i undersøgelsen. Der var i alt 5 stalde, hvoraf 2 stalde med i alt 8 kontrolstier og 8 forsøgsstier blev brugt til forbedring af udearealer.

De testede indretninger af udearealet var udvalgt på følgende baggrund:
Om sommeren vil grisene gerne være ude en stor del af døgnet, hvorimod grisene i vinterhalvåret opholder sig op til 30 % af tiden på udearealet. Der er dog stor variation fra dag til dag [8]. Vindstille og tørre dage foretrækkes tilsyneladende af grisene, mens nedbør og blæsevejr gør, at grisen holder sig inde mest muligt. Umiddelbart har temperaturen ingen indflydelse på brugen af udearealet [9]. Erfaringsundersøgelser fra indendørs produktion har tidligere vist, at vådt gulv stimulerer grisene til at udvise gødeadfærd, og overbrusning af gødeområdet før indsættelse af nye grise bruges strategisk som en del af zoneopdelingen i en indendørs sti.

Det svenske landbrugsuniversitet har tidligere gennemført undersøgelser af, hvor i stien gødning og urin placeres i stalde til økologiske grise. Her fandt man, at 60 % af gødning og 40 % af urinen afsættes på den del af udearealet, der ligger umiddelbart uden for indgangen [7]. Selv grise i vækst, der har et afgræsningsareal tilknyttet en stald, vælger at gøde lige udenfor, tættest ved indgangen [10].

En hollandsk undersøgelse har vist, at tildeling af rodemateriale – i forhold til ingen tildeling – kan få flere grise ud i udearealet. Endvidere at tildeling af rodemateriale overordnet havde en positiv effekt på hygiejnen i udearealet, om end det også kunne have modsatte effekt, så grisene gødede i rodematerialet. Undersøgelsen var baseret på 75 procents overdækning af udearealet [11].

Aktivitetsniveauet for et slagtesvin er lige højt uanset om underlaget er græsmark eller betongulv [7]. Er grisene på græs, vil de om sommeren græsse om formiddagen og rode om eftermiddagen [10]. Begge dele indikerer, at grise har forskellige adfærdsmønstre i løbet af dagen.

En klimaundersøgelse har tidligere vist, at placering og udformning af overdækningen i udearealet har betydning for klimaet inde i stalden, da luften kan styres ”hen over stalden” i stedet for at blive presset ind i stalden. Hvis luften presses ind i staldrummet bliver der træk indenfor [12]. Overdækningen yder mulighed for beskyttelse mod sol, regn og sne – dog undtaget slagregn. Desuden opnås skygge, som sikrer grisen mod skoldning i sommerhalvåret.

Indretning af stald og sti:
Staldene i forsøget var uisolerede stalde, som var indrettet ens. Grisene blev indsat ved en vægt på 30 kg og leveret til slagteri ved en levendevægt på ca. 115 kg. Begge stalde målte ca. 24 x 12 m, benhøjde 2,5 m og 20° taghældning. Dertil kom udearealerne på 6 x 4,6 m. Der var ingen overdækning af udearealet, som var med spaltegulv kombineret med drænet gulv. Der var således ikke fast gulv i udearealet. Dispensation til dette var opnået indtil 2011.

Begge stalde var opdelt i to sektioner. I hver sektion var der fire stier fordelt på to rækker med inspektionsgang i midten. Der indgik således i alt 8 stier pr. stald (figur 1).

Figur 1. indretning af stald.

Indeareal:
Stierne målte 5,25 x 6 m, og var indrettet med 1,5 m spaltegulv mod inspektionsgangen midt i stalden og to toklimahuler modsat inspektionsgangen. Hulerne var 2 m dybe med en åbningshøjde på 65 cm. Der var ingen nedadbukket forkant, men et klimabræt på ca. 20 cm og med en afrundet kant. Bagmuren i hulen var isoleret med mineraluld. Den ene hule var 1,8 m bred og den anden hule var 3 m bred (figur 2).

Vand og foder blev tildelt via en rørfoderautomat fra Echberg. Automaten var placeret midt i indeområdet i forlængelse af opdelingen mellem de to huler i stien ved overgangen til spaltegulvet. I åbningen til udeområdet var der to tophængte gummiflapper.

I den ene side af stien var der adgang til udeområdet via en 1 m bred gang.

Der var naturlig ventilation i stalden. Luften blev indtaget via en 1,5 m høj åbning i hver side af bygningen. Åbningen var forsynet med vindbrydende net, og åbningsgraden kunne reguleres via et gardin, som blev trukket op nedefra. Åbningsgraden i begge sider af bygningen kunne reguleres manuelt. Overdækningernes åbningsgrad blev styret centralt, men kunne manuelt åbnes stivis via en spjældmotor. Afkast var via fast åbning i kippen.

Figur 2. Indearealet, hvor grisenes passagegang til udearealet er vist
til venstre. Grisene går fra spaltegulvet ind til udeareals-passagen.

Udeareal:
Udearealet var indrettet med 2,2 m spaltegulv og 2,4 m drænet gulv, som havde 10 cm fald mod spaltegulvet inde ved bygningen. Der var tremmeinventar mod ”det fri”.

Figur 3. Udearealet.

Ændringer af udeareal:
I forbindelse med nærværende udviklingsprojekt blev udearealerne ændret som beskrevet i det følgende.

Gulv

• Halvdelen af arealet blev etableret med fast betongulv – resten med spaltegulv.

Overdækning

• Der blev etableret halvtag, i ca. 4 m højde, over halvdelen af udearealet.
• Der blev etableret overdækninger i form af ”shelters”, dvs. et areal på ca. 5 m² lukket på 3 sider og med tag i ca. 1 m højde.

På de 4 af stierne blev der desuden monteret vindbrydende net med maskestørrelsen på 5 x 5 mm på forværket for at bremse vindhastigheden.

Placering og kombination af ovenstående varierede mellem to forskellige indretninger af udearealerne. Der var således 4 stier af med hver af de to indretninger. Indretningerne blev betegnet ”koncept 1” og ”koncept 2”.

I koncept 1 (se figur 4) blev der monteret et shelter på noget af det faste gulv, for at motivere grisene til at lægge sig i dette område. Formålet var at etablere en ”hule”, hvor nedbør og slagregn ikke kunne komme ind. Grisene blev ledt ud på spaltegulvet, og skulle passere forbi bagsiden af shelteret, før de kunne komme på faste gulv. Formålet med dette var at få grisene til at afsætte gødning inden de nåede ind på det faste gulv.

Figur 4. Koncept 1. Indretning med udeareal med 50 procent fast gulv,
suppleret med et ”shelter”, hvor der er ly og delvist læ. Det faste gulv
var rykket væk fra indgangen til udearealet for at tilstræbe, at grisene
havde afsat gødning på spaltegulvet inden de nåede til det faste gulv.
Det meste af ”shelteret” og det faste gulv var overdækket af et halvtag
i ca. 4 m højde (vist i figur 7). Spaltegulvet var ikke overdækket

I koncept 2 (se figur 5) var shelters og halvtag placeret op ad selve staldens ydervæg. Der var en ca. 3 m lang lukket adskillelse mellem spaltegulv og fast gulv-området, med det formål at få grisene til at afsætte gødning inden de nåede ind på det faste gulv. Det var forventningen, at shelteret kunne holdes mere sikret mod slagregn end shelteret i type 1, idet det lå direkte op ad bygningen.

Der var etableret overbrusning og drikkemuligheder på spaltegulvet i både koncept 1 og koncept 2, for at skabe våde områder på spaltegulvet, og derved motivere grisene til at gøde på spaltegulvet.

   
Figur 5. Koncept 2. Indretning med udeareal med 50 procent fast gulv, suppleret med et ”shelter”, hvor der var
ly og delvist læ. Det faste gulv var placeret op ad staldbygningen, men den lange inventaradskillelse mellem spalte-
gulv og fast gulv var etableret for at tilstræbe, at grisene havde afsat gødning på spaltegulvet inden de nåede til
det faste gulv. Shelter og det meste af det faste gulv var endvidere overdækket af et halvtag i ca. 4 m højde.
Spaltegulv er ikke overdækket – undtaget det område, der var umiddelbart udenfor indgangen. 
  

Der var vindbrydende net i 4 stier, for at optimere nærmiljøet i udearealet. Det var formålet at skabe mere læ i området med shelteret (figur 6).

Figur 6. Der blev monteret ”vindbrydende net” i 4 af stierne, for at
forbedre nærmiljøet i udearealet. Formålet var at skabe mindre træk,
og dermed motivere dyrene til at lægge sig på det faste gulv.
Grovfoder blev tildelt på det faste gulv i begge koncepter for at skabe
aktivitet dér flere gange dagligt.

Registreringer

Der blev registreret for et hold ”vinter” (indsat november 2009), et hold ”forår” (indsat feb. 2010) og et hold ”sommer” (indsat juni 2010).

Følgende blev registreret:

• Hygiejne på det faste gulv i udearealet. Området blev inddelt i hhv. fast gulv og spaltegulv, og det blev registreret hvor mange procent af overfladen, der var tilsvinet af gødning
• Renhed af grisene målt efter følgende skala, ud fra en subjektiv vurdering:
  [PageBreak]

Grisenes renhed:
1 = Grisene rene og tørre
2 = Grisene er delvist beskidte
3 = Grisene er beskidte
4 = Grisene er beskidte, og med ”kager” af gødning

• Andel af grise i hhv. ude- og indeareal (scanninger 4 gange pr. dag baseret på forventet døgnrytme)
• Grovfodermængder

Der var 8 kontrolstier, som var med spaltegulv i hele udearealet. Registreringer blev også foretaget i disse stier.

Undersøgelsen blev igangsat i oktober 2009 og afsluttet sensommeren 2010.

Det overordnede resultat var, at det ikke var muligt at holde gulvet tørt i efterår, vinter og forår. Hele udearealet var tilsvinet få dage efter indsættelse af grise. Der er i det følgende ikke gengivet detail-resultater fra efterår/ vinter 2009 og forår 2010, da det faste gulv var tilsølet efter ganske få dage – og i resten af perioden frem til slagtning af grisene (figur 7). Dette var uanset om gødningen blev fjernet manuelt flere gange dagligt.

I sommeren 2010 lykkedes det i 4 af de 8 stier at friholde gennemsnitligt 75 % af det faste gulv for gødning. Der blev gennemført ét hold grise pr. sti i denne periode. Det faste gulv inde var på intet tidspunkt behandlingskrævende uanset indretning af udearealet.

I resultaterne (figur 9 og 10) indgår derfor kun resultater for sommerperioden 2010.

Besætningen blev i sommeren 2010 dels ramt af lungesyge, dels af personalemangel. Tildeling af grovfoder i varierende mængder og med varierende tildelingshyppighed blev derfor ikke gennemført.

  
Figur 7. Foto af udeareal efterår før indsættelse af grise (venstre) og efter få dages brug (højre).
  

Figur 8. Det faste gulv i en sommerperiode. Noget af gødningen
forblev fugtigt, mens andet – fordi det var sommer - tørrede ud.

Som det ses af figur 9 var der, i sommerperioden, tilsvining af det faste gulv på mellem 10 og 40 % af overfladen i størstedelen af grisenes vækstperiode. Koncept 1 blev dog voldsomt tilsvinet i slutningen af vækstperioden. Gulvets renhed var, i en stor del af perioden, på et niveau så manuel rensning af arealet ikke blev iværksat. I indendørs konventionel produktion vurderes, at manuel rensning er påkrævet, når mere end ca. 25 % af fastgulvarealet er tilsvinet.

Figur 9. Procent af det faste gulv i udearealet, der er tilsvinet i de to stikoncepter, i en sommerperiode.
Grisene er indsat medio juni ved 30 kg og leveret til slagteri medio august. Den vandrette streg markerer
25 % af arealet, hvilket i indendørs, konventionelle systemer betragtes som grænsen for hvornår indsats
med manuel renholdelse er påkrævet.

Figur 10 viser renheden af grisene i samme periode. Allerede ca. 14 dage efter indsættelse begyndte grisene at blive delvist beskidte. Dette gjaldt imidlertid også grisene i kontrolstierne. Disse grise var lige så tilsvinede som stierne med fast gulv, hvilket indikerer, at det ikke var det faste gulv alene, der var årsag til tilsvining af grisene. Fordi det var en sommerperiode, har grisene valgt at ligge i udearealet i perioder af døgnet, hvilket kan forklare det.

I figuren ses endvidere, at grisene i koncept 1 var mere tilsvinet i sidste halvdel af juli måned, som også var den periode med størst forekomst af svineri på det faste gulv. Så i perioder, hvor det faste gulv er meget tilsølet af gødning, vil grisene tilsyneladende også blive mere tilsvinede. Hvor vidt dette vil gælde for den øvrige del af året også er uvist. Dog kan det antages, at grisene – om sommeren – i vist omfang vil søle sig for at blive afkølet, hvilket ikke er et fysiologisk behov de har om vinteren. Der var overbrusning i udearealerne, som overbrusede spaltegulvsarealet gennemsnitligt 2 gange i timen i sommerperioden.

Figur 10. Renheden af grisene afhængig af stikoncept i udearealet i en sommerperiode.
Renhedskarakter: 1 = rene og tørre grise, 2 = grisene er delvist beskidte,
3 = grisene er beskidte, 4 = grisene er beskidte og med ”kager” af gødning.

Grisenes renhed er relevant i relation til eventuel produktion af hangrise samt for at opretholde en god sundhed og dermed optimalt vækstforløb. Sidstnævnte fordi en våd gris påvirkes velfærdsmæssigt negativt om vinteren, på grund af unødigt varmetab. Endvidere fordi våde overflader øger risikoen for overførsel af gødningsbåren smitte mellem stier.

Øvrige resultater og erfaringer – vinter- såvel som sommerperiode:

Hurtige vejrforandringer havde stor indflydelse på om grisene var inde eller ude (figur 11).

 
Figur 11. Eksempel på, hvorledes selv en kort byge kan gøre det faste
gulv vådt, på trods af at halvdelen af arealet er overdækket. I situationen
er kun ca. 75 % af området under shelteret stadig tørt.

En klimaundersøgelse fra november 2009 viste, at ændringerne i udearealerne ikke kunne tilføre arealet et tiltrækkende område, som blev brugt til andet end spredt gødeadfærd. Det vurderes, at årsagen til dette var, at nærmiljøet ændres mange gange i løbet af døgnet og året pga. det skiftende og ukontrollable udeklima [13]. Det blev vurderet, at grisene primært valgte et trækfrit, tørt lejeareal – det vil sige i indearealet – og sekundært vælger gødeareal, placeret væk fra lejet.

Desuden konkluderede klimaundersøgelsen, at et udeareal ikke kan indrettes, så grisene vælger gødeadfærd i samme område i en given stiindretning året rundt og døgnet rundt. Temperaturvariationer og grisenes varierende behov i forhold til nærmiljø vurderedes at medføre, at gødning og fugt vil blive afsat i forskellige områder af stien. Baseret på kendt viden fra indretning af stier til konventionel, indendørs produktion er det ikke muligt at skabe et nærmiljø der gør, at et specifikt område i et udeareal kan sikres fri for gødning. En af årsagerne er, at fast gulv ikke kan tørre ud i vinterhalvåret og med blot en smule vind bliver det faste gulv – trods eventuel overdækning - vådt i forbindelse med nedbør.

Registreringerne af grisenes opholdssted og aktivitet var ikke realistiske ej heller relevante at gennemføre. Den primære årsag var, at udearealet om vinteren blev tilsølet i løbet af ganske få dage, uanset antal grise i udearealet. Fordi andelen af svineri var uændret hele vinteren uanset graden af renholdelse, så var det ikke relevant at registrere grisenes opholdssted. En yderligere faktor var, at grisene reagerede kraftigt på registreringsteknikers tilstedeværelse omkring udearealerne, så det var vanskeligt at registrere om grisene var i ”shelter”, på fast gulv eller spaltegulv, og hvilken aktivitet de udøvede.

Der var vindbrydende net i 4 stier. Det ændrede dog ikke på omfanget af svineri på det faste gulv.

Grovfoder havde ikke betydning for grisenes gødeadfærd, og derfor heller ikke for hygiejnen i udearealet. Grovfoderet blev tildelt i et trug, og det blev tilsvinet imellem tildelingerne. I sommerperioden var det planlagt at variere tildelingshyppighed og sted af grovfoderet, men dette blev ikke gennemført på grund af personalemangel i besætningen. Rodeområder med grovfoder eller tilsvarende har erfaringsmæssigt været svære at holde rene for gødning – ikke alene i nærværende undersøgelse. Svensk forskning har vist, at 10 % af gødningen afsættes i disse aktivitetsområder [14]. Hollandsk forskning bekræfter, at der gødes i rodearealerne[11], men samme undersøgelse fandt endvidere, at grovfoder i udearealet medførte, at flere grise benyttede udearealet.

Der blev som et eksperiment skåret hul det faste gulv umiddelbart foran shelteret i en sti (figur 12). Formålet var at afklare om en ”kortere vej” fra gødning til spalteåbning kunne udtørre arealet i shelteret hurtigere og/eller mindske graden af gødningsafsætning. Effekten i stien var uændret, men arbejdsbyrden til rengøring blev af driftsleder vurderet til at være mindre, fordi gødningen ikke skulle skrabes så langt.

Figur 12. Der blev fræset en rende i det faste gulv i en sti. Formålet
var at skabe en ”kortere vej” fra gødning på det faste gulv hen til et
område med dræn.

Øvrige kommentarer:
Om det ville give en bedre effekt at dele det faste gulv op i mindre enheder er uvist, men en sådan indretning vil i højere grad kunne dræne et fugtigt gulv, fordi gødning/urin ”vil få kortere vej” til en drænåbning. Svenske forskningsresultater har tidligere vist, at jo større spaltegulvsareal, des mindre svineri og arbejdsbyrde med at fjerne væske og gødning [15].

Der er ikke overensstemmelse mellem den danske økologivejledning fra Plantedirektoratet og EU's regelsæt omkring mængden af fast gulv på udearealet. Af forordningen fra EU fremgår, at der skal være et udendørs areal med nærmere fastlagt areal pr. dyr. Der er ikke anført noget om overfladens beskaffenhed, undtagen at grisene skal kunne "gøde og rode" [16], [17].

I den danske vejledning fra Plantedirektoratet - som er baseret på EUs regelsæt - står følgende: ”Gulve i stalde skal være jævne og skridsikre. 50 % af løbegården må være med spalte- og/eller drænet gulv” [18]. Denne formulering indebærer, at danske stalde har etableret fast gulv i udearealerne, på trods af, at det ikke er et EU-krav.

Brancheregler relateret til produktion af konventionelle slagtesvin til Friland A/S har anført samme formulering som i Plantedirektoratets regelsæt. Dog med følgende undtagelse: Det er tilladt at have drænet gulv i hele udearealet evt. med op til 30 procent spaltegulv. Denne undtagelse kan benyttes til udgangen af 2020.

Der kan på nuværende tidspunkt ikke gives anbefalinger til, hvordan et fast gulv i et befæstet udeareal kan friholdes for gødning. Selv daglig indsats med at fjerne gødningen fra gulvet vil ikke ændre på, at grisene umiddelbart efter afsætter gødning samme sted.

Det vurderes, at årsagen til dette er, at nærmiljøet i et udeareal ændres mange gange i løbet af døgnet og året pga. det skiftende og ukontrollable udendørs klima.

Udearealer med fast gulv vil i vist omfang kunne fremstå som ”tørre” om sommeren, trods gødningsafsætning. Det betinger dog fordampning af gødning fra arealet, og begrænset nedbør på det faste gulv.

Grisenes renhed om sommeren var en afspejling af udearealets renhed: jo mere tilsvinet udearealet var, des mere beskidte var grisene.

Videreudvikling af udearealer vurderes at skulle baseres på enten drænet gulv frem for fast gulv, og/eller en komplet overdækning. Dette vil indebære behov for ændringer af økologivejledningen. Udearealet bør fortsat være helt adskilt fra indearealet, for at sikre et tørt og trækfrit indeareal.