Diarré hos ung- og slagtesvin i økologiske og frilandsbesætninger havde i 2008 et omfang, der af producenterne blev vurderet til periodisk at være behandlingskrævende på flokniveau. I den økologiske produktion medfører mere end én behandling med antibiotika, at grisen mister sin økologiske status, hvilket er forbundet med et kraftigt økonomisk tab. Brug af antibiotika sætter den økologiske produktion i dårligt lys, da der er forventning til, at disse grise adskiller sig fra konventionel produktion på dette punkt såvel som på andre punkter.

Lawsonia, som traditionelt behandles med antibiotika, blev anset som den væsentligste årsag til behandlinger. I et forsøg på at optimere sundheden yderligere og være i stand til at producere medicinfri grise med meget lavt medicinforbrug, var der derfor ønske om iværksættelse af projekter, der kunne give viden om medicinfri håndtering af Lawsonia.

Et fællesprojekt mellem Dyrenes Beskyttelse (i projektet udmøntet i form af ”Udviklingscenter for Husdyr på Friland”, som er et selskab ejet af Dyrenes Beskyttelse og Friland A/S), Økologisk Landsforening og Videncenter for Svineproduktion blev gennemført med blandt andet det formål at undersøge muligheden for medicinfri behandling af Lawsonia-betinget diarré i økologiske og frilandsbesætninger. Nærværende rapport er en del af resultatet af dette projekt. Projektet havde tilknyttet følgende personer i en styregruppe:

• Pernille Fraas Johnsen, Dyrenes Beskyttelse
• Sybille Kyed, Økologisk Landsforening
• Niels-Peder Nielsen, Videncenter for Svineproduktion
• Jens Peter Nannerup, Friland A/S
• Tove Serup, Videncenter for Landbrug, Økologi – Svineproduktion
• Lene Juul Pedersen, Aarhus Universitet, DJF

Tidligere forskning har vist, at fodring med den inulinholdige cikorierod kunne påvirke den bakterielle sammensætning i grisenes tarmsystem, mod et bedre mikrobielt økosystem, i form af lavere pH og flere organiske syrer og dermed kunne være med til at reducere forekomst og vækst af pathogener som Lawsonia. Derfor var udgangspunktet for – og formålet med - aktiviteterne i nærværende undersøgelse, at bruge cikorie i foderet som forebyggelse af Lawsonia-betinget diarré.

I perioden fra projektets tilblivelse til igangsættelse var der – i konventionel produktion og på forsøgsstation Grønhøj - forsøgsaktiviteter relateret til cikorierod og benzoesyre i relation til effekten overfor Lawsonia.

Resultaterne af disse forsøg viste sig at være vigtige for gennemførelsen af undersøgelsen i projektet, da den nye opnåede viden havde betydning for relevansen af cikorie alene. Derfor er resultaterne af denne viden gengivet nedenfor:

I et forsøg gennemført af Videncenter for Svineproduktion på forsøgsstation Grønhøj, var der effekt af cikorie og cikorie/benzoesyre på produktiviteten hos smågrise fra 7-30 kg [1], [2], [3].

Tilsætningen af 15 procent cikorie halverede mængden af Lawsonia i gødning ved udvejning af grisene (fra 7 x 10⁶ til 3 x 10⁶). Denne reduktion var dog sandsynligvis uden praktisk betydning for grisenes sundhed og produktivitet, blandt andet fordi forekomsten af Lawsonia var så høj, at selv en halvering af mængden ikke havde sundhedsmæssig betydning. Den største fremgang i produktiviteten var ved iblanding af cikorie/benzoesyre [1]. Benzoesyre kan dog ikke benyttes i økologisk svineproduktion.

I mindre forsøg har det vist effekt på dysenteri [4]. Nye data fra Australien har vist, at inulin (den "aktive" del i cikorie), kan reducere forekomsten af diarré i grise podet med colibakterier [5]. Cikorie viste i VSP’s forsøg dog ingen effekt på antallet af behandlingsdage mod diarré[1].

Der er andre mave-/tarmsygdomme, som er mere sygdomsfremkaldende i friland/dybstrøelse end Lawsonia, f.eks. colidiarré og dysenteri.

Der blev indledningsvis gennemført en screening for forekomsten og niveauet af Lawsoniabakterier i 5 økologiske og 5 frilandsbesætninger i sommeren 2009. Besætningerne var udvalgt fordi de periodisk havde problemer med diarré på besætningsniveau. Der blev udtaget 10-11 gødningsprøver i hver af besætningerne. Prøverne blev udtaget direkte fra endetarmen på grise, der på forhånd – ved subjektiv vurdering af deres gødningsafsætning – beviseligt havde diarré. I alle besætninger blev prøverne taget af grise der var fravænnet mindst 14 dage tidligere.

Prøverne blev undersøgt ved dyrkning for dysenteri (brach. hyodysenteriae) og andre brachyspirer på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. På Veterinærinstituttet blev prøverne undersøgt for forekomst af Lawsonia, Brachyspira pilosicoli, E. Coli (F4 og F18) samt PCV2.

Som det vil fremgå af resultater og diskussion, så var analyseresultaterne uventet, og ændrede fokus i projektet. Disse ændringer vil derfor fremgå af det efterfølgende.

Resultater af screening for Lawsonia i økologiske og frilandsbesætninger er vist i figur 1 og 2.

Figur 1. Forekomst af lawsonia i gødningsprøver i frilandsbesætninger i sommeren 2009. Forekomsten er fordelt på hhv. negative prøver samt om en forekomst er lavgradig (<10⁴ bakterier/g gødning), moderat (<10⁶ bakterier/g gødning) og massiv (>10⁶ bakterier/g gødning). 

Figur 2. Forekomst af lawsonia i gødningsprøver i økologiske besætninger i sommeren 2009. Forekomsten er fordelt på hhv. negative prøver samt om en forekomst er lavgradig (<10⁴ bakterier/g gødning), moderat (<10⁶ bakterier/g gødning) og massiv (>10⁶ bakterier/g gødning).

Resultaterne viste, at Lawsonia var mest udbredt i de undersøgte økologiske besætninger. I 4 undersøgte økologiske besætninger var 50-90 % af de undersøgte prøver positive for Lawsonia, mens det i de undersøgte frilandsbesætninger var 0-50 % af de undersøgte prøver, der var positive for Lawsonia.

I gødningsprøver med massiv forekomst af Lawsonia antages det, at Lawsonia er hovedårsagen til diarré/sygdom i grisen. I de besætninger, der var inficeret var det kun få af de undersøgte grise/prøver, der var massivt inficerede med Lawsonia. Lawsonia udgjorde således et problem for enkelte dyr, men kunne ikke betragtes som et udpræget besætningsproblem i de økologiske svinebesætninger – og slet ikke i frilandsbesætningerne.
 
Resultater for de øvrige undersøgte bakterier er vist i tabel 1. PCV2 og E. coli (F18) var mest udbredt. Niveauet af F18 var dog kun moderat/massivt i én besætning, hvorfor E. coli F18 ikke er et generelt besætningsproblem i de undersøgte besætninger. De tre besætninger med mange positive prøver for Brachyspirer pilosicoli var alle massivt inficerede. I disse tre besætninger har B. pilosicoli sandsynligvis haft en betydning for forekomsten af diarré.

I tabel 2 er niveauet af PCV2 vist. Undtaget én besætning, så var niveauet moderat til massivt. Dette betyder, at besætningerne gennemløber en infektion med PCV2-virus. Betydningen for forekomsten af diarré kendes generelt ikke.

Tabel 1. Resultater fra gødningsprøver udtaget i 5 økologiske og 5 frilandsbesætninger i sommeren 2009. Tallet før ”/” er antallet af prøver der var positive ud af de udtagne prøver i besætningen.

Tabel 2. Niveauet af PCV2 i de 7 besætninger, der havde PCV2.

I lyset af disse resultater blev det vurderet, at Lawsonia ikke var den udløsende faktor for diarré i besætningerne. Derfor blev fokus i projektet ændret til at hæve sundhedsniveauet generelt i besætningerne ved at afprøve en ”samlet pakke” af de faktorer, der tilsammen generelt bliver vurderet til at forårsage diarré. 

”Pakken” skulle bestå af:

• optimeret proteinniveau,
• inulin (via cikorie i foderet),
• benzoesyre,
• PCV2-vaccine,
• systematik omkring rengøring og brug af holddrift.

Effekten af hele denne ”pakke” var ukendt, og blev vurderet at være den relevante indsats i besætninger med diarréproblemer – og især med effekt i økologiske besætninger.

Denne del af projektet skulle gennemføres i 2010, men på grund af to forhold var det ikke realiserbart:

1) Dispensation til at bruge benzoesyre i en økologisk forsøgsbesætning kunne kun opnås under den forudsætning, at grisene blev solgt som almindelige frilandsgrise og dermed mistede det økonomiske tillæg. Denne omkostning kunne ikke finansieres i projektet. Derved var projektaktiviteten reduceret til at omhandle frilandsbesætninger.

2) Diarréproblematikken i frilandsbesætninger var fra 2008 til 2010 blevet reduceret betydeligt, så det var vanskeligt at finde to besætninger, som fortsat havde massive periodiske diarréproblemer. Årsagen til dette vurderedes at være et resultat af en strategisk foderoptimeringsindsats i frilandsbesætningerne på foranledning af Videncentret for Landbrug, Økologi – Svin i samarbejde med et lokalt rådgivningscenter. Indsatsen havde bestået i valg af proteinkilde og –niveau, formalingsgrad samt tilsætning af benzoe-syre. Dette blev endvidere suppleret med systematisk E-kontrol, så ændringer i produktiviteten kunne måles.

Sideløbende med projektperioden har forskningen indenfor PCV2 været intens, ikke kun i Danmark. Danske forskere har på baggrund af udviklingen indenfor PCV2-forskning vurderet, at der skal være konstateret PCV2 i tarmvævet, ikke kun i gødning og blodprøver, for at PCV2 er årsag til diarré [6].

Der var kun én besætning, hvor der trods optimering af fodring, stadig var diarré, og i denne besætning blev tarmvæv analyseret for PCV2. Analyserne af tarmvæv hos disse grise viste imidlertid, at der ikke kunne påvises PCV2 i tarmvævet. Så af den oprindelige ”afprøvningspakke” var der kun ”benzoesyre og inulin” samt ”hygiejne” tilbage, der ikke var testet. Benzoesyre og inulin (cikorie) er undersøgt i tidligere undersøgelser, så der manglede kun en test af hygiejne. På det foreliggende grundlag blev det derfor vurderet, at gennemførelse af afprøvning baseret på en sammenligning af en ”kontrolgruppe” uden ændringer i drift og en ”forsøgsgruppe” med den samlede ”pakke” ikke var relevant.

Det var vurderingen, at de økologiske besætninger fortsat havde problemer med diarré, hovedsagelig fordi der på grund af regelsættet for økologisk produktion var færre muligheder for at optimere valg af proteinkilde, og dermed proteinniveau, samt fordi brug af benzoesyre ikke var en mulighed.

Derfor blev det besluttet i stedet at gennemføre et demonstrationsprojekt i to økologiske besætninger med diarréproblemer.

Demonstrationsprojektet havde til formål at dokumentere, at forekomsten af diarré og brugen af antibiotika ville blive reduceret, hvis besætningerne systematisk implementerede den tilgængelige viden, der lå til grund for den ”pakke”, der var planlagt gennemført i frilandsbesætningerne – men som altså viste sig mere relevant at gennemføre i økologiske besætninger.

To demonstrationsbesætninger blev udvalgt i efteråret 2010 og et team af specialister analyserede besætningerne med henblik på prioritering af indsatsområder inden for områderne:

     a) foder,
     b) sundhed/sygdom,
     c) klima og staldindretning.

Teamet bestod af:
Lise-Lotte Brøckner, Videncenter for Svineproduktion (sundhed/sygdom)
Markku Johansen, Videncenter for Svineproduktion (sundhed/sygdom)
Ole Lund Nielsen, LandboMidtØst (foder)
Anders Christensen, LandboNord (foder)
Henriette Steinmetz, Videncenter for Svineproduktion (klima og staldindretning)
Thomas Ladegaard Jensen, Videncenter for Svineproduktion (klima og staldindretning)

Handlingsplaner blev udarbejdet, og disse er vist i lettere forenklet form i appendiks. Indholdet i handlingsplanerne vurderes at være fokuspunkter i andre besætninger også, hvorfor man med fordel kan bruge indsatsområderne i disse ved en besætningsgennemgang af egen besætning.

Nærværende projekt ophørte med udgangen af 2010 og derfor blev de iværksatte handlingsplaner ikke implementeret – og effekten målt. Økologisk Landsforening har dog opnået økonomisk støtte fra Svineafgiftsfonden til at afslutte projektet i 2011. Gennemførelsen bliver i regi af Videncenter for Svineproduktion.

Lawsonia var ikke – som ellers ventet – forklaringen på forekomst af diarré hos ung- og slagtesvin i økologiske og frilandsbesætninger. Analyser af gødning viste, at kun et fåtal af de undersøgte prøver var massivt inficerede med Lawsonia. Lawsonia kunne ikke betragtes som et udpræget besætningsproblem i de økologiske svinebesætninger, og slet ikke i frilandsbesætningerne, men kunne kun konstateres på enkeltdyrsniveau.

Især frilandsbesætninger har opnået reduceret omfang af diarré betydeligt fra 2008 til 2010. Derfor blev nærværende projekt ændret til et demonstrationsprojekt i to økologiske besætninger. Formålet var at dokumentere effekt af implementering af kendt viden til drifts-, fodrings- og sundhedsoptimering, i relation til diarré og antibiotikaforbrug. Resultatet af dette vil foreligge i slutningen af 2011.

Deltagere
Chefforsker Hanne Maribo og seniorprojektleder, dyrlæge Markku Johansen, VSP

Afprøvning nr.: 1041

Handlingsplanen er en opsummering af indsatsområderne indenfor; Foder, Sundhed/Sygdom, Klima og Staldindretning. Uddybende beskrivelser af de enkelte indsatsområder fremgår af rapport til besætningsbrug.

Besætning 1:

Besætning 2: