Den daglige proteintildeling var øget i intervallet fra cirka 20-40 % og den daglige lysin tildeling var øget i intervallet fra cirka 10-45 % i perioden fra to dage før faring til tre dage efter faring. Fra tre dage efter faring og frem til 8. diegivningsdag var øgningen af protein og lysin lidt mindre i procent pr. dag. Den daglige energimængde var øget med 33 % i samme periode.
På baggrund af i alt 367 fikserede kuld kan det konkluderes, at der ikke blev fundet numeriske sammenhænge mellem protein- og lysinforsyningen fra to dage før faring til otte dage efter faring på faringsforløb eller mælkeydelse på søerne.
Afprøvningen blev gennemført i højtydende besætninger med et antal egen-fravænnede grise pr. kuld fra 12,8 til 13,2 grise og en kuldtilvækst varierende fra 2,85 til 3,11 kg pr. dag. Det er i denne type besætninger, hvor søernes mælkeydelse er høj, at soen burde kvittere for ekstra næringsstoffer, men der var ikke et entydigt billede i besætningerne. Dette hænger sammen med, at soens krop er en effektiv buffer for mangel eller overforsyning af næringsstoffer. Når man ser på numeriske effekter, så var det mere lovende i forhold til kontrolgruppen at bruge hvede end det dyre ”smågrisefoder”, mens endnu dyrere løsninger med kagemix, fiskemel og roepiller slet ikke havde effekt og derfor ikke kan anbefales. Hvis man ønsker at tildele ekstra foder i perioden omkring faring og i første diegivningsuge, bør man på baggrund af denne afprøvning holde sig til hvede-supplement eller blot at give mere diegivningsfoder - dette vil koste mellem 25 og 40 kr. pr. årsso i ekstra foderudgift. Løsningen med ”smågrisefoder” koster 55 kr. pr. årsso og løsningen med kagemix, fiskemel og roepiller koster 65 kr. pr. årsso i ekstra foderudgift.
Der skal gennemføres flere og større undersøgelser for at komme med en præcis vejledning omkring fodersammensætning og foderstyrke før faring og i den første diegivningsuge til søer med høj mælkeydelse.