Undersøgelsen omfattede 302 smågrise og slagtesvin fra 114 forskellige besætninger, som blev indsendt til obduktion på Laboratoriet for Svinesygdomme. Blodforgiftning viste sig at være den hyppigst benyttede diagnose blandt de obducerede grise og blev oftere observeret hos smågrise end hos slagtesvin. Til gengæld havde slagtesvin oftere ledbetændelse og mavesår. De øvrige diagnoser blev benyttet i ligeligt omfang.
Ligeledes fandtes både PCV2, Helicobacter og antistoffer mod PRRS i flere tilfælde hos slagtesvin end smågrise. Lawsonia blev dog fundet lige hyppigt hos både slagtesvin og smågrise.
Alle grise var indsendt til undersøgelse på Laboratorium for Svinesygdomme af den praktiserende dyrlæge. Sygdomsproblemer i besætningerne var årsagen til indsendelserne. De indsendte grise blev udvalgt af besætningsejeren og dyrlægen og er derfor ikke repræsentative for døde eller aflivede grise i alle danske besætninger.
Grisene blev obduceret af en dyrlæge, som tildelte hver gris en hoveddiagnose (årsagen til død eller aflivning), og herefter undersøgt for smittestofferne PCV2, Lawsonia og Helicobacter samt antistoffer mod PRRS, med eller uden en anmodning fra indsender. 181 af de obducerede grise (60 %) var smågrise, mens 121 (40 %) var slagtesvin. Den mest benyttede hoveddiagnose var blodforgiftning. Cirka halvdelen af grisene, som døde eller blev aflivet på grund af luftvejslidelser, havde ondartet lungesyge som hoveddiagnose. 22 grise blev fundet positive for PCV2 (7 %), 30 grise var positive for Lawsonia (11 %), 35 grise var positive for Helicobacter (10 %), og 29 grise havde antistoffer mod PRRS (10 %).