Der blev observeret en stor variation i prøvesvar for de forskellige smitstoffer afhængig af, hvilke grise der blev udvalgt, og hvornår prøverne var udtaget. Dette pointerer vigtigheden i at have et tilstrækkeligt vidensgrundlag omkring smittedynamik generelt og i besætningen for at kunne udarbejde den bedst mulige handlingsplan.
I begge besætninger kunne der dannes en baseline for hver besætnings smittespredning, der efterfølgende muliggjorde identifikation af det smitstof, som i flere tilfælde var årsag til hoste i de undersøgte sektioner. Især i den ene besætning inkluderet i denne undersøgelse kunne man se en sammenhæng mellem hosteevents og identifikation af influenza.
Hos slagtesvin er luftvejssygdomme hyppige, og sygdomme som influenza og almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae) giver ofte anledning til hoste blandt grisene, mens der ved sygdomme såsom Porcine Reproductive and Respiratory Syndrom (PRRS) og ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) i højere grad ses utrivelighed, feber og eventuelt dødsfald frem for hoste. Veldefinerede målemetoder er vigtige for en objektiv vurdering af sygdom i en besætning, og i denne forbindelse kan hosteindeks være en mulighed.
I denne undersøgelse blev hosteindeks defineret ved at tælle host i 2 x 3 minutter pr. sti delt med antallet af dyr i stien. Tegn på sygdom i en sti blev vurderet ved en såkaldt hosteevent, der er defineret som et hosteindeks på over 0,2. Udover registrering af host tog man spyt- og blodprøver, som blev analyseret for influenzavirus og Porcint Circovirus type 2 (PCV2) samt for antistoffer mod almindelig lungesyge, ondartet lungesyge og PRRS. Efter slagtning blev lungesæt fra alle grise, der gik til slagtning, i hvert hold indsendt til USK. Der blev inkluderet 2 besætninger med henholdsvis 3 og 7 hold fra hver besætning.
I alt registrerede man 13 hosteevents, hvoraf de 12 blev påvist i besætning B. Ni af de 13 hosteevents kunne relateres til influenza, baseret på analyse af spytprøver.
Når der tages blodprøver af grise i en sti eller en sektion, hvor der ikke ses kliniske tegn på luftvejslidelser, kan en andel af disse grise alligevel være positive for en eller flere af de førnævnte smitstoffer og antistoffer. Andelen af grise, der er positive for en given luftvejsinfektion, når der ikke er kliniske symptomer blandt grisene, kaldes for stien eller sektionens basisniveau, eller ”baseline”, for den pågældende infektion.
Herefter blev en baseline for ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) på sektionsniveau i begge besætninger udarbejdet, og, i lighed med tidligere undersøgelser, identificerede man én dominerende bakterie-type på besætningsniveau. Begge besætninger vaccinerede smågrisene mod PCV2, men kun i besætning B så det ud til, at vaccinen virkede optimalt med hele 98 % grise negative for PCV2 ved PCR. I besætning A var 38 % af slagtesvinene positive for PCV2 ved PCR.
Ved USK havde besætning A, i alle 3 inkluderede hold, generelt få anmærkninger på lungesættene, og det var ikke muligt at konkludere på tendenser mellem fund ved USK og påvisning af antistoffer mod ondartet lungesyge. I besætning B inkluderede man syv hold og heller ikke her, kunne man observere en sammenhæng mellem fund på lungesæt ved USK og påvisning af antistoffer mod ondartet lungesyge. Dog havde besætning B en moderat til høj forekomst af lungehindebetændelse i lungernes dorso-caudal (øverste) del, som ofte indikerer tilstedeværelsen af en Ap- infektion.
På baggrund af denne undersøgelse kan det konkluderes, at smittedynamikken i de enkelte besætninger kan variere betydeligt, og at det derfor er vigtigt med indgående kendskab til både den kliniske (f.eks. hoste) og den serologiske baseline for at iværksætte og udarbejde den korrekte handlingsplan.