Der blev i denne undersøgelse ikke fundet en klar sammenhæng mellem antallet af diarréklatter i stibunden og fund af bakterier ved brug af sokkeprøver. En beslutning om antibiotikabehandling af diarré bør derfor ikke udelukkende bero på synlig diarré i stibunden men skal suppleres med mikrobiel diagnostik og kendskab til smittedynamikken i besætningen.
Hvis grise får infektiøs tarmbetændelse, viser det sig mange gange ved diarré. I nogle tilfælde vil der dog ikke være synlige tegn på sygdom, og andre gange skyldes diarré ikke en infektion. Dette gør det vanskeligt at diagnosticere tarmbetændelse ud fra klinisk synligt diarré alene. Tidligere undersøgelser, primært hos smågrise, har konstateret, at antibiotikabehandling optimalt bør ske tidligt, umiddelbart inden der observeres klinisk diarré i stien. Derfor var formålet med denne undersøgelse at evaluere den tidsmæssige sammenhæng mellem fund af bakterier ved sokkeprøver og udbrud af diarré i slagtesvinestalden.
Undersøgelsen foregik i to besætninger, hvor man i besætning A inkluderede tre slagtesvinehold og i besætning B syv slagtesvinehold. Hvert hold bestod af grise indsat i samme sektion på samme dag. Inden for hvert hold blev der foretaget observationer i to dobbeltstier, hver bestående af to forsøgsstier med fælles fodertildeling. I alt blev der indsamlet observationer fra 40 forsøgsstier. Diarré blev vurderet én gang ugentligt ved diarréindeks, som angiver antal diarréklatter pr. gris i en given sti. Forekomsten af diarrébakterier blev målt hver fjerde uge ved sokkeprøver.