Vandtemperatur og –forbrug i farefolde på friland

I sobesætninger på friland kan vandforsyningen være utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig. Årsagen er, at den i vinterperioder fryser til, og vandet derfor må tilføres manuelt, eller at der på grund af vandledningens placering, opstår en opvarmning af vandet i varme perioder med øget risiko for bakterievækst mv.

En tidligere erfaringsindsamling (Erfaring nr. 0108, 2001) viste, at det muligt at holde vandet frostfrit i den betragtede periode (januar-april 2001) forudsat, at vandledningerne var nedgravet i ca. 80 cm’s dybde. Muligheden for at holde en stabil vandtemperatur, som er forskellig fra udetemperaturen, er således en klar fordel i vinterperioden, men vurderes samtidig at have et tilsvarende potentiale i sommerperioden for at sikre tilstrækkelig vandoptagelse af god kvalitet.

Formålet med erfaringsindsamlingen var at sammenligne temperatur af drikkevand i vandforsyninger i farefolde, hvor vandledningen var hhv. ført oven på jorden eller ca. 80 cm under jordoverfladen.

Der blev indsamlet erfaringer og data vedr. temperatur (vand og luft) samt vandforbrug fra
henholdsvis en besætning (1), hvor vandforsyningen foregik i sorte PEL-slanger ovenpå jorden og en besætning (2), hvor vandledningerne var nedgravet i ca. 80 cm’s dybde. Sidstnævnte var et vandsystem fra firmaet Tremhøj. Systemet er beskrevet i Erfaring nr. 0108 (2001). Begge besætninger var beliggende i Midtjylland hhv. ca. 12 km og ca. 18 km fra Vejrtjenestecenter Karup (DMI), hvorfor vejrmålinger fra Karup er vist sammen med de målte vand- og lufttemperaturer i besætningerne.

FarmWatch^® blev anvendt til registrering af vandforbrug over døgnet. Vandmålerne var placeret, hvor vandledningen til farefolde (besætning 1) hhv. fare- og poltefolde (besætning 2) var monteret. Vandforbrug blev registreret for hver time. Temperaturer blev registreret hver 3. time.

Besætningerne blev besøgt ca. hver 14 dag i registreringsperioden.

Opgørelse af hhv. vandforbrug og temperatur (vand og luft) viste tydelige døgnvariationer. Som
eksempel er vist registreringer for uge 34 (20/08-2001 til 26/08-2001) (Figur 3 og Figur 4).

I besætning 1 (Figur 3) var det registrerede vandforbrug tydeligt påvirket af, at en del vandtrug blev tømt. Fx blev der d. 21/8-01 tømt 45 vandtrug mellem kl. 10 og kl. 14. Dette medførte et øget vandforbrug på ca. 1.800 l den pågældende dag. Afhængig af søernes vandforbrug svarer vandtabet ved at tømme trugene til ca. 75 søers vandforbrug. Besætningsejeren tømte vandtrugene for at forbedre vandkvaliteten til de diegivende søer. Vandtemperaturen fulgte udetemperaturen meget tæt.

I besætning 2 (Figur 4) var der en tilsyneladende meget tydelig døgnrytme mht. vandforbrug. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at vandforsyningen udover farefoldene også dækkede polte-foldene, hvor dyrene blev fodret om eftermiddagen. Det er tydeligt, at vandtemperaturen var meget stabil sammenlignet med i besætning 1 og uafhængig af udetemperaturen.

Under normale produktionsforhold i Danmark, dvs. indendørs under kontrollerede temperaturforhold, er diegivende søers behov for drikkevand vurderet til 25-35 l/so/dag. Dette bygger på et begrænset antal undersøgelser af søers behov for og forbrug af drikkevand (Meddelelse nr. 54, 1983; Meddelelse nr. 87, 1985; Meddelelse nr. 262, 1993), hvor undersøgelsen i 1985 (Meddelelse nr. 87) pegede på et forbrug på 23-25 l/dag/so, mens den senere undersøgelse (Meddelelse nr. 262, 1993) viste betydelig variation mellem diegivende søer (25-42 l/so/dag) med et gennemsnit på 32 l/so/dag. Samtidig er det vurderet, at der er behov for en ydelse på mindst 5 l/min/ventil, når 20 pct. af søerne drikker samtidigt. Der er ikke specifikke kvalitetskrav til drikkevand til svin, men der tages udgangspunkt i humane grænser.

Utilstrækkelig vandforsyning forventes at påvirke søers velbefindende og produktion negativt. I Veterinær Information i 1996 (VetInfo, 9662) er beskrevet et eksempel fra praksis. I besætningen blev der observeret længere faringer og øget behov for faringshjælp. Søerne blev derfor i en periode behandlet forebyggende med antibiotika før faring uden at dette afhjalp problemerne. Herefter blev vandforsyningen øget, hvorefter faringerne blev kortere og behovet for faringshjælp faldt.

I Frankrig har der været gennemført en undersøgelse af drikkevand til søer på friland (Figur 5). Temperaturen og kvaliteten (men ikke forbruget) blev registreret i drikkevand, der blev ført til foldområdet i vandledninger hhv. over jorden og under jorden. Herudover blev vandet tildelt i galvaniserede vandkar, isolerede vandkar hhv. drikkeventiler. Temperaturen af vand, der blev ledt frem under jorden, var konstant hele døgnet ca. 22 °C, hvorimod temperaturen af vandet, der blev ledt frem oven på jorden, i gennemsnit var ca. 33,7 °C om eftermiddagen, og enkelte dage nåede 48,8 °C. Ved de høje temperaturer var det ikke muligt at opnå drikkevandskvalitet. I de galvaniserede vandkar, som også er udbredte i mange sobesætninger på friland i Danmark, var vandtemperaturen væsentligt over udetemperaturen.

Nærværende erfaringsindsamling viste, udover resultater vedr. vandforbrug og -temperaturer ved forskellige udetemperaturer, at søernes vandoptagelse (især i besætning 2) var præget af en tydelig og stabil døgnrytme, hvor vandforbruget var mindst tidligt om morgenen (kl. 3-4) og størst midt/sidst på eftermiddagen (kl. 16-18). Dette svarer til døgnrytme for smågrise og slagtesvin (Meddelelse nr. 420, 1999). Der har ikke tidligere været gennemført undersøgelser af døgnrytme for diegivende søers vandoptagelse.

Derudover viste erfaringsindsamlingen, at vandet var væsentligt varmere, og temperaturen varierede betydeligt, hvis vandet blev tilført ovenpå jorden, sammenlignet med vand tilført under jorden. Desuden var der et betydeligt vandtab ved at tømme drikkekar sammenlignet med brug af drikkeventiler.

De ekstra omkostninger, som er forbundet med anvendelse af systemet fra Tremhøj (vandledning under jord samt drikkeventiler), er, omkostning til brønd (kr. 600), drikkekop (kr. 200) samt ventil (kr. 1.200). Det anbefales, at der højst er 15 søer per ventil, men ofte er der i danske besætninger med fælles farefolde 6-12 søer per fold. Herudover er udgift til nedgravning af ledning (14-16 kr./m). Derudover henvises til Erfaring nr. 0108 (2001).

Det forventes, at vandsystemer, som sikrer en stabil lav vandtemperatur samt tilstrækkeligt vandforsyning, vil have en positiv indflydelse på søernes vandoptagelse og dermed deres velbefindende.

Deltager: Erik Bach
Afprøvning: Nr.: 603705