23. oktober 2003

Meddelelse Nr. 623

Firmaprodukter til smågrise - BioMos alene og i kombination med mælke- og myresyre

Der var ikke forskel imellem grupperne i dødelighed eller i frekvensen af behandlinger for diarré. Den gennemsnitlige dødelighed i afprøvningen var forholdsvis lav (3 pct.).

I afprøvningen, der omfattede smågrise, indgik tre grupper: kontrol uden tilsætningsstoffer, BioMos fra Alltech sammen med mælke- og myresyre samt BioMos alene. Afprøvningen blev gennemført i en konventionel besætning og der blev indsat i alt 144 grise pr. gruppe fordelt på 22 gentagelser.

Gruppe 1:

Kontrol

Gruppe 2:

4- 6 uger: 0,3 pct. mælkesyre, 0,3 pct. myresyre og 0,2 pct. BioMos fra Alltech

 

6-10 uger: 0,15 pct. mælkesyre, 0,15 pct. myresyre og 0,05 pct. BioMos fra Alltech

Gruppe 3:

4-6 uger: 0,4 pct. BioMos fra Alltech

 

6-10 uger: 0,1 pct. BioMos fra Alltech

Der var ikke forskel imellem grupperne i dødelighed eller i frekvensen af behandlinger for diarré. Den gennemsnitlige dødelighed i afprøvningen var forholdsvis lav (3 pct.).

Analyserne af næringsstofindholdet i fravænnings- og smågriseblandingerne viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold.

Der var ikke forskel i produktionsværdi imellem kontrolgruppen og gruppen, der blev tilsat BioMos. Produktionsværdien var signifikant højere i gruppen, hvor der blev tilsat BioMos og mælke- og myresyre målt i forhold til gruppen, hvor der blev tilsat BioMos alene, og der var en tendens (p=0,09) til en forbedret produktionsværdi ved sammenligning imellem kontrolgruppen og gruppen, der blev tilsat BioMos og syrer.

Baggrund

De danske svineproducenter tilbydes mange nye produkter og blandinger til smågrise. Det er derfor relevant at få produktionsværdien belyst. Det er nødvendigt at kende produkternes effekt på produktionsresultaterne for at kunne vurdere det økonomiske udbytte.

BioMos er et produkt, der indeholder fosforyleret manan oligosakkarider udvundet af gær-cellevægge. Effekten af at tilsætte BioMos til foderet antages at være en forbedring af det mikrobielle tarmmiljø via en binding af colibakterier samt en ændret fermentering i tarmen. Alltech’s hensigt med at afprøve BioMos er at få resultater for anvendelsen af BioMos i en dansk besætning. Et review af 54 tidligere forsøg med tilsætning af BioMos til smågrisefoder har vist begrænset effekt af at tilsætte BioMos til foderet, når den gennemsnitlige daglige tilvækst er over 400 g, og dødeligheden er lav (Miguel et al., 2002).

BioMos er afprøvet tidligere i smågrisefoder uden, at det har vist en effekt på produktionsværdien (Medd. nr. 562, Landsudvalget for Svin). I den afprøvning var den daglige tilvækst over 400 g, og dødeligheden var 2 pct. I en anden afprøvning gennemført i en besætning med ødemsyge, blev der heller ikke fundet effekt på tilvækst og dødelighed (Notat nr. 9703, Landsudvalget for Svin) - her var den daglige tilvækst 247 g og dødeligheden 19 pct. i kontrolgruppen i de første fire uger efter fravænning. Der er ligeledes gennemført en afprøvning med slagtesvin, hvor tilsætning af BioMos heller ikke viste en effekt på produktionsværdien (Medd. nr. 431, Landsudvalget for Svin).

I den aktuelle afprøvning testes tilsætning af BioMos alene og sammen med en kombination af mælke- og myresyre. Målet med at kombinere BioMos og syrer er en forventning om en synergieffekt imellem de to produkter på det mikrobielle miljø i mave-tarm kanalen. De organiske syrer har en hæmmende effekt på de skadelige bakterier og BioMos skulle hæmme fasthæftelsen af Coliforme bakterier og medvirke til en forøget vækst af bakterier, der er sundt for mave-tarm miljøet.

Formålet med afprøvningen er at teste BioMos alene og i kombination med mælke- og myresyre. Effekten måles primært på produktionsværdien, beregnet på baggrund af produktionsresultaterne: daglig tilvækst og foderudnyttelse. Sekundært registreres sygdomsbehandlinger og dødelighed.


Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Kronjyden, hvortil der blev leveret smågrise fra Forsøgsstation Grønhøj (konventionel status). I afprøvningen blev indsat 7-8 grise pr. sti. Hver sti var indrettet med fast gulv, smågrisehjørner med overdækning og isolerende bundplader. I stierne blev anvendt halmstrøelse. I hver sti var der én foderautomat med to ædepladser og én drikkekop i rensegangen. Stierne i hver side indenfor en sektion havde fælles rensegang.

Der blev indsat 22 hold, i alt 144 grise pr. gruppe. I gruppe 2 udgik et hold pga. tekniske fejl. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og afslutning var henholdsvis 7,3 kg, 9,3 kg og 29,5 kg. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling og forsøgsdesign

Gruppe

1

2

3

 

Kontrol

…..  Altech  …..

Fravænningsfoder
4-6 uger

Kontrol

0,30 pct. mælkesyre
0,30 pct. myresyre
0,20 pct. BioMos

0,40 pct. BioMos

Smågrisefoder
6-10 uger

Kontrol

0,15 pct. mælkesyre
0,15 pct. myresyre
0,05 pct. BioMos

0,10 pct. BioMos

Foderblandingerne i alle grupper var optimeret således, at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein (jf. ”FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer”, 2002, Landsudvalget for Svin). Den anvendte mælkesyre havde en koncentration på 80 pct. og den anvendte myresyre en koncentration på 85 pct. Alle produkter er tilsat direkte i blanderen ved produktion af foderet. Alle blandinger blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Brædstrup. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1.

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for indhold af energi (FEsv), råprotein, lysin, methionin, cystin og treonin samt for indhold af calcium, fosfor og zink, og screenet for antibiotika.

Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger før fravænning fik grisene tildelt kontrolfoderblandingen. De første to uger efter fravænning (4-6 ugers alderen) fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden 6-10 ugers alderen fik de smågrisefoder. I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv * kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien (5,75 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i fem år (1. september 1997 - 1. september 2002) for 7 kg’s grise (225 kr. pr. gris, +/÷ 7,47 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (360 kr. pr. gris, +/÷ 5,00 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnittet af fem år (1. september 1997 - 1. september 2002) for fravænningsfoder: 2,34 kr. pr. FEsv og for smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEsv. Der er ikke gennemført en beregning af den aktuelle produktionsværdi.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter, og dødelighed og behandlinger for diarré som sekundære parametre. Vægt ved indsættelse indgik som covariabel. I modellen indgik følgende variable: stald, gruppe og hold (kun efter mellemvejning). Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers samt analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Alle forsøgsgrupper blev sammenlignet med hinanden. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for 3 parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe.


Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyserne af næringsstofindholdet i fravænnings- og smågriseblandingerne viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold (se appendiks 3). Indholdet af methionin+cystin i fravænningsblandingen var lavere end beregnet, men blandingen overholdt normen som følge af den ekstra tilsætning af aminosyrer.

Sundhed

Der var ikke forskel imellem grupperne i dødelighed eller frekvensen af behandlinger for diarré.  Den gennemsnitlige dødelighed var 3,3 pct. og der blev i gennemsnit udtaget 2,3 pct. på grund af sygdom. For at kunne opnå en signifikant forskel mellem to grupper i dødelighed, skulle der være fem gange så mange døde i en af grupperne i forhold til kontrolgruppen. Samlet for de tre grupper blev der i gennemsnit behandlet 0,9 dage pr. gris for diarré. For at kunne opnå signifikant forskel imellem to grupper, skulle der i gennemsnit være en forskel på 0,4 behandlingsdag. Alle behandlinger blev foretaget individuelt.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for alderen 4-6 uger og 6-10 uger samt for hele afprøvningsperioden (4-10 uger).

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe

1

2

3

Produkt

Kontrol

Mælkesyre, myresyre og BioMos

BioMos

Antal stier

22

21

22

Antal grise

144

138

144

Fravænning til mellemvejning 4-6 uger

Daglig tilvækst (g)

130

143

122

Daglig foderoptagelse (FEsv)

0,22

0,23

0,22

Foderudnyttelse (FEsv/kg)

1,83

1,77

1,99

Mellemvejning til afgang 6-10 uger

Daglig tilvækst (g)

605

653

611

Daglig foderoptagelse (FEsv)

1,02

1,09

1,04

Foderudnyttelse (FEsv/kg)

1,70

1,68

1,70

Hele vækstperioden 4 -10 uger

Daglig tilvækst (g)

447

485

450

Daglig foderoptagelse (FEsv)

0,76

0,81

0,77

Foderudnyttelse (FEsv/kg)

1,70

1,68

1,72

Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater. Produktionsværdien ved 5-års priser fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsværdi

Gruppe

1

2

3

Produkt

Kontrol

Mælkesyre, myresyre og BioMos

BioMos

Produktionsværdi ved 5-års priser ¹):
Kr./gris

66,0a,b

71,5a

65,5b

Indeks

100

108

99

¹)

Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum  5,9 kr./gris eller minimum 9 indekspoint for, at der er tale om en statistisk sikker forskel. 

a, b)

Værdier markeret med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05). Der var tendens til forbedret produktionsværdi imellem kontrolgruppen og gruppen tilsat BioMos og syrer (p=0,09)

Der var signifikant forbedret produktionsværdi i gruppen, hvor foderet blev tilsat BioMos sammen med mælke- og myresyre ved sammenligning med gruppen tilsat BioMos alene. Der var ikke forskel imellem kontrolgruppen og gruppen tilsat BioMos alene. Der var tendens til forbedret produktionsværdi imellem kontrolgruppen og gruppen tilsat BioMos og syrer (p=0,09). På baggrund af disse resultater er det ikke muligt at vurdere, om der er en synergistisk effekt af at tilsætte kombinationen af BioMos og syrer. Effekten af at kombinere mælke- og myresyre i smågrisefoder i to tidligere afprøvninger viste en sikker positiv effekt på produktionsværdien (ved en højere dosering) (Medd. 490 og  622).

BioMos har tidligere været afprøvet til smågrise i en dosering på 0,4 pct. i fravænningsblandingen og 0,1 pct. i smågriseblandingen; her blev heller ikke fundet en effekt på produktiviteten (Medd. nr. 562, Landsudvalget for Svin). I denne tidligere afprøvning var den daglige tilvækst over 400 g og dødeligheden 2 pct. Disse resultater opnået med BioMos er i overensstemmelse med resultaterne i et review af 54 tidligere forsøg med tilsætning af BioMos til smågrisefoder, hvor det blev fundet, at der var en begrænset effekt af at tilsætte BioMos til foderet, når den gennemsnitlige daglige tilvækst var over 400 g og dødeligheden var lav (Miguel et al., 2002).


Konklusion

Der var ikke sikker forskel imellem kontrolgruppen og gruppen, hvor foderet blev tilsat BioMos rent. Der var sikkert forbedret produktionsværdi ved tilsætning af BioMos i kombination med mælke- og myresyre sammenlignet med tilsætning af BioMos alene. Der var en tendens til forbedret produktionsværdi i gruppen tilsat BioMos samt mælke- og myresyre ved sammenligning med kontrolgruppen. Der var ingen effekt på diarré og dødelighed.


Referencer

-

Brug af Pektin og BioMos  i fravænningsfoder til forebyggelse af fravænningsdiarré og ødemsyge. Notat nr. 9703.  Landsudvalget for Svin, DS, 1997

-

Firmaprodukter til slagtesvin – Aromex og BioMos. Meddelelse nr. 431.  Landsudvalget for Svin, DS, 1999

-

Produkter til smågrise: kombinationen af mælke- og myresyre samt benzoesyre. Meddelelse nr. 490. Landsudvalget for Svin, DS, 2000

-

Afprøvning af Biogreen og BioMos til smågrise. Meddelelse nr. 562. Landsudvalget for Svin, DS, 2002

-

Afprøvning af kombinationen af mælke- og myresyre til smågrise. Meddelelse nr. 622. Landsudvalget for Svin, DS, 2003

-

Miguel, J.C., S.L., Rodriguez-Zas & J.E. Pettigrew, 2002. Practical response to BioMos in Nursery pigs in Nutritional Biotechnology in the feed and Food industries. Proc.  Alltech 18th annual Symposium. p. 425-434

 

Deltagere

Landbrugsteknikere Ib Dahl Jensen og Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin.
Afprøvning nr.: 734

Appendiks 1

Fravænningsfoder (4-6 uger), råvaresammensætning i pct.

Råvarer

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Hvede

51,01

49,82

50,33

Byg

15,00

15,00

15,00

Sojaprotein koncentrat

10,71

10,87

10,08

Fiskemel LT

10,00

10,00

10,00

Vallepulver, sød

6,00

6,00

6,00

Svinefedt

2,89

3,11

3,07

Melasse

1,00

1,00

1,00

Monocalciumfosfat

0,86

0,87

0,87

Foderkridt

0,72

0,72

0,72

L-Lysinhydrochlorid 60 pct.

0,70

0,70

0,70

DL-Methionin 40 pct.

0,20

0,20

0,20

L-Treonin 50 pct.

0,31

0,31

0,31

L-Tryptofan 40 pct.

0,12

0,12

0,12

Vitamin og mineral

0,35

0,35

0,35

Fodersalt

0,13

0,13

0,13

Mælkesyre 80 pct.

-

0,30

-

Myresyre 85 pct.

-

0,30

-

BioMos

 

0,20

0,40

Smågrisefoder (6-10 uger), råvaresammensætning i pct.

Råvarer

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Hvede

49,68

49,12

49,50

Byg 

20,00

20,00

20,00

Sojaskrå afskallet og toasted

7,76

7,82

7,78

Sojaskrå, toasted

7,76

7,82

7,78

Fiskemel, alm. DS

7,00

7,00

7,00

Svinefedt DAKA 

2,94

3,03

2,98

Melasse

1,50

1,50

1,50

Foderkridt

1,13

1,13

1,13

Monocalciumfosfat

0,56

0,56

0,56

L-Lysinhydrochlorid 60 pct.

0,63

0,63

0,63

DL-Methionin 40 pct.

0,15

0,15

0,15

L-Treonin 50 pct.

0,27

0,27

0,27

Tryptofan 40 pct.

0,07

0,07

0,07

Fodersalt

0,29

0,29

0,29

Vitamin og mineral tincl. fytase

0,26

0,26

0,26

Mælkesyre 80 pct.

-

0,15

-

Myresyre 85 pct.

-

0,15

-

BioMos

 

0,05

0,10

Appendiks 2

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet

Produkt

BioMos

Leverandør

Alltech Denmark A/S
Skomagervej 2, Blok 1
DK-7100 Vejle
Danmark
Tlf.: 75 85 75 93
Fax: 75 85 75 94
E-mail: pvilladsen@alltech.com
Hjemmeside: http://www.alltech.com

Indhold

BioMos indeholder fosforyleret mannan oligosakkarider udvundet af gærcellevægge. BioMos tilsættes foderet for at forbedre det mikrobielle miljø i tarmkanalen

 Pris

Produktets pris er ikke oplyst af firmaet

 

Appendiks 3

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Gruppe

 

1

2

3

 

Beregnet

Analyse ¹)

FEsv pr. 100 kg

121

118

119

119

Råprotein, pct.

21,4

20,6

21,3

21,7

Lysin, g/kg

15,1

14,4

15,7

15,4

Methionin, g/kg

5,1

4,5

4,8

4,9

Meth.+cyst., g/kg

8,4

7,5

7,9

8,0

Treonin, g/kg

9,2

8,7

9,3

9,3

Zink mg/kg ²)

224

214

233

253

Antibiotika ²)

-

Negativ

Negativ

Negativ

¹)
²)

En analyse.
Gennemsnit af fire analyser, hvis ikke andet er oplyst.


Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Gruppe

 

1

2

3

 

Beregnet

Analyse ¹)

FEsv pr. 100 kg

114

115

114

113

Råprotein, pct.

19,5

19,6

19,8

19,7

Lysin, g/kg

13,2

13,4

13,5

13,6

Methionin, g/kg

4,1

4,0

4,1

4,0

Meth.+cyst., g/kg

7,2

7,1

7,3

7,1

Treonin, g/kg

8,2

8,0

8,2

7,9

¹)

Gennemsnit af fire analyser, hvis ikke andet er oplyst.

Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Hanne Maribo

Udgivet: 23. oktober 2003

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring