Fra august 2005 træder der nye EU-regler i kraft, der foreskriver, at der skal anvendes 100 pct. økologiske råvarer i foder til økologiske svin. I dag er kravet, at foderet skal indeholde 80 pct. økologiske råvarer. På baggrund af denne ændring i betingelserne for økologisk svineproduktion har Fonden for Økologisk Landbrug bevilget midler til at gennemføre afprøvninger med smågrise og slagtesvin til afklaring af, hvorledes foderblandingernes sammensætning og grisenes produktivitet påvirkes.

Som følge af vedtagelsen af de fælles EU-regler (EU-forordning 1804/1999) for den økologisk-animalske produktion begrænses mulighederne for at sammensætte optimale foderblandinger til svin. Disse begrænsninger rammer overvejende proteinforsyningen til grisene. Der er således et behov for at finde alternative økologiske proteinkilder til den økologiske svineproduktion, hvis denne produktionsform fortsat skal kunne praktiseres i Danmark.

I fremtiden bliver de største problemer ved fodring af økologiske smågrise:

• Tilstrækkelig forsyning med essentielle aminosyrer med de proteinkilder der er til rådighed. Da det ikke er tilladt at anvende syntetiske aminosyrer i foderet, er det nødvendigt at overforsyne med råprotein for at kunne opfylde de aminosyrebehov, svinene har til tilvækst.
• Et højt råproteinindhold i smågrisefoder medfører risiko for diarré og dødelighed i perioden efter fravænning. Erfaringer fra praksis viser, at der også i økologiske besætninger, der fravænner ved 7-ugers alderen, er problemer med fravænningsdiarré. Økologiske alternativer til fiskemel skal undersøges, idet der i nærmeste fremtid er risiko for, at fiskemel vil blive forbudt at anvende i økologisk jordbrug.

Formålet med afprøvningen var at undersøge de produktionsøkonomiske konsekvenser af at anvende to forskellige økologiske fodringsprincipper, hvor kontrolblandingen indeholdt 80 pct. økologiske råvarer og indeholdt fiskemel. Kontrolblandingen blev anvendt i hele vækstperioden. I forsøgsholdet blev anvendt to blandinger, der var 100 pct. økologiske: en fravænningsblanding med soja og skummetmælkspulver samt en smågrise-/ungsvineblanding med raps og soja som proteinkilder. Produktionsværdien (DB pr. gris) var den primære parameter, og sygdomsbehandlinger og dødelighed var sekundære parametre.

I afprøvningen indgik to grupper af smågrise, der blev fodret med forskellige foderblandinger (tabel 1). 

Tabel 1. Grupper

I kontrolgruppen blev grisene tildelt den samme blanding i hele vækstperioden, mens forsøgsgruppen fik fravænningsblandingen de første to uger efter fravænning og herefter smågriseblandingen. Blandingerne var optimeret til at have nogenlunde det samme næringsstofindhold og til at overholde normerne for næringsstoffer (Landsudvalget for Svin, 2002). Foderet blev produceret ad tre gange. Ved hver foderproduktion blev der udtaget prøver til analyse for indhold af energi, lysin, methionin, cystin, treonin, calcium og fosfor.

Kontrolblandingen var en økologisk standardblanding fra Aarhusegnens Andel med et indhold af fiskemel på 12 pct. Forsøgsblandingen blev produceret af DLG. Forudsætningen var, at der skulle anvendes et foder med 100 pct. økologiske råvarer og der måtte ikke anvendes fiskemel i blandingerne. Forsøgsfoderet bestod af to blandinger, hvoraf den ene skulle anvendes de første to uger efter fravænning, denne indeholdt skummetmælkspulver. Smågriseblandingen blev anvendt de sidste fire uger inden overgang til slagtesvinestalden.

Smågrisene blev indsat i forsøg ved fravænning ved cirka 7-ugers alderen med en gennemsnitsvægt på 18,2 kg. To uger efter indsættelse ved foderskift i gruppe 2 blev alle grisene mellemvejet og den gennemsnitlige vægt var 24,4 kg. Grisene blev vejet ud af forsøg cirka seks uger efter indsættelse ved gennemsnitligt 40,1 kg. Alle grise havde fri adgang til foder og vand hele døgnet.

Stierne var indrettet i henhold til de økologiske regler. Der var et udeareal, hvor foderautomat og vandforsyning var placeret. I indearealet var der halmstrøelse og overdækning. Der blev indsat 55-70 grise pr. sti afhængigt af stistørrelsen. Ved hver indsættelse var der to stier med sogrise, to stier med galtgrise og to stier med blandet køn ligeligt fordelt på de to behandlinger. Der blev indsat grise over tre runder og der indgik i alt ni hold (gentagelser) i afprøvningen. En sti (tre gentagelser) blev udeladt af datasættet, da denne afveg signifikant fra de øvrige stier i alle tre runder, uanset fodring.

Registreringer

I afprøvningsperioden blev der foretaget følgende registreringer: grisenes foderoptagelse og tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Produktionsværdi

Produktionsværdien baseret på et gennemsnit af de seneste tre års priser for økologiske svin (2001-2003) blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs × kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (8,40 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen for 30 kg’s økologiske grise (558 kr. pr. gris, ± 8,40 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder var for smågrisefoder: 2,53 kr. pr. FEsv (økologisk foder).

Beregningen af den faktiske produktionsværdi blev baseret på et gennemsnit af de seneste fem ugers notering og på den aktuelle foderpris (v. 6 tons løst) for de blandinger, der blev anvendt i forsøget. Enhedsblanding smågris (AA): 246 kr./100 kg. Fravænningsblanding (DLG): 388 kr./100 kg, smågriseblanding (DLG) 282 kr./100 kg.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold, og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen. Det betyder, at afprøvningen ikke var designet til at finde mindre forskelle mellem grupperne i dødelighed og sygdom. Der skulle derfor være meget store forskelle i dødelighed og sygdomsbehandlinger, før der kunne registreres en statistisk sikker forskel.

Forsøgsblandingerne blev optimeret ud fra de økologiske råvarer, der var til rådighed på markedet ved forsøgets igangsætning. Normalt anvendes fiskemel til at afbalancere foderet til økologiske smågrise med hensyn til indhold af aminosyrer, men som alternativ blev der her anvendt økologisk skummetmælkspulver. Der blev dog kun anvendt cirka 5 pct. i blandingen, da produktet var ekstremt dyrt (cirka 25 kr./kg), og en større andel ville bevirke, at blandingen blev urealistisk dyr. Det var umiddelbart vanskeligt at optimere blandinger til økologiske smågrise uden fiskemel, hvor både iblanding af råvarer og næringsstofnormerne skal tilgodeses. En af de nuværende muligheder for at afbalancere aminosyreindholdet i økologiske foderblandinger er kartoffelproteinkoncentrat, men dette produkt fremstilles ikke økologisk og var derfor ikke en mulighed i forsøgsblandingerne. I kontrolblandingen bestod proteindelen af fiskemel, lidt rapsfrø, ærter og kartoffelproteinkoncentrat. I forsøgsfoderet blev der i fravænningsblandingen anvendt soja og skummetmælk som proteinkilder og i smågriseblandingen blev anvendt soja og rapsprodukter. Sammensætningen af de anvendte blandinger fremgår af tabel 2.

Foderanalyse

Foderets analyserede indhold af næringsstoffer viste, at blandingen til kontrolholdet (standardblanding fra Aarhusegnens Andel) havde et 13 pct. lavere indhold af lysin og et 7 pct. lavere indhold af calcium end garanteret. De to forsøgsblandinger til gruppe 2 stemte godt overens med det garanterede indhold.

Produktivitet

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet og fremgår ligeledes af tabel 3. Der var signifikant lavere foderoptagelse i gruppen med 100 pct. økologisk foder i den samlede vækstperiode. Det lavere indhold af lysin i kontrolfoderet har antagelig haft en negativ effekt på grisenes produktivitet i kontrolgruppen.

Samlet set var der ikke signifikant forskel i produktionsværdien imellem grupperne. I denne afprøvning var der en meget stor spredning i produktionsværdien, og antallet af gentagelser var lavt bl.a. på grund af, at forsøget som følge af problemer i besætningen blev stoppet før planlagt. For at kunne konstatere en forskel imellem de to grupper skulle der være over 30 indekspoint i forskel.

Beregningen af den faktiske produktionsværdi viste, at økonomien ved 100 pct. økologiske råvarer blev væsentlig forværret, idet produktionsværdien blev negativ, når der i beregningen blev inddraget aktuel notering og foderpris.

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

Der var ikke statistisk sikre forskelle mellem grupperne i antallet af behandlinger for diarré eller dødelighed. Sygdomsbehandlinger og dødelighed var med i denne afprøvning som sekundære registreringer. Det betyder, at forsøgsomfanget ikke var så stort, at man med sikkerhed kan udtale sig om små forskelle for disse egenskaber. Døde og udsatte grise udgjorde cirka 2,3 pct. I gennemsnit er alle grise behandlet for diarré 1,4 gange, hvilket vil sige at alle grise blev behandlet mere end en gang. En behandling var medicinering i 3 dage.

Afprøvningen viste, at der ikke var signifikant forskel i produktionsværdien imellem grisene fodret med et traditionelt økologisk smågrisefoder med 80 pct. økologiske råvarer og fiskemel sammenlignet med forsøgsblandingerne med 100 pct. økologiske råvarer uden fiskemel. Ved at inddrage den aktuelle notering og foderpris i beregningen af den faktiske produktionsværdi ved 100 pct. økologiske råvarer blev værdien negativ.

Produktion af smågrise med foder, hvor råvarerne er af 100 pct. økologisk oprindelse, er formentligt ikke et problem, så længe der må anvendes fiskemel. Hvis fiskemel forbydes, vil det betyde, at blandingerne bliver væsentligt dyrere, hvorved økonomien i produktionen af økologiske grise forringes.

Afprøvning: 744
Deltagere:   Erik Bach, Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin

Appendiks 1