26 kontra 33 dages fravænningsalder (I) – effekt på smågrise

I Danmark fravænnes grise typisk ved fire ugers alderen. Hvis grisene dier i én uge mere, vil de have en højere fravænningsvægt, og de vil have optaget en del tørfoder. Det bevirker, at smågrisene har en tarmkanal, hvor enzymproduktion og immunitet er bedre udviklet. Dette bør medføre, at grisen lettere kan klare omstillingen fra somælk til fast føde. Højere alder ved fravænning er derfor et muligt redskab til at mindske sygdomsproblemer hos nyfravænnede grise. Denne antagelse er relevant at afklare i en afprøvning i praksis.

Beregninger har vist, at det total-økonomiske udbytte ved fire og fem ugers fravænningsalder er ens (Landudvalget for Svin, ikke publiceret). De anvendte forudsætninger er altafgørende for denne konklusion. Den væsentligste antagelse i dette regnestykke var, at grise, der fravænnes ved 33 dage, kan klare sig på et billigere foder end grise, der fravænnes ved 26 dage. Det er derfor relevant at få denne og andre antagelser dokumenteret via en afprøvning i praksis.

Formålet med afprøvningen var at afklare effekten af 26 kontra 33 dages fravænningsalder på produktivitet og sundhed hos grise efter fravænning.

Materialer og metoder

Afprøvningen er afsluttet i én besætning og gennemføres i yderligere to besætninger. I alle tre besætninger registreres følgende: behov for ammesøer ved 26 eller 33 dages diegivning, foderforbrug, tilvækst, sundhed og dødelighed hos søer, pattegrise og smågrise, søernes huldtab, søernes reproduktionsresultater i det efterfølgende kuld samt grisenes gennemsnitlige antal foderdage fra fødsel til slagtning. På basis af disse registreringer beregnes til slut totaløkonomien i besætninger, hvor diegivningslængden øges fra 26 til 33 dage.

I den aktuelle Meddelelse afrapporteres kun resultaterne for smågriseperioden fra den første af tre besætninger. Smågriseperioden bliver ligeledes afrapporteret særskilt for besætning 2 og 3, når resultaterne foreligger. Alle øvrige resultater, samt en beregning af den totaløkonomiske effekt ved at øge fravænningsalderen, afrapporteres når afprøvningen er gennemført i alle tre besætninger. Resultaterne fra smågriseperioden er relativt sikkert bestemt i hver besætning (mange data). Derimod er der for få registreringer på alle øvrige parametre i den enkelte besætning, hvorfor det er mest hensigtsmæssig at afvente til data fra de tre besætninger kan behandles samlet.

Besætningsbeskrivelse

Den første besætning (Forsøgsstation Grønhøj), hvor afprøvningen blev gennemført, var på cirka 550 søer med smågrise og slagtesvin. Søerne var opstaldet i bokse under drægtigheden og i traditionelle farestier i diegivningsperioden. Ved fravænning blev grisene flyttet til smågrisestier, henholdsvis klimastalde med 8 grise/sti og to-klimastalde med 25 grise/sti.

Grupper

Gruppeinddelingen er vist i tabel 1. Afprøvningen omfattede to grupper i farestalden (26 og 33 dage) med ca. 120 søer i hver. I smågriseperioden omfattede afprøvningen fire grupper med i alt 44 gentagelser (stier) i hver.

Tabel 1. Forsøgsdesign og fodertildeling

Gruppe:	1	2	3	4
Alder ved fravænning: Foderkombination:	26 dage Dyr	26 dage Billig	33 dage Dyr	33 dage Billig
Foder før fravænning:	Startblanding 1	Startblanding 1	Startblanding 2	Startblanding 2
Foder efter fravænning: - uge 5: - uge 6: - uge 7: - uge 8-12:	Startblanding 1 Startblanding 2 Startblanding 2 Slutblanding	Startblanding 2 Startblanding 2 Startblanding 2 Slutblanding	(Diende) Startblanding 1 Startblanding 2 Slutblanding	(Diende) Startblanding 2 Startblanding 2 Slutblanding

Startblanding 1 (5,00 kr./kg) og Startblanding 2 (2,80 kr./kg) var optimeret til at have samme indhold af energi og næringsstoffer, og adskilte sig derfor alene ved en forskellig råvaresammensætning. Ved at kombinere de to, fik grisene i de fire grupper tildelt forskellige varianter (rent prismæssigt) af startfoder.

I farestalden var det kun muligt at håndtere to grupper af søer (26 og 33 dages dieperiode). Det var årsagen til, at pattegrisene i gruppe 2 (i farestalden) fik startblanding 1 og ikke startblanding 2. Tilsvarende fik pattegrisene i gruppe 3 (i farestalden) tildelt startblanding 2 og ikke startblanding 1. Grisene i farestalden fik foder dagligt fra tre ugers alderen.

Farestalden

Afprøvningen startede ved indsættelse af søer i farestalden. Der var to grupper i farestalden (26 og 33 dages diegivningsperiode). Kuldudjævning og flytning til ammesøer blev foretaget indenfor grupperne.

Smågrisestalden

Ved fravænning blev grisene fra hver gruppe (26 og 33 dages alder) delt op i to undergrupper (se tabel 1). Grisene i alle grupper blev vejet ud af forsøget ved samme alder (81 dage).

Tildeling af foder blev gennemført som vist i tabel 1. Foderets sammensætning er vist i appendiks 1. I alle grupper blev grisene fodret restriktivt dag 4-12 efter fravænning. I den restriktive periode blev foderet tildelt fire gange dagligt, hvor der skulle være ædt op mellem hver udfodring – hvis ikke der var ædt op, blev fodermængden reduceret ved den følgende udfodring. Fodermængden blev gradvist øget i perioden. Der blev ikke tildelt ekstra zink eller gennemført andre forebyggende tiltag mod diarré.

Sygdomsbehandlinger

Alle sygdomsbehandlinger blev som udgangspunkt gennemført ved injektionsbehandling (på enkeltdyr). Først når flere end 50 pct. af grisene i en sti var behandlingskrævende var flokbehandling af den pågældende sti tilladt for at forhindre dødsfald og yderligere smittespredning i stalden.

For at minimere smitte mellem stier blev der skiftet fodtøj hver gang man gik fra en sti til en anden. Ved manuel håndtering af grisene (fx ved injektion) blev der også skiftet handsker og engangs-kedeldragt. Der blev i perioden indsendt i alt 13 døde grise til bestemmelse af dødsårsag, bakteriologisk undersøgelse og resistensbestemmelse.

Foderanalyser

Foderet blev analyseret for kemisk sammensætning, samt for indhold af aminosyrer og mineraler.

Registreringer

I smågriseperioden blev der registreret: foderoptagelse og tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed. Grisene blev ikke mellemvejet i perioden.

Statistik

Vægt ved fravænning, antal diarrébehandlinger, dødelighed (7-30 kg) og vægt ved 81 dage blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Data er analyseret som et to-faktor forsøg med fravænningsalder og fodertype som de to faktorer. På data blev der gennemført normalfordelingstest og test for forekomst af outliers. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikre forskelle er angivet med 5 pct. signifikansniveau.

Farestald

Resultater opnået i farestalden er vist i tabel 2. Øvrige resultater for søerne afrapporteres samlet når afprøvningen er gennemført i alle tre besætninger (p.t. for få data).

Tabel 2. Resultat af afprøvningen i soholdet

Gruppe	1+2 26 dages diegivning	3+4 33 dages diegivning	P-værdi
Antal faringer	116	119	-
Fravænningsvægt pr. gris, kg	7,6	9,5	<0,001
Grisenes foderoptagelse før fravænning, kg/kuld	1,9	5,9	<0,001
Søernes foderoptagelse sidste onsdag før fravænning, FEsv	7,5	8,6	<0,001

De syv ekstra diedage til pattegrisene (gruppe 3+4) medførte, at den gennemsnitlige fravænningsvægt var 1,9 kg højere, svarende til at grisene voksede 271 gram dagligt fra dag 26 til dag 33. Søernes foderoptagelse steg fra 7,5 FEsv pr. dag ved 26 dage til 8,6 FEsv ved 33 dage. De nævnte stigninger var alle statistisk sikre. Søerne åd i gennemsnit cirka 60 FEsv i den ekstra diegivningsuge.

Smågrise

I smågriseperioden blev der obduceret i alt 13 grise, hvor der i otte tilfælde blev påvist sygdomsfremkaldende E.coli type O149. Sygdomsbilledet i besætningen var ensartet igennem afprøvningsperioden.

Der var ikke statistisk sikker vekselvirkning mellem fravænningsalder og fodertype for nogen af de registrerede parametre. Det vil sige, at resultaterne fra gruppe 1+2 kan samles og sammenlignes med gruppe 3+4 som udtryk for effekten af forskellig fravænningsalder (se tabel 3). Tilsvarende kan resultaterne for gruppe 1+3 og 2+4 samles og sammenlignes som udtryk for effekten af forskellig fodertype (se tabel 4).

Det fremgår af tabel 3, at grisene ved 33 dages fravænning var 0,7 kg tungere ved 81 dage, dødeligheden var halveret og antallet af diarrébehandlinger reduceret til cirka en tredjedel sammenlignet med grisene fravænnet ved 26 dage. Alle tre parametre var statistisk sikkert forskellige.

Tabel 3. Produktionsresultater, døde og sygdomsbehandlinger i smågriseperioden
– effekt af fravænningsalder

Gruppe Gns. alder ved fravænning	1+2 26 dage	3+4 33 dage	P-værdi
Antal grise indsat, stk.	967	960	-
Fravænning til 81 dages alder:
Vægt ved afgang, kg	24,6	25,3	0,03
Dødelighed, %	4,1	1,9	0,01
Diarré, behandlingsdage/gris	3,6	1,3	<0,001

I gruppe 3 blev én sti kasseret fra datasættet på grund af en registreringsfejl.

Det fremgår af tabel 4, at der ikke var sikker forskel på, om grisene fik tildelt en dyr eller billig foderkombination i afprøvningsperioden – uanset grisenes fravænningsalder.

Tabel 4. Produktionsresultater, døde og sygdomsbehandlinger i smågriseperioden
– effekt af fodertype

Gruppe Foderkombination	1+31) Dyr	2+4 Billig	P-værdi
Antal grise indsat, stk.	959	968	-
Fravænning til 81 dages alder:
Vægt ved afgang, kg	24,9	25,0	NS
Dødelighed, %	2,8	3,2	NS
Diarré, behandlingsdage/gris	2,4	2,1	NS

1) NS

I gruppe 3 blev én sti kasseret fra datasættet på grund af en registreringsfejl. p-værdien er større end 5 procent og forskellen er således ikke statistisk sikker.

Analyser af foderet viste god overensstemmelse i indhold af næringsstoffer mellem de to startblandinger. Dog var indholdet af energi i startblanding (5,00 kr./kg) i gennemsnit fire FEsv højere end i startblanding-2 (2,80 kr./kg). Dette resultat er baseret på kun to analyser og derfor behæftet med en hvis usikkerhed. Det har antagelig kun påvirket resultatet i mindre grad, idet startblanding-1 kun blev tildelt i den første uge efter fravænning (gruppe 1 og 3). Analyseresultaterne er vist i Appendiks 2.

Ved at gå fra 26 dages fravænningsalder til 33 blev der i den aktuelle besætning opnået:

• 1,9 kg tungere grise ved fravænning
• Tredobling af grisenes foderoptagelse i farestalden
• Cirka 60 FEsv højere foderforbrug hos søerne i farestalden
• Mere ”robuste” grise efter fravænning (færre døde og færre sygdomsbehandlinger)
• 0,7 kg tungere grise ved 81 dages alder.

Der var ingen effekt af, om grisene fik en dyr eller billig kombination af foder efter fravænning.

Resultatet fra den første besætning (ud af tre i alt) viste en produktions- og sundhedsmæssig gevinst i smågriseperioden. Denne gevinst skal bidrage til at dække ekstraomkostninger i farestalden (ekstra foder, flere og eventuelt større farestier, færre kuld/so). Den samlede økonomiske effekt af at øge fravænningsalderen beregnes, når afprøvningen er gennemført i alle tre besætninger

Deltagere: Tommy Nielsen, Jens Ove Hansen og Verner Ruby, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 749

Startfoderets sammensætning

Startblanding 1		Startblanding 2
24,99 %	Majs, varmebehandlet	44,74 %	Hvede
20,00 %	Byg, varmebehandlet	20,00 %	Byg, varmebehandlet
12,68 %	Hvede	8,30 %	Afskallet sojaskrå, HP
12,00 %	Nøgenhavre, varmebehandlet, flager	7,00 %	Perlac 13, vallepulver
10,00 %	Babymilk (sødmælkspulver)	6,00 %	Fiskemel, almindelig
7,93 %	Antigenfrit sojaprotein, HP-300	5,00 %	Antigenfrit sojaprotein, HP-300
6,28 %	LT Fiskemel	3,00 %	Antigenfrit sojaprotein, HP-400
2,00 %	Kartoffelprotein koncentrat	2,84 %	SvinefedtDAKA
1,12 %	Monocalciumfosfat	0,95 %	Monocalciumfosfat
1,00 %	Biopro (organisk syre)	0,50 %	Biopro (organisk syre)
0,36 %	Fodersalt	0,43 %	Foderkridt
0,36 %	Vitamin/mineral forblanding	0,40 %	L-lysin, HCl
0,32 %	L-lysin, HCl	0,35 %	Vitamin/mineral forblanding
0,31 %	ForblandingE-vitamin	0,21 %	Fodersalt
0,29 %	Foderkridt	0,12 %	L-Treonin, 98,5%
0,20 %	Biacton	0,09 %	DL-Methionin
0,07 %	L-Treonin, 98,5%	0,07 %	L-Tryptofan, 40%
0,05 %	L-Tryptofan, 40%
0,03 %	DL-Methionin
0,01 %	Flavodan SV1734 (aromastof)

Foderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

	Startblanding 1			Startblanding 2
	Beregnet	Analyseret (antal analyser)		Beregnet	Analyseret (antal analyser)
FEsv pr. 100 kg	122	125	(2)	122	121	(4)
Råprotein, pct.	20,3	20,1	(6)	20,2	20,3	(9)
Calcium, g/kg	7,3	8,6	(6)	7,4	8,2	(9)
Fosfor, g/kg	7,5	7,3	(6)	7,3	7,0	(9)
Zink, mg/kg	234	250	(2)	237	217	(3)
Kobber, mg/kg	169	170	(2)	170	163	(3)
Na, g/kg	2,4	2,4	(2)	2,4	2,7	(3)
Lysin, g/kg	13,8	13,3	(5)	13,9	13,0	(7)
Methionin, g/kg	4,4	4,5	(5)	4,5	4,4	(7)
Methionin+Cystein, g/kg	7,8	8,1	(5)	7,8	7,7	(7)
Treonin, g/kg	8,4	8,8	(5)	8,4	8,7	(7)
Tryptofan, g/kg	2,5	2,5	(4)	2,5	2,6	(5)
Isoleucin, g/kg	-	7,2	(3)	-	7,4	(4)
Leucin, g/kg	-	15,5	(3)	-	15,3	(4)
Histidin, g/kg	-	4,7	(3)	-	4,5	(4)
Fenylalanin, g/kg	-	8,9	(3)	-	8,9	(4)
Fenylalanin+Tyrosin, g/kg	-	15,5	(3)	-	15,6	(4)
Valin, g/kg	-	9,2	(3)	-	8,7	(4)
De totale beregnet indhold af aminosyrer (g/kg) kan ikke angives for alle, da foderleverandøren ikke havde indtastet disse værdier for alle råvarer i foderoptimeringsprogrammet (kun fordøjelige indhold).