Firmaprodukter til smågrise: Produkter indeholdende organiske syrer - CH01-141 i tre doseringer og CH01-186 i en dosering

De danske svineproducenter tilbydes mange nye produkter. For at svineproducenterne kan vurdere det økonomiske udbytte af at anvende tilsætningsstoffer, er det er nødvendigt at kende produkternes effekt på produktionsresultaterne.

De to produkter, der indgår i denne afprøvning, er coatede syreprodukter, der består af en blanding af organiske syrer. Bærestoffet, diatomé jord, udgør i begge produkter 50%. Produktet CH01-141 indeholder myresyre, natriumformiat, fosforsyre, mælkesyre og citronsyre. CH01-186 indeholder ammonieret myresyre, natriumformiat, fosforsyre, kaliumsorbat, citronsyre. CH01-186 er coatet og antages at blive frigivet i tyndtarmen, hvor det forventes at have en positiv effekt på det mikrobielle økosystem ved at sænke pH og reducere forekomsten af skadelige bakterier, såsom diarréfremkaldende E. coli.

Formålet med denne afprøvning var at teste tilsætning af CH01-141 i tre doseringer til smågrise, og CH01-186 i en enkelt dosering på grisenes produktivitet. Alle grupper blev testet mod en kontrolgruppe uden syre eller aromastoffer. Effekten blev primært målt på produktionsværdien, beregnet på baggrund af produktionsresultaterne: daglig tilvækst og foderudnyttelse. Sekundært blev registreret sygdomsbehandlinger og dødelighed.  Endvidere  blev der gennemført undersøgelser af effekten af at tilsætte disse produkter på det mikrobielle økosystem i mave-tarm-kanalen hos nogle af grisene i afprøvningen.

Afprøvningen blev gennemført i en besætning med smågrise fravænnet ved 4-5 ugers alderen. I afprøvningen indgik 5 sektioner med i alt 22 stier pr. gruppe, og der blev indsat 6-8 grise pr. sti. Hver sti var indrettet med fast gulv, smågrisehjørner med overdækning og isolerende bundplader. I stierne blev anvendt halmstrøelse. I hver sti var der én foderautomat med to ædepladser og én drikkekop i rensegangen. Stierne i hver side indenfor en sektion havde fælles rensegang.

Der blev indsat 22 hold á 7 grise, i alt 144 grise pr. gruppe. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign. Dosering af syre i foder til smågrise

Foder

Foderblandingerne i alle grupper var optimeret således, at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein [1]. Alle blandinger blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Brædstrup. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 °C. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1.

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for indhold af energi (FEsv), råprotein, lysin, methionin, cystin og treonin samt for indhold af calcium og fosfor.

Grisene havde adgang til foder og vand hele døgnet. De sidste to uger før fravænning fik grisene tildelt kontrolfoderblandingen. De første to uger efter fravænning (4-6 ugers alderen) fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden 6-10 ugers alderen fik de smågrisefoder. I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Produktionsværdi

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien (5,42 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i fem år (1. september 1998 - 1. september 2003) for 7 kg’s grise (212 kr. pr. gris, ± 7,51 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (344 kr. pr. gris, ± 4,82 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnittet af fem år (1. september 1998 - 1. september 2003) for fravænningsfoder: 2,46 kr. pr. FEsv og for smågrisefoder: 1,49 kr. pr. FEsv.

Beregning af den aktuelle produktionsværdi sker på baggrund af et gennemsnit af de seneste 5 ugers priser og prisen på produkterne. Den aktuelle produktionsværdi blev beregnet på baggrund af en tilvækstværdi (4,68 kr. pr. kg tilvækst) udregnet på basis af den gennemsnitlige notering i perioden: uge 17-21, 2004, for 7 kg’s grise (188 kr. pr. gris, ± 8,50 kr. pr. kg) og for 30 kg’s grise (303 kr. pr. gris, ± 4,68 kr. pr. kg). De anvendte aktuelle priser på kontrolfoder var for fravænningsfoder: 2,84 kr. pr. FEsv, og smågrisefoder: 1,47 kr. pr. FEsv. Prisen for begge syreprodukter er 8,50 kr./kg.

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter, og dødelighed og behandlinger for diarré som sekundære parametre. Vægt ved indsættelse indgik som covariabel.

Gruppe 1, 2, 3 og 4 er analyseret med en regressionsmodel, hvori der indgik følgende variable: sektion, syrekoncentration (CH01-141) og hold. Produktionsværdien blev estimeret i relation til dosering af CH01-141. Gruppe 1 og 5 er sammenlignet med hinanden med en model med følgende variable: sektion, gruppe og hold. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers samt analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe.

Syreprodukternes effekt på parametrene målt i fordøjelseskanalen blev analyseret med en en-sidet  variansanalyse med proc mixed proceduren i SAS. De mikrobielle data er transformeret med logaritme før den statistiske databehandling. Behandlingerne blev sammenlignet indbyrdes og med kontrolholdet. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau [2].

Mikrobiologi og organiske syrer i mave-tarm-kanalen

I de mikrobiologiske undersøgelser indgik otte grise pr. forsøgsbehandling for grupperne: 1 (kontrol), 3 (0,6% CH01-141) og 5 (0,6% CH01-186), i alt 24 grise. Disse blev udtaget fjorten dage efter fravænning. Grisene blev afhentet på forsøgsstationen og aflivet tre timer efter sidste fodring med en overdosis af pentobarbital. Efter aflivningen blev mave-tarm-kanalen straks frilagt og opdelt i otte segmenter, bestående af maven (mave), tre lige lange afsnit af tyndtarmen (tynd 1-3), blindtarmen (blind) og tre lige lange afsnit af tyktarmen (tyk 1-3). Det totale indhold i hver af de otte afsnit blev udtaget og vejet, hvorefter pH værdien straks blev målt. Tarmkanalens vægt og længde samt forandringer i den hvide del af maven blev registreret. Derudover blev prøver af mave-tarm-indholdet fra alle otte afsnit analyseret for indhold af tørstof, koncentrationen af mælkesyre, myresyre og øvrige flygtige fede syrer (VFA): smørsyre, propionsyre og eddikesyre.

Mikrofloraens sammensætning blev undersøgt i fire afsnit af mave-tarm-kanalen: maven (mave), den sidste tredjedel af tyndtarmen (tynd 3), blindtarmen (blind) og den midterste del af tyktarmen (tyk 2). Der blev analyseret for indhold af total anaerobe bakterier, coliforme bakterier, laktose-negative enterobakterier, mælkesyrebakterier og gær.

Desuden blev der gennemført en in vitro test med indhold fra maven (mave) og sidste tredjedel af tyndtarmen (tynd 3), som blev inkuberet med E.coli O149:K88 ved 37 °C for at undersøge, om der var en forskel på overlevelse af denne diarréfremkaldende colibakterie i indhold fra mave-tarm-kanalen afhængigt af fodring. Efter 0, 2 og 4 timers inkubation blev der udtaget prøver, som blev analyseret for pH, koncentration af mælkesyre, myresyre og øvrige flygtige fede syrer (VFA), antal af colibakterier, mælkesyrebakterier og gær. Vækst-/dødsraterne (m) for E.coli O149:K88, mælkesyrebakterier samt gær blev bestemt ved at plotte Ln (CFU/ g) mod tiden og beregne hældningen af kurven.  

Foderanalyser

Analyserne af næringsstofindholdet i fravænnings- og smågriseblandingerne viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold. I fravænningsblandingerne var indholdet af methionin under det beregnede indhold, og i smågriseblandingerne var indholdet af lysin under det beregnede indhold (appendiks 3). Det faktiske indhold i blandingerne var på niveau med normen som følge af, at blandingerne blev optimeret med 5% ekstra af bl.a. lysin og methionin.

Sundhed

Der var ikke forskel imellem grupperne i dødelighed eller frekvensen af behandlinger for diarré.  Den gennemsnitlige dødelighed var 0,6% og der blev i gennemsnit udtaget 3,8% på grund af sygdom. Samlet for de 5 grupper blev der i gennemsnit behandlet 0,5 dag pr. gris for diarré, hvilket er et meget lavt niveau. Da denne afprøvning er designet til at undersøge produkternes effekt på produktionsværdien, skal der meget store forskelle til for at få et udslag på diarré og dødelighed.

Indhold af bakterier og organiske syrer i mave-tarm-kanalen

Uddrag af data fremgår af appendiks 4 og 5. Øvrige data stammer fra rapport udarbejdet af DJF [2]. Imellem grupperne var der ikke forskel i karakteren for forandringer i den hvide del af maven (resultatet skal dog tages med det forbehold, at der blev undersøgt meget få grise) eller længden af de forskellige afsnit af tarmen. Der blev ikke fundet forskelle i tørstofindholdet i tyndtarmen. Grisene i gruppe 5 (0,6% CH01-186) havde det laveste tørstofindhold i tyktarmen i forhold til gruppe 1 (kontrol) og 3 (0,6% CH01-141). Der blev observeret en lavere pH i de to første afsnit af tyndtarmen hos grisene i gruppe 3 i forhold til de to øvrige grupper. I den bageste del af tyndtarmen var pH lavere i både gruppe 3 og 5 i forhold til kontrolgruppen.

Indholdet af organiske syrer og specielt indholdet af mælkesyre var signifikant højere i tyndtarmen hos grisene i gruppe 3 og 5. Den højere koncentration af mælkesyre i tyndtarmen kan ikke skyldes syreprodukterne, som kun har et meget lavt indhold af mælkesyre, men må derimod skyldes en effekt på det mikrobielle økosystem. Antallet af total anaerobe bakterier samt mælkesyrebakterier i tyndtarmen blev øget ved tilsætning af syreprodukterne. I tyktarmen var der i gruppen, som havde fået tildelt 0,6% CH01-141, en højere koncentration af organiske syrer og et højere antal bakterier. Ingen af syreprodukterne medførte en reduktion i antallet af coliforme og laktose-negative bakterier i mave-tarm-kanalen (figur 1). Antallet af gær blev reduceret i hele tarmkanalen ved tilsætning af begge syreprodukter (appendiks 4). Dette er i overensstemmelse med, at der blev fundet en højere koncentration af mælkesyre i tarmen, idet gær forbruger mælkesyre. Effekten på gær skyldes formentlig, at begge syreprodukter indeholdt myresyre, der hæmmer væksten af gær.

Figur 1. Totalt antal dyrkbare anaerobe bakterier, mælkesyrebakterier, coliforme bakterier og gær (log¹⁰CFU/g) i maven, sidste tredjedel af tyndtarmen, blindtarmen og midterste del af tyktarmen hos grise fodret med kontrolfoder (hvid søjle), foder tilsat CH01-141 (gruppe 3 = sort søjle), CH01-186 (gruppe 5 = grå søjle). Værdier markeret med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P<0,05), værdier markeret med * viser tendens til afvigelse (P<0,10) fra de øvrige grupper

In vitro forsøgene med E.coli O149:K88 viste, at der i maveindholdet var en negativ vækst = drab af E.coli O149:K88 (halveringstid på ca. 20 minutter), men at drabshastigheden ikke var påvirket af, hvorvidt foderet var tilsat syreprodukterne eller ej. I indholdet fra den sidste tredjedel af tyndtarmen blev der fundet svag vækst af E.coli O149:K88 i gruppe 1 (kontrol) og 5 (0,6% CH01-186). Der var ikke forskel på væksthastigheden imellem disse to grupper. I gruppe 3 tildelt foder med 0,6% CH01-141 blev der derimod fundet en mindre drabseffekt på E.coli O149:K88 i tyndtarmsindhold, svarende til en halveringstid på 3½ time, det vil sige, at for hver 3½ time blev populationen af E.coli O149:K88 halveret (appendiks 5). Drabshastigheden var generelt langt større i maven end i tyndtarmen, og den fundne effekt på drabshastigheden i maven (i alle tre grupper) har formentlig langt større effekt på forebyggelsen af diarré i forhold til effekten fundet af CH01-141 i tyndtarmen. Det vil dog ikke være uvæsentligt at have en drabseffekt på skadelige bakterier i tyndtarmen, da det netop er i dette tarmafsnit, der er risiko for en opformering.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for alderen 4-6 uger og 6-10 uger samt for hele afprøvningsperioden (4-10 uger). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og afslutning var henholdsvis 8,9 kg, 12,3 kg og 35,4 kg.

Tabel 2. Produktionsresultater

  
Produktionsværdien er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater. Produktionsværdien ved 5-års priser fremgår af tabel 3.

Der blev ikke blev fundet effekt på produktionsværdien af at tilsætte CH01-141 til foderet uanset dosering (0,0; 0,3; 0,6; 0,9%). Ved tilsætning af 0,6% CH01-186 blev der fundet en signifikant forbedring i produktionsværdien i forhold til kontrolgruppen. Den forøgede produktionsværdi på 9% skyldtes primært en forbedret daglig tilvækst og en bedre foderudnyttelse i den samlede afprøvningsperiode. Beregningen af den faktiske pris viser, at der stadig vil være en økonomisk gevinst ved at anvende CH01-186 efter, at produktet er betalt.

Tabel 3. Produktionsværdi

Samlet viste afprøvningen, at produktionsværdien var signifikant højere for grisene, der fik 0,6% CH01-186 målt i forhold til kontrolgruppen. Der blev ikke fundet effekt på produktionsværdien af at tildele grisene en stigende dosering (0,0; 0,3; 0,6; 0,9%) af CH01-141. Beregningen af den faktiske pris viser, at der vil være en økonomisk gevinst ved at anvende CH01-186 efter, at produktet er betalt.

Undersøgelserne af syreindhold og mikrobiologi i mave-tarm-systemet viste, at tilsætning af de to syreprodukter havde en pH-sænkende effekt i tyndtarmen, hvilket primært skyldtes, at produkterne medførte, at koncentrationen af mælkesyre i tyndtarmen blev forøget, som følge af en reduktion i gær. In vitro forsøgene med E.coli O149:K88 viste, at produkterne ikke påvirkede drabshastigheden i maven, som var forholdsvis høj i alle 3 grupper (halveringstid ca. 20 min.). Det blev fundet, at foder med 0,6% CH01-141 medførte en svag drabseffekt på E.coli O149:K88 i tyndtarmsindhold (halveringstid 3½ time), mens der i tyndtarmsindhold fra grise, der fik kontrolfoder og 0,6% CH01-186, blev fundet en svag vækst af E.coli O149:K88 i tyndtarmsindhold.

Deltagere:
Landbrugsteknikere Ib Dahl Jensen og Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.: 757

Fravænningsfoder (4-6 uger), råvaresammensætning i pct. 

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet.

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

PH, indhold af organiske syrer (mmol/kg) målt i indhold fra fordøjelseskanalen. (id= ikke detekterbart)

Vækst hastighed (pr. time) for E-coli O149:K88, mælkesyrebakterier og gær målt in vitro i indhold fra mave og den bageste del af tyndtarmen (a, b: Værdier markeret med forskelligt bogstav er signifikant forskellige).