Fermenteret korn til smågrise

Der er gennemført fire afprøvninger af forskellige modeller for fermentering af vådfoder til smågrise eller slagtesvin. Den første afprøvning af fermenteret vådfoder til smågrise viste, at produktionsresultaterne blev væsentligt forringet, når hele foderrationen blev fermenteret [1]. Den væsentligste årsag var antageligt, at de syntetiske aminosyrer blev nedbrudt ved fermentering, hvorved grisene blev underforsynet med essentielle aminosyrer. Den næste afprøvning viste, at når alene korndelen af vådfoderet blev fermenteret, blev der opnået en forbedring af produktionsværdien på 11 pct. for tungsvin (25-120 kg) [2]. Forbedringen i produktionsværdien skyldtes en bedre foderudnyttelse og en højere tilvækst sammenlignet med vådfoder med ikke-fermenteret korn. I de efterfølgende to afprøvninger med slagtesvin blev der fundet negative produktionsresultater ved fermentering af henholdsvis hjemmeblandet foder [3] og pelleteret foder [4]. I begge afprøvninger blev hele foderrationen fermenteret med undtagelse af den mineralske foderblanding, der indeholdt syntetiske aminosyrer. De dårligere resultater skyldtes især en lav foderoptagelse af det fermenterede vådfoder. På baggrund af disse afprøvninger anbefales det kun at fermentere korndelen.

Fermentering af korndelen alene forventes at have en positiv effekt på produktionsresultater for smågrise. En hollandsk undersøgelse har vist, at fermenteret hvede i vådfoder til smågrise de første fem uger efter fravænning forbedrede foderudnyttelsen sammenlignet med vådfoder uden fermenteret hvede. Samtidig var der indikationer af en sundere slimhinde i tyndtarmen hos grisene, der fik fermenteret hvede [5].

I besætninger, der anvender hjemmeblandet tørfoder, er det muligt at fremstille og anvende fermenteret korn til smågrise de første uger efter fravænning uden at investere i et computerstyret vådfodringsanlæg. Dette kræver blot opsætning af en lille tank til fermentering af korn, opvarmning af vandet til fermenteringstanken og manuel udfodring af opblødt foder via fodervogn til smågrisene de første uger efter fravænning. Derefter kan grisene fodres med tørfoder.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af fermenteret korn til smågrise i de første tre uger efter fravænning. Effekten blev målt på produktionsværdien for smågrise i perioden 0-8 uger efter fravænning og på antallet af diarrébehandlinger i samme periode.

Afprøvningen blev gennemført i en besætning med smågrise fravænnet ved 4-5 ugers alderen. Hver smågrisestald indeholdt otte stier enten med fuldspaltegulv eller indrettet som to-klimastier med delvist spaltegulv. Der var én tørfoderautomat og en drikkekop pr. sti. Der blev indsat flytbare langkrybber til fodring med opblødt foder. I forbindelse med afprøvningen blev der opsat en vådfodertank på 500 liter til fermentering af korn. Vådfodertanken var fra Big Dutchman.   

Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Der blev indsat 19 grise i gennemsnit pr. sti, i alt ca. 843 grise pr. gruppe. Der var 44 gentagelser i forsøget, hvor hver gentagelse bestod af grise i to stier fodret med hhv. kontrol- og forsøgsfoder. Antallet af indsatte grise og gennemsnitsvægten ved indsættelse var ens i de to stier i samme gentagelse.

Vægt ved indsættelse var i gennemsnit 7,6 kg, vægt ved mellemvejning tre uger efter indsættelse var i gennemsnit 11,4 kg, og vægt ved afgang efter otte uger var i gennemsnit 27,9 kg.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Foderblandingen blev optimeret så indholdet af aminosyrerne lysin, methionin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer var optimeret i henhold til gældende norm [6]. Både fravænningsfoderet og smågrisefoderet blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Brædstrup. Fravænningsfoderet blev produceret som en tilskudsfoderblanding og en kornblanding (formalet byg og hvede i forholdet 1:7). Smågrisefoderet blev varmebehandlet og pelleteret ved minimum 81 °C.

Det opblødte foder blev fremstillet ud fra tilskudsfoder, korn og opvarmet vand. Der blev anvendt samme tilskudsfoderblanding i begge grupper. Eneste forskel mellem grupperne var, at kornet blev fermenteret i gruppe 2. Der blev anvendt samme pelleterede smågrisefoderblanding i begge grupper fra tre uger efter fravænning. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1.    

Kornet blev fermenteret i en isoleret vådfodertank på 500 liter. Formalet korn og opvarmet vand (35-40 °C) i forholdet 1:2 blev indtaget én gang om dagen efter sidste udfodring. Vandet blev opvarmet i en varmtvandsbeholder til 60-70 °C og blandet med koldt vand i et blandingsbatteri, når det blev indtaget i fermenteringstanken. Der var en restmængde i fermenteringstanken på 50 pct. af dagsforbruget. Der blev ikke anvendt podekultur ved fermentering af korn.

Grisene blev fodret med opblødt foder fire gange dagligt i tidsrummet kl. 7:00 - 15:30. Inden hver fodring blev tilskudsfoder, opvarmet vand og formalet eller fermenteret korn blandet i en fodervogn til hver gruppe. Fodervognene var forsynet med omrører, der blandede foderet i ca. ½ time inden det blev udfodret. Efter hver fodring blev fodervogne tømt og rengjort med vand. Der var således ingen restmænger af færdigblandet foder, som i et traditionelt vådfodringsanlæg.

Det opblødte foder blev udfodret restriktivt i de første tre uger efter fravænning. Fodermængden blev dagligt reguleret, så grisene havde ædt op 15-30 min. efter hver fodring. Ved begyndende diarré blev fodermængden reduceret på stiniveau. Der var én ædeplads pr. gris ved langkrybberne. Tre uger efter fravænning blev der i begge grupper tildelt pelleteret tørfoder ad libitum via tørfoderautomaterne. Mængden af det opblødte foder blev gradvist reduceret, så grisene fire uger efter fravænning kun fik tørfoder.           

Foderanalyser

Prøver af opblødt foder i gruppe 1 og 2 blev udtaget ved aftapning fra fodervognene ca. ½ time efter blanding af foder. Foderprøverne blev udtaget samtidig med, at foderet blev omrørt. Foderprøver til analyse for indhold af næringsstoffer blev konserveret med myresyre (0,5 pct.) for at stoppe fermenteringen, og efterfølgende frosset. Der blev udtaget prøver af opblødt foder 22 gange i afprøvningsperioden. Foderprøverne blev blandet til 11 samleprøver i hver gruppe og analyseret for indhold at tørstof, energi (FEsv), råprotein, lysin, methionin og treonin samt calcium og fosfor. Otte gange i afprøvningsperioden blev der udtaget en prøve af opblødt foder i hver gruppe samt fermenteret korn til analyse for indhold af mikroorganismer, organiske syrer og ethanol. Prøve af fermenteret korn blev udtaget ved aftapning fra fermenteringstanken samtidig med, at der var omrøring i tanken. Kornet var fermenteret i mindst ½ døgn inden prøveudtagning. pH og temperatur i det opblødte foder og fermenteret korn blev målt 21 gange i afprøvningsperioden umiddelbart efter udtagning fra fodervognene/vådfodertanken.       

Ved hver produktion af pelleteret smågrisefoder blev der udtaget en prøve til analyse for indhold af energi (FEsv), råprotein, lysin, methionin og treonin samt calcium og fosfor.

Ved hver produktion af formalet korn (byg og hvede i forholdet 1:7), blev der udtaget en prøve til sigteanalyse. Der blev i alt foretaget 7 sigteanalyser af formalet korn. Prøverne blev sigtet på en elektrisk sigte i 10 min. ved en amplitude på 2.

Produktionsresultater

Som primære parametre blev der på stiniveau registreret tilvækst, foderoptagelse og diarrébehandlinger, og som sekundær parameter blev dødeligheden registreret.

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) – (antal analyserede FEsv * kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien (6,29 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningsperioden og dels på basis af den gennemsnitlige notering i fem år (1. september 2000 – 1. september 2005) for 7 kg’s grise (214 kr. pr. gris, +/¸ 8,52 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (357 kr. pr. kg, +/¸ 5,08 kr. pr. kg). Den anvendte pris på foderet er gennemsnit af fem år (1. september 2000 – 1. september 2005) for fravænningsfoder: 2,74 kr. pr. FEsv og for smågrisefoder: 1,52 kr. pr. FEsv.

Statistik

Produktionsværdien og diarrébehandlinger blev analyseret som primære parametre og dødeligheden som sekundær parameter. Produktionsværdi, diarrébehandlinger og dødelighed blev analyseret i en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Gruppe og hold indgik som klassevariable i den statistiske model. Desuden indgik vægt ved indsættelse som covariabel i modellen for produktionsværdi og dødelighed. Resultaterne er vist som mindste kvadrats gennemsnit. Statistisk sikker forskel er angivet på 5 pct. niveau.

Foderets næringsstofindhold

Foderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 2. Tørstofprocenten og FEsv pr. 100 kg er korrigeret for indhold af ethanol i foderet med fermenteret korn. Denne korrektion er foretaget, fordi ethanol, der dannes ved fermentering, indeholder energi, men ethanol forsvinder ved frysetørring af prøverne og indgår derfor ikke i det analyserede tørstofindhold. Det analyserede indhold af ethanol (pct.) blev derfor lagt til tørstofprocenten, hvorefter FEsv pr. 100 kg blev genberegnet. Indholdet af FEsv pr. 100 kg foder var højere i foderet i gruppe 1 end i gruppe 2 også efter korrektion for ethanol. Det skyldes et højere tørstofindhold i foderet i gruppe 1 end i gruppe 2. Ud over dannelsen af ethanol ved fermentering kan en del af forklaringen på det lavere tørstofindhold i gruppe 2 være, at der dannes CO₂ ved fermentering, der medfører et tab af tørstof. FEsv pr. 100 kg tørstof var ens i begge grupper, når der blev korrigeret for ethanol. FEsv pr. 100 kg foder beregnet ud fra de analyserede værdier inkl. ethanol blev anvendt til beregning af foderoptagelse og foderudnyttelse.

Der var generelt god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer. Indholdet af de analyserede aminosyrer var lavere end beregnet i fravænningsfoderet i begge grupper, men da foderet var tilsat 5 pct. ekstra af disse aminosyrer i forhold til normen, har der ikke været noget væsentligt underindhold i forhold til normen. Indholdet af calcium og fosfor var lavere end beregnet i fravænningsfoderet, men ens i begge grupper.

Sigteprofil af kornet

Sigteprofil af formalet korn (byg og hvede) fremgår af appendiks 2. Cirka 70 pct. af kornet var formalet til under 1 mm og mindre end 1 pct. af partiklerne var over 2 mm. Kornet kan derfor beskrives som værende fint formalet.

Mikrobiologiske analyser af foderet

pH og temperatur samt det analyserede indhold af mikroorganismer, organiske syrer og ethanol i fravænningsfoderet og i fermenteret korn er vist i appendiks 3.

Prøverne af fermenteret korn blev udtaget ca. ½ døgn efter, at der blev tilsat opvarmet vand (35-40 °C) og formalet korn til fermenteringstanken. Selv om tanken blev isoleret med skum, faldt temperaturen i tanken i løbet af natten, så den gennemsnitlige temperatur målt om morgenen var ca. 22 °C. Tanken stod i et uisoleret rum, og afprøvningen blev gennemført i efterårs- og vintermåneder. Årsagen til det store temperaturfald er, at tanken var forholdsvis lille (500 liter) og der derfor var en stor overflade i forhold til rumfanget i tanken. I en tidligere undersøgelse med fermenteret korn [2], hvor fermenteringstanken var på 14.000 liter, var den gennemsnitlige døgnvariationen i temperaturen i fermenteringstanken under 1 °C.

pH i det fermenterede korn var på niveau med, hvad der blev fundet i den tidligere undersøgelse med fermenteret korn [2]. Indholdet af mælkesyrebakterier og gær var lidt højere end, hvad der blev fundet i den tidligere undersøgelse (hhv. 8,35 og 6,61 log CFU mælkesyrebakterier og gær pr. g). Indholdet af enterobakterier var derimod lidt lavere, end hvad der tidligere blev fundet (3,48 CFU pr. g). Indholdet af eddikesyre og mælkesyre var højere i det fermenterede korn end i den tidligere undersøgelse (hhv. 32,6 og 105,4 mmol eddikesyre og mælkesyre pr. kg). Resultaterne viser således, at kornet i denne undersøgelse har været mindst lige så meget fermenteret som i den tidligere undersøgelse. Svingningerne i temperaturen i tanken over døgnet har således tilsyneladende ikke haft nogen negativ indflydelse på fermenteringen.    

Foderet i gruppe 1 blev blandet af tørfoder og vand umiddelbart inden udfodring, og derfor var pH højt og indholdet lavt af mikroorganismer, organiske syrer og ethanol. Foderet i gruppe 2 blev også blandet umiddelbart inden udfodring, så det lave pH, høje indhold af mælkesyrebakterier, gær, eddikesyre, mælkesyre og ethanol skyldes iblanding af fermenteret korn, der udgjorde 66 pct. af suppen (korn og vand fra fermenteringstanken).            

Sundhedsforhold

Sundhedstilstanden i besætningen var generelt god, og der var et lavt niveau af diarrébehandlinger, som vist i tabel 2. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne i antallet af diarrébehandlinger. Der var heller ikke forskel mellem grupperne i dødelighed. Den gennemsnitlige dødelighed var 3,4 pct. og der blev udtaget 5,6 pct. af grisene pga. sygdom.

Tabel 2. Diarrébehandlinger

Produktionsresultater

I tabel 3 er vist produktionsresultaterne for perioderne 0-3 uger efter fravænning og 3-8 uger efter fravænning samt hele afprøvningsperioden (0-8 uger efter fravænning). Foderoptagelse og tilvækst var generelt på et lavt niveau i besætningen, men foderudnyttelsen var på niveau med landsgennemsnittet.

Tabel 3. Produktionsresultater

Produktionsværdien beregnet ud fra produktionsresultaterne er vist i tabel 4. Den statistiske analyse er foretaget på baggrund af 5-års priser og med samme foderpris i begge grupper.

Tabel 4. Produktionsværdi

Der blev fundet 6 pct. højere produktionsværdi for forsøgsgruppen med fermenteret korn i fravænningsfoderet sammenlignet med kontrolgruppen målt over hele afprøvningsperioden (0-8 uger efter fravænning). Forskellen var statistisk sikker. Den højere produktionsværdi skyldtes en bedre foderudnyttelse og deraf en højere tilvækst de første tre uger efter fravænning, hvor forsøgsgruppen fik fermenteret korn. I perioden 3-8 uger efter fravænning, hvor begge grupper fik samme foderblanding uden fermenteret korn, var der ingen sikker forskel mellem grupperne i foderudnyttelse og tilvækst. De bedre produktionsresultater i forsøgsgruppen med fermenteret korn, der blev opnået i de første tre uger efter fravænning, blev således ikke indhentet af kontrolgruppen i de efterfølgende fem uger, hvor grisene i begge grupper fik samme foderblanding. Set over hele afprøvningsperioden (0-8 uger efter fravænning) blev der således opnået bedre produktionsresultater, når smågrisene fik fermenteret korn i de første tre uger efter fravænning.          

Omkostningerne forbundet med fermentering af korn er ca. 3,1 kr. pr. gris ved en besætningsstørrelse på 5.500 producerede smågrise pr. år. Omkostningerne inkluderer etablering af en lille fermenteringstank (500-1000 liter) med vejecelle og omrøring, opvarmning af vandet til fermenteringstanken til ca. 35 °C og indkøb af en fodervægtvogn til blanding og udfodring af opblødt foder. I denne afprøvning blev produktionsværdien øget med 3,4 kr. pr. gris ved anvendelse af fermenteret korn. Den forbedrede produktionsværdi dækker således omkostningerne til fermentering af korn. Denne økonomiske beregning forudsætter, at smågrisene kun får opblødt foder med fermenteret korn i de første tre uger efter fravænning og derefter skifter til tørfoder. Den øgede produktionsværdi ved anvendelse af fermenteret korn skal også dække tabet af tørstof ved fermentering (især CO₂-produktion.) Størrelsen af tørstoftabet ved fermentering af korn undersøges i en igangværende afprøvning.

Resultaterne opnået i afprøvningen kan ikke overføres til et traditionelt vådfodringsanlæg med restmængder i rørstrengene, hvor der vil ske en delvis fermentering af den færdige foderblanding. Hvis der derimod anvendes vådfodringsanlæg uden restmængder, hvor rørstrengene tømmes med f.eks. vand eller trykluft, vil det være muligt at lave en foderblanding, som svarer til forsøgsfoderet i afprøvningen, dvs. opblødt foder med fermenteret korn uden restmængder af den færdige foderblanding. Vådfodringsanlæg uden restmængder kan anvendes i hele smågriseperioden.            

Afprøvningen viste, at produktionsværdien for smågrise i perioden 0-8 uger efter fravænning blev øget med 6 pct., når smågrisene fik 100 pct. fermenteret korn i opblødet foder i de første tre uger efter fravænning og derefter pelleteret tørfoder. Forskellen i produktionsværdien mellem kontrol- og forsøgsgruppen var statistisk sikker. Den forbedrede produktionsværdi dækkede omkostningerne forbundet med fermentering af korn.

Der var ingen statistisk sikker forskel mellem kontrol- og forsøgsgruppen i antallet af diarrébehandlinger eller dødelighed.

Deltagere
Tekniker Ernst Nielsen, tekniker Jens Ove Hansen og statistiker Verner Ruby, Landsudvalget for Svin. Seniorforsker Nuria Canibe, Danmarks JordbrugsForskning

Afprøvning:763

Fravænningsfoder (opblødt foder) i gruppe 1 og 2, råvaresammensætning i pct.

Smågrisefoder (pelleteret tørfoder) i gruppe 1 og 2, råvaresammensætning i pct.

Beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer i fravænningsfoder

Beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer i smågrisefoder (gruppe 1 og 2)

Sigteprofil af formalet korn, gennemsnit af 7 sigteanalyser

Mikrobiologiske analyser af fermenteret korn og fravænningsfoder