Effekt af zink og organiske syrer på diarréer i smågriseperioden

Forsøg og erfaringer har vist, at tildeling af ekstra zinkoxid (2.500 ppm) til nyfravænnede grise forbedrer tilvækst og reducerer forekomst af fravænningsdiarré[1], [2]. Fødevarestyrelsen har tilladt brugen af dyrlægeordineret 2.500 ppm zinkoxid i foder de første 14 dage efter fravænning. Da de fleste besætninger med diarréproblemer formodes at anvende zink efter fravænning, er det relevant at få testet virkningen af andre tiltag sammen med zink i foderet.

Organiske syrer i doseringer over 1% i foderet har i flere afprøvninger vist god effekt på grisenes produktionsresultater [3], [4], [5], [6]. In vitro forsøg på Danmarks JordbrugsForskning (DJF) viste følgende rangering af forskellige organiske syrer i forhold til deres bakteriedræbende effekt målt på coli-bakterier (nævnt med stigende effekt, det vil sige, at den førstnævnte syre havde mindst effekt): propionsyre, myresyre, smørsyre, mælkesyre, fumarsyre, benzoesyre (ikke publiceret). En tidligere afprøvning med høj dosering af benzoesyre i foder til smågrise (2 % benzoesyre i fravænningsfoder + 1 % benzoesyre i smågrisefoder) viste markant positiv effekt på tilvækst og foderforbrug, og en reducerende effekt på forekomst af diarré [3]. Benzoesyre er godkendt til brug i foder til smågrise som smagsforstærker.

Da organiske syrer forventes at reducere forekomsten af potentielt sygdomsfremkaldende bakterier og dermed diarréforekomsten og da vi ved, at høje doser af zinkoxid ligeledes reducerer forekomsten af diarré er det relevant at afklare, om der er additiv effekt af syre og zink, og også at få klarlagt en eventuel effekt på sundhed af en høj dosering af syre i smågriseperioden.

Formålet med afprøvningen var dermed at undersøge effekten af høj syredosering i foderet (med og uden 2.500 ppmzink de første 14 dage efter fravænning) på sundhed og produktivitet i smågriseperioden i en besætning med påviste coli- og Lawsonia-problemer.

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med påviste diarréproblemer forårsaget af E. coli O149 og ikke-kendte svinepatogene E. coli bakterier efter fravænning og Lawsonia intracellularis i slutningen af smågriseperioden. De indledende diagnoser blev stillet ved ugentlige gødningsprøver og obduktion af aflivede/selvdøde grise, der ikke var behandlet med antibiotika efter fravænning i et ugehold smågrise. I løbet af afprøvningen blev der indsendt grise og udtaget blod- og gødningsprøver til undersøgelse for coli og Lawsonia.

Der blev indkøbt 7 kg’s grise til besætningen, der praktiserede ugedrift. Ved indsættelse blev grisene sorteret i store og små og derefter fordelt i 2×3 stier i en sektion. Afprøvningen blev gennemført som en blindet undersøgelse, hvilket vil sige, at besætningsejeren ikke kendte indholdet af blandingerne.

Grisenes gennemsnitlige indsættelsesvægt var 7,7 kg. Ved forsøgets afslutning efter i gennemsnit 41 dage vejede grisene i gennemsnit 24,7 kg. Der indgik tre grupper i afprøvningen, og disse er beskrevet i tabel 1.

Foderskiftet fra fravænningsfoder til smågrisefoder skete fra dag 14 efter fravænning og der var en glidende overgang til smågrisefoderet.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Alle foderblandinger blev produceret som expandat, det vil sige, at foderet var varmebehandlet, men ikke pelleteret. Foderet blev produceret hos DLG og foderet til de tre grupper blev produceret samme dag for at sikre, at det var samme råvarepartier, der blev anvendt i alle tre grupper. Grisene blev fodret efter ædelyst, hvilket vil sige, at de havde adgang til foder hele tiden.

Registreringer

I afprøvningsperioden blev følgende registreret: sygdomsbehandlinger, dødelighed, udtagne grise, tilvækst og foderoptagelse.

Alle registreringer foregik på stiniveau. Grisene blev vejet ved indsættelse og ved forsøgets afslutning. Foderet blev tildelt manuelt i foderautomater og blev vejet og registreret ved hver tildeling. Desuden blev der registreret dødelighed og antallet af dage, grisene blev behandlet for diarré og andre sygdomme.

Sygdomsbehandlinger

Sygdomsbehandlinger for colidiarré, Lawsonia og luftvejslidelser m.m. blev fortrinsvist foretaget som enkeltdyrsbehandlinger. Som udgangspunkt skulle alle grise i en sti behandles, hvis 50 % af grisene i en sti havde diarré. Dette blev ændret tidligt i forsøget til, at der i stedet måtte behandles kollektivt ved synlige tegn på diarré. Ændringen skyldtes hensynet til at holde dødeligheden på et acceptabelt niveau. Der blev ikke behandlet forebyggende med antibiotika for diarré.

Vask, smittebeskyttelse m.m.

Besætningens normale rutiner blev brugt med hensyn til brug af støvler og rengøring af sektionerne. Det vil sige, at støvlerne blev vasket inden indgang i en ny sektion. Ved den daglige gennemgang blev der altid startet ved de yngste grise og i den enkelte sektion blev de raske grise tilset først.

Produktionsværdi

Produktionsværdien baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (september 2000 - september 2005) blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal deklareret FEsv × kr. pr. FEsv). Produktionsværdien blev beregnet for den samlede afprøvningsperiode for hver sti og der indgik samme foderpris i alle tre grupper. Tilvækstværdien blev beregnet på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og var 6,5 kr. pr. kg. Det 5 års prissæt var som følger:

Ud over produktionsværdien, der alene omfatter tilvækst og forbrugt foder, blev der beregnet en økonomisk værdi, hvor også dødelighed og diarrébehandlinger indgik.

Denne produktionsværdi inkl. dødelighed og diarré blev beregnet pr. sti som: produktionsværdi – (antal døde grise × kr. pr. gris + antal udtagne grise × ½ × kr. pr. gris)/antal grise pr. sti indsat – antal diarrébehandlinger pr. gris × kr. pr. behandling.

Der er regnet med et tab for en død gris på 212 kr. pr. gris. Tabet ved en udtagen gris er sat til det halve af en død gris. Prisen for en behandlingsdag for diarré er sat til 1 kr. og dækker alene udgiften til medicin.

Statistik

Dødeligheden blev analyseret ved logistisk regression i Proc Logistic, SAS med p-scale og med gruppe, stald, hold og sti til modellering af overspredning. Sygdomsbehandlinger blev analyseret i Proc Mixed, SAS med hold og stald som tilfældig effekt. Resultaterne er vist som LSmean beregnet i Proc GLM i SAS. Antallet af diarrébehandlinger pr. gris er beregnet ud fra grise ”at risk”, det vil sige ud fra det antal grise, som til en hver tid gik i stien.

Produktionsværdien blev analyseret med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers, og blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau korrigeret for to parvise sammenligninger (gruppe 2 og 3 med kontrolgruppen) med en Bonferroni t-test.

Foder

Det deklarerede indhold af næringsstoffer og analyseresultater fremgår af appendiks 2. Der var generelt god overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer. Dog blev der fundet et lidt lavere indhold af mælkesyre end forventet (0,7 – 0,8 % mod 1 % deklareret).

En sti blev udtaget af den samlede analyse, da stien var statistisk sikker outlier.

De opnåede produktionsdata fremgår af tabel 2. Produktionsresultaterne er samlet i en produktionsværdi, som er fremkommet ved førnævnte beregninger og som sammenvejer de opnåede produktionsdata (daglig tilvækst og foderudnyttelse). Der var ingen sikker forskel i produktionsværdien mellem de tre grupper. Der er i tidligere gennemførte afprøvninger fundet varierende effekt af tilsætning af organiske syrer i smågrisefoder. I gennemsnit har forsøgene samlet dog vist, at daglig tilvækst og foderudnyttelse forbedres ved brug af syre i smågrisefoder. Denne undersøgelse har dog ikke kunnet bekræfte dette. Der blev i afprøvningen anvendt en forholdsvis høj dosering af syre, men ikke højere end hvad der tidligere er afprøvet. Dog er kombinationen af de tre syrer ikke tidligere testet.

Tabel 2. Produktivitet, behandlinger for diarré samt dødelighed

Sundhed

Der var en statistisk sikker reduktion af antallet af diarrébehandlinger ved tilsætning af syre (gruppe 2) og syre + 2.500 ppmzink til foderet de første 14 dage efter fravænning (gruppe 3). For gruppe 2 gav dette en reduktion i behandlinger på 50 % i den sidste halvdel af forsøgsperioden. For gruppe 3 betød det en reduktion i behandlinger på hhv. 91 % de første tre uger og 88 % i den sidste halvdel af forsøgsperioden i forhold til kontrolgruppen. Ydermere sås en signifikant reduceret dødelighed ved tilsætning af syre + zink i foderet de første 14 dage (gruppe 3).

I figur 1 ses en samlet oversigt over behandlinger i forsøgsperioden. Det fremkommer, at størstedelen af behandlingerne foretages i den første uge efter fravænning og der behandles flest i gruppe 1 og 2. Gruppe 3, som fik tilsat zink, havde en meget lavt antal behandlinger i samme periode, så zink må derfor primært have effekt på colidiarré. I resten af forsøgsperioden havde gruppe 3 også et lavere antal behandlinger end gruppe 1 og 2, hvilket kunne tyde på, at zink, udover at forebygge fravænningsdiarré, også har en beskyttende effekt på diarréer i den sidste del af smågriseperioden.

Figur 1. Effekten af tilsætning af 2,5 % organiske syrer eller 2,5 % organiske syrer plus 2.500 ppmzink de første 14 dage efter fravænning på diarrébehandlinger

Andre undersøgelser lavet med zink bekræfter resultaterne fra denne undersøgelse [1], [2]. Der blev i denne undersøgelse ikke fundet en positiv effekt af at tilsætte organiske syrer til smågrisefoderet, og det stemmer ikke overens med tidligere undersøgelser [3], [4], [5], [6], med undtagelse af en [7].

Produktionsværdi inkl. sundhed

I tabel 2 er der beregnet en økonomisk værdi, hvor der udover en økonomisk vægtning af tilvækst og foderudnyttelse også er indregnet dødelighed og diarrébehandlinger (se beregningsformel under afsnittet ”materiale og metode”). Som det fremgår, var der en statistisk sikker højere værdi for grisene i gruppe 3 sammenlignet med grisene i gruppe 1 og 2. Dette skyldes den lavere dødelighed og de færre behandlinger for diarré i gruppe 3. Forskellen mellem gruppe 3 og 1 var ca. 8 kr. pr. gris. På udgiftssiden var der omkostninger til ekstra zink (ca. 0,5 kr. pr. gris) og omkostninger til syretilsætning (ca. 7-8 kr. gris). Samlet set vindes der således lige så meget, som det koster i øgede foderomkostninger. Det er ikke muligt ud fra dette forsøg at konkludere, om zink i fravænningsfoderet alene ville give samme udslag som i gruppe 3, hvor det er testet sammen med syretilsætning. Det vides dog fra en række af forsøg, at 2.500 ppm zink i fravænningsfoder reducerer diarréforekomsten markant, så det er sandsynligt, at zink er hovedårsagen til effekten, der ses i gruppe 3.

Samlet viser afprøvningen, at foder tilsat 2,5 % syre havde en mindre reducerende effekt på diarréforekomsten i smågriseperioden. Foder tilsat 2,5 % syre samtidig med dosering af 2.500 ppmzink de første 14 dage efter fravænning reducerede forekomsten af diarré og også dødelighed markant. Daglig tilvækst og foderudnyttelse var ikke påvirket af, om foderet var tilsat syre og zink.

Afprøvning: 832

Foderets råvaresammensætning:

Fravænningsfoderets råvaresammensætning, % (diæt 1)

Smågrisefoderets råvaresammensætning, % (diæt 2)

Fravænningsfoderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer