2,0 mia. kontra 1,5 mia. sædceller i blandingssæddoser

Kunstig sædoverføring (KS) medfører, at orner med højt avlsindeks kan anvendes mere intensivt. Udnyttelsen af orner på KS-stationerne afhænger af antallet af sædceller pr. sæddosis – jo færre sædceller der anvendes pr. dosis, jo flere doser kan der fremstilles pr. ejakulat. I Danmark anvendes p.t. gennemsnitlig 2 mia. motile sædceller pr. dosis og der produceres i gennemsnit cirka 36 færdigdoser pr. ejakulat.

Ved at sænke antallet af sædceller pr. dosis kan topornerne producere flere doser pr. ejakulat. Herved hæves indeks og produktionsomkostningerne pr. dose bliver reduceret.

I en række danske og udenlandske undersøgelser er sammenhængen mellem sædcellemængden og reproduktionsresultaterne undersøgt. I en fransk undersøgelse kunne der ikke påvises forskel i kuldstørrelsen ved anvendelse af henholdsvis 1,8 og 2,4 mia. motile sædceller [1]. Dette resultat blev bekræftet under danske forhold, hvor 1,9 mia. motile sædceller ikke gav forskel i kuldstørrelsen ved sammenligning med koncentrationer på henholdsvis 2,6 og 3,7 mia. motile sædceller. I begge afprøvninger blev der insemineret med frisk sæd og med to insemineringer fordelt med cirka 24 timer mellem hver inseminering[2].

En dansk undersøgelse viste, at 1,0 mia. motile sædceller i en tokammer pose gav en tendens til en lavere kuldstørrelse i forhold til 2,0 mia. motile sædceller i 80 ml [3].

I de nævnte undersøgelser har indholdet af sædceller i de fleste tilfælde ligget højere end det forventede indhold, hvilket skyldes usikkerhed på koncentrationsbestemmelsen af sædceller pr. dosis.

Nye metoder til måling af sædkoncentrationen har gjort det muligt mere præcist at bestemme antallet af sædceller pr. dosis [4].

Formålet med afprøvningen var at sammenligne reproduktionsresultaterne, udtrykt som totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent, for søer insemineret med henholdsvis 2,0 og 1,5 mia. bevægelige sædceller pr. dosis, korrigeret for defekte sædceller.

Afprøvningen blev gennemført med økonomisk støtte fra DanAvls KS-stationer.

Afprøvningen blev gennemført i seks produktionsbesætninger i perioden juli 2004 til december 2006. Sæddoserne blev fremstillet på én KS-station.

Råsædens koncentration blev bestemt ved brug af en NucleoCounter SP-100 [5].

Der blev anvendt blandingssæd fra 2-10 orner. Blandingssæden blev delt i to portioner og fortyndet som angivet i tabel 1. Koncentrationen af sædceller og vitaliteten i de færdige sæddoser (én fra hver batch) blev undersøgt ved hjælp af flowcytometri 72 timer efter fortyndingen.

I fem af de seks besætninger blev der anvendt Duroc blandingssæd, mens der i én besætning blev anvendt HD blandingssæd. Søerne blev insemineret op til tre gange med cirka 24 timers interval. Antallet af insemineringer var ligeligt repræsenteret mellem de to grupper og indenfor besætning.

Tabel 1. Forsøgsgrupper, der blev afprøvet indenfor samme besætning

Der indgik ikke omløbere eller 1. kuldssøer i afprøvningen.

Registreringer

• For hver brunstkontrol; dato, so- og kuldnummer
• For hver inseminering; dato og insemineringsforløb
• For hver løbning; dato for faring, levendefødte og dødfødte grise pr. kuld, dato for ”konstateret ikke drægtig”, udsættelse og årsagen til dette.

Statistik

De primære forsøgsparametre var totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. Data blev analyseret ved proc mixed i SAS. Totalfødte grise pr. kuld blev analyseret ved en lineær model, der tog hensyn til sædens koncentration (2,0 eller 1,5 mia.), besætning, løbeår, sædens alder (dage fra tapning til anvendelse), antal løbninger og soens alder (kuldnr.). Faringsprocenten blev analyseret ved en generaliseret lineær model, der tog hensyn til sædens koncentration (2,0 eller 1,5 mia.), besætning, løbeår, sædens alder, antal løbninger og soens alder.

Som det fremgår af tabel 2, var den gennemsnitlige sædmængde i sæddoserne henholdsvis 2,2 og 1,7 mia. sædceller. Denne koncentration var et udtryk for den totale koncentration af sædceller, der blev altså ikke taget højde for, hvor mange bevægelige sædceller doserne indeholdte. Batch, der i kontrolgruppen indeholdte mindre end 1,8 mia. sædceller, blev taget ud af forsøg. Ligeledes blev batch, der i forsøgsgruppen indeholdte mindre end 1,0 mia. og mere end 2,0 mia. sædceller, taget ud af forsøg.

Tabel 2. Koncentration i sæddoserne

Tabel 3. Vitalitet i sæddoserne

Det fremgår af tabel 3, at der ikke er forskel på vitaliteten imellem de to grupper af sæddoser.

Reproduktionsresultaterne fremgår af tabel 4. Resultaterne fra alle besætninger er vist som et gennemsnit, da der ikke var vekselvirkning mellem besætningerne.

Tabel 4.

Af tabel 4 fremgår det, at der ikke var statistisk sikker forskel på faringsprocenten (P = 0,6), men på totalfødte grise pr. kuld var der en statistisk sikker lavere kuldstørrelse på 0,2 (P = 0,04), når søer blev insemineret med 1,5 mia. motile sædceller i forhold til 2 mia. motile sædceller.

Forskellen i kuldstørrelsen kan ikke forklares ud fra en forskel i fortyndingsgraden af sæddoserne, jf. tabel 1. I kontrolgruppen var den gennemsnitlige koncentration 25 mio. sædceller pr. ml, mens den i forsøgsgruppen kun var 19 mio. sædceller pr. ml. Da der ikke var forskel i vitaliteten af sædcellerne i de to grupper, kan forskellen i kuldstørrelsen altså ikke forklares ud fra en fortyndingseffekt.

Reproduktionsresultaterne var ikke påvirket af soens alder, udtrykt som kuldnummer.

Konklusionen på afprøvningen var, at inseminering med sæddoser indeholdende 1,5 mia. motile sædceller i 80 ml gav en statistisk sikker lavere kuldstørrelse end inseminering med sæddoser indeholdende 2,0 mia. motile sædceller i 80 ml. Faringsprocenten er ikke påvirket af de i afprøvningen testede sædmængder.

Deltagere
Tekniker Erik Bach, Dansk Svineproduktion
Tekniker Roald Koudal, Dansk Svineproduktion
Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Dansk Svineproduktion

Afprøvning: 817