Afprøvning af af Formi og myresyre til smågrise

Firmaet BASF har ønsket at få dokumenteret, hvilken effekt, Formi og myresyre har på smågrises produktivitet.

Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af fodring med Formi og myresyre tilsat smågrisefoder. Effekten blev målt på produktionsresulta­terne daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse som de primære parametre. Som sekundære parametre måltes antallet af diarrébehandlinger og dødelighed.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj, hvortil der blev indkøbt SPF-smågrise med Mycoplasma.

Der indgik to grupper i afprøvningen som fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af grupper

Smågrisenes gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afgang var hhv. 8,0 kg og 30,7 kg.

Hold

Der indgik 24 stier á ca. 7 grise (i alt ca. 168 grise pr. gruppe) samt 8 stier á ca. 25 grise (i alt ca. 200 grise pr. gruppe) på hver forsøgsbehandling. Der var to grupper (behandlinger) og 32 hold (gentagelser) i forsøget. Ved indsættelse blev de fravænnede grise fordelt således, at kønsfordelingen indenfor et hold var ens med et ligeligt antal hold med so- og galtgrise. Samtidig blev grisene fordelt, så den gennemsnitlige indsættelsesvægt var ens inden for hver af de to stier, som udgjorde et hold.

Foder

Sammensætningen af foderet og en beskrivelse af produktet fremgår af appendiks 1 og 2.

Alt afhængig af grisenes vægt ved indsættelse, blev de fodret forskelligt (tabel 2). I den første periode på en eller to uger efter fravænning blev der fodret med fravænningsfoder. Overgangen fra fravænningsfoder til smågrisefoder blev foretaget gradvist over en uge, hvorefter der blev fodret med smågrisefoder til afprøvningens afslutning. Alle grise blev fodret ad libitum gennem hele afprøvningen. Grisene fik dyrlægeordineret zinkoxid i foderet (2500 ppm Zn) de første 14 dage efter fravænning, uanset vægt ved indsættelse, der blev tilsat foderet manuelt ved udfodring.

Tabel 2. Beskrivelse af fodring

Registreringer

Der blev registreret daglig tilvækst, foderforbrug samt diarrébehandlinger og dødelighed på stiniveau. Grisene blev vejet ved indsættelse, mellemvejet to uger efter indsættelse og ved afslutningen af afprøvningen. Dog blev grise over 9 kg ikke mellemvejet, men startede først i forsøg efter mellemvejning. Ved indsættelse, mellemvejning og afgang til slagtesvinestalden blev den brugte fodermængde gjort op. Desuden blev der registreret antallet af dage, grisene blev behandlet for diarré og andre sygdomme samt dødelighed.

Produktionsværdi

Produktionsværdien er baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for smågrise (september 2001 - september 2006) og blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Produktionsværdien blev beregnet for den samlede afprøvningsperiode for hver sti.

Faktisk produktionsværdi

Ved beregningen af den faktiske produktionsværdi er anvendt en gennemsnitlig pris for grise og foder baseret på de seneste 5 uger (uge 41 til uge 45, 2007) samt produkternes pris, som er oplyst af firmaet (appendiks 2).

Dataanalyse og statistisk analyse

Produktionsværdien blev beregnet ud fra den daglige tilvækst og foderforbrug pr. gris. Den faktiske produktionsværdi blev beregnet udfra produktets og grisenes aktuelle pris. I beregningen af foderforbruget indgik det analyserede indhold af FEsv for hver blanding. Produktionsværdien blev testet som den primære parameter, mens behandlinger for diarré og dødelighed indgik som sekundære parametre. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers for at sikre, at der ikke var stier, der afveg signifikant fra de andre. Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Signifikante forskelle angives på fem procents niveau. Der blev ikke regnet statistik på de faktiske produktionsværdier.

Foder

I appendiks 3 ses indholdet af næringsstoffer i foderblandingerne. Det deklarerede og analyserede indhold stemte overens i alle blandingerne.

Produktivitet

De opnåede produktivitetsdata fremgår af tabel 3. Produktionsresultaterne er samlet i en produktionsværdi, som ved faste afregningspriser og ens foderpriser sammenvejer de opnåede produktionsdata.

I den samlede forsøgsperiode var der en tendens (p=0,087) til højere produktionsværdi på 3,1 kr. pr. gris, svarende til 5 indekspoint, i den gruppe, der fik foder tilsat Formi og myresyre (se tabel 3). Dette skyldtes en kombination af en statistisk sikker højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse for grisene, der havde fået fravænningsfoder i en eller to uger efter indsættelse. Hvis produktionsværdien udelukkende beregnes på baggrund af produktiviteten for disse grise, dvs. i perioden før mellemvejning, var produktionsværdien 2,4 kr. pr. gris, svarende til 40 indekspoint højere ved tilsætning af Formi og myresyre til foderet. Forskellen i indekspoint var statistisk sikker.

I afprøvningen var der otte hold (fire på hver behandling), der adskilte sig fra resten, idet de ved indsættelse i gennemsnit vejede 10,1 kg. De resterende hold havde en gennemsnitlig vægt på 7,3 kg ved indsættelse. De tungere grise var derved først med i afprøvningen fra mellemvejningen. Deres produktionsresultater var ens, uanset om der var tilsat Formi og myresyre til foderet eller ej. De lettere grise, som fik fravænningsfoder i en eller to uger opnåede en positiv effekt af Formi og myresyre. Dette kunne tyde på, at den positive effekt af at tilsætte Formi og myresyre til foderet er størst hos de mindste grise. De mindste grise er sandsynligvis mindre robuste mod det bakterielle tryk ved fravænning.

Beregningen af den faktiske produktionsværdi med aktuelle priser tillagt produktets pris viste, at når prisen på produktet blev lagt til foderprisen, var den faktiske produktionsværdi på samme niveau som for kontrolgruppen (tabel 3). For grisene, der havde fået fravænningsfoder, blev den højere pris for foderet tilsat produkterne dog modsvaret af en bedre produktivitet, da der var en stigning i den faktiske produktionsværdi fra 4,2 kr. pr. gris til 5,8 kr. pr. gris.

Tabel 3. Effekt af tilsætning af Formi og myresyre på produktionsresultater

Sundhed

Der var ikke forskel i diarrébehandlinger og dødelighed imellem de to grupper. Grisene blev i gennemsnit behandlet 1,5 dage for diarré og dødeligheden var på 0,8 pct. Der var i alt 1,0 pct. grise, som blev sat i sygesti. Afprøvningen blev designet til at teste forskelle i produktivitet og ikke til at teste en eventuel effekt på sundhed. For at man kan teste en effekt på sundhed kræves et væsentligt større antal grise i hver gruppe.

Produktionsværdien ved ens foderpriser var statistisk sikker højere for grise, der blev fodret med 0,6 pct. Formi og 0,6 pct. myresyre i fravænningsfoderet de første to uger efter fravænning. Dette skyldtes, at de havde en højere tilvækst og en bedre foderudnyttelse.

For hele forsøgsperioden var der en tendens til højere produktionsværdi for grisene, der havde fået Formi og myresyre i foderet. Hovedeffekten fandtes i den periode, hvor grisene fik fravænningsfoder.

Samlet viste afprøvningen, at over hele forsøgsperioden, var der ikke nogen gevinst ved at tilsætte en kombination af Formi og myresyre til foderet. Det kan dog anbefales som tilsætning til fravænningsfoder de første to uger efter fravænning, idet den højere pris for foderet tillagt prisen for Formi og myresyre modsvares af en bedre produktivitet.

Deltagere:  Tekniker Jens Ove Hansen, statistiker Mai Britt Nielsen, statistiker Jens Vinther

Afprøvning: 944

Forsøgsfoderets råvaresammensætning
 
Fravænningsfoderets råvaresammensætning, pct.

           
Smågrisefoderets råvaresammensætning, pct.

Appendiks 2

Oplysninger om produktet oplyst af BASF

Fravænningsfoderets analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer

Smågrisefoderets analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer