Indkøbt smågrisefoder anvendes i en stor del af den danske svineproduktion. Plantedirektoratet foretager den officielle kontrol af foderet, herunder om foderstoffirmaerne overholder deklarationerne på indlægssedlen, og at foderet er i overensstemmelse med Foderstofloven. Færdigfoderets værdi for grisen afhænger både af næringsstofindholdet og af råvarernes kvalitet.

Formålet med at afprøve forskellige foderblandinger var at sammenligne grisenes produktivitet ved brug af de enkelte blandinger.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, hvortil der blev indkøbt 6-8 kg’s smågrise. I afprøvningen indgik fire grupper, og der blev sat 42 stier i forsøg i gruppe 1 (kontrol) og 34 stier i gruppe 2 til 4. Der blev i alt indsat 444 grise i forsøg i gruppe 1, 377 i gruppe 2 og 376 grise i grupperne 3 og 4. Stierne var indrettet som to-klimastier. I hver sti var der en foderautomat og en drikkekop, og der blev indsat fra 5 til 17 grise pr. sti.

Gruppeinddeling fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af grupper

Blandingerne blev udvalgt via en lokal svineproduktionsrådgiver i området, og der blev ikke stillet krav om, at blandingerne skulle have samme indhold af energi, næringsstoffer og/eller tilsætningsstoffer. Det var kun DLG, der havde valgt at deklarere FEsv på indlægssedlerne. De to øvrige firmaer havde ikke deklareret FEsv. Alle blandinger var tilsat organisk syre. Kontrolfoderet var optimeret ud fra de gældende normer for næringsstoffer. Smågriseblandingerne fra de tre firmaer havde et lavere indhold af protein og aminosyrer end kontrolfoderet (2-6 % lavere indhold af lysin) svarende til anbefalingerne til besætninger med diarréproblemer. Udvalgte oplysninger fra firmaernes sortimentsoversigt ses i tabel 2.

Tabel 2. Udvalgte oplysninger om de afprøvede blandinger fra firmaernes sortimentsoversigt.

Grisene vejede i gennemsnit ca. 7,5 kg ved indsættelse og ca. 29 kg ved afslutningen af forsøget. Grise, der opnåede en vægt på mere end 30 kg før forsøgsperiodens slutning, blev udvejet.

Foder og fodring

Alle grise blev fodret ad libitum i hele perioden. Grisene fik fravænningsfoderet de første 11 dage efter indsættelse, hvorefter der blev skiftet gradvist over til smågrisefoderet de næste 3 dage. Efter dag 14 og de følgende 5-6 uger indtil forsøgsperiodens afslutning fik alle grisene kun smågrisefoder. Alle grise blev mellemvejet umiddelbart før det glidende foderskift på dag 11. Fravænningsblandingen fra DLG blev før udfodring iblandet ekstra zink, således at alle grise fik fravænningsfoder, der indeholdt 2.500 ppm zink. Udfodringen af fravænningsblandingerne foregik manuelt fra en fodervogn på vejeceller, mens smågrisefoderet blev udfodret ved hjælp af besætningens fodringsanlæg. I gruppe 3 (Danish Agro) var der en kort periode, hvor siloen gik tom for foder inden der blev leveret nyt foder. I den periode fik grisene kontrol-smågrisefoder. I alt var 17 stier i gruppe 3 berørt af dette, og i disse 17 stier udgjorde kontrolfoderet fra 4-14 % af det samlede forbrug af smågrisefoder. Samlet for alle stier i gruppe 3 udgjorde kontrolfoderet 4,7 % af det samlede forbrug af smågrisefoder. Det vurderes ikke, at dette har påvirket det samlede resultat i gruppe 3 væsentligt.

Foderet til kontrolgruppen blev optimeret, så indholdet af næringsstoffer svarede til de gældende normer, dog på nær calcium og fosfor, der blev optimeret med + 10 % i forhold til norm. Begrundelsen for de + 10 % var, at der i en periode forud for denne afprøvnings opstart havde været konstateret problemer med for lavt indhold af calcium og fosfor i foder fra den foderfabrik, der leverede kontrolfoderet. For fravænningsfoderet blev anbefalingen om øget indhold af fordøjelig fosfor ved iblanding af høje mængder zink samtidig med brug af fytase dermed også tilgodeset. Både fravænningsblandingen og smågrisefoderet til kontrolgruppen blev produceret hos Danish Agro uden, at firmaet vidste, at dette foder skulle indgå i en firmablandingsafprøvning. Kontrolfoderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81° C.

Alle de indkøbte firmablandinger var ligeledes pelleterede bortset fra fravænningsblandingen fra ATR, som blev leveret som pillecross (gekrümelt). Alle firmablandingerne blev indkøbt via svineproducenter og uden firmaernes viden.

Den deklarerede sammensætning af foderblandingerne fremgår af appendiks 1.

Fravænningsfoderet fra DLG og ATR blev leveret ad én gang og smågriseblandingerne fra de to firmaer ad to gange. Fravænningsfoderet og smågrisefoderet anvendt i kontrolgruppen blev begge leveret ad to gange. Fravænningsfoderet fra Danish Agro blev leveret ad en gang, mens smågrisefoderet blev leveret ad tre gange. Den ene af de tre leverancer fra Danish Agro var på 350 kg og blev leveret som sækkevare.

Foderanalyser

Fravænningsfoderet fra alle firmaer blev leveret som sækkevarer/bigbags ligesom den ene leverance af smågrisefoderet fra Danish Agro. Fra disse blev der udtaget prøver med spyd. Antallet af prøver, der blev udtaget for at få repræsentative prøver, blev bestemt ud fra de gældende anbefalinger om udtagning af foderprøver.

Alt smågrisefoderet blev leveret løst undtagen den lille leverance fra Danish Agro. Der blev udtaget prøver af alt løst leveret smågrisefoder ved aflæsning for at få mulighed for at udtage prøven fra foder i bevægelse. Der blev udtaget 15 enkeltprøver fra hver leverance. Disse enkeltprøver blev herefter samlet i en samleprøve og derefter neddelt i en spalteprøveneddeler.

I forbindelse med produktion af kontrolfoderet blev der udtaget prøver med fabrikkens prøvetagningsudstyr. Der blev udtaget det samme antal prøver og foretaget de samme næringsstofanalyser af kontrolfoderet som af de indkøbte firmablandinger.

I appendiks 2 fremgår de valgte foderanalyser samt antallet af analyserede prøver.

Registreringer

Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Følgende registreringer blev udført: tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger samt antal døde og udtagne grise.

Beregninger og statistik

Grisenes produktionsresultater, daglig tilvækst og foderudnyttelse blev samlet i en produktionsværdi. For at kunne udregne produktionsværdien blev følgende variable anvendt:

• Tilvækstværdi
• Foderomkostninger
• Foderdage

Endvidere blev følgende værdier i beregningerne anvendt med baggrund i et 5 års prissæt (1. september 2005 – 1. september 2010):

• Gennemsnitlig notering for 7 kg’s grise på 194 kr. pr. gris ± 9,44 kr. pr. kg
• Gennemsnitlig notering for 30 kg’s grise på 334 kr. pr. gris -5,05/+5,16 kr. pr. kg
• Fravænningsfoder: 2,90 kr. pr. FEsv
• Smågrisefoder: 1,65 kr. pr. FEsv.

Nedenfor defineres de enkelte variable:

Den anvendte værdi af hver kg tilvækst var 6,37 kr. pr. kg, og det er værdien af den gennemsnitlige tilvækst i hele perioden. Foderomkostningen blev bestemt ved hjælp af følgende formel og er beregnet på basis af foderblandingernes indhold af analyserede foderenheder (beregnet ud fra EFOSi-analysen).

Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. dag blev beregnet på følgende måde:

Foderdage er det antal dage, som den gennemsnitlige gris har været i forsøg. Ud fra produktionsværdien i kr. pr. stiplads pr. dag er tallet produktionsværdi pr. stiplads pr. år beregnet ved at gange med 365 dage.

Produktionsværdien pr. stiplads pr. dag blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som co-variabel. I modellen indgik følgende variable: stald, hold og gruppe. Der blev derudover testet for normalfordeling og forekomst af outliers. Testen for outliers viste, at 10 stier var statistisk sikre outliers og disse stier er derfor taget ud af datasættet.  Signifikante forskelle er angivet på 5 procents niveau. Der blev foretaget en Bonferroni-korrektion med 6 parvise sammenligninger, hvilket vil sige, at alle grupper er sammenlignet indbyrdes.

Foderanalyser

Foderanalyserne fremgår af appendiks 2.

Fravænningsfoderet i kontrolgruppen havde et lavere indhold af protein og aminosyrer end beregnet (8 % lavere protein og ca. 10 % lavere indhold af aminosyrer), og der blev fundet et lavere indhold af calcium og fosfor end beregnet. Disse afvigelser vil antagelig have påvirket resultaterne i perioden før mellemvejning marginalt negativt.

For fravænningsfoderet fra de tre firmaer var der god overensstemmelse mellem de analyserede og de deklarerede værdier bortset fra blandingen fra ATR, der havde et underindhold af fosfor på ca. 14 % i forhold den deklarerede værdi.

For smågrisefoderet til kontrolgruppen blev der fundet god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede indhold af næringsstoffer. For smågrisefoderet fra de tre firmaer var der generelt god overensstemmelse mellem de analyserede og de deklarerede værdier.

Fytase-aktiviteten var i alle blandinger på niveau med eller over den tilsatte deklarerede mængde.

Det var kun DLG, der havde deklareret indhold af FEsv. De øvrige to firmaer havde ikke deklareret indholdet af FEsv. Indholdet af FEsv pr. kg er dels analyseret og beregnet ud fra EFOSi-analysen og dels beregnet ud fra den nuværende officielle metode til bestemmelse af energiindhold i foder [2], hvor indholdet af FEsv er beregnet ud fra en I-faktor og en EFOS-analyse. Resultaterne ses i appendiks 2 og 3. Ved manglende angivelse af en I-faktor angives i den officielle metode, at der så regnes med en standard-værdi på 92, hvilket typisk er pessimistisk vurderet. Derfor har vi her valgt at anvende de analyserede FEsv ud fra EFOSi-analysen, da det ligestiller firmaerne. Der var dog for blandingerne i gruppe 3 og 4 ikke store forskelle på foderets energiindhold mellem de to beregningsmetoder. Ringanalyser gennemført af VSP har vist, at Eurofins i en periode (perioden, hvor denne afprøvning er gennemført) har fundet lavere EFOSi-værdier end andre laboratorier, men da det rammer alle blandingerne ens, påvirker det ikke rangeringen af blandingerne.

Sundhed

Der var ikke sikre forskelle i antallet af sygdomsbehandlinger eller i døde og udtagne grise mellem de 4 grupper. Der var 1,2-2,0 behandlingsdage pr. gris i hele smågriseperioden og den største del af behandlingerne var efter mellemvejning. Der var kun få døde og udtagne grise. Der blev udtaget mellem 2,7 og 5,8 % af grisene og der døde/blev aflivet mellem 0,3 og 2,4 % i afprøvningsperioden. Både sygdomsbehandlinger og dødelighed var sekundære registreringer og det betyder, at afprøvningen ikke var designet til at kunne teste mindre forskelle i sygdom og/eller dødelighed.

Produktivitet

Produktionsresultaterne er vist i tabel 3 og produktionsværdien i tabel 4.

Tabel 3. Produktionsresultater

Tabel 4. Produktionsværdi (PV) beregnet ved brug af 5-års prissæt (2004-2009) og ens foderpriser 

Afprøvningen viste overordnet, at blandingerne fra ATR gav den laveste produktionsværdi og der var statistisk sikker forskel til blandingerne fra Danish Agro og kontrolblandingerne. Blandingerne fra DLG resulterede i en lavere produktionsværdi end kontrolfoderet. Som det fremgår af tabel 3 var der både udslag på foderudnyttelse og tilvækst mellem grupperne.

Foderoptagelse og foderudnyttelse er, som nævnt tidligere, beregnet ud fra FEsv pr. kg foder beregnet på basis af EFOSi-analysen. Der er pt. et udredningsarbejde i gang vedr. EFOSi-analysen, da der har været mistanke om, at metoden ikke er tilstrækkelig sikker. Derfor har vi også beregnet produktionsværdien ud fra FEsv beregnet ved I-faktoren (tal er ikke vist). Rangeringen af firmablandingerne ændres ikke ved denne beregning. Grisenes tilvækst, der er upåvirket af, hvilke metoder, der bruges til bestemmelse af FEsv, er en væsentlig del af forklaringen på de udslag, der er fundet i produktionsværdien, og derfor er den samlede konklusion mindre påvirkelig af blandingernes indhold af FEsv. Regner vi på ”kg foder pr. dag” og ”kg foder pr. kg tilvækst”, der er den størrelse, som er målt og vejet, giver det samme rangering og statistiske forskelle i produktionsværdi, som når vi regner med de analyserede FEsv. Det viser, at konklusionen ikke er særlig påvirkelig af mindre udsving i indhold af FEsv pr. kg. Foderudnyttelsen målt i kg foder pr. kg tilvækst i hele perioden er for de 4 grupper:

• Gruppe 1=1,54 kg pr. kg tilvækst
• Gruppe 2=1,57 kg pr. kg tilvækst
• Gruppe 3=1,57 kg pr. kg tilvækst
• Gruppe 4=1,59 kg pr. kg tilvækst

Priserne, som foderet blev indkøbt til, fremgår af tabel 5. De indkøbspriser, der er nævnt i tabel 5 kan ikke nødvendigvis sammenlignes med den pris, den enkelte svineproducent indkøber foderet til, da priserne ikke er renset for effekt af kvantumsrabatter eller kontraktperiode. I tabel 5 er der også angivet den prisforskel, der må være i forhold til kontrolblandingen for, at den samme produktionsværdi kan opnås. Der bør kun sammenlignes mellem grupper, hvor der er sikre forskelle i produktionsværdien. Beregningerne er baseret på 5-års priser, grisenes gennemsnitlige produktivitet og de analyserede foderenheder. De fundne forskelle i produktionsværdi svarer til, at blandingerne fra ATR skal være 19 kr./100 kg billigere end blandingerne fra Danish Agro og 32 kr./100 kg billigere end kontrolblandingerne. Blandingerne fra DLG skal være 22 kr. /100 kg billigere end kontrolblandingerne for at der opnås samme økonomiske bundlinje.

Tabel 5. Priser som foderet er indkøbt til og maksimal merpris i forhold til kontrolfoderet (baseret på analyserede FEsv)

Afprøvningen af firmablandinger til smågrise indkøbt i Øst- og Sønderjylland 2010/2011 har vist, at blandingerne fra ATR gav den laveste produktionsværdi, og der var statistisk sikker forskel over til blandingerne fra Danish Agro og kontrolblandingerne. Blandingerne fra DLG gav en statistisk sikkert lavere produktionsværdi end kontrolfoderet. Kontrolblandingen var optimeret til at overholde normerne for aminosyrer, hvorimod flere af firmablandingerne var optimeret til et lavere indhold af aminosyrer end normerne. Det lavere indhold af aminosyrer i firmablandingerne har påvirket grisenes produktivitet i negativ retning, men kan ikke forklare hele den fundne forskel.

Deltagere

Teknikere Per Mark Hagelskjær og Jens Ove Hansen
Statistiker Jens Vinther

Afprøvning nr. 1113

Fravænningsfoderets deklarerede sammensætning (pct. forudsat det er angivet på indlægssedlen) 

Smågrisefoderets deklarerede sammensætning angivet i pct. (hvis råvaresammensætningen i 2. levering afveg fra 1. leverance er oplysning for 2. leverance angivet i parentes)

Fravænningsblandingernes gennemsnitlige garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer.

Smågriseblandingernes gennemsnitlige garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer.