16. juni 2012

Meddelelse Nr. 942

Fermenteret raps til smågrise

Fermenteret raps gav 7-9 % lavere produktionsværdi end fodring med sojaskrå eller rapskage til smågrise (9-30 kg). Der blev fundet en ringere foderudnyttelse og lavere tilvækst, og der var ingen effekt på sundhed.

Fermenteret rapskage fermenteret af Fermentationsexperts A/S blev afprøvet til smågrise i vækstperioden 9-30 kg. Produktionsværdien var 7 % lavere, hvis smågrisene fik 15 % fermenteret rapsprodukt i foderet i forhold til kontrolgruppen (15 % sojaskrå), og 9 % lavere i forhold til gruppen, der fik 11 % almindelig rapskage i foderet. Der var ikke forskel i produktionsværdien mellem kontrolgruppen og gruppen, der fik rapskage i foderet. Grisene, der fik fermenteret rapsprodukt i foderet havde en lavere tilvækst og en ringere foderudnyttelse. For at kunne betale for denne nedgang i produktivitet ved brug af fermenteret raps i foderet skulle foderblandingen være 11 kr. billigere pr. 100 FEsv.

Der kan være flere forklaringer, f.eks.:

  • Der er blevet dannet nedbrydningsprodukter fra glucosinolater i rapsen, der har haft negativ effekt på grisenes vækst.
  • Den oplyste fordøjelighed af råprotein på 85 % for det fermenterede rapsprodukt var sat for højt, hvorved der blev iblandet for lidt frie aminosyrer i foderblandingen. Normalt regnes med en fordøjelighed i rapskage, der er 76 % (9 procentenheder lavere). Hvis de dårlige produktionsresultater alene skal forklares ved fordøjelighed af råprotein skal råproteinfordøjeligheden i det fermenterede rapsprodukt sættes lavere end 76 %.
  • En kombination af ovenstående.

Hvis der skal opnås samme produktionsværdi som kontrolgruppen skal foderprisen være 11 kr. lavere pr. 100 FEsv når der anvendes 15 % fermenteret rapsprodukt i foderet.

Rapskagen blev som nævnt fermenteret af Fermentationsexperts A/S. Det fermenterede rapsprodukt indeholdt ud over rapskage også kartoffelskræller, melasse og klid. Målet med at fermentere rapskagen var at forøge fordøjeligheden af protein og energi, samt eventuelt at reducere indholdet af glucosinolater. I det fermenterede rapsprodukt var glucosinolatindholdet i rapsen reduceret, men det vides ikke, hvorvidt det skyldes fermentering, enzymatisk omdannelse via myrosinase eller varmebeskadigelse under tørring efter fermentering (en ekstra varmebehandling). Hvis glucosinolaterne er omdannet via varmebehandlingen eller myrosinase er der dannet skadelige nedbrydningsprodukter fra glucosinolaterne, men hvorvidt glucosinolaterne som følge af fermenteringsprocessen også er omdannet til nogle stoffer, der er skadelige for grisen, vides ikke.

 

Tilskud

Projektet har fået tilskud under Innovationsloven fra Direktoratet for FødevareErhverv samt Videncenter for Svineproduktion og Svineafgiftsfonden. Projekt ID: DSP/09/10/52 Journal nr.: 3412-07-01960-03.

 


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Hanne Maribo, Cathrine Dyhr Sauer

Udgivet: 16. juni 2012