17. juli 2013

Meddelelse Nr. 977

Risikofaktorer for udvikling af pmws hos smågrise

Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem de øvrige målte so-, kuld- og grisefaktorer og hvorvidt grisene udviklede PMWS.

Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise (over 5 kg). Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem de øvrige målte so-, kuld- og grisefaktorer og hvorvidt grisene udviklede PMWS.

Dette er resultatet fra en undersøgelse i 10 besætninger, hvor alle grise fra 10 søer i hver besætning blev fulgt fra faring indtil udvikling af PMWS. I alt indgik 1367 grise. Oplysninger om søerne, grisens vægt ved faring og fravænning samt antibiotikabehandling af so og grise blev indsamlet. Grise med kliniske tegn på PMWS blev aflivet og samtidigt blev en klinisk rask gris aflivet for hver tre PMWS-grise. I alt fik 68 grise stillet diagnosen PMWS, og 41 grise indgik som raske kontroller. Logistiske regressioner og overlevelsesanalyser blev brugt til at identificere risikofaktorer for, om nogen grise udvikler PMWS mens andre forbliver raske.

Resultaterne tyder på at det i klassiske PMWS-udbrud, med høj dødelighed blandt grise på 8-12 uger, allerede afgøres i farestalden om grisen udvikler PMWS.

Tilskud

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU's 6. rammeprogram VSP09/10/75.3

 


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Charlotte Sonne Kristensen, Henrik Thoning

Udgivet: 17. juli 2013

Dyregruppe: Smågrise, Søer

Fagområde: Sundhed/Veterinært