Ved slagtesvin (so- og galtgrise) fodret restriktivt med vådfoder var der 22 kr. højere produktionsværdi pr. stiplads pr. år ved høj slutfoderstyrke (3,1 FEsv pr. dag) end ved lav slutfoderstyrke (2,8 FEsv pr. dag) i en besætning, hvor foderudnyttelsen kun blev marginalt dårligere ved at hæve slutfoderstyrken. I en anden besætning var der ikke forskel i produktionsværdien pr. stiplads pr. år mellem høj og lav slutfoderstyrke, da dårligere foderudnyttelse og lavere kødprocent ved høj slutfoderstyrke økonomisk set opvejede værdien af højere daglig tilvækst. I besætninger, hvor foderudnyttelsen bliver væsentligt forringet ved at hæve slutfoderstyrken, kan man således ikke forvente, at produktionsværdien pr. stiplads pr. år øges, hvis slutfoderstyrken hæves.
Når der regnes på produktionsværdi pr. gris, skal slutfoderstyrken kun øges, hvis slagtevægten kan øges inden for de givne rammer. I en besætning, hvor der var næsten samme slagtevægt ved høj og lav slutfoderstyrke, var der et tab på 4 kr. i produktionsværdi pr. gris ved at anvende den høje slutfoderkurve, hvilket i denne besætning især skyldtes dårligere kødprocent. Slutfoderstyrken skal derfor ikke være højere, end det der kræves, for at grisene opnår optimal slagtevægt indenfor den produktionstid, der er til rådighed for hvert hold. Hvis slutfoderstyrken er for høj, vil det medføre et økonomisk tab pr. gris på grund af lavere kødprocent og i nogle besætninger også på grund af dårligere foderudnyttelse.
Slutfoderstyrken bør være den samme for både so- og galtgrise, selv om galtgrise har dårligere produktionsresultater end sogrise. Det skyldes, at forskellene i foderudnyttelse og kødprocent mellem høj og lav slutfoderstyrke er næsten ens for begge køn. Hvis der er problemer med dårlig foderudnyttelse eller lav kødprocent i en besætning, kan det derfor ikke anbefales kun at sænke slutfoderstyrken for galtgrisene, da der kan forventes lige så stor en effekt ved at sænke slutfoderstyrken for sogrisene. Hvis galtgrisene fodres med en lavere slutfoderstyrke end sogrisene, vil det desuden resultere i, at galtgrisene får en lavere slagtevægt end sogrisene på grund af den dårligere foderudnyttelse for galtgrisene.
Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med restriktiv vådfodring af slagtesvin (cirka 31-105 kg). I begge besætninger var den daglige tilvækst over 900 gram før afprøvningens start. Forsøgsdesignet var et 2x2 faktorforsøg med slutfoderstyrke (2,8 og 3,1 FEsv pr. dag) og køn (so- og galtgrise) som de to faktorer.
