Effekten af fodring med 2 forskellige rapskvaliteter målt ved indhold af glucosinolat er undersøgt i én besætning. Formålet med afprøvningen var at klarlægge effekten af forskellige rapskvaliteter målt på produktiviteten hos grise fra 12 kg til slagtning ved ca. 110 kg. Der indgik 5 % rapskage i smågrisefoderet og 10 % i slagtesvinefoderet.
Der blev ikke fundet forskel i smågrises og slagtesvins produktivitet ved iblanding af to forskellige kvaliteter rapskage (højt hhv. lavt glucosinolatindhold). Tilsvarende gav de to rapspartier ikke statistisk sikkert forskellige produktionsresultater i forhold til grise fodret med en korn/sojablanding.
Iblanding af rapskage i foderet påvirkede ikke sygdomsbehandlinger eller døde og udtagne grise uanset rapskvalitet.
Forklaringen på, at resultaterne varierer i forskellige forsøg med rapskage og rapsskrå er ikke alene det analyserbare indhold af glucosinolater i rapskage/-skrå, produkter indeholdende rapsbiprodukter eller foderet. Forarbejdningsprocessen, dvs. varighed og temperatur ved varmebehandlingen i forbindelse med olieudvinding, har betydning for nedbrydning af glucosinolater til skadelige produkter. En skånsom varmebehandling nedbryder færre glucosinolater end en hård varmebehandling. Den skånsomme varmebehandling resulterer i et højere glucosinolatindhold i rapskagen (og foderet), men er ikke så skadeligt som et rapsprodukt, der har et lavt glucosinolatindhold, som følge af hårdt varmebehandling. Rapsskrå/kage eller produkter med rapsbiprodukter, der har lavt glucosinolatindhold kan indeholde mange skadelige nedbrydningsprodukter og give ringere produktionsresultater. Den korrekte varmebehandling under olieudvindingen og en eventuel efterfølgende proces er derfor vigtigere end glucosinolatindholdet, så længe der er tale om dobbeltlave sorter.
