17. december 2015

Meddelelse Nr. 1050

Serologiske og virologiske undersøgelser i 9 besætninger med høj dødelighed

Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser, at infektionerne ikke påvirkede hverken antal dødfødte eller dødeligheden hos grisene fra fødsel til slagtning.

Høj dødelighed udgør både et velfærdsmæssigt problem og en stor økonomisk belastning for den enkelte svineproducent. SEGES Videncenter for Svineproduktion har derfor undersøgt, om der er sammenhæng mellem infektioner med PRRS, PCV2, PPV, influenza og Leptospirose og mange dødfødte grise eller mange døde i hele perioden fra fødsel til slagtning.

Der kunne i undersøgelsen ikke påvises nogen sammenhæng mellem infektioner med PRRS, PCV2, PPV, influenza og Leptospirose og mange dødfødte grise eller døde grise i det hele taget. Der blev udtaget prøver fra dødfødte grise og fra søer 14 dage før og efter faring.

Undersøgelsen er gennemført i 9 besætninger og omfattede i alt 974 (9,7 %) dødfødte og 9.083 levendefødte grise. Dødeligheden i farestalden, smågrisestalden og slagtesvinestalden var gennemsnitlig 18,5 %, 2,7 % og 1,9 %.

 


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Markku Johansen, Mai Britt Friis Nielsen, Seth Dunipace, Birgitta Svensmark, Svend Haugegaard, Charlotte Kristiane Hjulsager, Lars Erik Larsen, Poul Bækbo

Udgivet: 17. december 2015

Dyregruppe: Søer, Slagtesvin, Smågrise, Pattegrise

Fagområde: Sundhed, Veterinært