Sammendrag
Gyllekøling havde en statistisk sikker reducerende effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra to slagtesvinestalde. Ammoniakemissionen blev reduceret med 19 pct. i besætning A og med 20 pct. i besætning B, mens lugtemissionen blev reduceret med henholdsvis 21 pct. og 20 pct. fra de to stalde.
Ammoniakemissionen blev målt over henholdsvis 165 dage i besætning A og 105 dage i besætning B, og måledagene var fordelt over henholdsvis 4 hold grise (12 måneder) og 5 hold grise (15 måneder). Kølingsniveauet ved målingerne af ammoniakemissionen var i gennemsnit 26 W/m2 gyllekumme i besætning A og 28 W/m2 gyllekumme i besætning B. Der blev udtaget lugtprøver på 18 måledage i besætning A og 12 måledage i besætning B. På dagene med lugtprøver var kølingsniveauet i gennemsnit 26 W/m2 i besætning A og 27 W/m2 gyllekumme i besætning B.
Formålet med afprøvningen var primært at eftervise den reduktion af ammoniakemissionen, der for nuværende beregnes i forbindelse med miljøgodkendelser, således at gyllekøling i stalde med vakuum rørudslusning kan blive endeligt optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Den nuværende beregning jf. teknologilisten er:
Reduktion (%) = - 0,004x2 +x, hvor x= køleeffekten, W/m2,
Jævnfør ovenstående formel ville man således opnå en reduceret ammoniakemission på henholdsvis 23 pct. i besætning A og 25 pct. i besætning B ved de to kølingsniveauer. De målte reduktioner i besætning A og B var altså lavere end den teoretisk udregnede reduktion via ovenstående formel. Dog skal det tages i betragtning, at afprøvningen i besætning A blev udført i fire slagtesvinesektioner med 25 pct. fast gulv i stierne, og kølingen havde derved et mindre gylleareal at køle på, hvilket sandsynligvis har påvirket resultatet fra besætning A. Korrigeret for dette vil resultatet fra besætning A ligge 10 pct. højere, svarende til en sænkning af ammoniakemissionen med 21 pct.
I besætning A blev afprøvningen foretaget i fire identiske sektioner. Der blev opsat gyllegardiner med ca. 2 meters afstand i to ud af de fire sektioner, således at ammoniakmålingerne kunne udføres som et 2 x 2 faktor forsøg, dvs. ± køling og ± gyllegardin, mens lugtmålingerne kun blev udtaget i tre af sektionerne. Det var henholdsvis: uden køling og uden gyllegardin; med køling og uden gyllegardin; samt med køling og med gyllegardin. Der blev ikke fundet effekt af gyllegardin, hverken i forbindelse med måling af ammoniakemissionen, eller ved måling af lugtemissionen. Afprøvningen i besætning B blev foretaget i to identiske sektioner, og her blev der kun testet med eller uden køling.
Begge stalde var med vakuumudslusning af gyllen, og der var i gennemsnit 19 cm gylle i besætning A og 15 cm gylle i besætning B i gyllekummerne under måleperioderne for ammoniak i de to stalde, mens der var henholdsvis 19 cm og 18 cm gylle på lugtprøvedagene. Gyllen blev kølet via køleslanger indstøbt i gyllekummernes betonbund, hvilket er den metode der typisk anvendes i danske stalde. Temperaturen i gylleoverfladen blev sænket med henholdsvis 2,8 ºC i besætning A og 2,4 ºC i besætning B under måleperioderne for ammoniak, mens den blev sænket med 4,5 ºC ved bunden af gyllekummen og 2,4 ºC ved overfladen i begge stalde på lugtprøvedagene.