Ændringer i halepositur kan indikere et kommende halebidsudbrud. Det viser en undersøgelse fra SEGES Svineproduktion, hvor der var en positiv sammenhæng mellem andelen af hængende haler og halebidte grise på stiniveau.
I undersøgelsen indgik 2.301 smågrise med hele haler fordelt på 74 stier (gennemsnitligt 31 grise per sti). I undersøgelsen blev der ikke observeret ændringer i grisenes aktivitet, æde-, undersøgelses- og halerelaterede adfærd forud for et halebidsudbrud.
Det blev undersøgt om adfærden i stier, hvor et halebidsudbrud var nært forestående, var forskellig fra adfærden i kontrolstier, som var minimum syv dage fra et halebidsudbrud. Fra fravænning og frem til et halebidsudbrud blev halepositur registreret på stiniveau og halerne blev bedømt på individniveau tre gange om ugen. Der var halebidsudbrud i en sti, når mindst fire grise havde en haleskade. Over hver sti var placeret et kamera til optagelse af grisenes adfærd. Ud fra videooptagelserne blev halepositur og grisenes adfærd registret på dagene -3, -2, -1 før et halebidsudbrud (dag 0).
Videoresultaterne viste, at der på både dag -3, -2 og -1 før et halebidsudbrud var flere hængende haler i halebidsstier end i kontrolstier (P<0,001). Der var også flere hængende haler på dag -1 end på dag -2 og -3 i halebidsstierne (P<0,05). Resultaterne viste ydermere en sammenhæng mellem andel af hængende haler observeret på dag -1 og antallet af haleskader på dag 0. Der var flere hængende haler på dag -1 i stier med seks eller flere halebidte grise på dag 0 i forhold til stier med fire til fem halebidte grise (P<0,001). Direkte observationer af halepositur udenfor stien viste flere hængende haler på dagen for halebidsudbruddet end to til tre dage før udbruddet (P<0,05).
Der var ikke forskel på aktivitetsniveau, grise ved foderautomaten, undersøgende adfærd, stifællerettet adfærd eller halerettet adfærd mellem kommende halebidsstier og kontrolstier.