Vækstfremmende stoffer i foder til smågrise

Fem forskellige vækstfremmende stoffer blev afprøvet i én besætning til smågrise i perioden fire-ni uger. Der blev fremstillet seks blandinger med samme råvaresammensætning, hvoraf der i de fem af blandingerne blev tilsat de forskellige vækstfremmende stoffer. Den 6. blanding var uden vækstfremmende stof og blev brugt som kontrolblanding. Alle blandinger blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. Der indgik i alt ca. 116 grise pr. blanding.

De fem afprøvede produkter var:

• 40 ppm Tylan fra Elanco
• 0,01 pct. CRINA HC 695 fra Akzo Nobel
• 0,5 pct. Acid Lac fra Kemin
• 0,5 pct. Bio-Add fra Rode & Rode
• 0,05 pct. Starome S fra Nældesødal Aps

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med de fem firmaer, som også leverede de afprøvede produkter. Fravænningsfoder og smågrisefoder blev produceret ad en gang.

Resultaterne fra de kemiske analyser viste god overensstemmelse mellem det analyserede og det forventede indhold af næringsstoffer i de seks blandinger.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger målt som dækningsbidraget pr. gris (fire-ni uger) er beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne.

Sammenlignes de forskellige produkter alene mod kontrolgruppen var der ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien. Der var dog en tendens til (P=0,09), at grisene, der fik Tylan, opnåede en højere produktionsværdi sammenlignet med kontrolgruppen. Sammenlignes Tylan-gruppen - i en kontrastanalyse - mod de øvrige fem grupper, var Tylan-gruppen statistisk sikkert bedre end gennemsnittet af de øvrige grupper.

I den beregnede produktionsværdi er prisen for at tilsætte de enkelte stoffer ikke medregnet. Medregnes prisen for at anvende de nævnte stoffer i et faktisk dækningsbidrag ses, at der opnås en gevinst på ca. 3 kr. pr. gris ved at anvende Tylan. De øvrige produkter er dyrere  at iblande foderet, og det faktiske dækningsbidrag er i flere tilfælde mindre end for kontrolgruppen.

BAGGRUND

Der markedsføres flere forskellige produkter, bl.a. som alternativ til antibiotiske vækstfremmere.

Formålet med at gennemføre test af firmaprodukter til smågrise er at belyse, om ikke-antibiotiske produkter har samme vækstfremmende effekt som en meget anvendt antibiotisk vækstfremmer. Effekten måles på produktionsresultaterne, daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der blev indsat i alt 116 grise pr. gruppe. Der blev fremstillet seks blandinger med samme råvaresammensætning, hvoraf der i de fem af blandingerne blev tilsat de forskellige vækstfremmende stoffer. Den 6. blanding var uden vækstfremmende stof og blev brugt som kontrolblanding. De afprøvede stoffer fremgår af tabel 1. I appendiks 1 findes yderligere oplysninger om produkterne.

Alle blandinger blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. Procestemperaturen var 55-65 grader celsius, og foderet blev presset i piller med en 3 mm matrice. Grundblandingens sammensætning fremgår af tabel 2. Fravænnings- og smågrisefoderet blev produceret ad en gang.

Efter fravænning ved 27 dage blev grisene fordelt tilfældigt i seks grupper, dog således at den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var ens mellem de seks grupper inden for hvert hold (gentagelse). Derudover blev der tilstræbt en så ens kønsfordeling som muligt. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 6,9 kg for alle grupperne. Grisene blev vejet ud af forsøg ved en gennemsnitlig alder på 67 dage gamle.

Hver sektion var indrettet med 12 stier á 10 grise. Der var betonspaltegulv i ca. 2/3 af stierne og fast gulv i den sidste 1/3 ved krybben. Der var 1 vandkop pr. sti.

Grisene blev fodret efter ædelyst. Der blev fodret to gange om dagen, og grisene havde adgang til foder hele døgnet. De første to uger efter fravænning (fire-seks uger) fik grisene fravænningsfoder, og i perioden seks-ni uger fik de smågrisefoder. I begge disse perioder blev foderoptagelse, tilvækst og sygdomsbehandlinger registreret.

Der blev af hver blanding udtaget en prøve til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer samt til EFOS-analyse. Der blev kun analyseret for indhold af Tylan i foderet i gruppe 2, da der ikke findes autoriserede analyser for de øvrige stoffer. Firmaerne fik dog tilsendt en foderprøve, og de foretog herefter selv en analyse for indhold af de pågældende stoffer.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Der blev foretaget fem parvise sammenligninger, og sikkerhedsniveauet blev fastlagt ved en Bonferroni-t-test, hvorved P-værdien korrigeredes for, at der blev foretaget flere parvise sammenligninger. Efterfølgende blev der foretaget en kontrastanalyse.

RESULTATER OG DISKUSSION

Analyserne af det anvendte foder viste god overensstemmelse mellem det analyserede og det  forventede indhold af næringsstoffer i de seks blandinger. Dog varierede det analyserede indhold af FEs en del, hvilket tilskrives, at der kun foreligger én analyse pr. foderblanding. I beregningerne er der derfor regnet med samme indhold af FEs i alle grupperne, henholdsvis 119 og 118 FEs i fravænnings- og i smågrisefoderet.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Resultaterne er angivet for perioden fire-seks uger, seks-ni uger og for hele perioden samlet. Der var ikke forskel i antallet af sygdomsbehandlinger mellem grupperne. I gruppe 4 udgik en gris af forsøget, og i gruppe 5 døde to grise og en gris udgik. Årsagerne til dette kan ikke umiddelbart tilskrives forsøgsbehandlingerne.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet ved samme pris for alle blandinger (1,87 kr./FEs for fravænningsfoderet og 1,56 kr./FEs for smågrisefoderet). Produktionsværdien for de seks grupper fremgår af tabel 4.

Sammenlignes de forskellige produkter alene mod kontrolgruppen var der ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien. Der var dog en tendens til (P=0,09), at grisene, der fik Tylan, opnåede en højere produktionsværdi sammenlignet med kontrolgruppen. Sammenlignes Tylan-gruppen - i en kontrastanalyse - mod de øvrige fem grupper, var Tylan-gruppen statistisk sikkert bedre end gennemsnittet af de øvrige grupper.

Den beregnede produktionsværdi ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det faktisk opnåede dækningsbidrag, hvor der skal tages hensyn til omkostningerne ved at anvende de enkelte produkter. Det faktisk opnåede dækningsbidrag er vist i tabel 4. Der er ikke foretaget statistisk beregning af de faktiske dækningsbidrag. Prisen for de enkelte produkter fremgår af appendiks 1. Som det ses i tabel 4, opnås der en gevinst på ca. 3 kr. pr. gris ved at anvende Tylan, og ingen eller kun en lille gevinst ved at anvende de øvrige stoffer.

Samlet viser afprøvningen, at grisene, der fik foder tilsat 40 ppm Tylan adskilte sig fra de øvrige grupper.

Ved sammenligning af produktionsværdien mellem et af produkterne og kontrolgruppen skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 4,2 kr. eller minimum 15 indekspoints, for at der er tale om en statistisk sikker forskel. Der er ikke regnet statistik på de faktiske dækningsbidrag

Appendiks 1

PRODUKTBESKRIVELSE ANGIVET PGA. OPLYSNINGER FRA FIRMAERNE