Myresyre i drikkevand og/eller zinkoxid i foder til smågrise

Effekten af 2 promille myresyre i drikkevandet og/eller 2.500 mg zink i form af zinkoxid i foder til smågrise er undersøgt i to besætninger, hvor der var problemer med fravænnings­diarré. I afprøvningen indgik i alt 410 smågrise pr. gruppe i perioden fra 4 til 9/10 uger.

I afprøvningen indgik der fire forsøgsgrupper:

• 250 mg zink pr. kg fravænningsfoder og ingen myresyre i drikkevandet
• 2.500 mg zink pr. kg fravænningsfoder og ingen myresyre i drikkevandet
• 250 mg zink pr. kg fravænningsfoder og 2 promille myresyre i drikkevandet
• 2.500 mg zink pr. kg fravænningsfoder og 2 promille myresyre i drikkevandet

Myresyren blev tildelt i hele afprøvningsperioden, hvorimod der kun blev anvendt ekstra zink i foderet de første 14 dage efter fravænning.

Grisene, der fik foder med 2.500 mg zink de første 14 dage efter fravænning, opnåede i begge besætninger en statistisk sikker højere produktionsværdi set over hele afprøvnings­perioden sammenlignet med grisene, der ikke fik ekstra zink - denne forskel skyldtes primært en øget daglig tilvækst. I den ene besætning reducerede 2.500 mg zink endvidere frekvensen af fravænningsdiarré. Det skal bemærkes, at det i dag ikke er tilladt at anvende mere end 250 mg zink pr. kg foder.

Tildeling af myresyre i drikkevandet gav kun et positivt udslag i den ene besætning, hvor grisene opnåede en statistisk sikker højere produktionsværdi sammenlignet med grisene, der ikke fik myresyre. Denne forskel skyldtes en øget daglig tilvækst samt en forbedret foderudnyttelse. Det er ud fra denne afprøvning ikke muligt at klarlægge årsagen til det forskellige udslag af myresyre i de to besætninger. Tilsætning af myresyre påvirkede ikke diarréfrekvensen i de to besætninger.

Resultaterne i denne afprøvning viser, at 2 promille myresyre i drikkevandet kan øge produktionsværdien i nogle besætninger, men samtidig at myresyre i den afprøvede dosering, ikke reducerer diarréfrekvensen. Den højere produktionsværdi ved anvendelse af myresyre skal opvejes mod udgifterne til myresyre, medicinblandere og tæring af vandsystemet.

BAGGRUND

Diarré og lav daglig tilvækst hos fravæn­nede grise er til stadighed et problem i mange besætninger. En mulig løsning er anvendelse af høje doser zink de første 10-14 dage efter fravænning - op til ca. 2.500 mg zink pr. kg foder. Problemet med denne løsning er, at det ifølge Foderstoflo­ven ikke er tilladt at anvende foder med mere end 250 mg zink pr. kg foder. En anden løsning, der prakti­seres i flere besætninger, er syretilsætning via drikke­vandet. Erfaringerne med syretil­sætning er gode.

Der foreligger ikke megen dokumentation for effekten af tilsat syre i drikkevand på daglig tilvækst og fravænningsdiarré. Flere forsøg har derimod vist, at tilsætning af en organisk syre til foderet har en positiv effekt på smågrises produktionsresultater. En mulig forklaring er, at de organiske syrer “ødelæg­ger” bakteriernes cellevægge og dermed forbedrer sundhedstilstanden hos grisene.

Myresyre er korrosivt, hvilket betyder, at vandrør af jern tæres ved tilsætning af syren. Dette problem kan løses ved at anvende f.eks. plastikrør, som ikke er dyrere end jernrør.

Udgiften til myresyre beløber sig til ca. 3,50 kr. pr. gris (2 promille syre) ved et vandfor­brug på 4 liter pr. gris pr. dag.

Der er behov for at få klarlagt, om tilsæt­ning af syre er et relevant alternativ til høj dosering af zinkoxid i smågrisestalden.

Formålet med afprøvningen var at skaffe et grundlag til at vurdere, om det kan betale sig at tilsætte 2 promille myresyre i drikke­vandet til smågrisene, og om det er et alter­nativ til de høje mængder af zink de første 14 dage efter fravænning.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen er gennemført i to besæt­nin­ger, hvor grisene blev fravænnet ved ca. fire uger. Der indgik i alt otte hold (gentagelser) pr. besætning, og i alt 410 grise pr. gruppe. Der blev sat ca. 250 grise i forsøg pr. grup­pe i besætning 1 og 163 grise pr. gruppe i besætning 2.

De to besætninger blev udvalgt, fordi der var væsentlige problemer med diarré blandt smågrisene. I besætning 1 var der endvidere problemer med en høj dødelighed på grund af ødemsyge.

I for­bindelse med fravænning blev hvert kuld delt i fire grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, afstamning og vægt. Stier med og uden myresyre var givet på forhånd på grund af rørføringen. Inden for hver sektion blev der trukket lod om, i hvilke stier grisene, der fik højt og lavt zinkindhold i foderet, skulle gå.

I besætning 1 var den gennemsnitlige vægt ved fravænning ved 27 dage 7,2 kg, og grisene blev vejet ud af forsøget ved en gennemsnitsvægt på ca. 18-20 kg ved 61 dage. I besætning 2 var den gennemsnit­lige vægt ved fravænning ved 28 dage 7,5 kg, og grisene blev vejet ud af forsøget ved en gennemsnitsvægt på ca. 22-24 kg ved 69 dage. Gruppeindde­ling fremgår af tabel 1.

Grisene blev i alle grupper fodret med besætningernes normale fravænnings- og smågrisefo­der, der var tilsat en antibiotisk vækstfremmer. Fravænningsfoderet til gri-sene i gruppe 2 og 4 blev tilsat ekstra zinkoxid. Den ekstra mængde zinkoxid blev afvejet på en elektronisk vægt og blandet i foderet ved hjælp af en cementblander. Grisene skiftede fra fra­vænningsfoder til smågrisefoder 14 dage efter fravænning. Der blev tilstræbt fo­dring efter ædelyst. Der blev i afprøv­ningsperioden ikke foretaget forebyggende behandling mod diarré.

Der blev etableret en separat vandfor­syning og tilkoblet en medicinblander til de stier, hvor grisene fik myresyre.

I afprøvningsperioden blev grisenes daglige tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse registreret i perioden fire-seks uger og seks-ni/ti uger. Derudover blev samtlige sygdomsbe­handlinger og dødelighed regi-streret. Døde grise fra besætningen med ødemsyge blev obduceret.

Der blev udtaget gødningsprøver fra tre grise i hver gruppe på ca. dag 5 efter fravænning fra syv hold i besætning 1 og fra fire hold i besætning 2. Gød­ningsprøverne blev analyseret for indhold af E.coli.

Der blev udtaget stikprøver af fravæn­ningsfoderet og af smågrisefoderet til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrerne; lysin, methionin, treonin og cystin. Der blev desuden analyseret for indhold af zink.

Én gang ugentligt blev doseringen af my­resyre i drikkevandet kontrolleret ved at måle surheds­graden i drikkevandet ved hjælp af pH-strips.

Resultaterne er analyseret i SAS som et to-faktor­forsøg (zink og syre) med blokke (hold).

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyserne viste god overensstem­melse med det forventede indhold.

Der var forventet en pH-værdi i drikke­vandet på 2,9 ved tilsætning af 2 promille myresyre. På de anvendte pH-strips kunne pH-værdien aflæses i intervaller på 0,5 enheder. pH i drikkevandet var 2,5-3,0, hvor der blev tilsat syre, og der var såle­des god overensstemmelse mellem den forventede og den fundne pH-værdi.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for hver af de to besætninger fremgår af tabel 2 og 3. Re­sultaterne er vist for hver besætning for sig, da der ikke var samme udslag for tilsætning af myresyre i de to besætninger (der var statistisk sikker vekselvirkning mellem forsøgsbehandlingen “syre” og “besætning”).

De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi (dækningsbidrag pr. gris ved samme foderpris i alle fire grupper), jf. tabel 4. Resultaterne er vist for hver besætning, da der som tidligere nævnt var vekselvirkning mellem “syre” og “besætning”. Der var ikke vekselvirkning mellem “zink” og “syre”. Det betyder, at effekten af de to faktorer kan læses uafhængigt af hinanden.

Af tabel 4 fremgår, at der var en statistisk sikker effekt på produktionsværdien af foder indeholdende 2.500 mg zink sammen­lignet med 250 mg zink i form af zinkoxid i begge besætninger. Der var derimod ikke samme udslag af at anvende myresyre i de to besætninger. I besætning 1 var der en statistisk sikker effekt af at tilsætte myresyre til drikkevandet, hvorimod der ikke var effekt på produktionsværdien i besætning 2. Det kan ikke umiddelbart forklares, hvorfor der blev fundet denne forskel mellem de to besætninger.  Resultaterne viser, at der kan forventes varierende effekt af at anvende myresyre i forskellige besætninger.

Forskellen i produktionsværdien mellem grupperne med og uden ekstra zink skyldes primært en øget daglig tilvækst hos grisene, der fik 2.500 mg zink pr. kg fravænningsfoder. Det skal endnu engang understreges, at det i dag ikke er tilladt at anvende mere end 250 mg zink pr. kg foder. Tilsætning af myresyre i besætning 1 medførte en øget daglig tilvækst og en forbedret foderudnyttelse, hvilket resulterede i en øget produktionsværdi.

I besætning 1, hvor der blev fundet effekt af myresyre, blev produktionsværdien øget med 3,20 kr. pr. gris. Denne gevinst skal opvejes mod udgifterne til myresyre, medicinblander, tæring af vandsystemet samt til en kontraventil, der skal installeres i forbindelse med medicinblanderen for at undgå tilbageløb.

Sygdomsbehandlinger

Behandlinger mod diarré samt døde og udtagne grise fremgår af tabel 5 og er opdelt på de to faktorer “syre” og “zink”. Når fodermesteren vurderede, at en gris ikke kunne klare sig i gruppen længere uden at få særbehandling, blev grisen vejet ud af forsøget. Disse grise indgår i “døde og udsatte grise”. Der var ikke vekselvirkning mellem “syre” og “zink”, hvorfor effekten af de to faktorer kan læses uafhængigt af hinanden. Der var derimod statistisk sikker vekselvirkning mellem “zink” og “besætning”.

I besætning 2 medførte tildeling af ekstra zink de første 14 dage efter fravænning en statistisk sikker reduktion i antallet af behandlinger mod diarré de første 14 dage efter fravænning. Der blev stort set ikke foretaget nogle behandlinger mod diarré blandt grisene, der fik ekstra zink i denne besætning. I besætning 1 var der ikke forskel på diarréfrekvensen mellem grisene, der fik højt eller lavt indhold af zink i foderet.

Myresyre havde ikke nogen reducerende effekt på diarréfrekvensen.

Der var ikke statistisk sikker forskel i antallet af døde og udsatte grise som følge af zink- eller syretilsætning.  Der var dog en tendens (P=0,07) til færre døde og udsatte i besætning 2 ved tildeling af 2.500 mg zink pr. kg fravænningsfoder. I besætning 1, hvor der var problemer med ødemsyge, blev de døde grise obduceret. Der var kun meget få grise, hvor dødsårsagen var diarré - De øvrige grise var døde af Glässer, blodforgiftning og hjernehindebetændelse.

Gødningsprøver

Mængden af hæmolytiske og non-hæmolytiske coli-bakterier i de analyserede gødnings­prøver blev bestemt kvantitativt. De skadelige coli-bakterier findes specielt blandt de hæmolytiske, men der kan også være skadelige coli-bakterier i den non-hæmolytiske gruppe.

Resultaterne viste ingen klar effekt af forsøgsbehandlingerne, og mængden og typen af coli var ikke væsentlig forskellig mellem de fire grupper. Det skal dog bemærkes, at der kun blev udtaget forholdsvis få gødningsprøver, og det skal i kommende forsøg undersøges nærmere, hvorvidt gødningsprøver kan anvendes som supplement til sygdomsregistreringer.