Calprona PP6 i foder til smågrise

Effekten af syreproduktet Calprona PP6 i foder til smågrise i alderen fra 4 til 9 uger er undersøgt i to besætninger. I afprøvningen indgik i alt 418 smågrise pr. gruppe fordelt på 8 gentagelser i hver besætning.

I afprøvningen indgik der tre forsøgsgrupper:

• Kontrol uden vækstfremmer
• 40 ppm tylosin
• Calprona PP6

Syreproduktet Calprona PP6 blev tildelt i to forskellige doseringer: 1,4 pct. i foderet de første 14 dage efter fravænning og 1,2 pct. i den resterende periode.

Tildeling af Calprona PP6 resulterede i en statistisk sikker højere produktionsværdi i den ene besætning. Forskellen skyldtes primært øget daglig tilvækst i perioden 6-9 uger, samt tendens til forbedret foderudnyttelse i hele perioden. Produktionsværdien blev forøget med 6,30 kr. pr. gris. Fra denne gevinst skal trækkes udgiften for tilsætning af Calprona PP6, som i denne afprøvning var ca. 0,60 kr. pr. gris (afgangsvægt 18-19 kg). I den anden besætning var der ingen forskel mellem forsøgsgrupperne. Det var ikke muligt at klarlæg­ge en entydig årsag til det forskellige udslag ved tilsætning af produktet Calprona PP6 i de to besætninger. Resultaterne i denne afprøvning viser, at Calprona PP6 kan øge pro­duktionsværdien i nogle besætninger i den afprøvede dosering.

Der var ingen effekt af tylosin, sammenlignet med kontrolgruppen uden vækstfremmer i de to besætninger.

Tilsætning af Calprona PP6 havde ingen effekt på antallet af sygdomsbehandlinger eller på forekomsten af hæmolytiske E. coli.

BAGGRUND

Der anvendes forskellige syreprodukter i smågrisefoder - primært organiske syrer - som har en bedre virkning over for bakterier som fx E. coli og Salmonella, end uorganiske syrer har. Et tidligere forsøg med tilsætning af myresyre til drikkevandet hos smågrise (Meddelelse nr. 342) viste, at organiske syrer i nogle tilfælde har en positiv effekt på smågrises produktionsresultater. Tilsætning af myresyre havde i den pågældende afprøvning ingen effekt på frekvensen af diarré hos smågrisene.

Der er dog flere spørgsmål, som endnu ikke er besvaret, bl.a. hvilken dosering der skal anvendes ved tilsætning af organiske syrer til foderet. Den mest effektive doseringsmæng­de er sandsynligvis afhængig af foderets sammensætning (foderets syrebindingskapacitet). I Holland anvender det såkaldte B-værdi-system, hvor foderets bufferkapacitet (=  syrebindingskapacitet) beregnes ud fra råvaresammensætningen. En enhed på B-værdi-skalaen udtrykker det antal ml 0,1 HCl-opløsning, der skal tilsættes for at sænke pH til 5 i en 10 pct. opløsning af foderet i vand. Herudfra beregnes så, hvor meget Calprona PP6 der skal tilsættes blandingen.

Calprona PP6 er et produkt baseret på organiske (myre-, eddike-, propion- og citronsyre) og uorganiske (orthofosforsyre) syrer og deres calciumsalte. Tilsætningen af organiske syrer har til formål at sænke pH i mave og tarm samtidig med at de har en bakteriedræ­bende effekt. Tilsætningen af orthofosforsyre har til formål dels at sænke pH og dels at tjene som fosforkilde. Tilsvarende beskrives calciumsaltene som værende en god cal­ciumkilde for grisene. Tilsætning af selve produktet Calprona PP6 i de anvendte doserin­ger øger foderprisen med ca. 4,50 kr. pr. 100 kg - denne omkostning reduceres, når den lavere udgift til monocalciumfosfat og kridt medregnes. Til sammenligning koster det 3,00 kr. pr. 100 kg at tilsætte tylosin.

Formålet med afprøvningen var at fastlægge effekten ved tilsætning af Calprona PP6 i smågrisefoder for derigennem at kunne fastlægge det økonomiske udbytte ved at anvende syreproduktet, som erstatning for en antibiotiske vækstfremmer.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen er gennemført i to besætninger, hvor grisene blev fravænnet ved ca. 4 uger. Der indgik i alt 8 hold (gentagelser) pr. besætning. Der blev i alt sat 418 grise i forsøg pr. gruppe, heraf de 240 grise i besætning 1 og 178 grise i besætning 2.

I for­bindelse med fravænning blev hvert kuld delt i tre grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, afstamning og vægt. Inden for hvert hold (gentagelse) blev der trukket lod om, hvilken gruppe den enkelte sti skulle tilhøre.

I besætning 1 var den gennemsnitlige fravænningsvægt ved 26 dage 7,4 kg, og grisene blev vejet ud af forsøget ved en gennemsnitsvægt på ca. 18-19 kg ved 61 dage. I be­sætning 2 var den gennemsnitlige fravænningsvægt ved 23 dage 6,5 kg, og grisene blev vejet ud af forsøget ved en gennemsnitsvægt på ca. 18-19 kg ved 64 dage. Forsøgs­designet ­fremgår af tabel 1.

De primære registreringsparametre var daglig tilvækst og foderoptagelse i alderen 4-6 uger og 6-9 uger. Ud fra disse blev der beregnet en produktionsværdi for hele perioden 4-9 uger for hver behandling. Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal FEs * kr. pr. FEs).

De sekundære registreringsparametre var antal døde og udtagne grise samt alle sygdomsbehandlinger. Når fodermesteren vurderede, at en gris ikke længere kunne klare sig i gruppen uden at få særbehandling, blev grisen vejet ud af forsøget. Disse grise indgår i “døde og udsatte grise”.

Foderets sammensætning fremgår af Appendiks 1. Fravænningsfoderet var optimeret ud fra normerne for næringsstoffer til 4-ugers grise. Smågrisefoderet var optimeret ud fra normerne til 5-10 ugers grise. Al foder var optimeret 5 pct. over de gældende normer for lysin, methionin, cystin og treonin. Formålet hermed var at undgå underforsyning med essentielle aminosyrer.

I foderet tilsat Calprona PP6 blev tilsætningen af calcium (kun smågrisefoder) og fosfor reduceret efter producentens anvisninger. Foderet var varmebehandlet og pelleteret. Før fravænning blev pattegrisene tildelt fravænningsfoderet fra kontrolgruppen (gruppe 1). De første 14 dage efter fravænning blev grisene tildelt fravænningsfoder, og i perioden 6-9 uger fik de smågrisefoder. Der blev tilstræbt fodring efter ædelyst i hele perioden.

Der blev efter produktion af foderet udtaget en foderprøve af hver fodergruppe til fuld foderstofanalyse inkl. analyse for aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin samt tylosin. Blindede prøver blev sendt til producenten VERDUGTs laboratorie i Holland til analyse for Calprona PP6.

Der blev udtaget gødningsprøver fra ca. 40 grise i hver gruppe. På hver prøve blev der foretaget en kvantitativ bestemmelse af mængden af hæmolytiske og non-hæmolytiske coli-bakterier. Forekomst af hæmolytiske bakterier er dog ikke ensbetydende med at grisen har diarré, dog vil risikoen for udbrud af diarré være forøget. Denne risiko er specielt forøget hvis der blandt de hæmolytiske E. coli forekommer en af de sygdomsfremkaldende typer.

Gødningsprøverne blev udtaget på dag 0 og dag 5 efter fravænning samt umiddelbart før afgang fra smågrisestalden. Indledningsvis blev der i besætningen foretaget en typebestemmelse for at undersøge tilstedeværelse af en kendt patogen coli type. Prøven udtaget på dag 5 er mest interessant, idet eventuelt tilstedeværende hæmolytiske E. coli bakterier på dette tidspunkt har haft tid til at etablere sig i tarmen efter fravænning. Det betyder, at et stort antal hæmolytiske bakterier på dette tidspunkt kan være en medvirkende forklaring ved forekomst af fravænningsdiarré. De kvantitative bestemmelser er derfor kun opgjort for dag 5 efter fravænning. Grisene, hvorfra prøverne blev udtaget, var de samme i hele perioden - de pågældende grise blev derfor øremærket ved indsættelse. Når antibiotisk behandling af de øremærkede grise var nødvendig, blev der udtaget en gødningsprøve umidddelbart før behandlingen fandt sted. Der blev ikke udtaget flere gødningsprøver fra behandlede grise.

Der blev ikke anvendt supplerende zink - udover 250 mg/kg - i de to besætninger, som middel mod fravænningsdiarré.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med VERDUGT, og doseringen af Calprona PP6 var beregnet efter det hollandske B-værdi-system.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

I fravænningsfoderet med Calprona PP6 (gruppe 3) var indholdet af fosfor imod for­ventning på samme niveau som i de øvrige grupper. I smågrisefoderet derimod var indholdet af calcium og fosfor i foderet i alle 3 grupper højere end forventet. Dog var indholdet i foderet med Calprona PP6 (gruppe 3) - som forventet - lavere end i de øvrige to grupper. Foderanalyserne viste derudover generel god overensstemmelse med det forventede indhold, jf. Appendiks 2.

VERDUGTs bestemmelser af foderets B-værdi ( syrebindingskapacitet) afveg fra det forventede. Således var det forventet, at foderet med Calprona PP6 ville opnå en B-værdi på under 10 (lav værdi = lav  syrebindingskapacitet), som følge af produktets indhold af organiske syrer. I de to andre grupper var forventningen en B-værdi på over 20. Det viste sig, at B-værdien i alle tre grupper lå på et lavt niveau (<13), og den faktiske forskel var på mellem 2-6 enheder i modsætning til en forventet forskel på over 10 enheder. VER­DUGT´s supplerende analyser på den i alle tre grupper tilsatte vitamin- og mineral­blanding viste, at denne var mere sur end først antaget. Dette medførte, at de faktiske B-værdier lå på et generelt lavere niveau end forventet og at det således ikke har været muligt at frembringe den ønskede forskel mellem blandingerne. Dette kan muligvis være en medvirkende faktor til at der ikke fandtes en effekt i begge besætninger.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for hver af de to besætninger fremgår af tabel 2 og 3.

De opnåede produktionsresultater er desuden samlet i en produktionsværdi (dækningsbidrag pr. gris ved samme foderpris i alle tre grupper). Resultaterne er vist for hver besætning for sig, da der ikke var samme behandlingsudslag i de to besætninger (der var statistisk sikker vekselvirkning mellem forsøgsbehandling og besætning).

Af tabel 2 fremgår, at der i den ene af besætningerne (besætning 1) var en statistisk sikker effekt ved at tilsætte Calprona PP6 til foderet (gruppe 3), sammen­lignet med gruppe 1 (uden vækstfrem­mer) og gruppe 2 (tilsat 40 mg/kg Tylosin). Derimod var der ingen effekt på produktionsværdien i besætning 2 (jf. tabel 3). Det kan ikke umiddelbart forklares, hvorfor der blev fundet denne forskel mellem de to besætninger.

Der var ingen effekt af tylosin, sammenlignet med kontrolgruppen uden vækstfremmer i de to besætninger.

Resultaterne viser, at der kan forventes varierende effekt af at tilsætte Calprona PP6 i forskellige besætninger.

Forskellen i produktionsværdien mellem grupperne i besætning 1 skyldes primært en øget daglig tilvækst i perioden efter mellemvejningen (6-9 uger), samt en tendens til forbedret foderudnyttelse i hele perioden hos grisene, der fik tilsat Calprona PP6 i foderet. I besætning 1 blev produktions­værdien øget med 6,30 kr. pr. gris ved tilsætning af Calprona PP6. Fra denne gevinst skal trækkes prisen for tilsætning af Calprona PP6, som i denne afprøvning var ca. 0,60 kr. pr. gris (afgangs­vægt 18-19 kg).

Sygdomsbehandlinger

Der var ingen statistisk sikker forskel i antallet af sygdomsbehandlinger og dødelighed mellem grupperne i de to besætninger. Diarrébehandlinger og dødelighed fremgår af tabel 4.

Det fremgår af tabel 4, at behandlingsfrekvensen mod diarré i begge besætninger var meget høj i perioden indtil mellemvejningen. Det blev i afprøvningen tilstræbt at behandle enkeltdyr ved forekomst af diarré. Dog øgedes forekomsten af diarré i løbet af 4-10 dage efter fravænning så voldsomt, at det i begge besætninger var mest hensigtsmæssig at behandle de enkelte hold som helhed (Terramycin i drikkevandet i 1-2 døgn). I perioden efter den kollektive behandling var diarréfrekvensen reduceret væsentligt. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne hvad angår antal af behandlinger mod diarré eller andre sygdomme. Samme resultat fandtes som nævnt afprøvningen med myresyre i drikkevandet (Meddelelse 342). Dette antyder, at de diarréhæmmen­de egenskaber der forbindes organiske syrer generelt tilsyneladende ikke er tilstede.

Gødningsanalyser

Ved typebestemmelsen blev der i begge besætninger fundet sygdomsfremkaldende E. coli-bakterier. I besætning 1 fandtes hæmolytiske E. coli serotype 0149, som er årsag til op til 90 pct. af alle fravænningsdiarréer. I besætning 2 fandtes hæmolytiske E. coli serotype 0138, som er næsten lige så skadevoldende som serotype 0149.

Resultaterne fra gødningsanalyserne fremgår af tabel 5.

Udtagning af gødningsprøven på dag 5 blev hos flertallet udtaget som planlagt. Dog var det hos enkelte nødvendigt at udtage prøven tidligere, da disse krævede antibiotisk behandling. Samtlige grise hvorfra der blev indsamlet gødningsprøver fik i begge besætninger antibiotisk behandling mod diarré inden for de første 10 dage efter fravæning. Det vil sige, at de sidste gødnings­prøver også er udtaget på dette tidspunkt.

Resultaterne af de indsamlede prøver på dag 5 viste i begge besætninger ingen statistisk sikker forskel i mængden af hæmolytiske E. coli mellem de tre grupper. Tilsætning af Calprona PP6 har tilsyneladende ingen effekt på forekomsten af hæmolytiske bakterier. Gødningsanalyserne medvirker således ikke til at forklare den højere produktionsværdi som fandtes i besætning 1 ved tilsætning af Calprona PP6 (gruppe 3).

APPENDIKS