24. november 1997

Meddelelse Nr. 371

Firmaprodukter til smågrise- Maxus G, Aciprol Micropearls, Digestarom 1306, Chinese herb 112 og Nutricid

Samlet viste afprøvningen, at syreproduktet Aciprol Micropearls fra Soda s.a. Monaco gav en statistisk sikker højere produktionsværdi end kontrolgruppen uden vækstfremmer.

Der indgik følgende blandinger og produkter:

  • Kontrolfoder uden vækstfremmer
  • 40 mg/kg Maxus G fra Elanco
  • 2,0 kg/ton Aciprol Micropearls fra Soda s.a. Monaco
  • 0,2 kg/ton Digestarom 1306 fra MicroPlus Konzentrate GmbH
  • 5,0 kg/ton Chinese Herb 112 fra Alltech Danmark A/S
  • 4,0 kg/ton NutriCid fra NutriScan A/S

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med de involverede firmaer, som også leverede de afprøvede produkter.

Produktionsværdien, udtrykt som dækningsbidrag pr. gris (4-10 uger) for de enkelte blandinger, blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle blandingerne.

Samlet viste afprøvningen, at syreproduktet Aciprol Micropearls fra Soda s.a. Monaco gav en statistisk sikker højere produktionsværdi end kontrolgruppen uden vækstfremmer. Maxus G fra Elanco resulterede ligeledes i en statistisk sikker højere produktionsværdi, dog skal det bemærkes, at det analyserede indhold af Maxus G i fravænningsfoderet (4-6 uger) lå 53 pct. over det beregnede indhold.

Tilsætning af NutriCid fra NutriScan A/S viste en tendens (p=0,105) til højere produktionsværdi sammenlignet med kontrolblandingen uden vækstfremmer.

Tilsætningen af henholdsvis Digestarom 1306 fra MicroPlus Konzentrate GmbH og Chinese Herb 112 fra Alltech Danmark A/S havde ingen effekt på produktionsværdien i forhold til kontrolgruppen uden vækstfremmer.



Baggrund

Der markedsføres til stadighed nye produkter, hvor produktionsværdien ønskes belyst under danske forhold. Det er nødvendigt at kende produkternes effekt på produktionsresultaterne for at kunne vurdere det økonomiske udbytte.

Formålet med at gennemføre test af firmaprodukter til smågrise er at fremskaffe dokumentation for forskellige firmaprodukters produktionsværdi. Effekten måles på produktionsresultaterne; daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse.


Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der blev indsat i alt 157 grise pr. gruppe fordelt på 16 gentagelser. Der indgik i alt seks forskellige grupper i afprøvningen, jf. tabel 1. Efter fravænning ved 26 dage blev grisene fordelt tilfældigt i de seks grupper, så grupperne var ens med hensyn til alder, afstamning og vægt. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 7,5 kg. I stierne, hvor der én uge før forsøgets afslutning var 9 eller 10 grise, blev antallet - hvis nødvendigt - reduceret til 8 for at opfylde arealkravet. Proceduren for udvejning af grise var ens for alle grupper i de enkelte hold. De udvejede grise er medtaget ved opgørelsen af produktionsresultaterne. Grisene blev vejet ud af forsøg ved en gennemsnitlig alder på ca. 72 dage, hvor de vejede ca. 25 kg.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Grp.

Produkt

Firma

1

2

3

4

5

6

Kontrolfoder (uden vækstfremmer)

Kontrolfoder + 40 mg/kg Maxus G

Kontrolfoder + 2,0 kg/ton Aciprol Micropearls

Kontrolfoder + 0,2 kg/ton Digestarom 1306

Kontrolfoder + 5,0 kg/ton Chinese Herb 112

Kontrolfoder + 4,0 kg/ton NutriCid

-

Elanco

Soda s.a. Monaco

MicroPlus Konzentrate GmbH

Alltech Danmark A/S

NutriScan A/S


Hver sektion var indrettet med 12 stier á 10 grise. Der var betonspaltegulv i ca. 2/3 af stierne og fast gulv i den sidste tredjedel ved krybben. Der var én vandkop pr. sti.

Foderet til alle grupper blev produceret hos Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum. I alle grupper var foderet varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på min. 81 °C.

I alle grupper blev der udfodret to gange om dagen. Grisene fik de første to uger efter fravænning tildelt fravænningsfoder, og i perioden 6-10 uger fik de smågrisefoder. I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Alle grise havde adgang til foder hele døgnet.

Råvaresammensætningen af de afprøvede blandinger fremgår af appendiks og en nærmere beskrivelse af produkterne fremgår af appendiks.

Af fravænningsblandingerne (én levering) blev der i hver gruppe udtaget fire foderprøver. Af smågriseblandingerne blev der i hver gruppe udtaget to foderprøver af hver levering (to leveringer). Der blev foretaget bestemmelse af energiindhold (EFOS) på alle prøver. På én prøve af fravænningsfoderet og én prøve af hver af de to leveringer af smågrisefoderet blev der endvidere foretaget analyse for indhold af aminosyrer og fosfor. Endvidere blev gruppe 1 og gruppe 2 analyseret for indhold af den i gruppe 2 tilsatte vækstfremmer (Avilamycin). Endeligt blev der foretaget en screening for antibiotisk aktivitet i foderet, hvor de afprøvede produkter var tilsat (gruppe 3, 4, 5 og 6).

Produktionsværdien blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal FEs x kr. pr. FEs). Der blev foretaget fem parvise sammenligninger (gruppe 2, 3, 4, 5 og 6 mod kontrolgruppen uden vækstfremmer). Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for de fem parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.


Resultater og diskussion

Foderanalyser

De kemiske analyser af fravænningsfoderet (4-6 uger) viste generelt god overensstemmelse med det beregnede. Dog var det analyserede indhold af methionin gennemgående lavere end beregnet, men indholdet lå på samme niveau i alle grupper. Endvidere lå det analyserede indhold af den antibiotiske vækstfremmer i gruppe 2 (Maxus G = Avilamycin) 53 pct. over det beregnede indhold, jf. appendiks. De kemiske analyser af smågrisefoderet (6-10 uger) viste, at energiindholdet generelt lå over det beregnede indhold, dog var niveauet rimelig ens i alle grupper. Indholdet af aminosyrene lysin, methionin og treonin lå generelt mellem 5 og 10 pct. under det beregnede indhold, dog var afvigelsen fra det beregnede indhold for den enkelte aminosyre meget ens i alle grupper. Screeningsanalysen af foderet for antibiotisk aktivitet viste som ventet ingen antibiotisk aktivitet i gruppe 3, 4, 5 og 6.

Sygdomsbehandlinger

Der var ikke forskel i antallet af sygdomsbehandlinger, samt døde og grise udtaget på grund af sygdom.

I alt 6 hold blev behandlet kollektivt (Lincospectin) mod diarré. Af disse blev de fire af holdene behandlet 7 dage efter indsættelse og de sidste to hold blev behandlet umiddelbart efter mellemvejningen 14 dage efter indsættelse. Kollektive behandlinger blev foretaget, når mindst 50 pct. af grisene i en sti krævede behandling. Ud over de kollektive behandlinger var behandlingsfrekvensen generelt lav i løbet af afprøvningen - 4,6 pct. som gennemsnit over alle grupper. Procenttallet er beregnet som antal behandlinger i den enkelte gruppe i forhold til antallet af grise. Det vil sige, at tallet dækker over tilfælde, hvor samme grise er behandlet mere end en gang. Døde og udtaget på grund af sygdom i afprøvningen lå på 2,1 pct. som gennemsnit over alle grupper.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for perioden 4-6 uger og 6-10 uger samt for hele afprøvningsperioden samlet (4-10 uger).

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe

1

2

3

4

5

6

Produkt

Kontrol

Maxus G

Aciprol

Micropearls

Digestarom

1306

Chinese

Herb 112

Nutri-

Cid

Antal hold

Antal grise, i alt 1)

16

153

16

154

16

152

16

155

16

155

16

153

4-6 uger

Daglig foderopt., FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

  

0,21

117

1,88

  

0,25

  

1,58

  

0,23

134

1,79

  

0,22

116

2,09

  

0,22

123

1,86

  

0,23

136

1,82

6-10 uger

Daglig foderopt., FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

  

0,83

467

1,78

  

0,89

517

1,72

  

0,86

500

1,72

  

0,82

469

1,76

  

0,80

461

1,74

  

0,84

485

1,74

4-10 uger

Daglig foderopt., FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Alder ved 30 kg

  

0,64

360

1,79

81

  

0,70

409

1,71

77

  

0,67

388

1,72

79

  

0,64

362

1,77

81

  

0,62

359

1,74

81

  

0,66

378

1,74

80


Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet ved samme pris for alle blandinger (1,95 kr./FEs for fravænningsfoderet og 1,60 kr./FEs for smågrisefoderet). Prisen for tilsætning af de forskellige produkter er dermed ikke indregnet. Produktionsværdien for de seks grupper fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsværdi

Gruppe

1

2

3

4

5

6

Produkt

Kontrol

Maxus G

Aciprol

Micropearls

Digestarom

1306

Chinese

Herb 112

V&V

Nutricid

Produktionsværdi 1):

DB/gris, kr.

Indeks

  

64,0

100

  

75,5

118

  

71,0

111

  

63,9

100

  

64,5

101

  

69,0

108

Faktisk dækningsbidrag ved aktuelle priser 2):

Indeks

  

   

64,0

100

  

  

74,2

116

  

  

69,6

109

  

  

63,6

99

  

  

63,3

99

  

  

67,2

105

1)

Ved sammenligning af produktionsværdien mellem et af produkterne og kontrolgruppen skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 5,66 kr./gris eller minimum 9 indekspoints, for at der er tale om en statistisk sikker forskel.

2)

Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i faktisk dækningsbidrag ved aktuelle priser.


Anvendelse af den antibiotiske vækstfremmer Maxus G (gruppe 2) i kontrolfoderet, gav de bedste produktionsresultater i afprøvningen. Det skal dog bemærkes, at det analyserede indhold af Maxus G i fravænningsfoderet (4-6 uger) lå 53 pct. over det beregnede indhold. Tilsætningen øgede produktionsværdien statistisk sikkert (p<0,001) i forhold til kontrolgruppen. Den forøgede produktionsværdi ved anvendelse af Maxus G (gruppe 2) i forhold til kontrolgruppen skyldtes en højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse igennem hele afprøvningsperioden.

Syreproduktet Aciprol Micropearls (gruppe 3) tilsat kontrolfoderet gav ligeledes en statistisk sikker stigning (p<0,01) i produktionsværdien i forhold til kontrolgruppen. Produktet indeholder fumarsyre (20 pct.), æblesyre (10 pct.), citronsyre (10 pct.) og ortofosforsyre (10 pct.) indkapslet i en matrixstruktur af vegetabilske fedtsyrer. Matrixstrukturen vil - ifølge producenten - yde beskyttelse imod påvirkninger under foderfremstillingen (tryk og temperatur) og imod fordøjelsesprocessen. Dette skulle således resultere i, at hovedparten af de indkapslede syrer passerer igennem maven uden at reagere for derefter primært at frigøres i den sidste del af tarmkanalen, hvor de kan medvirke til at opretholde det fysiologiske pH og en god balance i mikrofloraen. Den forøgede produktionsværdi ved anvendelse af Aciprol Micropearls (gruppe 3) i forhold til kontrolgruppen skyldtes en højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse - for begge parametres vedkommende -  dog kun i perioden efter mellemvejning (dag 14 til 47 efter indsættelse).

Syreproduktet NutriCid (gruppe 6) viste tendens (p=0,105) til højere produktionsværdi sammenlignet med kontrolblandingen uden vækstfremmer. Ifølge producentens oplysninger er produktet sammensat af myresyre, mælkesyre og frie fedtsyrer.

Resultaterne ved tilsætning af de to syreprodukter (Aciprol Micropearls og NutriCid) bekræfter resultater opnået ved tidligere afprøvninger (Meddelelse 342, 364 og 365 fra Den rullende Afprøvning), nemlig at organiske syrer tilsat drikkevand eller foder til smågrise i mange tilfælde har en positiv effekt på produktionsresultaterne.

Produktionsværdien for produkterne Digestarom 1306 (gruppe 4) og Chinese Herb 112 (gruppe 5) var ikke statistisk sikkert forskellige fra kontrolgruppen uden vækstfremmer. Af tabel 3 fremgår også de faktiske dækningsbidrag (DB), hvor prisen for at tilsætte de enkelte produkter er lagt oven i prisen for kontrolfoderet uden vækstfremmer. I forhold til kontrolgruppen uden vækstfremmer var det faktiske dækningsbidrag 10,20 kr. pr. gris højere ved tilsætning af Maxus G og 5,60 kr. pr. gris højere ved tilsætning af Aciprol Micropearls. Ved tilsætning af NutriCid var det faktiske dækningsbidrag 3,20 kr. pr. gris højere.


Referencer

Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 342: Myresyre i drikkevand og/eller zinkoxid i foder til smågrise.

Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 364: Calprona PP6 i foder til smågrise.

Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 365: Firmaprodukter og -blandinger til smågrise - Tylan, 3 foderblandinger, Methioninanalog og Fra-acid.

[PageBreak]

Appendiks

Fravænningsblandinger (4-6 uger), råvaresammensætning i pct.

Gruppe

1

2

3

4

5

6

Blanding

Kontrol

Maxus G

Aciprol

Micropearls

Digestarom

1306

Chinese

Herb 112

NutriCid

Hvede

70,00

70,00

70,00

70,00

70,00

70,00

Sojaskrå, toasted

11,97

11,97

11,97

11,72

11,97

11,97

LT Fiskemel

5,00

5,00

5,00

5,00

5,00

5,00

Kartoffelprotein konc.

4,40

4,40

4,40

4,45

4,40

4,40

Animalsk fedt

4,30

4,28

4,22

4,22

4,10

4,14

L-lysin 99 pct.

0,43

0,43

0,43

0,43

0,43

0,43

Methionin 40 pct.

0,19

0,19

0,19

0,19

0,19

0,19

Treonin 50 pct.

0,09

0,09

0,09

0,09

0,09

0,09

NaCl

0,78

0,80

0,66

0,56

0,48

0,54

Dicalciumfosfat

2,44

2,44

2,44

2,44

2,44

2,44

Vitaminer + mineraler

0,40

0,40

0,40

0,40

0,40

0,40

Maxus G1

-

40 mg/kg

-

-

-

-

Aciprol Micropearls2

-

-

0,20

-

-

-

Digestarom P. 13063

-

-

-

0,50

-

-

Chinese Herb 1124

-

-

-

-

0,50

-

NutriCid5

-

-

-

-

-

0,40


Smågriseblandinger (6-10 uger), råvaresammensætning i pct.

Gruppe

1

2

3

4

5

6

Blanding

Kontrol

Maxus G

Aciprol

Micropearls

Digestarom

1306

Chinese

Herb 112

NutriCid

Hvede

63,01

63,01

62,92

62,35

62,79

62,82

Sojaskrå, toasted

14,27

14,27

14,26

14,52

14,23

14,24

Byg

10,00

10,00

10,00

10,00

10,00

10,00

LT Fiskemel

7,62

7,62

7,60

7,46

7,58

7,59

Animalsk fedt

1,90

1,88

1,82

1,95

1,71

1,75

L-lysin 99 pct.

0,36

0,36

0,36

0,36

0,36

0,36

Methionin 40 pct.

0,10

0,10

0,10

0,10

0,10

0,10

Treonin 50 pct.

0,08

0,08

0,08

0,08

0,08

0,08

Kridt

0,11

0,13

0,11

0,11

0,11

0,11

NaCl

0,29

0,29

0,29

0,30

0,29

0,29

Dicalciumfosfat

1,86

1,86

1,86

1,87

1,85

1,86

Vitaminer + mineraler

0,40

0,40

0,40

0,40

0,40

0,40

Maxus G1

-

40 mg/kg

-

-

-

-

Aciprol Micropearls2

-

-

0,20

-

-

-

Digestarom P. 13063

-

-

-

0,50

-

-

Chinese Herb 1124

-

-

-

-

0,50

-

NutriCid5

-

-

-

-

-

0,40

1 Maxus G opblandet i vitamin- og mineralforbl. (10.000 mg/kg), som indgik med 0,40% i fuldfoder
2 Aciprol Micropearls er doseret direkte i fuldfoderet
3 Produkt doseret som et premix bestående af Digestarom (0,2 kg) opblandet i hvedestrømel (4,8 kg).
4 Chinese Herb 112 er doseret direkte i fuldfoderet
5 NutriCid er doseret direkte i fuldfoderet



Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer- én produktion i løbet af afprøvningen

Gruppe:

 

1

2

3

4

5

6

Blanding:

-

Kontrol

Maxus G

Aciprol

Micropearls

Digestarom

1306

Chinese

Herb 112

NutriCid

Beregnet analys.1

Beregn.

Analys.

Analys.

Analys.

Analys.

Analys.

Analys.

FEs pr. 100 kg2

121

120

123

121

121

120

122

Råprotein, pct.2

21,9

22,3

22,5

22,5

22,5

21,9

22,4

Lysin, g/kg

14,8

14,2

14,3

14,9

14,7

14,6

14,5

Methionin, g/kg

4,7

4,3

4,0

4,4

4,2

4,4

4,3

Treonin, g/kg

8,6

8,5

8,2

8,4

8,3

8,7

8,4

Total-fosfor, g/kg

8,1

9,1

9,1

9,1

9,4

8,9

9,1

Maxus G, mg/kg

- gruppe 2

  

40

  

<2,5

  

61

  

-

  

-

  

-

  

-

Aciprol Micropearls

- kun gruppe 3, %

  

0,2

  

-

  

-

ikke

analys.

  

-

  

-

  

-

Digestarom 1306

- kun gruppe 4, %

  

0,02

  

-

  

-

  

-

ikke

analys.

 

-

  

-

Chinese Herb 112

- kun gruppe 5, %

  

0,5

  

-

  

-

  

-

  

-

ikke

analys.

  

-

NutriCid

- kun gruppe 6, %

  

0,4

  

-

  

-

  

-

  

-

  

-

ikke

analys.



Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer  - to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe:

 

1

2

3

4

5

6

Blanding:

-

Kontrol

Maxus G

Aciprol

Micropearls

Digestarom

1306

Chinese

Herb 112

NutriCid

Beregnet analys.1

Beregn.

Analys.

Analys.

Analys.

Analys.

Analys.

Analys.

FEs pr. 100 kg 2

116

121

120

119

120

119

118

Råprotein, pct. 2

21,8

21,8

21,8

21,7

21,8

21,6

21,6

Lysin, g/kg

13,9

13,4

12,9

12,5

13,1

12,7

12,6

Methionin, g/kg

4,4

3,9

4,0

4,0

3,9

4,0

3,9

Treonin, g/kg

8,1

7,7

7,6

7,5

7,6

7,7

7,5

Total-fosfor, g/kg

7,8

7,7

7,8

7,7

7,9

7,6

7,8

Maxus G, mg/kg

- gruppe 2

 

40

 

<2,5

 

39

 

-

 

-

 

-

 

-

Aciprol Micropearls

- kun gruppe 3, %

 

0,2

 

-

 

-

ikke

analys.

 

-

 

-

 

-

Digestarom 1306

- kun gruppe 4, %

 

0,02

 

-

 

-

 

-

ikke

analys.

 

-

 

-

Chinese Herb 112

- kun gruppe 5, %

 

0,5

 

-

 

-

 

-

 

-

ikke

analys.

 

-

NutriCid

- kun gruppe 6, %

 

0,4

 

-

 

-

 

-

 

-

 

-

ikke

analys.

1 Analyserede indhold angives på basis af én analyse, hvis ikke andet er oplyst.
2 Gennemsnit af 4 analyser.



Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaerne

GRUPPE 2:

 

Produktnavn:

Maxus G

Leverandør:

Elanco

Toravej 4

2400  København NV

Tlf.: 38 16 86 76

Indhold:

Avilamycin iblandet med 40 mg/kg i både fravænnings- og smågriseblanding. Den anvendte forblanding indeholdt 10.000 mg Avilamycin pr. kg.

Pris:

5,00 kr. pr. 100 kg foder ved en dosering på 40 mg/kg.


GRUPPE 3:

 

Produktnavn:

Aciprol Micropearls

Leverandør:

SODA s.a. Monaco

c/o Scanphos A/S

Blokken 21

3460 Birkerød

Tlf.: 45 82 82 22

Indhold:

Produktet beskrives som hvidt-cremefarvet mikrogranuleret premix som indeholder organiske og uorganiske syrer: fumarsyre (20 pct.), æblesyre (10 pct.), citronsyre (10 pct.) og ortofosforsyre (10 pct.), indkapslet i en matrixstruktur af vegetabilske fedtsyrer.  Størrelsen på de enkelte granula angives at være 500-600 mikrometer.

Pris:

27,50 kr. pr. kg af produktet. Svarende til 5,50 kr. pr. 100 kg foder ved den anvendte dosering (2,0 kg/ton).



GRUPPE 4:

 

Produktnavn:

Digestarom 1306

Leverandør:

MicroPlus Konzentrate GmbH

Am Güterbahnhof 7

D - 37627 Stadtoldendorf

Tyskland

Tlf.: 0049 55 32 90

Indhold:

Produkt bestående af naturlige urter, krydderier og essentielle olier. Blandt andet tilsat smagsstoffet “NeoSweet” samt ekstrakt fra anisfrø, lakridsplante og fennikel.

Pris:

71,00 kr. pr. kg af produktet. Svarende til 1,42 kr. pr. 100 kg foder ved den anvendte dosering (0,2 kg/ton).



GRUPPE 5:

 

Produktnavn:

Chinese Herb 112

Leverandør:

Alltech Danmark A/S

Gråbrødrestræde 2

8900 Randers

Tlf.: 86 43 97 00

Indhold:

Kinesisk urteblanding.

Pris:

10,00 kr. pr. kg af produktet. Svarende til 5,00 kr. pr. 100 kg foder ved den anvendte dosering (5,0 kg/ton).



GRUPPE 6:

 

Produktnavn:

NutriCid

Leverandør:

NutriScan A/S

Rørsangervej 8

8300 Odder

Tlf.: 86 54 24 88

Indhold:

Produktet beskrives som et syrningskompleks mod E.coli bestående af myresyre, mælkesyre og frie fedtsyrer med en partikelstørrelse på 50-100 mikrometer.

Pris:

17,50 kr. pr. kg af produktet. Svarende til 7,00 kr. pr. 100 kg foder ved den anvendte dosering (4,0 kg/ton).


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Jes Callesen

Udgivet: 24. november 1997

Dyregruppe: Smågrise

Fagområde: Ernæring