Calciumformiat og sorbinsyre til smågrise

To forskellige produkter til smågrise i alderen fire-ti uger blev afprøvet. Produkterne blev sammenlignet med en kontrolblanding. Ingen af blandingerne var tilsat antibiotisk vækstfremmer. Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der blev indsat 148 grise fordelt på 19 hold (gentagelser) pr. behandling.

Der indgik følgende behandlinger i afprøvningen:

• Kontrolfoder
• 1,25 pct. calciumformiat
• 2,0 pct. sorbinsyre i fravænningsfoderet (4-6 uger)

Dødeligheden i afprøvningen var i gennemsnit 2,7 pct. I  gennemsnit blev 1,1 pct. af grisene udtaget på grund af sygdom. Behandlingsfrevensen for diarré var i gennemsnit 49 pct. for hele afprøvningen.

Produktionsværdien pr. gris (fire-ti uger) for de enkelte foderblandinger blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle foderblandingerne.

Samlet viste afprøvningen, at tilsætning af sorbinsyre gav en statistisk sikker bedre produktionsværdi i forhold til kontrol. Der var en tendens (P=0,085) til en bedre produktionsværdi ved tilsætning af calciumformiat.

BAGGRUND

Meddelelse 396 fra Den Rullende Afprøvning viste en statistisk sikker højere produktionsværdi ved at tilsætte calciumformiat til smågrisefoderet. For at efterprøve resultaterne med dette forholdsvis billige organiske syresalt blev en ny afprøvning iværksat.

Tilsætning af sorbinsyre til smågrisefoderet har i tyske undersøgelser resulteret i en højere daglig tilvækst, lavere foderforbrug samt en lavere forekomst af diarré (Roth, 1999).

For at dokumentere om sorbinsyre kan påvise en tilsvarende effekt under produktionsmæssige forhold i Danmark, blev en afprøvning sat i gang.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation “Kronjyden” med indkøb af konventionelle  fravænningsgrise. Alle stierne var ens med fast gulv og rensegang. I hver sti var der smågrisehjørner med overdækning og isolerende bundplade. Der blev anvendt halmstrøelse i stierne. Der var én foderautomat med to ædepladser og én drikkekop i rensegangen i hver sti.

Der blev indsat seks-otte grise i hver sti. Antallet af grise var ens i stierne inden for samme hold. I alle grupper blev der indsat 148 grise fordelt på 19 hold (gentagelser). Efter fravænning ved fire ugers alderen blev grisene fordelt tilfældigt i de tre grupper, så grupperne inden for hvert hold (gentagelse) var ens med hensyn til vægt. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 6,8 kg og 28,6 kg.

Af grunde, der er uden relevans for afprøvningen, måtte et hold (gentagelse) udelades ved opgørelsen af resultaterne.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Foderblandingerne i alle grupper var optimeret, således at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan skulle være 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer i disse grupper var i henhold til gældende normer (jf. “Fokus på normer for næringsstoffer”, Landsudvalget for Svin, 6. udgave, 1998). Der blev ikke tilsat kridt til foderet i gruppe 2, da calcium blev tilført via calciumformiat. Foderblandingerne blev produceret hos Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius.

I alle grupper blev der udfodret en gang om dagen. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden seks-ti uger fik alle grisene smågrisefoder. I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Råvaresammensætningen af de afprøvede foderblandinger samt en nærmere beskrivelse af de tilsatte produkter fremgår af appendiks 1 og 3.

Ved hver levering af foder blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin samt for  calcium, fosfor og zink. Desuden blev der foretaget en analyse for syrebindingskapacitet. Alle fravænningsblandingerne blev screenet for indhold af antibiotiske vækstfremmer. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 2.

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs x kr. pr. FEs). Ved beregning af tilvækstværdien (5,75 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet på basis af dels den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999) for 7 kg’s MS-grise (230 kr. pr. gris, +/- 7,20 kr. pr. kg), samt 30 kg’s MS-grise (360 kr. pr. gris, +/- 4,95 kr. pr. kg). Foderprisen var gennemsnit over de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999), og var ens i alle grupper: fravænningsfoder: 2,08 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,56 kr. pr. FEs.

Desuden er der foretaget en beregning (inklusiv produktets pris) på basis af de seneste 5 ugers priser (uge 41-45, 1999). Tilvækstværdien (5,06 kr. pr. kg tilvækst) blev her beregnet på grundlag af følgende priser : 7 kg’s MS-grise (195 kr. pr. gris, +/- 6,29 kr. pr. kg), samt 30 kg’s MS-grise (309 kr. pr. gris, +/- 4,23 kr. pr. kg), fravænningsfoder: 2,20 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,37 kr. pr. FEs.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. Sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundær parameter.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Der blev foretaget  to parvise sammenligninger (gruppe 2 og 3 imod gruppe 1). Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for de to parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som gennemsnit for hver gruppe korrigeret til samme vægt ved indsættelse.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Analyserne af både fravænningsfoderet (fire-seks uger) og smågrisefoderet (seks-ti uger) viste generelt en god overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede indhold. Undtagelsen var dog, at calcium og fosforindholdet i fravænningsfoder gruppe 3 samt smågrisefoderet gruppe 2 var noget højere en beregnet. Afvigelsen var dog inden for lovgivningens latitude. Desuden var indholdet af råprotein i smågrisefoderet lidt højere end beregnet, men ikke væsentlig forskellig grupperne imellem.

Screeningsanalysen for antibiotiske vækstfremmere i foderet påviste ikke antibiotika i nogen af  blandingerne.

Analysen for syrebindingskapacitet viste, at denne blev reduceret ved tilsætning af calciumformiat med ca. 50 enheder. Derimod var der tilsyneladende ikke en effekt på syrebindingskapaciteten ved tilsætningen af sorbinsyre. Syrebindingskapaciteten er et udtryk for, hvor meget saltsyre (milliækvivalenter; meq), der skal tilsættes 1 kg foder for at reducere pH til 3. Jo højere syrebindingskapacitet jo større bufferkapacitet i foderet - der anbefales en maksimal syrebindingskapacitet på 750 meq.

Sygdomsforhold

I gennemsnit var dødeligheden 2,7 pct. I gennemsnit blev 1,1 pct. udtaget på grund af sygdom. Behandlingsfrekvensen mod diarré var i gennemsnit 49 pct. for hele afprøvningsperioden.Der kunne ikke påvises en forskel i dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger mellem grupperne 

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for perioden fire-seks uger og seks-ti uger samt for hele afprøvningsperioden (fire-ti uger).

Tabel 2. Produktionsresultater

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet. Produktionsværdien ved 5 års priser fremgår af tabel 3.

Ved beregning af produktionsværdien ved 5 ugers priser (tabel 3) er bruttoudsalgsprisen for produkterne lagt oven i prisen for kontrolfoderet. Den anvendte pris fremgår af appendiks 3 og er oplyst af leverandøren. Prisen afspejler den typiske pris for produktet, som svineproducenten skal betale, inklusiv foderstoffirmaets avance.

Tabel 3. Produktionsværdi ved henholdsvis 5-års priser og 5-ugers priser

Tilsætning af 1,25 pct. calciumformiat i både fravænnings- og smågrisefoderet gav en tendens (P= 0,085) til en højere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen.

Den bedre produktionsværdi for tilsætning af calciumformiat skyldes hovedsageligt en bedre foderudnyttelse i forhold til kontrolholdet både i perioden fire til seks uger og perioden seks til ti uger.

Tilsætningen af 2,0 pct. sorbinsyre i fravænningsfoderet gav ligeledes en produktionsværdi, der var bedre end kontrol (P= 0,0014).

Det gode resultat ved tilsætning af sorbinsyre skyldtes både en højere tilvækst og en bedre foderudnyttelse i hele afprøvningsperioden i forhold til kontrolholdet. Grisene, der fik tilsat 2,0 pct. sorbinsyre i fravænningsfoderet (4-6 uger), havde således også i perioden seks til ti uger, hvor de fik smågrisekontrolfoder uden sorbinsyre, en bedre tilvækst og foderudnyttelse i forhold til kontrolholdet.

Deltagere

Tommy Nielsen

REFERENCER

Roth, F.X. 1999. Organiske syrer som alternativ til antibiotiske vækstfremmere til smågrise. Hvorledes og hvorfor virker de? Landsudvalget for Svin. Fodringsseminar tirsdag den 11. maj 1999 i Herning.

Den rullende afprøvning, Meddelelse 396, 1998. Firmaprodukter til smågrise - Maxus G, Probicid, bio*pro, calciumformiat og Bolifor FA 2000.

APPENDIKS

Appendiks 1

Fravænningsfoder (fire-seks uger), råvaresammensætning i pct.

Smågriseblandinger (seks-ti uger), råvaresammensætning i pct.

Appendiks 2

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

- én produktion i løbet af afprøvningen

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

- to produktioner i løbet af afprøvningen

Appendiks 3

PRODUKTBESKRIVELSE

ANGIVET PÅ BAGGRUND AF OPLYSNINGER FRA LEVERANDØREN

Arkiv nr. 452 / Afp. nr. 568