Firmaprodukter til smågrise – AciForm, Liprot SG 9 og Profeed

Der er afprøvet tre firmaprodukter til smågrise i alderen 4-10 uger. Firmaprodukterne blev sammenlignet med en kontrolblanding. I gruppe 4 indgik Liprot SG 9 med en koncentration således, at der ikke skulle tilsættes syntetisk lysin til foderblandingerne. Ingen af foderblandingerne i afprøvningen var tilsat antibiotiske vækstfremmere. Afprøvningen blev gennemført i én besætning og der blev indsat 168 grise pr. gruppe fordelt på 22 hold (gentagelser).

Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Dødeligheden blandt grisene i afprøvningen var i gennemsnit 1,5 pct., og 2,4 pct. blev i gennemsnit udtaget på grund af sygdom. I gennemsnit var behandlingsfrekvensen for diarré og luftvejslidelser henholdsvis 26 og 47 pct. Der kunne ikke påvises en forskel i dødelighed og antallet af diarrébehandlinger eller behandlinger mod luftvejslidelser mellem grupperne.

Produktionsværdien pr. gris (4-10 uger) for de enkelte foderblandinger blev beregnet udfra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. analyseret FEs for alle foderblandinger.

Samlet viste afprøvningen, at tilsætning af 1,2 pct. AciForm i fravænningsfoder og 1,0 pct. AciForm i smågrisefoder gav en statistisk sikker højere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen. Der var en tendens til, at 0,6 pct. AciForm i fravænningsfoderet og 0,5 pct. AciForm i smågrisefoderet gav en højere produktionsværdi. Tilsætning af  Liprot SG 9 til foderet som erstatning for syntetisk lysin gav et resultat på niveau med kontrolholdet. Afprøvningen viste desuden, at der ikke var sikker forskel mellem kontrolholdet og foderet iblandet Profeed.

BAGGRUND

Der markedsføres til stadighed nye produkter, hvor det er ønskeligt at få produktionsværdien belyst under danske forhold. Det er nødvendigt at kende produkternes effekt på produktionsre­sultaterne for at kunne vurdere det økonomiske udbytte.

Formålet med at gennemføre test af produkter til smågrise er at fremskaffe dokumentation for produkternes produktionsværdi. Effekten måles primært på produktionsresultaterne; daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse. Sekundært måles effekten på antallet af sygdomsbe­handlinger.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført på ”Forsøgsstation Kronjyden”, hvortil der blev indkøbt 7 kg’s  konventionelle smågrise. Der indgik fem grupper i afprøvningen (jf. tabel 1), og der blev indsat i alt 168 grise pr. gruppe fordelt på 22 hold (gentagelser). Efter fravænning blev grisene fordelt tilfældigt i de fem grupper, så grupperne var ens med hensyn til vægt. Indenfor hvert hold var kønsfordelingen ens.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Forsøgsstationen var opdelt i fem staldafsnit af varierende størrelse. Indenfor de enkelte staldafsnit var stierne ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Stierne var indrettet som toklima-stier med fast gulv og rensegang og målte: 1,2 x 2,8 m. I stierne blev anvendt halm og træspåner som strøelse. Der blev indsat 6 til 8 grise pr. sti således, at antallet af grise pr. sti indenfor et hold var ens. Der var én foderautomat med to ”ædehuller” og én drikkekop i hver sti. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning (4-6 ugers alderen) fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden 6-10 uger fik grisene smågrisefoder. I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbe­handlinger og dødelighed registreret. Da der blev anvendt indkøbte grise i denne afprøvning, var det ikke muligt at tildele grisene i gruppe 5 Profeed i foderet i farestalden, hvilket anbefales af firmaet.

Foderblandingerne var optimeret, så normerne for næringsstoffer blev overholdt (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, 1998). Indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin var beregnet til at være 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Både fravænningsfoderet og smågrisefoderet blev produceret ad én gang. Samtlige foderblandinger blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Malling. Foderet blev produceret som pelleteret foder og blev varmebehandlet ved minimum 81 grader celsius.

Foderets sammensætning og en nærmere beskrivelse af de tilsatte produkter fremgår af appendiks 1 og 3. Ved hver foderproduktion blev alle foderblandinger analyseret for protein, energi (EFOS) samt for indhold af aminosyrer, calcium, fosfor og zink. Foderblandinger­ne blev ligeledes screenet for indhold af antibiotika. Endvidere foretog Norsk Hydro Danmark en analyse for indholdet af formiat (salt af myresyre) i foderet til gruppe 2 og 3.

Produktionsværdien pr. gris blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyseret FEs x kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (5,80 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet på basis af dels den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels den gennemsnitlige notering de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999) for 7 kg’s grise (230 kr. pr. gris, +/- 7,20 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (360 kr. pr. gris, +/- 4,95 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnittet af de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999): fravænningsfoder: 2,08 kr. pr. FEs; smågrisefoder: 1,56 kr. pr. FEs.

Desuden er der lavet en beregning (inklusive produktets pris) på basis af de seneste 5-ugers priser (uge 20, 2000 til uge 24, 2000). Tilvækstværdien (6,22 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet på grundlag af følgende priser: 7 kg’s grise (251 kr. pr. gris, +/- 7,65 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (390 kr. pr. gris +/- 5,20 kr. pr. kg), fravænningsfoder: 2,21 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,39 kr. pr. FEs.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel og stald, hold og gruppe som forklarende variabler. Hold var nested inden for stald. Sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundær parameter. Der blev foretaget fire parvise sammenligninger (gruppe 2, 3, 4 og 5 med gruppe 1). Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for fire parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.

Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2. Analyserne af både fravænnings- og smågrisefoderet viste god overensstemmelse med det beregnede næringsstofindhold. Dog var energiindholdet i fravænningsfoderet ca. 3 FEs mindre end beregnet i alle grupper. Denne afvigelse var dog indenfor foderstoflovgivningens latitude. Endvidere blev der i gruppe 3 og 4 fundet et indhold af zink, der var lidt højere end de tilladte 250 mg/kg. Det vurderes, at disse afvigelser ikke har haft indflydelse på afprøvningens resultat.

Screeninganalysen for antibiotika i foderet påviste ikke antibiotika i nogen af foderblandingerne.

Indholdet af AciForm blev beregnet udfra det analyserede indhold af formiat (salt af myresyre) i gruppe 2 og 3. Det analyserede indhold stemte overens med det beregnede indhold af det tilsatte produkt (AciForm). Analyserne blev foretaget af Bioteknologisk Institut i Kolding for Norsk Hydro Danmark.

Sygdomsbehandlinger

Der var ikke forskel i antallet af døde grise og grise udtaget på grund af sygdom eller grise behandlet for diarré eller luftvejslidelser imellem grupperne. I gennemsnit var dødeligheden 1,5 pct., og 2,4 pct. blev udtaget af afprøvningen på grund af sygdom. I gennemsnit var behandlingsfrekvensen for diarré og luftvejslidelser henholdsvis 26 og 47 pct.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for perioden 4-6 uger og 6-10 uger samt for hele afprøvningsperioden samlet (4-10 uger). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning (6 uger) og afgang fra smågrisestalden (10 uger) var henholdsvis 7,1; 8,9 og 25,9 kg.

Udfra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet ved samme pris pr. analyseret FEs for henholdsvis fravænningsfoder og smågrisefoder. Produktionsværdien ved 5-års priser (1. september 1994 - 1. september 1999) fremgår af tabel 3.

Ved beregning af produktionsværdien ved 5-ugers priser er bruttoudsalgsprisen for produktet lagt oven i prisen for kontrolfoderet (tabel 3). De anvendte priser er oplyst af de respektive firmaer og afspejler den pris, svineproducenten skal betale inklusive foderstoffirmaets avance (se appendiks 3).

Tabel 2. Produktionsresultater

Tabel 3. Produktionsværdi

Tilsætning af 1,2 pct. AciForm i fravænningsfoderet og 1,0 pct. AciForm i smågrisefoderet gav en statistisk sikker (P=0,01) højere produktionsværdi i forhold til kontrolgruppen. Der var en tendens (P=0,06) til, at 0,6 pct. AciForm i fravænningsfoderet og 0,5 pct. AciForm i smågrisefoderet gav en højere produktionsværdi. Den bedre produktionsværdi skyldes hovedsageligt en bedre foderudnyttelse i forhold til kontrolgruppen i perioden 6-10 uger samt i hele afprøvningsperioden.

Tilsætningen af Liprot SG 9 til foderet som erstatning for syntetisk lysin gav et resultat på niveau med kontrolholdet. En mulig forklaring på den lidt lavere produktionsværdi, der ikke var statistisk sikker, kan være, at den ved optimeringen anvendte fordøjelighed af protein i Liprot SG 9 har været for høj.

Afprøvningen viste desuden, at der ikke var sikker forskel mellem kontrolholdet og foderet iblandet Profeed.

Deltagere

Landbrugstekniker Ib Dahl Jensen, Landsudvalget for Svin.

Medd. nr.: 477/ Arkivnr.: 4523.

APPENDIKS

Appendiks 1

Fravænningsblandinger (4-6 uger), råvaresammensætning i pct.

Smågriseblandinger (6-10 uger), råvaresammensætning i pct.

Appendiks 2

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

- én produktion i løbet af afprøvningen

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

- én produktion i løbet af afprøvningen

Appendiks 3

PRODUKTBESKRIVELSE ANGIVET PÅ BAGGRUND AF OPLYSNINGER FRA FIRMAERNE