Til smågrise i alderen 4-10 uger er afprøvet kombinationen af 0,7% myresyre og 0,7% mælkesyre i fravænnings- og smågrisefoder, samt benzoesyre i et indhold på 2% i fravænningsfoder og 1% i smågrisefoder. Syreprodukterne blev sammenlignet med en kontrolblanding. Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der indgik grise pr. gruppe fordelt på 20 hold (gentagelser) pr. behandling.
I afprøvningen var dødeligheden i gennemsnit 1,5 pct., og 2,5 pct. blev i gennemsnit udtaget på grund af sygdom. Behandlingsfrekvensen for diarré var signifikant lavere for grisene, der havde fået benzoesyre i forhold til de to øvrige grupper. Der var ikke forskel i diarréforekomst imellem kontrolgruppen og gruppen, der fik foder med kombinationen af mælke- og myresyre.
Produktionsværdien pr. gris (4-10 uger) for de enkelte foderblandinger blev beregnet udfra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle foderblandingerne.
Samlet viste afprøvningen, at grisene der fik foder indeholdende benzoesyre havde en signifikant højere produktionsværdi end grisene i kontrolgruppen og grisene i gruppen, hvor foderet var tilsat kombinationen af mælkesyre og myresyre. Endvidere havde gruppen fodret med kombinationen af mælke- og myresyre en signifikant højere produktionsværdi end grisene i kontrolgruppen. Benzoesyren anvendt i denne afprøvning var en fødevarekvalitet og er derfor forholdsvis dyr, og den opnåede produktivitetsstigning kunne ikke betale for produktet, dog er der i beregningen ikke indregnet omkostninger til medicin i forbindelse med diarrébehandlinger. Gruppen, hvor foderet indeholdt kombinationen af mælke- og myresyre havde en produktionsværdi på niveau med kontrolholdet, når prisen på syrerne indregnes i foderprisen.
De mikrobiologiske undersøgelser viste, at tilsætning af benzoesyre til foderet har en markant reducerende effekt på de undersøgte populationer af mikroorganismer og på den mikrobielle aktivitet i hele mave-tarm kanalen. Dette medfører en reduktion i produktionen af