Afprøvning af syreproduktet SoftAcid II til smågrise

Der markedsføres til stadighed nye produkter, hvor det er ønskeligt at få produktionsværdien belyst under danske produktionsforhold. Det er nødvendigt at kende produkternes effekt på produktionsresultaterne for at kunne vurdere det økonomiske udbytte.

SoftAcid II er en formulering af myresyre, propionsyre og speciel lignin. De organiske syrer formodes at reducere pH i mave-tarmkanalen, hvilket antages at medføre en forbedring i næringsstofabsorption, samt reduktion i væksten af skadelige bakterier. Lignin fremmer disse positive egenskaber, samtidig med at det hæmmer syrernes aggressivitet i form af korrosion og ætsning. Lignin reducerer også den stikkende syrelugt fra myresyre. Lignin er et naturligt produkt, som udvindes fra tømmer. SoftAcid II er en brunlig let flydende væske med et pH på 2 (+/- 0,5).

I denne afprøvning er tilsætning af syreproduktet SoftAcid II afprøvet. Produktet er afprøvet i tre doseringer i forhold til en kontrolblanding. Effekten blev målt på produktionsresultaterne daglig tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse som primære parametre. Som sekundære parametre måltes antallet af diarrébehandlinger og dødelighed. Endvidere blev der gennemført undersøgelser af mave-tarmkanalen, antallet af bakterier i de forskellige afsnit samt indhold af forskellige organiske syrer.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Alle stier var indrettet med fuldspaltegulv. Der var én drikkekop pr. sti. Gruppeinddeling fremgår af tabel 1.

Afprøvningsperioden var fra grisene blev fravænnet ved cirka 4-ugers alderen og til cirka 10-ugers alderen.

Der blev indsat 16 hold af cirka 25 grise i hver sti svarende til i alt cirka 400 grise pr. gruppe. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse og afslutning var henholdsvis 7,3 kg og 25,9 kg. Tabel 1 viser gruppeinddelingen i forsøget.

Tabel1. Gruppeinddeling og forsøgsdesign

Foderblandingerne i alle grupper var optimeret, således at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm i kontrolholdet for at sikre imod udsving i råvarernes indhold  af råprotein. (jf. ”FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer”, 7. udgave, 2000, Landsudvalget for Svin). Foderblandingerne blev produceret af Aarhusegnens Andel. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. SoftAcid II var et flydende produkt og blev tilsat direkte i blanderen før pelletering. Produktbeskrivelsen fremgår af appendiks 2.

Ved hver foderlevering blev der udtaget foderprøver til analyser for energiindhold (FEs), råprotein og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin samt for calcium, fosfor, zink samt pH og syrebindingskapacitet.

Alle grise havde fri adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning (4-6 uger) fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden 6-10 uger fik de smågrisefoder. I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Grise til mikrobiologiske undersøgelser

I farestalden blev kuldsøskende til fordeling på hver af de fire grupper udvalgt. Der indgik i alt otte grise pr. gruppe (behandling) i de mikrobiologiske undersøgelser. Grisene blev aflivet to uger efter fravænning umiddelbart før skift til smågrisefoder. Grise der havde diarré og grise der havde være behandlet med antibiotika indgik ikke i undersøgelserne. Grisene blev bedøvet inden transport til Danmarks JordbrugsForskning, hvor de blev aflivet. På Danmarks JordbrugsForskning blev vægt af gris, samt vægt af tomt tarmsæt (mave, tynd-, blind- og tyktarm) registreret.

I segmenterne mave, sidste del af tyndtarmen, blindtarmen og midterste del af tyktarmen blev følgende undersøgt: tørstof, indhold af organiske syrer (mælkesyre, myresyre og flygtige fede syrer - VFA (summen af eddikesyre, propionsyre, iso-smørsyre, smørsyre, iso-valerinsyre, valerinsyre, caparonsyre, heptansyre og ravsyre), samt indhold af bakterier (mælkesyrebakterier, laktobaciller, coliforme bakterier, gær og total antal anaerobe bakterier).

Produktionsværdi

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs x kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001) for 7 kg’s grise (229 kr. pr. gris, +/÷ 7,41 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (363 kr. pr. gris, +/÷ 4,97 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnittet af de seneste 5 år (1. september 1995 - 1. september 2000), fravænningsfoder: 2,19 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr. FEs. Der er ikke gennemført en beregning med et aktuelt 5-ugers prissæt, idet prisen på produktet ikke kunne oplyses af firmaet.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold, stald og gruppe. Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Data for undersøgelse af mave-tarmkanalen blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS, hvor der blev sammenlignet imellem grupper indenfor segment. Behandlingerne blev sammen­lignet indbyrdes og med kontrolholdet. De fire grupper blev sammenlignet med hinanden. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for seks parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test. Resultaterne er vist som gennemsnit for hver gruppe, korrigeret til samme vægt ved indsættelse.

Foderanalyser

Næringsstofindholdet i fravænningsblandingerne stemte godt overens med det beregnede indhold på nær for methionin. I fravænningsblandingerne var der et lavere indhold af methionin og methionin+cystin end det beregnede indhold (5 pct. over normen). Indholdet af methionin+cystin var lavest i gruppe 4, hvor indholdet var cirka 6 pct. under normen og cirka 2 pct. under indholdet i de øvrige blandinger. Resultaterne af aminosyreanalyserne er baseret på en enkeltbestemmelse. En forskel af denne størrelsesorden antages ikke at have haft indflydelse på produktionsresultaterne. Næringsstofindholdet i smågriseblandingerne stemte godt overens med det beregnede indhold.

Foderets pH værdi og syrebindingskapacitet faldt med stigende indhold af SoftAcid II. Syreproduktet havde en mere markant effekt på syrebindingskapaciteten og pH i fravænningsblandingerne i forhold til smågriseblandingen. Dette skyldes sandsynligvis, at de råvarer, der er i smågrisefoderet, har en større bufferkapacitet.

Sygdomsforhold

Der kunne ikke påvises en forskel i dødelighed eller diarrébehandlinger mellem kontrolgruppen og forsøgsgrupperne. I gennemsnit var dødeligheden 3,8 pct. og der blev i gennemsnit udtaget 1,6 pct. på grund af sygdom. Samlet for alle fire grupper var det gennemsnitlige antal behandlingsdage for diarré 1,3 dage for hele vækstperioden fra 4-10 uger. Størstedelen af diarré behandlingerne var i perioden frem til mellemvejning (4-6 ugers alderen), hvor der i gennemsnit blev behandlet i 1,2 dage. Niveauet for diarrébehandlinger var lavt i denne afprøvning.

Mave-tarmkanal og mikrobiologi

De indledende undersøgelser viste, at der ikke var forskel i vægt af mave, tynd-, blindtarm (tabel 1, appendiks 4). Tilsætning af syreproduktet SoftAcid II påvirkede heller ikke tørstofindholdet i mave-tarmkanalen. pH var signifikant lavere i tyndtarmen i kontrolgruppen og i gruppen tildelt 2,0 pct. SoftAcid II i forhold til de to grupper, der blev tildelt henholdsvis1,0 og 1,5 pct. SoftAcid II (tabel 2 appendiks 4).

Antallet af coliforme bakterier var signifikant lavere i tyndtarmen i gruppen tildelt 1,5 pct. SoftAcid II i forhold til kontrolgruppen og gruppen tildelt 1,0 pct. SoftAcid II. Der var desuden en tendens til et lavere antal coliforme bakterier i tyndtarmen i gruppen tildelt 2,0 pct. SoftAcid II i forhold til kontrolgruppen. Der var ikke forskel i antallet af coliforme bakterier imellem grupperne i mave, blind og tyktarm (figur 1). Der var ikke forskel i antallet af mælkesyrebakterier (figur 2) eller laktobaciller (figur 3) imellem grupperne i de forskellig afsnit af mave-tarmkanalen.

Antallet af gær i mave var signifikant lavere i grupperne, hvor foderet var tilsat 1,5 og 2 pct. SoftAcid II i forhold til kontrolgruppen. Desuden var antallet af gær signifikant lavere i tyndtarmen i gruppen tildelt 2,0 pct. SoftAcid II i forhold til kontrolgruppen, og der var en tendens til lavere indhold af gær i tyndtarm i forhold til kontrolgruppen og gruppen tildelt 1,5 pct. SoftAcid II (figur 4, tabel 3 appendiks 4).

Det totale antal af anaerobe bakterier var ikke forskellig i de forskellige mave-tarmafsnit imellem grupperne.

Indholdet af mælkesyre var signifikant lavere i tyndtarmen i de to grupper, der havde fået 1.0 og 1,5 pct. SoftAcid II, i forhold til kontrolgruppen og gruppen der havde fået 2,0 pct. Soft-Acid II i foderet (figur 5). Årsagen til dette er sandsynligvis en mindre mælkesyreproduktion i disse tarmafsnit, dette har dog ikke kunnet konstateres på antallet af mælkesyrebakterier og lactobaciller, der ikke afveg imellem grupperne i tyndtarmen. Der var ikke forskel i mælkesyreindhold i mave, blindtarm og tyktarm imellem grupper.

Indholdet af myresyre i maven var signifikant højere i grupperne hvor der blev tildelt 1,5 og 2,0 pct. SoftAcid II i forhold til kontrolgruppen og gruppen tildelt 1,0 pct. SoftAcid II. I tyndtarmen var indholdet af myresyre lavest i gruppen tildelt 1,5 pct. SoftAcid II, i forhold til de øvrige grupper (figur 6). Dette skyldes formentlig reduktionen i antallet af colibakterier i tyndtarmen i gruppen tildelt 1,5 pct. SoftAcid II, da colibakterier producerer myresyre.

Der var ikke forskel i indholdet af VFA imellem grupper indenfor de forskellige mave-tarmafsnit. Indholdet af propionsyre i maven (der er en del af summen af VFA) var ikke signifikant forskellig imellem grupperne, på trods af at der indgår propionsyre i begrænset mængde i SoftAcid II. I blindtarmen var der et højere indhold af propionsyre i gruppen, hvor foderet var tilsat 2,0 pct. SoftAcid II i forhold til kontrolgruppen. Der var ikke forskel i propionsyreindholdet i tyndtarmen og tyktarmen imellem grupperne. Den mængde propionsyre, der er i blind og tyktarm, er af bakteriel oprindelse, og stammer ikke fra tilsætning af SoftAcid II til foderet.

Et sundt mikrobielt økosystem i mave-tarmkanalen hos grise er kendetegnet ved et lavt indhold af coliforme bakterier, et højt antal mælkesyrebakterier og et højt indhold af mælkesyre. Ved at tilsætte SoftAcid II i en dosering på 1½ pct. blev der i tyndtarmen opnået en reduktion i antallet af coloforme bakterier, en reduktion i mængden af mælkesyre, men ingen påvirkning af antallet af mælkesyrebakterier i forhold til kontrolgruppen. Ved at tilsætte 1½ eller 2 pct. SoftAcid II blev der opnået en reduktion i antallet af gær, hvilket menes at være positivt, idet gær forbruger den mælkesyre, der er i tarmen. Generelt vides det, at effekten af at tilsætte organiske syrer til foderet ikke alene er en effekt af at sænke pH i mave-tarmkanalen. Virkningsmekanismen er, at de organiske syrers anion ved lavt pH kan trænge ind i cellen på de skadelige bakterier og hæmme væksten eller dræbe bakterien.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for alderen 4-6 uger og 6-10 uger samt for hele afprøvningsperioden (4-10 uger).

Tabel 2. Produktionsresultater

Produktionsværdien er beregnet udfra de opnåede produktionsresultater. Produktionsværdien ved 5-års priser fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsværdi ved 5 års og 5 ugers priser

Der var ikke forskel i produktionsværdi imellem grupperne. Tilsætning af SoftAcid II påvirkede ikke foderoptagelsen i intervallet 1-2 pct.

I mave-tarmkanalen bevirkede en tilsætning af SoftAcid II til foderet et stigende indhold af myresyre i maven, en reduktion i antallet af coliforme bakterier i tyndtarmen og reduktion i antallet af gær i mave og tyndtarm. Den fundne effekt er positiv for det mikrobielle økosystem i mave og tyndtarm hos grisene. Den fundne effekt kan sammenlignes med den effekt, der blev fundet i en tidligere afprøvning, hvor myresyre blev tilsat foderet (Medd 469, 2000).

Tilsætning af SoftAcid II sænker foderets pH og syrebindingskapacitet En dosering på 2 pct. af SoftAcid II påvirkede ikke foderoptagelsen. Der ikke var forskel i produktionsværdi imellem grupperne.

Deltagere: Landbrugstekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.: 659

Fravænningsfoder (4-6 uger), råvaresammensætning i pct.

Smågrisefoder (6-10 uger), råvaresammensætning i pct.

Produktbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaet

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - gennemsnit af to produktioner i løbet af afprøvningen

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer to produktioner i løbet af afprøvningen

Tabel 1. Vægt af de forskellige tarmafsnit (8 grise pr. grupper)

Tabel 3. Indhold af bakterier i de enkelte tarmafsnit (log CFU/g tarmindhold) (8 grise pr. gruppe). Værdier med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).

Tabel 4. Indhold af syrer i de forskellige mave- tarm afsnit (mmol/kg) (8 grise pr. gruppe). Værdier markeret med forskellige bogstaver er signifikant forskellige (p<0,05).