Anvendelsen af lupin prima som proteinkilde til økologiske slagtesvin

Med vedtagelsen af de fælles EU-regler for den økologiske animalske produktion begrænses mulighederne for at sammensætte optimale foderblandinger til svin. Disse begrænsninger rammer overvejende proteinforsyningen til grisene. Indtil den 24. august 2000 var det i henhold til det danske regelsæt tilladt at anvende op til 25 pct. (af  foderenheder til svin - FEs) ikke-økologisk foder, nogle frie aminosyrer samt GMO-fri sojaskrå. Da EU-reglerne trådte i kraft den 24. august 2000, blev kravene til foderet ændret således, at det indtil 2005 er tilladt at anvende 20 pct. ikke-økologisk foder (pct. af tørstof), mens tilsætning af frie aminosyrer og sojaskrå (kemisk ekstraheret) ikke længere er tilladt. Efter 2005 skal hele foderblandingen være økologisk. Der er således et akut behov for at finde alternative proteinkilder til den økologiske svineproduktion, hvis denne produktionsform forsat skal kunne praktiseres i Danmark.

I et samarbejdeprojekt imellem den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole og DLF Trifolium blev lupin sorten Prima udviklet. Sorten udmærker sig ved at kunne dyrkes under de betingelser, der er ved økologisk drift i Danmark. Sorten er blandt andet karakteriseret ved, at den kan tåle mekanisk behandling og er høstklar samtidig med hvede.

Hele projektet omfattede en undersøgelse af fordøjeligheden af lupin, en afprøvning af produktiviteten samt en undersøgelse af kød- og spisekvaliteten. Landsudvalget for Svin gennemførte en afprøvning af produktionsresultater og sundhed. Danmarks JordbrugsForskning gennemførte fordøjelighedsforsøg med lupin Prima og på Slagteriernes Forskningsinstitut blev gennemført analyser af kød-, spæk- og spisekvalitet. Herudover deltog DLF Trifolium, der leverede lupiner til fordøjelighedsforsøget og produktionsafprøvningen samt DLG, der deltog i optimering og  produktion af foderet.

Projektet blev delvist finansieret med midler fra Direktoratet for FødevareErhverv.

Formålet med undersøgelsen var at danne grundlag for bedre at kunne sammensætte et optimalt foder til økologiske slagtesvin. I denne undersøgelse blev anvendt lupin af sorten Prima i økologisk svinefoder, der blev sammenlignet med en økologisk foderblanding med ærter og raps og en ikke-økologisk slagtesvineblanding.

Fordøjelighedsforsøg

På Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Afd. for Husdyrernæring og  Fysiologi, Foulum, er gennemført fordøjelighedsforsøg. Til fordøjelighedsforsøget blev anvendt lupiner leveret af DLF Trifolium. Forsøget gennemførtes efter regressionsmetoden (metoden er udførligt beskrevet i Just et al., 1983). Lupiner blev tildelt på seks niveauer, stigende lineært, henholdsvis 5, 10, 15, 20, 25 og 30 pct. af total foder. Som grundfoder anvendtes triticale. Forsøget omfattede  tre gentagelser med seks sogrise i hver. Hver gentagelse bestod af fem dages tilvænning til foderet og syv dages kvantitativ opsamling af fæces og urin. Ved hver gentagelse blev den daglige fodermængde tilpasset svinenes levende vægt.

Resultaterne fra fordøjelighedsforsøget blev brugt som forudsætning for beregning af sammensætningen af foderblandingen tilsat lupin i produktionsforsøget.

Produktionsforsøg

I projektet blev produktionsresultater hos slagtesvin fodret med tre typer foder undersøgt. Anvendelse af lupin blev sammenlignet med en økologisk foderblanding med ærter og raps samt en ikke-økologisk slagtesvineblanding. Lupin indgik i foderet til gruppe 3 med 15 pct. af foderblandingen, mens den økologiske foderblanding med ærter og raps blev optimeret som en  traditionel, økologisk blanding med udgangspunkt i EU regelsættet fra 24. august 2000. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Gruppeinddeling og forsøgsdesign

Gruppe	1	2	3
Foder	Ikke økologisk slagtesvinefoder	Økologisk slagtesvinefoder med ærter og raps	Økologisk slagtesvinefoder med 15 pct. lupin

Produktionsafprøvningen blev gennemført på Landsudvalget for Svins forsøgsstation Grønhøj med 530 slagtesvin fordelt med 170 i gruppe 1 (17 gentagelser) og 180 i gruppe 2 og 3 (18 gentagelser). Der blev anvendt tørfoder efter ædelyst med en enkeltdyrsautomat pr. sti. I stierne var der én drikkeventil/kop pr. sti. Der måtte udgå et hold af gruppe 1 pga. registreringsfejl. Endvidere gik registreringerne for behandlinger for sygdom, og gødningskonsistens tabt i fire hold.

Gødningskonsistens

Der blev registreret gødningskonsistens dagligt. Den sværeste grad af diarré og andelen af grise med denne grad blev registreret. Der blev skelnet mellem følgende gødningskonsistenser:

• normal gødning med normal farve
• grødagtig gødning, løs gødning med normal farve
• vandig diarré, det vil sige misfarvet lys eller gul gødning
• anden type diarré, f.eks. blod, slim, afstødt af væv

Gødningskonsistensen blev opgjort som procent grise med unormal gødningskonsistens (konsistens 2, 3 og 4).

Kødkvalitet

Den sensoriske kvalitet samt kød- og spækkvaliteten blev undersøgt på ca. 30 grise fra hver gruppe på Slagteriernes Forskningsinstitut. Resultaterne fra denne rapport fremgår af en selvstændig rapport fra Slagteriernes Forskningsinstitut (Claudi-Magnussen, 2002 SF dokumenter: 1132.1).

Foderblandinger

Foderblandingerne blev optimeret således, at næringsstofindholdet så vidt muligt svarede til den aktuelle norm for slagtesvin i den pågældende vægtgruppe (Normer for næringsstoffer Landsudvalget for Svin, 2000). Slagtesvinefoderet blev produceret ad en gang på DLG’s fabrik i Haderslev. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius. Der blev analyseret for energiindhold, FEs og aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium, fosfor og indhold af fedtsyrer og jodtalsprodukt (appendiks 3). Inden foderet blev optimeret, blev der foretaget næringsstofanalyser af det parti lupin, der skulle indgå i foderblandingen. Råproteinindholdet var 0,5 og 1 pct. enheder højere i den økologiske blanding med raps og ærter og den økologiske blanding tilsat lupin sammenlignet med den ikke-økologiske blanding. Dette skyldes, at det ikke er tilladt at tilsætte syntetiske aminosyrer til økologisk foder, og derved skal råproteinindholdet øges for at kunne opfylde normerne for essentielle aminosyrer. For de to økologiske blandinger var det beregnede indhold af lysin og methionin henholdsvis 4 pct. og 5 pct. under normen for at gøre det muligt at optimere blandingerne (appendiks 4).

Opgørelse og statistisk analyse

Fodertildelingen pr. gris pr. dag, daglig tilvækst pr. gris, foderforbrug pr. kg tilvækst, kødprocent, samt produktionsværdi pr. stiplads pr. år blev opgjort for hver gruppe og hvert hold.

Det beregnede produktionsværdi/gris/år, sundhed, dødelighed og N udskillelse blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Dækningsbidrag/gris/år blev beregnet som:

DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger

Der blev foretaget tre parvise sammenligninger svarende til alle tre grupper med hinanden. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for de parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test. Dødelighed, sygdomsbehandlinger og gødningskonsistens var sekundære registreringer i afprøvningen.

Andelen af grise med afvigende gødningskonsistens og gødningskarakteren blev analyseret med en ikke parametrisk Wilcoxon test i SAS. I testen indgik gruppe og uge efter indsættelse.

De fastsatte noteringer var gennemsnittet for 5 år (1. september 1996 til 1. september 2001) for 30 kg MS-smågrise (363 kr. pr. stk. +/÷ 4,97 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,03 kr. pr. kg inklusiv efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen var fastsat til 95 pct. Foderprisen blev også fastsat som gennemsnit over 5 år og var ens i alle grupper (1,27 kr. pr. FEs). Den anvendte lupin Prima er ikke prissat, da den pt. kun forhandles i form af såsæd.   

Fordøjelighedsforsøg

Den kemiske sammensætning af det parti lupin, der indgik i fordøjelighedsforsøget, er vist i appendiks 1. Næringsstoffernes fordøjelighed og foderværdien for svin er angivet i tabel 2. Det fremgår, at fordøjeligheden af næringsstofferne i lupin var meget høje sammenlignet med sojaskrå, hvilket forekommer overraskende, da lupin har et højt træstofindhold. Det er tidligere fundet (Fernández and Batterham, 1995), at fibre fra lupin har en højere fermenterbarhed end fibre fra sojaskrå. Derfor er det sandsynligt, at en betragtelig del af den fordøjede energi i lupin stammer fra mikrobiel nedbrydning. Resultater af in vitro analyser (EFOS: Boisen and Fernández, 1997; EFN: Boisen and Fernández, 1995) er i overensstemmelse med de fundne in vivo værdier.  I undersøgelsen af fordøjelighed blev anvendt melfoder; det antages ikke at have nogen betydning, hvorvidt der er anvendt ikke-varmebehandlet melfoder eller varmebehandlet, pelleteret foder.

Tabel 2.

In vitro fordøjelighed og næringsstofindhold af lupin Prima

Tørstof, %	83 + 2
Organisk stof, %	84 + 2
Energi, %	85 + 3
Protein, fækal, %	87 + 3
Omsættelig energi, MJ/kg tørstof.	15,44 + 0,47
FEs/ kg tørstof	1,26
Råprotein (EFNi), %	88
EUTSi g/kg tørstof	293
Organisk stof (fækal EFOS), %	86

Næringsstofindhold af lupin

Analyser af næringsstofindholdet i det parti lupin, der indgik i foderblandingen, viste et lavere indhold af råprotein, lysin og methionin i forhold til de eksisterende tabelværdier for sød lupin (Info Svin, 2002). Der var rimelig god overensstemmelse i næringsstofindholdet i de to partier, der blev anvendt til fordøjeligheds- og produktionsforsøget (appendiks 1).

Foderanalyser

Generelt var der god overensstemmelse imellem det beregnede og det analyserede indhold af energi og råprotein. Råproteinindholdet var 0,5 og 1 pct. enheder højere i den økologiske blanding med raps og ærter og den økologiske blanding tilsat lupin sammenlignet med den ikke-økologiske blanding. For samtlige grupper var indholdet af analyserede aminosyrer lavere end det beregnede indhold og end normen. Det skal dog bemærkes, at analyseværdierne er baseret på en enkelt analyse. Generelt har underforsyningen af aminosyrer været på nogenlunde det samme niveau i de tre grupper, hvorfor dette ikke antages at have haft indflydelse på konklusionen.

En analyse af alkaloidindholdet i lupin Prima gennemført på Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole viste, at alkaloidindholdet var 350 mg/kg. Det maksimale anbefalede indhold af alkaloider i lupin er 300 mg/kg ved en maksimal iblanding af lupin på 15 pct. (Info Svin, Landsudvalget for Svin, 2002).

Fedtsyresammensætning i foder

Analyserne af fedtsyresammensætningen i foderblandingerne viste, at der i de økologiske foderblandinger var et højere indhold af monoumættede fedtsyrer i forhold til den ikke-økologiske foderblanding, mens indholdet af polyumættede fedtsyrer var højest i den ikke-økologiske foderblanding. Fedtsyresammensætningen fremgår af appendiks 3. Jodtallet, der er et udtryk for andelen af umættet fedt i råfedt, var for de tre foderblandinger stort set ens: 114, 113 og 110 for gruppe 1, 2 og 3. Indholdet af råfedt i de tre blandinger var henholdsvis 4,5, 6,5 og 4,9 pct. Jodtalsproduktet, der er et udtryk for andelen af umættet fedt i foderblandingen, var for den økologiske blanding med ærter og raps henholdsvis 22 og 20 enheder højere end blandingerne anvendt i gruppe 1 og 3 (Figur 1). Den danske anbefaling for jodtalsprodukt i foder er et maksimalt indhold på 62 (Stoldt HCl petroleums æter metode), for at undgå forringet spækkvalitet (jodtal over 70) i slagtekroppen. I de tre blandinger er anvendt vegetabilske fedtkilder. I den ikke´-økologiske blanding blev tilsat sojaolie, mens de to øvrige blandinger indirekte blev tilført fedt fra havre, sojabønner og rapskager.

Figur 1.	Fedtsyresammensætning i foder (%) og jodtalsprodukt enheder i foder. SFA: mættede fedtsyrer, MUFA: monoumættede fedtsyrer, PUFA Polyumættede fedtsyrer.

Sundhed og dødelighed

Der var ikke forskel imellem grupperne i antallet af behandlinger for sygdom og dødelighed. Disse egenskaber blev registreret som sekundære parametre og forsøget er ikke designet til at udtale sig om små forskelle i disse parametre. I gennemsnit var der 2,3 pct. døde grise og der blev udsat 4,2 pct. af grisene primært på grund af halebid. Andelen af udsatte grise var i denne afprøvning forholdsvist høj. Grisene blev i gennemsnit behandlet 0,8 dage for sygdom, heraf var halvdelen for diarré og resten var for halebid og benlidelser.

Registreringerne af gødningskonsistens viste, at der i 80 pct. af stierne kun forekom normal gødningskonsistens (karakter 1), mens der i de resterende 20 pct. var afvigende gødningskonsistens (karakter 2: grødagtig gødning og 3: vandig diarré, ingen grise havde fået karakteren 4.). Som gennemsnit over de 13 uger var der i gruppe 1, 2 og 3 henholdsvis 27, 24 og 9 pct. af stierne med afvigende konsistens. I de første seks uger efter indsættelse i var der signifikant færre stier i gruppe 3 med afvigende gødningskonsistens i forhold til gruppe 1 og 2. Der var ikke forskel i gødningskonsistens imellem stierne i gruppe 1 og 2 (figur 2). I den resterende del af perioden fra uge 6 til 13 var der ikke forskel i gødningskonsistens imellem de tre grupper. Årsagen til, at grisene fodret med den økologiske blanding med lupin har en mindre andel af afvigende gødningskonsistens kan ikke umiddelbart forklares, da der er store forskelle i blandingernes sammensætning. Men et af forholdene, der kan have betydning, er, at lupiner i forhold til ærter og sojaskrå har en høj andel af fermenterbare fibre, der kan opsuge en del væske i tarmen.

Figur 2.	Gødningskonsistens hos slagtesvin i perioden efter indsættelse i slagtesvinestald (konsistens er beskrevet ud fra følgende 1: normal, 2: grødagtig, 3: vandig, 4: anden type).

Produktionsresultater

I hver gruppe blev indsat 18 hold (gentagelser) af 10 grise. Et enkelt hold måtte kasseres pga. registreringsfejl. Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

Produktionsværdien er et udtryk for, hvor effektivt grisene har udnyttet den pågældende foderblanding. I beregningen af produktionsværdien indgår ens priser for de tre foderblandinger vel vidende, at økologisk foder er langt dyrere end ikke-økologisk foder. Grisene fodret med det økologiske foder med ærter og raps, havde en signifikant lavere produktionsværdi i forhold til de ikke-økologisk fodrede grise. Der var ikke forskel i produktionsværdien imellem de ikke-økologisk fodrede grise og grisene, der fik lupin i det økologiske foder, eller mellem de to grupper fodret med økologisk foder (tabel 4). Forskellene i produktionsværdien skyldtes primært, at grisene fodret med den økologiske foderblanding med ærter og raps, havde en lavere foderoptagelse og en lavere daglig tilvækst end grisene i de to øvrige grupper.

Tabel 3.

Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3
Blanding	Ikke-økologisk	Økologisk m. raps og ærter	Økologisk m. lupin
Antal hold	17	18	18
Antal grise indsat	170	180	180
Indsættelse til mellemvejning (27,8-56,6 kg)
Daglig tilvækst g/dag	746	722	736
Foderoptagelse FEs/dag	1,84	1,67	1,76
Foderforbrug  FEs/kg	2,46	2,33	2,40
Mellemvejning til slagtning (56,6-97,6 kg)
Daglig tilvækst g/dag	1006	923	979
Foderoptagelse FEs/dag	2,97	2,78	2,91
Foderforbrug  FEs/kg	2,96	3,02	2,98
Indsættelse til slagtning (27,8-97,6 kg)
Daglig tilvækst g/dag	872	817	850
Foderoptagelse FEs/dag	2,40	2,25	2,32
Foderforbrug  FEs/kg	2,76	2,75	2,74
Kødprocent	60,3	59,6	59,8

Indholdet af alkaloider i lupin Prima var som nævnt 350 mg og overskred det anbefalede maksimale indhold på 300 mg. Et for højt indhold af alkaloider i foder kan medføre nedsat foderoptagelse og evt. ædeværgring. Det forholdsvist høje indhold af alkaloider er også en af grundene til, at det ikke anbefales at anvende lupin til søer og smågrise under 30 kg. Til slagtesvin anbefales det, at der maksimalt iblandes 15 pct. lupin. Det høje indhold af alkaloider i den anvendte lupin har i denne afprøvning ikke haft negativ indflydelse på foderoptagelse og daglig tilvækst.

Tabel 4.

Produktionsværdi og produktionsindeks beregnet på baggrund af ens foderpriser og ens omkostninger (5 års gns.)

Gruppe	1	2	3
Blanding	Ikke-økologisk	Økologisk m. ærter og raps	Økologisk m. lupin
Kr/gris	608a	555b	584ab
Indeks	100	91	96
Ved sammenligning af produktionsværdien imellem grupperne skal der som minimum være en forskel imellem grupperne på 47,1 kr. svarende til 8 indeks point, for at der er tale om en signifikant forskel (p<0,05)

Hvis der i beregningen af produktionsværdi blev inddraget de faktiske priser for produktionen af en økologisk gris, ville fortjenesten for de grise fodret med ikke-økologisk foder ligge væsentligt højere end for de økologiske på trods af en højere afregning. Dette skyldes, at den reelle pris for det økologiske foder er væsentlig over den ikke-økologiske foderblanding, og der er endvidere  noget større omkostninger til bygninger og arbejdskraft i den økologiske svineproduktion.

Udledning af kvælstof

Den samlede kvælstofudskillelse (N) er højest hos de økologiske grise i forhold til grise fodret med ikke-økologisk slagtesvinefoder (tabel 5). Et højt indhold af kvælstof i gødningen er ensbetydende med større risiko for udvaskning af kvælstof til grundvandet. Det højere indhold af kvælstof i gødningen fra de økologiske grise skyldes, at der i det økologiske foder er et højere indhold af råprotein for at kunne opfylde næringsstofnormerne mht. indhold af essentielle aminosyrer. I den ikke-økologiske slagtesvineblanding er anvendt syntetiske aminosyrer for at opfylde normerne for de først begrænsende aminosyrer.

Tabel 5.

Beregnet N udskillelse

Gruppe	1	2	3
Blanding	Ikke-økologisk	Økologisk	Økologisk m. lupin
Udskilt kg N	2,85a	3,05b	3,12b
Indeks	100a	107	110

Kødkvalitet

Der var kun små forskelle i den sensoriske kvalitet og der var ikke forskel i slut pH (24 timer efter stikning), indhold af intramuskulært fedt, dryptab, konsistens (hårdhed) og kødfarve imellem grupperne. Derimod var der væsentlig forskel i jodtal i spæk imellem de tre grupper. Jodtallet var henholdsvis 84, 93 og 85 for gruppe 1, 2 og 3. Spæk fra grise fodret med den traditionelle økologiske foderblanding med raps og ærter, havde et signifikant højere jodtal end spæk fra grise fodret med de to øvrige blandinger. Jodtallet i spæk var i alle tre grupper over den anbefalede grænse på 70, dette på trods af, at kun den økologiske foderblanding med raps og ærter overskred grænseværdien for jodtalsprodukt. Endvidere var indholdet af monoumættede fedtsyrer i spæk højere i den økologiske blanding med lupin i forhold til den ikke-økologiske foderblanding. Indholdet af polyumættede fedtsyrer i den ikke-økologiske slagtesvineblanding og i den økologiske blanding med ærter og raps, var højere end i den økologiske blanding tilsat lupin.

Samlet viste afprøvningen, at den højeste produktionsværdi blev opnået ved anvendelse af den ikke-økologiske slagtesvineblanding og den økologiske blanding tilsat lupin. Der var ikke forskel imellem den økologiske foderblanding tilsat lupin og den traditionelle, økologiske foderblanding. Anvendelse af lupin kan derfor anvendes som et realistisk alternativ til de eksisterende proteinkilder. Den samlede kvælstof udskillelse (N) var højest i de økologiske grise i forhold til grise fodret med traditionelt, ikke-økologisk slagtesvinefoder.

Jodtallet i spæk var i alle tre grupper over den anbefalede grænse på 70, dette på trods af, at kun den økologiske foderblanding med ærter og raps overskred grænseværdien for jodtalsprodukt. Det er væsentligt i det fremtidige arbejde at klarlægge, hvorvidt den nuværende grænseværdi for jodtalsprodukt også er gældende, når der anvendes vegetabilsk fedt i foderblandinger, for at sikre, at der ikke forekommer grise med forringet spækkvalitet og dermed risiko for forringet holdbarhed, grimt udseende og ringe smag af dansk svinekød.

I de slagtesvineblandinger, der i dag produceres med ikke-animalsk fedt, anvendes der primært palmeolie, der meget ligner fedtsyresammensætningen i animalsk fedt. Det er primært i de økologiske foderblandinger, at der er et højt indhold af fedt fra vegetabilske olier fra raps og sojabønner, hvor der er et stort indhold af umættede fedtsyrer. Hvis brug af animalsk fedt i ikke-økologisk svinefoder forbydes på længere sigt, kan det få uheldige konsekvenser for fedtsyresammensætningen i slagtesvinefoder og dermed for kvaliteten af fedtet i slagtekroppen. Det vil specielt være et problem, hvis der i fremtiden bliver anvendt øgede mængder af raps og sojaolie.

Alt i alt kan det konkluderes, at lupin er en reelt alternativ proteinkilde til økologisk svinefoder, idet det ikke giver anledning til hverken produktionsmæssige eller kvalitetsmæssige ulemper.

-	Boisen and Fernández, 1995. Anim. Feed Sci. Techn. 51:29-43
-	Boisen and Fernández, 1997. Anim. Feed Sci. Techn. 68:277-286
-	Claudi-Magnussen, Fodring med lupin Prima Kød og spisekvalitet, Slagterierens Forskningsinstitut, 2002 (SF dokumenter 1132.1)
-	Focus på Normer for næringsstofnormer (2001), Landsudvalget for Svin
-	Info Svin (2002), Landsudvalget for Svin
-	Just, A., H.H. Jørgensen, J.A. Fernández et al., S. Bech-Andersen, N.E. Hansen 1983: Fosskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi og proteinværdi til svin. Beretning 556, Statens Husdyrbrugsforsøg.

Afprøvning nr.: 646

Analyseret næringsstofindhold af lupin Prima (produktionsforsøg)

Analyseret næringsstofindhold¹)	Lupin	% af tørstof
FEs/kg	118	138
Råprotein g/kg	28,7	33,4
EFOS værdi	90,4	-
Vand %	14,2	-
Råfedt %	6,2	7,2
Råaske %	3,5	4,1
Lysin²) g/kg	12,6	17,4
Methionin²) g/kg	1,4	1,6
Cystin²) g/kg	3,6	4,2
Treonin²) g/kg	8,8	10,3
¹) Gennemsnit af 4 analyser. ²) En analyse.

Kemisk sammensætning af lupin Prima (fordøjelighedsforsøg) - værdier angivet i % af tørstof¹)

Tørstof % ²)	89,2
Aske %²)	4,0
Råprotein%²)	32,6
St. fedt %²)	7,1
Træstof %²)	14,3
NFE²)	42,0
Brutto energi, MJ²)	19,79
Alanin g/kg (% af råprotein)	10,0 (3,1)
Arginin g/kg(% af råprotein)	29,2(9,0)
Asparagin g/kg(% af råprotein)	28,6(8,8)
Cystin g/kg(% af råprotein)	4,4(1,4 )
Glutamin g/kg (% af råprotein)	56,4(17,3)
Glycin g/kg (% af råprotein)	12,2(3,7)
Histidin g/kg (% af råprotein)	8,6(2,6)
Isoleucin g/kg (% af råprotein)	13,3(4,1)
Leucin g/kg (% af råprotein)	20,3(6,2)
Lysin g/kg (% af råprotein)	14,1(4,3)
Metionin g/kg (% af råprotein)	1,9(0,6)
Fenylalanin g/kg (% af råprotein)	11,2(3,4)
Prolin g/kg (% af råprotein)	13,1(4,0)
Serin g/kg (% af råprotein)	15,1(4,6)
Treonin g/kg (% af råprotein)	10,2(3,1)
Tyrosin g/kg (% af råprotein)	10,0(3,1)
Valin g/kg (% af råprotein)	12,4(3,8)
¹) En analyse. ²) Gennemsnit af 3 analyser.

  

Sammensætning af foderblandinger

1	2	3
Ikke-økologisk	Økologisk m. raps og ærter	Økologisk m. lupin
36,04% Byg	7,90% øko byg	15,00% øko byg
34,50% Hvede	20,01% oml. Byg	29,96% oml byg
22,30% sojaskrå	10,00% oml. Havre	14,90% øko hvede
2,00% melasse	10,00% øko hvede	15,00% øko lupin Prima
2,00% sojaolie	7,70% øko ærter	2,10% øko hvedeklid
0,34% salt	10,00% øko hvedeklid	4,30% øko sojabønner
0,81% monocalcium fosfat	12,70% øko sojabønner	4,90% ærter
0,05% methionin 99%	0,20% vitaminer	8,80% rapskage
0,07% treonin 50%	8,30% konv ærter	2,40% kartoffelprotein koncentrat
0,20% vitaminer	10,80% rapskage	0,52% salt
1,46% kridt	0,52% salt	0,20% vitaminer
0,23% lysin	1,30% kridt	1,38% kridt
	0,57% monocalciumfosfat	0,54% monocalciumfosfat

Fedtsyresammensætning i foder (%af totale fedtsyrer)

Gruppe	1. Ikke-økologisk slagtesvinefoder	2. Økologisk svinefoder m. ærter og raps	3. Økologisk svinefoder m. lupin
Råfedt	4,5	6,5	4,9
Jodtal	114	113	110
Jodtalsprodukt	50,8	73,2	53,4
Myritinsyre C 14:0	0,2	0,1	0,2
Pentadekansyre C 15:0	0,1	0	0,1
Palmitinsyre C16	16,4	12,0	13,3
Palmitolensyre C16:1	0,3	0,3	0,3
Margarinsyre C17:0	0,2	0,2	0,1
Heptadecensyre C17:1	0,1	0,1	0
Staarinsyre C18:0	3,5	2,9	2,9
Oliesyre C18:1	18,6	29,4	29,1
Linolsyre C18:2	50,1	42,9	41,1
Linolensyre C18:3	6,8	7,0	7,5
Archinsyre C20:0	0,3	0,4	0,4
Gadoleinsyre C20:1	0,5	0,8	0,7
Eicosadiensyre C20:2	0,1	0,1	0,1
Mættede fedtsyrer	21,3	16,0	17,8
Monuumættede fedtsyrer	20,4	33,4	32,9
Polyumættede fedtsyrer	57,1	50,1	48,8

  

Slagtesvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer
- En produktion i løbet af afprøvningen

Gruppe	1		2		3
Produkt	Ikke-økologisk		Økologisk		Økologisk med lupin
	Beregnet	Analyseret¹)	Beregnet	Analyseret¹)	Beregnet	Analyseret¹)
FEs pr. 100 kg²)	108	109	103	102	103	105
Råprotein, pct.²)	16,9	16,9	17,3	17,0	17,9	17,6
Lysin, g/kg	9,2	8,6	9,1	9,3	8,7	8,9
Methionin, g/kg	2,9	2,7	2,7	2,4	2,5	2,4
Meth.+cyst., g/kg	5,9	5,6	6,1	5,5	5,9	5,6
Treonin, g/kg	6,2	5,8	6,5	6,4	6,6	6,8
Calcium, g/kg	7,6	8,0	7,3	8,1	7,3	8,7
Total-fosfor, g/kg	5,5	5,3	6,3	6,6	5,8	5,9
Kobber mg/kg	29	30	32	27	30	28
¹) resultatet er baseret på en analyse ²) resultatet er beregnet som et gennemsnit af fire analyser