Indretning og funktion af leje-, aktivitets- og gødeareal samt udeareal i stier til slagtesvineproduktion

Konceptet for mærkevaregrise som Frilandsgrisenâ og den økologiske gris er, at grisene er født på friland og opvokset i et staldsystem, hvor de har fri adgang til frisk luft samt et velstrøet leje med halm eller tilsvarende. En erfaringsindsamling i otte stalde til økologiske slagtesvineproduktion [2] samt erfaring fra besøg i stalde til produktion af Frilandsgrisenâ viser imidlertid, at en del stiindretninger resulterer i uhygiejniske forhold, hvilket medfører ekstra arbejde for svineproducenten og, at grisenes behov for fx at hvile i et termoneutralt miljø ikke tilgodeses.

Formålet var at samle viden vedrørende indretning og funktion af stier til slagtesvin. Nedenstående diskussion beskriver derfor de faktorer, som generelt påvirker stifunktionen med særligt fokus på stalde med adgang til udeareal og med strøet leje. Notatet vil blive anvendt i fremtidige erfaringsindsamlinger og udvikling af stier med adgang til udeareal til smågrise og slagtesvin.

Diskussion af faktorer der påvirker stifunktionen:

Flokstørrelsen

Flokstørrelsen bestemmer det totale areal. Dette areal opdeles i et hvile-, et aktivitets-, og et gødeareal.

Hvileareal

En velfungerende stifunktion forudsætter et optimalt hvileareal. Hvis hvilearealet er velfungerende, er der stor sandsynlighed for, at de øvrige arealer (aktivitet og gøde) ligeledes fungerer. Hvis hvilearealet ikke opfylder grisenes behov for at kunne hvile i et termoneutralt miljø, så stilles der endnu større krav til de øvrige arealer. I tabel 1 er vist arealbehovet per gris til leje ved forskellige temperaturforhold. I figur 1-3 er betydningen af temperatur på grisenes lejeadfærd illustreret.

Et velfungerende hvileareal opnås bl.a. ved at tilgodese slagtesvinenes temperaturpræferencer, hvor deres komfort er højest ved stabile temperaturer på 16-18°C afhængig af vækst, strøelse med mere. De styringsmuligheder, der er for at sikre det optimale hvileareal (regulere og stabilisere temperatur), er bl.a.:

Overdækning – ved at hæve/sænke overdækningen, er det muligt at regulere temperaturen

Strøelse – ved at anvende mere/mindre strøelse er det muligt at øge grisenes mulighed for at regulere temperaturen

Tilsætning af varme i gulv – ved at tilsætte varme i gulvet er det muligt at regulere temperaturen, hvilket er aktuelt i kolde perioder. Desuden kan tilsætning af varme i gulvet sikre et tørt leje i fugtige perioder

Isolering – ved at isolere vægge, gavle og tagflader er det muligt at stabilisere temperatur

Der skal være fast gulv i hvilearealet, og hvilearealet skal være beskyttet af lukkede stiadskillelser. Samtidig er det vigtigt med gode muligheder for tilsyn. Tilsyn og placering i forhold til adgangsåbning influerer på den mest hensigtsmæssige placering af hvilearealet. Placeringen skal desuden tage hensyn til eventuel påvirkning (minimere påvirkning) fra fx ydervægge og vindretning.

Det er vigtigt, at overdækningerne er tætsluttende til tre inventarsider, således det er muligt at opretholde en ensartet temperatur under overdækningerne. Ligeledes er det vigtigt at regulere overdækningerne i takt med, at grisene bliver større. Samtidig skal fokus rettes mod halmtildelingen. Hvis det er koldt/køligt, vil grisene ligge i bugleje og med fordel i tørt halm. Hvis det er varmt, vil grisene ligge i sideleje og undgå halm. I åbne, uisolerede stalde er betydelige mængder tør strøelse altafgørende for at sikre et passende nærmiljø for de mindste grise. De store halmmængder kan dog have den negative virkning, at syge grise gemmer sig under strøelsen. Det skal bemærkes, at ifølge gældende regler for økologisk svineproduktion, skal strøelsen kunne tage ”form” af grisene [5].

Aktivitetsareal

I aktivitetsarealet skal grisene æde og drikke, passere mellem hvile- og gødeareal, rode og vedligeholde rangorden m.m. Der er således behov for areal (se desuden tabel 2) til:

• Rangorden: To gange grisens længde fratrukket en hovedlængde (se figur 4)
   
• Leg
   
• Foder: Antal ædepladser afhænger af fodringsprincip. Hvis der fodres restriktivt, skal der være en ædeplads per gris – det vil sige, at arealbehovet bliver antal grise i stien x skulderbredde (se figur 5). Hvis der fodres efter ædelyst, er anbefalingen højst 10 grise per ædeplads, hvis der er hoved-/skulderadskillelse.
   
• Vand: Vand tildeles typisk uden begrænsninger bortset fra, at anbefalingen er højst 10-15 dyr per ventil (se desuden figur 6). Det vil sige, at arealbehovene kan sammenlignes med behovene til ad lib fodring. Dog er der forskelle, idet vand til tider tildeles sammen med foder. Vandforsyningen kan placeres i tilknytning til gødearealet (se nedenfor) for at begrænse fugt i stien.
   
• Passager: Anbefalingen er, at den mindste bredde er 2,20 m. Dette svarer til, at en gris står på tværs, og en anden samtidig kan passere forbi.
   
• Andet materiale/beskæftigelse: Arealkravet hertil afhænger bl.a. af tildelingsformen/typen. Hvis det er halm/hø/lignende, som tildeles i hække, kan situationen sammenlignes med foderautomater. Hvis det er materiale, der hænger i stien, så kan der som udgangspunkt tegnes en cirkel med radius som grisens længde omkring materialet. Udover tildelingsformen/typen af materiale afhænger arealbehovet af, hvor mange dyr der samtidigt forventes at søge adgang. Det er sammenhængende med fodringsprincippet. Hvis der praktiseres restriktiv fodring, vil alle dyr æde samtidigt, og der vil således ikke på samme tid være dyr ved foderautomat og ved andet materiale. Hvis grisenes fodres efter ædelyst, er der behov for færre ædepladser, men samtidig kan der være dyr ved både foderautomat og andet materiale samtidigt.

Gødeareal

For at opnå en velfungerende sti er det vigtigt, at gødearealet fungerer. Det er karakteristisk for smågrise/slagtesvin, at de er renlige dyr, som ikke gøder i lejet. Motivationen for at gøde/urinere er dels ’nød’ og dels ’kommunikation’. Det totale arealbehov til gødeadfærd kan således indskrænkes/minimeres, hvis ’nød-adfærden’ styres til at foregå i samme område som kommunikationsadfærden. For kommunikations-, gøde-/urineringsadfærd er det vigtigt, at grisene kan se grise i andre stier. Det vil sige, at de kan se grise – går hen til dem – men kan ikke passere grænsen (inventaret) og afmærker så deres territorium. Det kan desuden være motiverende, at der er fremmed gødning og lugte. For afsætning af gødning (udover territorialmarkering) skal grisen føle sig beskyttet. Grise afsætter urin (udover territorialmarkering), hvor der er fugtigt og i områder, som er højst 5-10 m fra lejet. Desuden urinerer grisene ofte i forbindelse med vandoptagelse.

For at en gris ikke generes af stifæller ved afsætning af gødning og urin, skal gødeområdets dybde være mindst 1,5 gange grisens længde. Herved kan en gris passere uden gene for grise i gødeområdet. Desuden vil et gødeområde men en dybde på 1,5 gange grisens længde sikre, at når grisen står i gødeområdet, falder urin og gødning også i gødeområdet, og der bliver derfor kun fugtigt i gødeområdet og ikke på et eventuelt fast gulv udenfor gødeområdet.

Opsyn med og håndtering af grise

Udover ovenstående forhold med hensyn til indretningen af stien i hvile-, aktivitets- og gødeareal skal det være muligt at gennemføre opsyn i både hvile- og aktivitetsperioder uden at gå ind i stien – det vil sige uden at forstyrre grisene.

Dette kan sikres:

• Hvis det er muligt automatisk at hæve/åbne og sænke overdækninger
• Hvis der ikke er blinde hjørner
• Hvis opsyn med både inde- og udeareal kan gennemføres fra en central gang

Det skal være muligt at veje dyrene. Det kan enten foregå inde i stierne eller ude på gangen. Hvis det foregår i stien, kan det fx være i passagen mellem inde- og udeareal. Det er nemmest, hvis der er en naturlig ’tragt’/adskillelse, som dyrene ledes igennem.

Håndtering af grise ind i sti og ud af sti samt håndtering af halm med mere bør også indgå i overvejelserne ved indretning af stalde til økologisk slagtesvineproduktion. Fx er det en fordel, hvis der er:

• Samme gulvkonstruktion i overgang mellem gang og sti
• Passage – central gang med adgang fra/til alle stier
• Døde grise i udearealet, at de enten nemt kan tages ud af udearealet eller nemt flyttes til indearealet og tages ind på central gang

Udeareal

Alle stalde til økologisk produktion skal være med et udeareal [5]. Hvis der er tale om en begrænset adgang mellem inde- og udeareal, skal adgangen placeres, så luften bremses mest muligt. Det vil sige, at åbningen ikke skal placeres op ad en stiadskillelse men midt for på stien. Desuden skal åbningen afdækkes, så grisene kan ligge trækfrit og, så de har uhindret adgang mellem inde- og udeareal. Desuden er det vigtigt, at afdækningen er holdbar overfor grisenes påvirkninger. Saloondøre, 8 mm kæder, dobbelt flapper med 1 meters afstand eller 6 mm kæder medfører betydeligt lavere lufthastigheder sammenlignet med afdækning med parallelle plader eller ingen afdækning [4].

I en velfungerende sti vil 80-90% af gødningen falde i udearealet [3]. Hvis udearealet ikke samtidig renholdes, vil grisene have fugt på klovene, hvorved de trækker fugt med ind i indearealet. Samtidig øges ammoniakfordampningen fra de tilsvinede områder. Renholdelse af udeareal kan fx ske automatisk, hvor det er vigtigt af sundhedsmæssige hensyn at undgå gødningsoverførsel fra et udeareal til et andet. Det anbefales, at der etableres et dræn for ajle/væske i udearealer.

Grisenes mulighed for termoregulering

Hvis staldtemperaturen er under grisenes nedre kritiske temperatur, nedsættes tilvæksten, fordi en del af den optagne energi bruges til at opretholde legemstemperaturen med i stedet for vækst. Problemet erkendes på grisenes lejeadfærd (figur 1) og i en ringere foderudnyttelse og tilvækst. Problemet løses ved at hæve staldtemperaturen eller ved at indrette lune områder – fx med ekstra strøelse og overdækning.

Hvis staldtemperaturen overstiger grisenes øvre kritiske temperatur (figur 3), nedsætter grisene deres foderoptagelse, fordi de ikke kan slippe af medoverskudsvarmen. Den nedsatte foderoptagelse medfører en reduceret vækst. Problemet erkendes ofte ved svineri og nedsat foderoptagelse. Problemet løses ved at køle dyrene med øget lufthastighed i opholdszonen, ved at køle staldluften/overbruse grisene med vand eller ved at reducere mængden af strøelse.

En velfungerende stifunktion forudsætter et optimalt hvileareal. Hvis hvilearealet er velfungerende, er der stor sandsynlighed for, at de øvrige arealer (aktivitets- og gødeareal) ligeledes fungerer efter hensigten. Hvis hvilearealet ikke er helt optimalt, stilles der endnu større krav til de øvrige arealer.

Idet grisene fra indsættelse ved ca. 30 kg og til afgang ved ca. 100 kg vokser med en faktor 2,5, betyder dette, at pladsforholdene i hvert af aktivitetsområderne ændres gennem perioden, hvor grisene er i stien.