19. august 2011

Notat Nr. 1125

Produktionsøkonomi svin 2011

Driftsresultatet for svineproducenterne blev i 2010 positivt, hvilket er en forbedring i forhold til året før. Dette fremgår af Produktionsøkonomi Svin, som lige er udkommet, hvori svineproducenternes økonomiske resultater analyseres.

Fra Produktionsøkonomi Svin kan bl.a. fremhæves følgende:

  • Svineproducenterne opnåede i 2010 et driftsresultat på i gennemsnit 76.000 kr., en forbedring i forhold til 2009 på godt 800.000 kr.
  • Stor spredning i det økonomiske resultat. Den bedste fjerdedel havde 1,0-1,4 mio. kr. mere på bundlinjen end gennemsnittet.
  • Svineprisen er ikke steget ligeså meget som foderprisen, hvilket har medført et dårligt bytteforhold, som presser svineproducenternes økonomi.
  • Der er udsigt til stigende svinepriser, samt stabile til svagt faldende foderpriser i indeværende og kommende år.
  • De seneste års lave indtjening har medført en lavere soliditet, hvilket bliver en udfordring for svineproducenterne de kommende år.

Analyserne er lavet på baggrund af de årsrapporter og produktionsgrensregnskaber, der er indberettet til Videncentret for Landbrugs Økonomidatabase.

Udover økonomiafsnittene indeholder pjecen 4 forskellige temaer. Målet med temaartiklerne er at sætte fokus på emner, der er relevante for svineproducenterne og deres rådgivere.

Temaartiklerne behandler følgende emner:

  • Resultat af Business Check 2010
  • Polterekruttering
  • Økonomi i hjemmeblandet foder til slagtesvin
  • Benchmarking i svineproduktionen

Pjecens enkelte afsnit kan læses i pdf ved at klikke på det ønskede afsnit


1.    Udsigterne for driftsresultaterne de kommende år
2.    Smågriseproducenterne
3.    Slagtesvineproducenterne
4.    Integrerede bedrifter
5.    Resultat af Business Check 2010
6.    Polterekruttering
7.    Økonomi i hjemmeblandet foder til slagtesvin
8.    Benchmarking i svineproduktionen
9.    Ti års udvikling
10.  Forklaring til resultatudtryk og nøgletal
11.  Hele pjecen 

Bestilling og priser
Pjecen kan bestilles via Videncentrets netbutik på adressen www.netbutikken.vfl.dk
Prisen er 100 kr. pr. stk. plus moms og ekspeditionsgebyr.


Institution: Videncenter for Svineproduktion

Forfatter: Brian Oster Hansen

Udgivet: 19. august 2011

Fagområde: Produktionsøkonomi