Sammendrag
På trods af tiltag til at kontrollere PRRS såsom vaccination og management-strategier (McRebel, se Appendiks) blev der påvist PRRS-virus i alle tre besætninger. Dog havde alle besætningerne et stabilt sohold (ingen cirkulation af PRRS-virus i farestalden).
Studiet inkluderede tre sobesætninger deklarerede positive for PRRS-virus type 2. Der blev udtaget PUCS fra ét faringshold, luftprøver fra tre aldersgrupper, 120 blodprøver og 90 tonsil svaber fra hver af besætningerne. Alle prøver blev analyseret for PRRS-virus med real time RT-PCR på DTU Veterinærinstituttet.
Yderligere blev der udarbejdet et spørgeskema med fokus på management-rutiner i fare- og klimastalden.
Studiet viste, at PRRS-virus var til stede i serum og/eller tonsil svaber i alle tre besætninger (besætning 1 (12-ugers grise), besætning 2 (8- og 12-ugers grise), samt besætning 3 (4-, 8- og 12-ugers grise). Samtlige luftprøver, PUCS og tonsil svaber fra de yngste pattegrise (0 uger) var alle negative. Ud fra kliniske registreringer sås der lav forekomst af kliniske symptomer hos smågrisene og ud fra spørgeskema kunne det konkluderes, at ingen af besætningerne havde fulgt McRebel, da der blandt andet var brudt på AI/AU princippet, hvor yngre dyr blev blandet sammen med ældre dyr (forskellig immunstatus). Af de forskellige diagnostiske metoder fandt studiet, at serum var en mere følsom metode til at detektere PRRS-virus end tonsil svaber, da Ct-værdier fra serum var signifikant lavere (p = 0,003).
Resultaterne viste, at det med stor sandsynlighed var en vaccinestamme, der cirkulerede rundt i studiets tre besætninger, da sekventering (ORF5) viste stor lighed med Ingelvac PRRSⓇ MLV (98,8-99,5 %).
Studiet er gennemført som et veterinært speciale i samarbejde med Københavns Universitet, DTU Veterinærinstituttet og Boheringer-Ingelheim.