Det er undersøgt, om det er rimeligt at antage, at kapacitetsomkostningerne er relativt konstante over tid, da dette vil medføre en betydelig simplificering af beregningen af fremstillingsprisen, og sammenholdt med dækningsbidraget give et godt bud på bundlinjen. Til at analysere kapacitetsomkostningernes stabilitet er der anvendt regnskaber fra 2013 til 2016 på bedrifter med produktion af 30 kg’s grise. Undersøgelsen viste, at sobesætningernes øgede produktivitet reducerede de samlede kapacitetsomkostninger pr. 30 kg’s gris over tid. I 2013 var de samlede kapacitetsomkostninger, inkl. ejers aflønning på 219 kr. pr. smågris, i 2016 var beløbet faldet til 201 kr. Der var fald i alle typer af omkostninger, undtagen arbejdsomkostningen, der næsten er konstant, fordi den stiger i samme takt som produktiviteten.
Ses der på de enkelte bedrifter, er kapacitetsomkostningerne ikke stabile. Halvdelen af bedrifterne havde ændringer i kapacitetsomkostningerne pr. smågris, der var støre end plus/minus 5 %. Kapacitetsomkostningerne bør derfor genberegnes, hver gang der sker tilpasninger af staldanlægget, dog mindst en gang årligt ved budgetlægningen. Kapacitets- og kapitalomkostningerne skal budgetteres så skarpt som muligt og det kræver grundige analyser for at få overblik og se forbedringsmulighederne. Er der styr på kapacitetsomkostningerne, der er bundet til anlægget og den budgetterede produktion, kendes de samlede kapacitetsomkostninger pr. smågris. Dermed kan der fokuseres på stykomkostningerne i den daglige drift og salgsprisen. Summen af kapacitets- og kapitalomkostningerne pr. smågris er det samme som 0-punkts DB pr. smågris. Ved at sammenholde det aktuelle DB med 0-punkts DB ved man hele tiden, hvad fremstillingsprisen er, og om der aktuelt er over- elle underskud på bundlinjen.