Trækfrit leje i smågrise-/slagtesvinestalde med inde- og udeareal

I produktioner af mærkevaregrise som fx ’Frilandsgrisen’ og økologiske slagtesvin skal grisene have adgang til både et inde- og et udeareal. De forskellige zoner med forskelligt nærmiljø øger risikoen for træk. For at sikre grisenes komfort og velfærd er det vigtigt, at grisene har adgang til et veldefineret, tørt og trækfrit leje, men i åbne stalde, hvor staldrumstemperaturen kun er få grader højere end udetemperaturen, er det en forudsætning for grisenes trivsel og velbefindende, at de har adgang til et overdækket, trækfrit og lunt område.

Målet med nærværende notat er at samle den relevante viden og angive konkrete anbefalinger mht. adgangsforhold mellem inde- og udeareal samt overdækning af lejeområder.

Samtidig vil den beskrevne viden og de nævnte anbefalinger vedr. overdækninger desuden være gældende for produktionssystemer uden adgang til udearealer. Herudover vil den beskrevne viden og de nævnte anbefalinger vedr. adgang mellem inde- og udeareal desuden være gældende for andre stalde – fx stalde til drægtige søer med adgang til udeareal (fx ’Frilandsgrisen’).

I en række produktionsformer er et af kravene til produktionsforholdene for smågrise og slagtesvin, at disse dyregrupper enten skal holdes på friland eller i stalde, hvor de hele året har fri adgang til udendørs arealer. Erfaringer med smågrise/slagtesvineproduktion på friland er begrænset men peger entydigt på problemer med højt foder- og arbejdsforbrug, lav daglig tilvækst, samt risiko for betydelig påvirkning af miljøet ved tab af næringsstoffer. Til produktion af hhv. ’Frilandsgrisen’ og økologiske slagtesvin benyttes derfor oftest stalde med adgang til et udeareal, hvor de nævnte forhold kan kontrolleres.

Ifølge Frilands’ regler (Friland, 2001) kan udearealerne være helt eller delvist overdækket, mens højst 50 pct. af udearealerne ved økologisk produktion (jf. EU-forordningen ’Council Regulation (EC) no 1804/ 1999’) kan være overdækket (Figur 1).

I stalde til ’Frilandsgrisen’ er det ikke et krav, at der skal være en mur el. lignende mellem inde- og udeareal (Figur 2).

Ved økologisk produktion i stalde ibrugtaget efter august 2000 er det praksis, at der er en mur el. lign. mellem inde- og udeareal, men hvis kravene til spalte- og fastgulvsareal samt inde- og udeareal i øvrigt er opfyldt, og dyrene er sikret et tørt og trækfrit leje, er der mulighed for fleksible løsninger, under forudsætning af, at løsningen kan godkendes af Plantedirektoratet.

I de samme produktionssystemer stilles der krav om, at dyrene har adgang til et veldefineret trækfrit, tørt og velstrøet leje. Der vil således typisk være mindst tre forskellige zoner, som grisene kan opholde sig i. Zonerne vil adskille sig mht. lufthastighed, temperatur, gulvtype, fugtigt/tørt mv.

Da bygningerne skal være naturligt ventilerede og samtidig i mange tilfælde er uisolerede, og der derudover er adgang til udendørsarealer, er temperaturen i staldrummet i vinterperioder lav. Desuden medfører adgangen til udeareal en øget risiko for, at der opstår træk i lejet.

Figur 1.	Stald med lukket langside, hvor venstre side af figuren illustrerer et udeareal uden overdækning, mens højre side af figuren illustrerer et udeareal med 50 pct. overdækning.	Figur 2.	Stald med åben langside, hvor venstre side af figuren illustrerer hvilken del af gulvarealet i stien, som opfattes som hhv. inde- og udeareal ved anvendelse af 45°-reglen, mens højre side af figuren illustrerer et udeareal med 50 pct. overdækning.

Tabel 1. Krav til staldbygninger ved produktion af ’Frilandsgrisen’ hhv. økologiske slagtesvin (mod. e. Friland, 2001; Council Regulation, 1999)
	’Frilandsgrisen’	Økologisk produktion
Indeareal
Andel spaltegulvareal	Højst 50% af ikke-strøet areal1)	Højst 50% af tilgængeligt gulvareal
Velstrøet hvileareal	Alle dyr skal kunne ligge samtidigt	Alle dyr skal kunne ligge samtidigt
Udeareal
Overdækning	Tilladt2)	Højst 50%
Forværk	Lukket del højst 60 cm højt	-
Andel spaltegulvsareal	Højst 50% af ikke-strøet areal1)	En del kan bestå af spaltegulv
Størrelse (grise>40 kg)	Mindst 20 m2	-
Rodemateriale og grovf.	-	Skal være til rådighed
Læ og skygge	-	Skal være muligt

¹)	Maksimalt 50%Af det ikke strøede areal (totalareal minus strøet hvileareal) må være med spaltegulv
²)	Skal kunne opfylde 45º regel (se figur 2)

Tabel 2. Arealkrav, der som minimum skal være opfyldt  i stalde til smågrise/slagtesvin (mod. e. Friland, 2001; Council Regulation, 1999)
’Frilandgrisen’				Økologisk produktion
Gns. vægt, kg/gris	Total- areal, 2/gris	Strøet hvileareal, m2/gris	Udeareal, m2/gris	Mindste lev.vægt, kg	Inde- areal, m2/gris	Ude- areal, m2/gris	Fast gulv inde, m2/gris
op til 25 kg	0,40	0,18	0,17
25-35 kg	0,52	0,24	0,22	30	0,6	0,4	0,3
35-45 kg	0,60	0,28	0,25
45-55 kg	0,72	0,33	0,30	50	0,8	0,6	0,4
55-65 kg	0,82	0,38	0,34
65-75 kg	0,90	0,41	0,38
75-85 kg	1,00	0,46	0,42	85	1,1	0,8	0,55
85-95 kg	1,10	0,50	0,46
95-110 kg	1,20	0,55	0,50	110	1,3	1,0	0,65

Trækfri åbning mellem inde- og udeareal

Hvis der er tale om en begrænset adgang mellem inde- og udeareal, er det nødvendigt at afdække adgangen for at begrænse træk. Forskningscenter Bygholm (Møller, upublic.) har målt lufthastigheder (Figur 3) i en forsøgsopstilling ved forskellig afdækning af adgangsåbningen mellem ’inde’- og ’ude’-areal. Åbningen var placeret i et hjørne af stien. De undersøgte afdækninger var hhv. ingen afdækning (’åbent hul’), 6 eller 8 mm kæder, saloon-døre, tophængte dobbelt-flapper, hvor afstanden mellem de to lag flapper var hhv. 0,3 m (svarende til inder- og yderside af muren) samt 1,0 m. Derudover blev lufthastighederne målt ved opsætning af plader. Disse plader var opsat ud fra stiadskillelsen, og parallelt med indersiden af muren (0,5 m inde i stien) og af hhv. 0,5 eller 1 m’s længde. De forskellige afdækninger blev undersøgt ved undertryk i stalden på 3,5 Pa og 22 Pa (Figur 3), og målingerne af lufthastighederne blev foretaget i en cirkel med en radius på 2 m fra åbningen.

Figur 3 viser den målte lufthastighed i forskellige vinkler ift. åbningen. Af figuren fremgår det, at der ved afdækning med plader parallelt med muren blev målt betydelige lufthastigheder skråt ind i stien, mens der uden afdækning blev målt høje lufthastigheder direkte ind i stien. Under den Rullende afprøvning er der ligeledes målt lufthastigheder i stier med adgang til udeareal og med afdækning af kæder. Disse målinger svarede til målingerne illustreret i Figur 3. Konklusionen var, at den største effekt - og dermed begrænsning af lufthastigheden - opnås, hvis åbningen mellem inde- og udeareal har skarpe kanter.

Erfaringer på Forskningscenter Bygholm har vist (Møller et al., 1999):

• At tophængte afdækninger blafrer meget, når vinden blæser ind i bygningen, hvorved der er risiko for træk ind i stien.
• At sidehængte afdækninger (’saloon-døre’) er væsentligt mere stabile og mindre påvirket af vindtrykket. Afdækningen er selvlukkende, men ligger der gødning i åbningen, kan lukningen hindres. Det gav dog ikke anledning til større problemer, da grisenes trafik ind og ud gennem åbningen hurtigt fjernede eventuel gødning.
• At de forskellige afdækningsmetoder ikke havde nogen indflydelse på antallet af grise, der anvendte udearealet.
• At pladernes stivhed skal tilpasses åbningernes bredde.

Figur 3.	Illustration af lufthastigheder gennem begrænset åbning mellem inde- og udeareal, hvor åbningen var afdækket med forskellige materialer. Pilene øverst i figuren illustrerer, at ’0°’ svarer til lufthastigheder målt parallelt med ydervæggen, ’45 °’ svarer til lufthastigheder målt skråt ind i stien, mens ’90°’ svarer til lufthastigheder målt direkte ind i stien. (Møller, upublic.).

Anbefaling – afdækning af åbning ml. inde- og udeareal
Hvis der er tale om en begrænset adgang mellem inde- og udeareal, skal adgangen placeres midt for stien (Figur 4). Desuden er det nødvendigt at afdække adgangen på en måde, som sikrer, at dyrene kan ligge trækfrit og, som giver dyrene uhindret adgang mellem inde- og udeareal. Derudover er det vigtigt, at afdækningen er holdbar overfor dyrenes påvirkninger. Især saloon-døre medførte lave lufthastigheder, men også for 8 mm kæder, dobbelt flapper med 1 m’s afstand samt 6 mm kæder var de målte lufthastigheder betydeligt lavere end uden afdækning eller ved afdækning med parallelle plader (Figur 3).

Figur 4.	Foto af adgang mellem inde- og udeareal, hvor åbningen er placeret midt for stien

Veldefineret trækfrit og tørt leje

  
Anbefaling -indretning af stien
Indretningen af stien skal sikre, at den opdeles i et hvile- og et gøde-/aktivitetsområde. Længde-/bredde-forholdet ved 25 grise per sti bør være 2:1, mens det ved 60 grise per sti bør være 3:2. Stiadskillelserne i leje-området skal være lukkede for at sikre grisene et trækfrit og uforstyrret hvileområde. I gøde-/ aktivitetsarealerne skal stiadskillelserne derimod være åbne. Derudover er det en fordel at placere overbrusning i gødeområdet, så dette område er fugtigt, hvilket motiverer grisene til at gøde i området. Et veldefineret gødeområde er samtidigt med til at sikre et veldefineret og velfungerende hvileområde.

Etablering og funktion af overdækning
Klimaregistreringer og vurdering af grises adfærd i en uisoleret smågrisestald med toklimasystem viste, at det var muligt at skabe et tilstrækkeligt nærmiljø under overdækningen, når stien var indrettet med en isoleret toklimahule, og klimaet kunne styres på stiniveau ved at regulere på det overdækkede areal, på mængden af strøelse samt på halmbræddernes højde og placering (Pedersen, 1999).

Anbefaling – etablering og funktion af overdækning
For at opnå den tilsigtede effekt, skal overdækningen af lejet opfylde en række krav (Møller et al., 2000):

1. I varme perioder, og når grisene bliver store, kan der under overdækningen bliver så varmt, at grisene ligger udenfor og i stedet begynder at gøde under overdækningen. Det bør derfor være muligt at regulere størrelsen af det overdækkede areal samt åbningshøjden af hensyn til grisenes klimakrav. Åbningshøjden er højden fra gulvet til den nederste kant på den nedadbukkede forkant.
     
2. I den daglige drift kan det være vanskeligt at føre tilsyn med grisene, når de ligger under overdækningen, og indfangning af grise til behandling vanskeliggøres, fordi de har mulighed for at gemme sig under overdækningen. Overdækninger er også til gene ved vask og rengøring af stier. Af funktionsmæssige hensyn bør det derfor være muligt at fjerne overdækningen hurtigt og helst uden brug af værktøj.
     
3. Hvis det overdækkede område er for stort, er der risiko for, at grisene begynder at svine under overdækningen. Er arealet for lille, vil det være de dominerende grise, der får plads under overdækningen, medens de svage grise holdes udenfor og udsættes for dårligere klimabetingelser. Derfor er der hele tiden behov for at kunne tilpasse størrelsen af det overdækkede areal og åbningshøjden efter grisenes alder og antal. Dette er især vigtigt, hvis grisene går i de samme stier fra fravænning til slagtning.
     
4. Overdækninger udformes, så de ikke generer eller hæmmer staldens ventilation.
     
5. Overdækninger skal være tætsluttende til væg og sider, fordi utætheder vil medføre en naturlig ventilation og dermed øges risikoen for træk under overdækningen. Skorstenseffekt opstår, når varm og let luft strømmer ud af en højtplaceret åbning og erstattes af kold og tung luft, der strømmer ind af en lavt placeret åbning.

Figur 5.	Illustration af sti med overdækning af lejeareal

Tabel 3. Vejledende værdier for overdækningens størrelse i uisolerede stalde (Møller et al., 2000)
Grisens vægt	Kg	10	20	40	60	80	100
Overdækket areal	m2/gris	0,08	0,13	0,21	0,27	0,32	0,38
Overdækningens højde over gulv	m		0,75			1,0

Overdækningens dybde bør højst være 1,5 m i isolerede stalde og 2 m i uisolerede stalde for at sikre luftskifte under overdækningerne. Overdækningen skal være med en nedadbukket forkant på mindst 10 cm for at opnå en overtemperatur under overdækningen. Ved belægning som beskrevet i tabel 3, vil det være muligt at opnå en overtemperatur på 5-6°C, hvis åbningshøjden er 40-60 cm, og på 2-4°C, hvis åbningshøjden er 80-100 cm. Der ønskes ikke en højere overtemperatur under overdækningen end 5-6°C, da en større temperaturforskel vil øge lufthastigheden og dermed medføre en øget risiko for træk. Ligesom det er vigtigt med en nedadbukket forkant, er det også meget vigtigt at opsætte et halm-/klimabræt for at mindske træk langs gulvet.

For at sikre, at arealet under overdækningen opfylder grisenes behov i kolde perioder, er det desuden vigtigt at undgå kuldebroer. Dvs., hvis overdækningen fx placeres mod en uisoleret ydermur, skal siderne mod ydermurene i overdækningen være isolerede. Yderligere bør overdækningen i uisolerede stalde være isoleret for at undgå kondens.

De mest betydende forhold for at sikre, at der er tørt under overdækningen, er, at  der er trækfrit, at der ikke er kondens fra overdækningen, at bagvæggen er isoleret og, at gulvet hælder væk fra bagvæggen.

Afdækning af store ventilationsåbninger

  
Anbefaling – afdækning af store ventilationsåbninger
Store ventilationsåbninger i naturligt ventilerede stalde kan betyde, at stalden yder mangelfuld beskyttelse mod vind. Anvendelse af vindbrydende beklædning er en metode til at reducere træk på grund af vind i åbne stalde (Strøm et al., 2000). For at sikre tilstrækkelig ventilation i vindstille vejr, er det nødvendigt at forøge åbningsarealerne samt sikre, at åbningsarealerne ikke er tilsmudsede. Det er en fordel for hygiejnen, hvis den indvendige side af den vindbrydende beklædning er glat og nem at rengøre. Små huller bliver lettere tilstøvede end store huller.

Figur 6.	Foto af afdækning af større ventilationsåbninger med vindbrydende net.

Funktion af udeareal

En undersøgelse på Forskningscenter Bygholm (Møller et al., 2001) viste, at grisene stimuleres til at afsætte gødningen i gødeområdet, når udearealet opdeles til et overdækket foder- og aktivitetsareal samt et gødeområde, som er overbruset og, hvor der er adgang til vand.

Sammenfatning

Ved produktion af mærkevaregrise som ’Frilandsgrisen’ og økologiske svin stilles der krav om, at grisene har adgang til både et indendørs (overdækket område) samt et udendørs (ikke overdækket område). Derudover skal dyrene have adgang til et veldefineret, tørt og trækfrit leje.

Uanset, om der er tale om en begrænset  (Figur 4) eller ubegrænset adgang (Figur 7) mellem inde- og udeareal, er der betydelig risici for, at der opstår problemer med træk, hvorved dyrevelfærden nedsættes og stiernes funktion forringes. Sidstnævnte medfører ofte et betydeligt større strøelsesforbrug end forventet.

Figur 7.	Foto af stald med ubegrænset adgang mellem inde- og udeareal

Imidlertid er der gennemført en del undersøgelser, som peger på muligheder og redskaber til at sikre et veldefineret, tørt og trækfrit leje. Nærværende notat har opsamlet de vigtigste konklusioner fra disse undersøgelser.

-	Council Regulation (EC) no. 1804, 1999. Council Regulation (EC) no. 1804/1999 of 19 July 1999 supplementing Regulation (EEC) No 2092/91 on organic production of agricultural products and indications referring thereto on agricultural products and foodstuffs to include livestock productions
-	Friland, 2001. Koncept for frilandsgris, 14 pp
-	InfoSvin, 1996. Lufthastighed. Af: Poul Pedersen. Red.: Bent Ib Hansen. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 2 pp
-	Møller, F., Andersen, L. & Jensen, L., 2001. Funktion af stier med udeareal til ungsvin og slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning, Grøn Viden - Husdyrbrug  (24), 6 pp
-	Møller, F., Mortensen, A.M.D. & Randbo, J., 2000.  Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde. Danmarks JordbrugsForskning, Grøn Viden - Husdyrbrug  (18), 6 pp
-	Møller, F., Morsing, S. & Andersen, L., 1999. Afdækning af åbninger fra stier til udearealer i slagtesvinestalde. Danmarks JordbrugsForskning, Grøn Viden - Husdyrbrug  (11), 4 pp
-	Pedersen, P., 1999. Uisolerede toklimastalde til smågrise. Landsudvalget for Svin, Meddelelse (422), 8 pp
-	Plantedirektoratet, 2000. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, 68 pp
-	Strøm, J.S., Morsing, S. & Zhang, G., 2000. Vindbrydende beklædning af vægåbninger i naturligt ventilerede stalde. Danmarks JordbrugsForskning, Grøn Viden - Husdyrbrug  (17), 6 pp