Sammendrag
I de 20 år Den rullende Afprøvning har eksisteret, er der til stadighed udviklet og afprøvet produktions- og staldsystemer med det formål at billiggøre produktionen, gøre det muligt at vælge alternative staldudformninger og forbedre dyrenes velfærd og sundhed.
Specielt i de senere år har det overordnede mål i projekterne været at forbedre sundheden og højne det etiske niveau i produktionen af svin, ved bl.a. at give svinene mere plads, forbedre staldklimaet og indføre bedre driftsrutiner.
I efterfølgende notat er de afprøvningsopgaver, der er gennemført med henblik på at udvikle og afprøve stalde og produktionssystemer, der samtidig med at opfylde krav om effektiv produktion, også skulle medføre lavere produktionsomkostninger. Desværre har det gentagne gange vist sig, at disse forhold ikke så let lader sig kombinere.
Nogle af de billige systemer er ved videreudvikling endt som traditionelle løsninger. Andre ideer har vist sig at være uanvendelige. Men også dette er det væsentligt at få dokumenteret.
Også de kommende års udvikling og afprøvning vil i stor udstrækning vedrøre produktionssystemer, hvor der fokuseres på et højt sundhedsniveau, og hvor dyrenes velfærd prioriteres højt -og produktionsomkostningerne er lave.
Nye ideer skal videreudvikles og afprøves. Stiftelsen Hofmannsgave fik ved udskrivning af en prisopgave sidste år mange nye ideer ind til udformning af slagtesvinestalde, som ved opførelse skulle opfylde ovenstående krav. Forsøgsudvalget under Landsudvalget for Svin, DS har vedtaget at afprøve en videreudvikling af vinderprojektet. Men også ideer fra andre af de indsendte projekter vil blive inddraget i afprøvningen i de kommende år.
Produktionssystemer med holddrift på besætningsniveau vil sandsynligvis kunne medføre bedre sundhed i besætningerne. Som systemerne udføres i USA er smittekæden brudt.
I samarbejde med blandt andre DPL bliver der nu gennemført en afprøvning af, hvorledes disse systemer kan tilpasses danske forhold. Formålet er, at udvikle produktionssystemer og rutiner, hvor der med et lavt medicinforbrug kan opnås et højt produktionsniveau, og hvor nystaldseffekten kan bibeholdes. Måske skal der blandt svineproducenter og lånegivere ske en holdningsændring på visse områder før sådanne produktionsprincipper kan udbredes. Men opdelingen af produktionen kan, udover det anførte, også løse nogle af de problemer den nye landbrugslov medfører.
Økologisk svineproduktion
Økologisk Svineproduktion i Danmark
1990, Rapport Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.
Økologisk svineproduktion blev undersøgt i perioden 1987-1990. Januar 1989 blev økologisk svinekød introduceret i 15 FDB-butikker i Storkøbenhavn. Senere kunne man købe økologisk svinekød i ca. 60 butikker. På trods heraf var det kun muligt at sælge 5-10 svin i alt pr. uge ved udgangen af januar 1990. Salget blev altså en fiasko.
Det økologiske svinekød var væsentligt dyrere, og undersøgelser viste at smags- og kvalitetsmæssige egenskaber ikke afveg fra traditionelt produceret svinekød.
Økologisk svinekød er 40-45 pct. dyrere at producere end traditionel produceret svinekød. Dette skyldes anvendelse af økologisk dyrket foder, dårlig produktivitet for slagtesvinene, samt kontrol på slagterierne og øgede transportomkostninger.
Forskning i økologisk jordbrug 1988-1993
1994, Jordbrugsdirektoratet.
I et projekt omfattende alle produktionsgrene indgik Den rullende Afprøvning med et delprojekt om økologisk svineproduktion. Da økologisk svineproduktion er begrænset til få producenter, lykkedes det kun at finde én producent, der opfyldte forsøgsbetingelserne.
I resultaterne er de problemer, der er forbundet med økologisk svineproduktion anskueliggjort. Specielt i slagtesvineproduktionen er produktionsøkonomien dårlig - hovedsagelig på grund af store foderomkostninger.
Udeproduktion af svin
Søer på græs i sommerhalvåret
1987, Erfaring fra Den rullende Afprøvning.
Et pilotforsøg med udendørs søer blev gennemført i sommerhalvåret 1986 i en besætning. Undersøgelsen fortsatte i 1987 med flytbare hytter, udviklet af landbrugsafdelingen på Statens Byggeforskningsinstitut.
Afprøvningen viste, at pattegrisedødeligheden var høj og stærkt afhængig af vejrforholdene. Endvidere blev de første erfaringer indhøstet med hensyn til indretning af farehytter, samt udformning af produktionssystemer til udendørs søer.
Ekstensivt sohold
1990, Erfaring fra Den rullende Afprøvning.
Såvel drægtige som diegivende søer var udendørs om sommeren. I vinterperioden var søerne opstaldet på dybstrøelse i ældre staldbygninger. Søerne farede både sommer og vinter i isolerede hytter, importeret fra England. Undersøgelsen gav lovende resultater specielt angående udendørs sohold om sommeren. Afprøvningen førte senere til udvikling og afprøvning af produktionssystemer til udendørs sohold.
Udendørs sohold (igangværende)
De produktionsmæssige parametre registreres i 10-15 af de mest professionelle udendørs sobesætninger med det formål at forbedre og udvikle disse produktionssystemer, samt indsamle erfaringer til brug i rådgivningsarbejdet.
Udendørs sohold skal følge en DRIFTSVEJLEDNING som en forudsætning for, at de miljømæssige forhold er i orden. Vejledningen skulle have været taget op til revision i december 1994, men er udsat. Det største miljømæssige problem er at opnå en tilstrækkelig udnyttelse af kvælstof.
Produktionsresultaterne har været meget svingende. Men på grund af lave omkostninger har økonomien været på samme niveau som i traditionelle produktionssystemer. Efter fravænning bør grisene være opstaldet i traditionelle stalde. I forsøgene anvendes ofte dybstrøelsesstalde med 50-150 grise pr. sti. I de nystartede besætninger har "nystaldseffekten" medført, at resultaterne har været rimelige - produktionsforholdene taget i betragtning. Men nu, hvor besætningerne har produceret 2-3 år, ses de første alvorlige sygdomsudbrud bl.a. Dysenteri. De store flokke samt dybstrøelsesstaldene gør det meget vanskeligt at behandle sygdommene, reducere deres omfang og dermed det økonomiske tab.
Smitte udefra vurderes at være stor fra bl.a. fugle, vilde dyr, rotter og mus. Parasitter er et andet problem der overvåges nøje, ligesom der er frygt for, at turister eller andre skal fodre dyrene med madrester, der indeholder sygdomsfremkaldende bakterier.
Slagtesvin i Bigballe-hjelme
Formålet er at bygge billigt og udnytte halm som byggemateriale. Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde med Forskningscenter Bygholm. Bigballehjelme etableres på dispensation, da Miljøministeriets "Bekendtgørelse om husdyrgødning og ensilage m.v." foreskriver, at stalde skal have gulve udført af "et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale".
Staldene er typisk indrettet med store flokke på 100-200 dyr pr. hjelm. Produktiviteten er dårligere end i traditionelle stalde, og især dødeligheden har til tider været meget høj. De miljømæssige problemer med staldene er endnu ikke afklaret, og staldenes fremtid er meget usikker. Der pågår stadig udviklingsarbejde på Forskningscenter Bygholm samt i en produktionsbesætning.
Udendørs produktion af slagtesvin
1992, Erfaring fra Den rullende Afprøvning.
Slagtesvin på friland blev sammenlignet med slagtesvin på stald. Der indgik tre hold pr. gruppe i en efterårsperiode og to hold pr. gruppe i en vinterperiode. Hvert hold bestod af 24-26 grise.
Slagtesvin på friland opnåede samme daglige tilvækst og kødprocent som slagtesvin på stald.
Derimod havde slagtesvinene på friland 7-10 procent større foderforbrug pr. kg tilvækst. Opstaldningsformen havde ingen indflydelse på forekomsten af luftvejslidelser, grisenes kødkvalitetsegenskaber eller spise- og spækkvalitet.
Slagtesvin på dybstrøelse med tilsætning af enzymer/bakterier
Det var formålet at vurdere funktionen af dybstrøelsesstalden med tilsætning af enzymer/bakterieprodukter. Komposteringen i dybstrøelsen formodes dermed at kunne fungere bedre. Problemerne med dybstrøelsesstaldene er, at dyrene normalt går i større flokke på 50-100 grise pr. sti. Samtidig er staldene vanskelige - om ikke umulige - at vaske og desinficere. Endvidere belastes økonomien af et stort halmforbrug.
Projekter dre direkte har været rettet mod at reducere medicinforbruget
Af projekter der i årenes løb direkte har været rettet mod at reducere forbruget af medicin kan bl.a. nævnes følgende:
- Meddelelse nr. 97, 98 og 178, Sanering af skab hos svin
- Meddelelse nr. 51, Jern-o-pect til smågrise
- Meddelelse nr. 144, Probilact H til smågrise
- Meddelelse nr. 162, Bioplus 2B til smågrise
- Meddelelse nr. 180, Faeces immunisering af drægtige søer og gylte
- Meddelelse nr. 193, Fibremin til pattegrise
- Meddelelse nr. 194, Medicinsk saneringsforsøg for ondartet lungesyge
- Meddelelse nr. 274, Produkter til nyfødte pattegrise
- Meddelelse nr. 283, Reduceret indhold af råprotein i sofoder
Udviklingsprojekter
Af udviklingsprojekter, der er gennemført med henblik på at forbedre sundheden og dyrenes velfærd, kan bl.a. nævnes følgende.
Undersøgelser over sobindsler i drægtighedsstalde
1979, Meddelelse nr. 8.
Afprøvningen satte fokus på bindsler og i et samarbejde med fabrikanter af bindsler blev der sat system i bindslernes- og nakkelåsenes størrelse. Afprøvningen og de medfølgende aktiviteter har i høj grad været medvirkende til, at vi i Danmark har kunnet holde frekvensen af bindselskader på et meget lavt niveau.
Flatdeck-stier til smågrise
1980, Meddelelse nr. 11, Ministier.
Afprøvningen af ministier til smågrise var et forsøg på at skabe et alternativ til Flatdeck-stierne. Afprøvningen viste, at der var et større arbejdsforbrug og dårlig produktivitet i ministierne, og der blev påpeget en række forhold, der skulle forbedres. Ministier til smågrise er dog ikke anvendt i nævneværdig grad i de senere år.
"Billige" slagtesvinestalde
1980, Meddelelse nr. 14.
Afprøvningen viste, at to-klima-stalde og verandastalde kunne fungere tilfredsstillende under normale danske vejrforhold forudsat, at staldenes indretning blev justeret på en række punkter.
Staldene fik ikke den store udbredelse, bl.a. pga. usikre finansieringsforhold, for stort arbejdsforbrug og en for høj byggepris i forhold til staldenes levealder.
Delvis uisolerede stalde uden mekanisk ventilation til drægtige søer sammenlignes med normal isoleret og ventileret stald
1980, Svineavl og -produktion i Danmark.
Produktionsresultaterne i de to staldtyper var stort set ens. I de tre kolde vintermåneder var middeltemperaturen 8 grader C lavere i den uisolerede drægtighedsstald end i den isolerede, og det medførte et øget foderforbrug svarende til ca. 75 kg pr. so pr. år. Det måtte erkendes, at besparelsen i bygningsinvestering på ca. 300 kr. pr. drægtighedsplads ikke var nok til at dække det øgede foderforbrug.
Afprøvning af fravænning i farestier kontra fravænningsstier
1981, Meddelelse nr. 31.
Der blev opnået samme resultat ved at fravænne grisene i farestier hhv. fravænning i ministier eller flat-deck-stier. Da en faresti er dyrere end en fravænningssti, blev det økonomiske resultat imidlertid dårligere og afprøvningens konklusion blev derfor, at man burde fravænne i fravænningsstalde, som var sektionerede for derved at give de fravænnede grise de mest optimale forhold.
Forskellige opstaldningsforhold af gylte
1982, Meddelelse nr. 34.
Afprøvningen gik ud på at undersøge produktionsresultaterne ved at opbinde gyltene 3 uger efter løbning, hhv. umiddelbart før faring. Afprøvningen viste, at produktionsresultaterne var ens, uanset om gyltene gik løse indtil faring, eller var opbundet.
Løbestalde til søer, sopolte og orner
1982, Meddelelse nr. 38.
Der blev afprøvet 4 forskellige typer løbestalde. Undersøgelsen viste bl.a., at ornestier min. bør være 6 m², og der min. bør være 2,5 m² stiareal pr. løsgående so. Siden er arealet pr. ornesti indført i dyreværnsloven og areal pr. løsgående so er stadig gældende.
Forbedrede to-klima-stalde til slagtesvin
1982, Meddelelse nr. 42.
Afprøvningen var en videreførsel af en tidligere afprøvning af to-klima-stalde til slagtesvin. Forbedringen af slagtesvinestalden lå bl.a. i en automatisk styring af den naturlige ventilation samt frostsikring ved hjælp af varmekabler, trukket gennem vandrørene.
Resultaterne blev forbedret lidt i forhold til den første undersøgelse af to-klima-stalde, men det ændrede ikke på de usikre forhold vedr. finansiering samt det forhold, at prisen var for høj i forhold til staldens holdbarhed.
Videreudvikling af verandastalde
1982, Svineavl og -produktion i Danmark.
Afprøvning af verandastalde blev udvidet med nye typer udformet med krybbe mellem to rum, hvori der blev anvendt tørfoder med forvanding. Endvidere blev der gennemført afprøvning af fodring efter ædelyst fra automater i verandastaldene.
Produktionsresultaterne af disse undersøgelser var tilfredsstillende, men verandastaldenes holdbarhed og de arbejdsmæssige forhold var ikke tilfredsstillende.
Slagtesvinestalde med fuldspaltegulv kontra slagtesvinestalde med 25 pct. henholdsvis 50 pct. spaltegulv
1985, Meddelelse nr. 91.
Produktionsresultater, sundhedsforhold samt halebidsfrekvens var stort set ens i de tre stityper. Der var imidlertid svineri på den faste del af lejet i 30-55 procent af stierne. Afprøvningen bidrog til den udbredte anvendelse af fuldspaltegulvstalde.
Halmstrøelse til slagtesvin
1986, Meddelelse nr. 106.
Der blev sammenlignet 0,75 og 150 g halm pr. gris daglig. Halmforbruget øgede grisenes foderforbrug, til gengæld var der en tendens til, at sygdomsbemærkninger, udsætterprocent og halebidsfrekvens faldt, når grisene fik halm. Frekvensen var dog lav i alle grupper.
Fællesstald til smågrise
1987, Meddelelse nr. 122.
Afprøvningen omfattede seks faste smågriseproducenter, der leverede fravænnede grise til en fælles smågrisestald. Sammenblanding i fællesstalden af de 4 uger gamle grise kunne gennemføres under opretholdelse af tilfredsstillende sundhedstilstand og produktionsresultater. For at systemet kan fungere, skal søernes sundhedsprofil være ens i de forskellige besætninger, hvilket sikredes via vaccination. I fællesstalden skal grisene have et forebyggende medicineringsprogram.
Forundersøgelse af simple drægtighedsstalde til løsgående søer
1988, Erfaring fra Den rullende Afprøvning.
Forskellige typer drægtighedsstalde til løsgående søer blev fulgt i 8 besætninger. Erfaringer medførte, at der blev opstillet generelle retningslinier vedr. indretning og drift af drægtighedsstalde til løsgående søer. Disse retningslinier er siden blevet anvendt og justeret i de efterfølgende udviklings- og afprøvningsopgaver.
Dybstrøelse i ornestier
1989, Meddelelse nr. 161.
Der blev sammenlignet ornestier med dybstrøelse og ornestier med betonspaltegulv. Begge ornesti-typer fungerede tilfredsstillende og der blev ikke konstateret forskel på ornernes holdbarhed mellem de to gulvtyper. Ved problem med skridsikkerhed i ornestier med fuldspaltegulv blev det anbefalet, at ændre disse stier til dybstrøelsesstier.
Transponderfodring til drægtige søer
1990, Meddelelse nr. 181.
Drægtighedsstalde med løsgående søer og transponderfodring blev sammenlignet med traditionelle stalde med fikserede søer i tre besætninger.
Generelt stillede løsdriftssystemet med transponderfodring større krav til driftslederen end det traditionelle system. Der blev påpeget en række forhold, der skulle ændres før et løsdriftssystem med transponderfodring kunne betragtes som færdigudviklet. Denne udvikling er siden fortsat og pågår stadig.
Slagtesvinestier med fuldspaltegulv kontra stier med fast gulv i den midterste tredjedel af stien
1991, Meddelelse nr. 197.
Der blev ikke fundet sikre forskelle i produktionsresultater samt frekvensen af klov- og benskader. Grisene i stierne med delvis fast gulv var væsentligt mere beskidte, end grise der gik på fuldspaltegulv på grund af, at grisene i ca. halvdelen af stierne benyttede det faste gulv som gødeareal.
Slagtesvin i storflokke på dybstrøelse
1991, Erfaring fra Den rullende Afprøvning.
Produktionsresultaterne var acceptable. Halmforbruget var knap 1 kg halm pr. kg tilvækst ved en belægning på 0,9 m² pr. gris. Dybstrøelsesstalde er billige at etablere - specielt ved renovering af ældre stalde - men på grund af det store halmforbrug og halmopbevaring, samt øget arbejdsforbrug, er indtjeningen dårligere end fx i en fuldspaltegulvsstald.
To-klimastier og sektionerede smågrisestalde
1992, Meddelelse nr. 224.
Der var ikke forskel i produktionsresultaterne for grise fravænnet ved 4 uger, hvorimod der var en tendens til, at grise i to-klima-stierne havde en lavere tilvækst end grise i de sektionerede stalde, når de blev fravænnet ved 3-ugers-alderen.
Moorcomfort-drægtighedsboksen, hvor soen kan vende sig
1992, Erfaring fra Den rullende Afprøvning.
Moorcomfort-drægtighedsbokse, hvor søer kan vende sig blev sammenlignet med almindelige drægtighedsbåse.
Der blev ikke fundet forskel i kuldresultater mellem søer opstaldet i Moorcomfort-bokse og drægtighedsbåse. Der var en tendens til flere søer med farefeber i gruppen, der var opstaldet i Moorcomfort-boksen. Moorcomfort-boksen kunne ikke anbefales pga. højere etableringsomkostninger, nødvendigheden af fuldspaltegulv samt dårlige arbejdsforhold ved drægtighedstest, vaccination, rengøring m.v.
Løsgående gruppefodrede drægtige søer
1992, Erfaring fra Den rullende Afprøvning.
Erfaringer fra 24 besætninger med løsgående gruppefodrede drægtige søer viste, at produktionsresultaterne er tilfredsstillende, og at det er nødvendigt at følge nogle retningslinier vedr. stiindretning og driftsledelse, for at disse systemer fungerer tilfredsstillende.
Løsgående gruppefodrede søer
1994, Meddelelse nr. 278.
Produktionssystem med løsgående gruppefodrede drægtige søer blev sammenlignet med individuel opstaldning af drægtige søer.
Afprøvningen viste ingen forskel mellem de to forsøgsgrupper med hensyn til fravænnede grise pr. årsso. Der kan således forventes stort set samme produktivitetsniveau med løsgående søer, som med individuelt opstaldede søer forudsat, at en række indretnings- og managementmæssige krav overholdes.
Gruppefodrede drægtige søer på dybstrøelse
1994, Erfaring fra Den rullende Afprøvning.
Tre fodringsprincipper til løsgående, drægtige søer på dybstrøelse blev sammenlignet i en besætning. Fodring på repos i stien blev sammenlignet med fodring på gangen hhv. fodring med fodercops på dybstrøelse.
Fodring på repos og på gangen medførte et væsentligt øget arbejdsforbrug, hvorimod fodring med cops på dybstrøelse er en brugbar løsning, som specielt kan gøre sig gældende ved renovering/ombygning, hvor der kan være brug for midlertidige stipladser.
Straw-flow-system i slagtesvineproduktion
1995, (Meddelelse under udarbejdelse).
Strawflow-stier har helt eller delvist fast gulv, hvor lejet har en hældning på 6-7 pct. mod gødearealet. Forbrug af halmstrøelse er moderat. Undersøgelsen viste, at der i dette staldsystem kan opnås gode resultater - formentlig på niveau med fuldspaltegulvsstier. Dog var der i varme perioder problemer med svineri i stierne. Stien skal imidlertid videreudvikles, så den bliver egnet til forskellige fodringsprincipper, inden den er et realistisk alternativ til fuldspaltegulvsstalden.
Utraditionel opstaldning af diegivende søer
1995, (Meddelelse under udarbejdelse).
Forskellige opstaldningsformer til diegivende søer omfattede bl.a. Multisuckling-system og et system, hvor søerne frit kunne forlade farestierne til fælles motionsområde. På trods af en længere udviklingsfase, med en del ændringer og forbedringer undervejs, lykkedes det ikke at få dødeligheden i diegivningsperioden ned på et acceptabelt niveau. Der er således i øjeblikket ikke et realistisk alternativ til den velkendte kassesti, hvor soen står opstaldet i en boks i diegivningsperioden.