Nedsatte proteinnormer til slagterisvin - proteintilskudsfoder: 50 pct. solsikkeskrå, 50 pct. sojaskrå

Sammendrag

I 14. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg er omtalt en række forsøg med nedsatte proteinnormer til slagterisvin, hvor sojaskrå anvendtes som eneste proteintilskudsfoder. I nærværende meddelelse er omtalt en række forsøg. som er udført på svineforsøgsstationen Skæruplund til belysning af samme problem, hvor halvdelen af proteintilskuddet er givet i solsikkeskrå, halvdelen i sojaskrå.

Resultaterne viste, ligesom i forsøgene hvor sojaskrå anvendtes som eneste proteintilskudsfoder, at prisen på proteinfodermidler skal være meget høj i forhold til prisen på byg, før det kan betale sig at spare råproteinet i slagterisvinenes foder. Tilvækst og foderudnyttelse var langt ringere end ved de forsøg, hvor sojaskrå blev givet som eneste proteintilskudsfoder. Selv om forsøgene ikke er gennemført på samme tid og derfor ikke er direkte sammenlignelige, må man komme til den slutning, at solsikkeskrå ikke egner sig til at udgøre 50 pct. af proteintilskudsfoderet til slagterisvin. Forsøgene er gennemført med grise, hvis arvelige anlæg for køddannelse har været særdeles gode, hvilket må tages i betragtning ved vurdering af forsøgsresultaterne.

Forsøgsplan

Figur 1. Vægtkurver

I tabel 1 er anført de forsøgsblandinger, der er anvendt ved forsøgene. Hold 1 har fået blandingen med kun 10 pct. proteinblanding som eneste foder i hele vækstperioden 20-90 kg. Holdene 2, 3 og 4 har fået stigende mængder proteinblanding i foderet. Forsøget er gentaget 12 gange med 4 hold à 4 grise i hver gentagelse. Forsøgsplanen og forsøgenes hovedresultater er vist i tabel 2.

Sundhedstilstanden

I løbet af forsøgstiden er der udsat 6 grise, svarende til en udsætterprocent på 3,1. I hold 1 blev 2 grise udsat, den ene på grund af halebid ved 54 kg, den anden på grund af utrivelighed ved 46 kg. I hold 2 blev en gris udsat på grund af ledbetændelse, da den vejede 33 kg. 3 grise i hold 3 blev udsat af følgende årsager: 1 på grund af halebid ved 80 kg, 1 døde efter slagsmål ved 24 kg og en utrivelig gris blev udsat ved 73 kg. I gennemsnit er der behandlet 1,9 gange pr. gris mod diarre, hvilket er ca. 3 gange så mange behandlinger som ved de i 14. meddelelse omtalte forsøg, hvor sojaskrå blev anvendt som eneste proteintilskudsfoder. Dette kunne tyde på, at solsikkeskrå kan have en uheldig indflydelse på grisenes fordøjelse. Noget sikkert bevis herfor er dette resultat dog ikke, fordi forsøgene ikke er gennemført på samme tid. I hvert af holdene 1, 3 og 4 fik 2 grise bemærkninger om lungelidelser ved slagtning, svarende til 3,1 pct. af de 192 grise, der er indgået i disse forsøg. I hvert af holdene 3 og 4 fik en gris bemærkning om nysesyge ved slagtning. I hold 4 fik 2 grise bemærkninger om bylder, den ene i hoved/hals, den anden i brystregionen. I hold 2 afregnedes en gris som sekunda. Taget som helhed har sundhedstilstanden ikke været så god som i de forsøg, hvor sojaskrå er anvendt som eneste proteintilskudsfoder. 

Tilvækst og foderudnyttelse

Som det fremgår af tabel 2, har stigende mængder protein i foderet medført en stigende daglig tilvækst og et faldende forbrug af f.e. pr. kg tilvækst, men niveauet har for alle hold været betydelig ringere end i de forsøg, hvor sojaskrå er anvendt som eneste proteintilskudsfoder, således som det fremgår af hosstående oversigt.

Solsikkeskrå har et lavt indhold af lysin og et højt indhold af træstof. Det er sandsynligt, at et tilskud af syntetisk lysin kunne have forbedret resultaterne noget, ligesom tilsætning af animalsk fedt til nedbringelse af træstofkoncentrationen muligvis ville være af betydning. Forbruget af de enkelte fodermidler pr. gris er vist i tabel 3. I tabel 4 er vist foderudgifterne pr. gris ved en fast pris på byg og stigende priser på proteinblanding. 

Slagtekvalitet

Stigende mængder protein i foderet har også i disse forsøg medført en stærkt forbedret kødfylde og dermed også en forbedret klassificering, således som det fremgår af tabel 5.

Økonomien

Ses der alene på foderudgifterne, skal prisen på proteinblanding være op imod det dobbelte af prisen på byg, før der er grund til at overveje, om der er økonomisk grundlag for at reducere indholdet af proteinblanding fra 22 til 16 pct. i perioden indtil grisene vejer ca. 50 kg og fra 16 til 13 pct. i vækstperioden 50-90 kg, således som det fremgår af tabel 4. 

Dækningsbidraget afhænger imidlertid ikke alene af foderudgifterne. men også af prisen på pattegrise, udnyttelse af staldkapaciteten (den daglige tilvækst) samt af prisniveau og prisdifferentiering for slagterisvin. Det fremgår af tabel 6, at prisen på proteinblanding skal være ca. 3 gange bygprisen, hvis det skal kunne betale sig med en vis reduktion af proteinblanding i foderet, når der gås ud fra noteringen fra 15.-20. april 1974. Med udgangspunkt i noteringen for 2.-7. september, hvor der var en større prisdifferentiering, skal prisen på proteinblanding være ca. 3½ gange bygprisen, hvis der skal være økonomisk grundlag for at spare lidt på foderets proteinindhold. 

Generelt har dækningsbidraget i disse forsøg været langt mindre end i forsøgene, hvor sojaskrå er anvendt som eneste proteintilskudsfoder. Eksempelvis viser en sammenligning af tabel 6 i nærværende meddelelse med tabel 6 i 14. meddelelse, at der ved en bygpris på 80 og en pris på sojaskrå på 140 kr. pr. 100 kg har været en gennemsnitlig forskel i dækningsbidrag på ca. 32 kr. pr. gris, hvis der gås ud fra holdene 3 og 4, der er de 2 hold, som har fået mest protein. Det må derfor frarådes at fodre så ensidigt med solsikkeskrå som i disse forssøg, medmindre der er tale om helt ekstraordinære prisforhold, eller der ligefrem opstår mangel på andre og bedre egnede proteintilskudsfodermidler.