21. juni 1977

Meddelelse Nr. 177

Sammenligning af svins og rotters evne til at fordøje energien i forskellige foderblandinger

Sammendrag

Sammenlignende undersøgelser omfattende 57 forskellige foderblandinger viser, at der er god overensstemmelse mellem svins og rotters evne til at fordøje foderenergien. Korrelationen mellem fordøjeligheden hos svin og rotter var 0,97. Dvs. at det på grundlag af fordøjelighedsforsøg med rotter er muligt at forklare 94 pct. af variationerne i foderblanderblandingernes fordøjelighed hos svin.

Resultatet af en regressionsanalyse viser, at foderblandingernes energiværdi til svin (indhold af FEs) kan beregnes med en rimelig sikkerhed udfra fordøjeligheden bestemt ved forsøg med rotter. Undersøgelserne fortsættes. 

Indledning

Afdelingen for forsøg med svin og heste påbegyndte i 1974 systematiske undersøgelser til belysning af forskellige fodermidlers og foderblandingers fordøjelighed og foderværdi til svin. Samtidig indledtes samarbejde med afdelingen for dyrefysiologi, biokemi og analytisk kemi med henblik på at belyse fordøjeligheden af energien og råproteinet i de forskellige fodermidler og foderblandinger hos rotter. 

Formålet med de sammenlignende forsøg er at undersøge sammenhængen mellem energiens fordøjelighed hos svin og rotter. Er der god overensstemmelse mellem fordøjeligheden hos de to dyrearter, vil det for praktiske formål være muligt at beregne skøn over foderets energiværdi til svin udfra fordøjeligheden hos rotter. Anvendelse af rotter som forsøgsdyr vil billiggøre forsøgene og dermed gøre det økonomisk muligt at udføre fordøjelighedsforsøg i større omfang end med svin. 

Forsøgenes udførelse

Såvel forsøgene med svin som forsøgene med rotter er udført efter den direkte metode, der er beskrevet i 37. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg. Der er udført 5 forsøg med forskellige svin og 5 forsøg med forskellige rotter på hver foderblanding. Energiens fordøjelighed er beregnet som gennemsnit af de 5 forsøg.

Længden af de enkelte forsøg med svin har været 12 dage, fordelt med 5 dage til en forberedelses- eller forperiode og 7 dage til forsøgs- eller opsamlingsperioden. De enkelte forsøg med rotter strakte sig over 9 dage, fordelt med 4 dage til forperioden og 5 dage til opsamlingsperioden.

Forsøgene med svin er udført i kontinuert rækkefølge inden for de sidste 3 år. Samtidig med disses udførelse blev der udtaget prøver af foderblandingerne til forsøgene med rotter. Prøverne blev opbevaret i dybfryser indtil forsøgene med rotter kunne udføres. Dvs. at forsøgene med svin og rotter er udført på forskellige tidspunkter. Forsøgene med svin er udført på statens forsøgsgård Favrholm ved Hillerød, og forsøgene med rotter er udført på afdelingen for dyrefysiologi, biokemi og analytisk kemi i København. Forskellige tidspunkter for forsøgenes udførelse og forskellige forsøgssteder vil almindeligt bevirke, at usikkerheden på resultaterne bliver større, end den ville have været, såfremt forsøgene havde været udført samtidigt på samme forsøgssted. 

Foderblandingernes sammensætning

Foderblandingernes fodermiddelsammensætning er angivet i tabel 1. Fodertørstoffets kemiske sammensætning varierede som følger: 

for råprotein fra 10 til 50 pct.

for stoldt fedt fra 2 til 19 pct.

for træstof fra 2 til 16 pct.

for NFE fra 37 til 84 pct.

De første 41 foderblandinger indeholdt alle 33 pct. af et grundfoder, der var sammensat af 60 dele byg, 32 dele sojaskrå og 8 dele kødbenmel. De resterende 67 pct. afblandingerne bestod af forskellige fodermidler eller forskellige prøver af samme fodermiddel. De alsidige foderblandinger var sammensat af flere fodermidler.

Tabel 1.

Sammenligning af svins og rotters evne til at fordøje foderenergien i forskellige foderblandinger

Energiens fordøjelighed i procent

forsøg med

 

 

Foderblandingerne indeholdt 67% af nævnte fodermiddel plus 33% grundfoder *)

svin

rotter

beregnet**)

svin

afvigelse mellem den fundne og beregnede fordøjelighed hos svin

Kokoskage, under 11% fedt

74,1

72,4

73,7

0,4

Byg, nordsjællandsk

83,2

82,0

82,8

0,4

Byg, træstofrig

79,5

78,7

79,7

-0,2

Byg, vinter

77,0

79,6

80,5

-3,5

Byg, vestjysk

80,0

79,5

80,4

-0,4

Havre

75,8

74,0

75,2

0,6

Hvede, vinter

85,7

84,5

85,2

0,5

Hvede, vår

86,2

86,2

86,8

-0,6

Majs

84,9

85,1

85,8

-0,9

Majs

84,9

85,5

86,1

-1,2

Milokorn

85,7

84,9

85,6

-0,2

Milokorn

84,4

85,9

86,5

-2,1

Rug

84,1

83,6

84,3

0,1

Hestebønner

82,6

81,9

82,7

-0,1

Sød lupin

85,6

78,7

79,7

5,9

Ærter

81,4

80,1

81,0

0,4

Byg, afskallet

89,6

87,9

88,4

1,2

Havre, afskallet

85,9

86,5

87,1

-1,2

Havrepolermel

83,2

80,5

81,4

1,8

Hvedekim

78,1

80,6

81,5

-3,4

Tabel 1. fortsat

Energiens fordøjelighed i procent

forsøg med

 

 

Foderblandingerne indeholdt 67% af nævnte fodermiddel plus 33% grundfoder *)

svin

rotter

beregnet**)

svin

afvigelse mellem den fundne og beregnede fordøjelighed hos svin

Hvedekim

82,7

81,4

82,3

0,5

Hvedeklid

70,0

69,1

70,6

-0,6

Hvedeklid

71,2

71,4

72,8

-1,6

Hvedeklid

72,8

70,6

72,0

0,8

Hvedemel

92,0

91,2

91,6

-0,4

Hvedestrømel

79,3

79,8

80,7

-1,4

Majsfodermel

92,6

90,6

91,0

1,6

Majsglutenmel

91,1

89,9

90,3

0,8

Majskim

79,2

82,2

83,0

-3,8

Majsklid

70,2

72,2

73,5

-3,3

Majsmel

85,3

83,3

84,1

1,2

Majsstivelse

92,6

91,1

91,5

1,1

Ris, afskallet

92,0

91,4

91,8

0,3

Risfodermel

91,3

91,4

91,8

-0,5

Rugklid

68,5

69,2

70,7

-2,2

Rugklid

71,4

71,8

73,1

-1,7

Rugstrømel

73,0

72,5

73,8

-0,8

Tapiokamel

84,9

83,7

84,4

0,5

Tapiokamel

85,2

85,5

86,1

-0,9

Batater

88,8

85,5

86,1

2,7

Kosetter

79,8

71,1

72,5

7,3

Alsidige foderblandinger

 

 

 

 

Forsøgsstation, svineavl

 

 

 

 

       25-40 kg

82,8

81,3

82,2

0,6

       40-90 kg

81,8

81,2

82,1

-0,3

Forsøgsbl. I, høj BV

83,5

79,7

80,6

2,9

Forsøgsbl. II, høj BV

82,8

81,4

82,3

0,6

Blanding 1, 3% træstof

90,2

86,4

87,0

3,2

Blanding 2, 4% træstof

84,3

82,4

83,2

1,1

Blanding 3, 7% træstof

76,2

73,7

74,9

1,3

Blanding 4, 10% træstof

67,4

66,9

68,5

-1,1

Blanding 5, 13% træstof

57,7

53,9

56,1

1,6

Blanding 6, 16% træstof

49,1

46,9

49,5

-0,4

Blanding 1, 13% råprotein

79,3

76,4

77,5

1,8

Blanding 2, 16% råprotein

80,5

78,3

79,3

1,2

Blanding 3, 20% råprotein

79,9

79,5

80,4

-0,5

Blanding 4, 23% råprotein

80,6

77,2

78,3

2,3

Blanding 5, 27% råprotein

81,6

78,4

79,4

2,2

Blanding 6, 29% råprotein

83,2

79,4

80,4

2,9

*)  Grundfoderet bestod af 60 pct. byg, 32 pct. sojaskrå og 8 pct. kødbenmel.

**) Beregnet efter ligningen: Y = 4,92 + 0,95X, hvor Y = fordøjeligheden hos svin og

     X = fordøjeligheden hos rotter.

Årsagen til de anvendte sammensætninger af foderblandingerne er, at sammenligningen mellem svin og rotter er baseret på de undersøgelser, der udføres med svin til belysning af foderets fordøjelighed og foderværdi. En del af disse undersøgelser er beskrevet i 94., 95., 103. og 126. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Resultater

De fundne fordøjelighedskoefficienter (FK) for henholdsvis svin og rotter er anført i de første to kolonner af tabel 1, og sammenhængen er illustreret i figur 1, (figur 1 er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50, eller hos Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, Postbox 39, 8830 Tjele, tlf. 89 99 19 00. (Red.)).

Afvigelserne mellem de to dyrearter er ikke særlig stor, og en del af afvigelserne kan skyldes forsøgsfejl. For nærmere at undersøge sammenhængen mellem de to dyrearters evne til at fordøje foderenergien udførtes en regressionsanalyse med fordøjeligheden hos svin som den afhængige variabel (Y) og fordøjeligheden hos rotter som den uafhængige variabel (X). Regressionsanalysen resulterede i følgende ligning:

Y(FK svin) = 4,92 + 0,95X(FK rotter).

r² = 0,94. Sb = 0,03.

r² = 0,94 viser, at den anførte ligning forklarer 94 pct. af variationerne i foderets fordøjelighed til svin. Standardafvigelsen omkring regressionslinien var 2,1 enheder, hvilket svarer til 2,5 pct. af den gennemsnitlige fordøjelighed hos svin. Foderblandingernes fordøjelighed til svin beregnet på grundlag af forannævnte ligning er angivet i tabel 1, tredie kolonne, og forskellen mellem den ved forsøg fundne og den beregnede fordøjelighed er angivet i fjerde kolonne. 

En række undersøgelser har vist, at fordøjeligheden af energi og råprotein falder med stigende træstofindhold i foderet, og at fordøjeligheden af råprotein stiger med stigende proteinindhold i foderet. Som anført i tabel 2 gælder dette også for de 57 undersøgte foderblandinger. 

Tabel 2. Korrelationskoefficienter

Ford.energi,

rotter

Ford. råprot.

svin

Træstof i foder

Råprot. i foder

Ford. energi, svin

0,97

0,77

-0,74

0,00

Ford. energi, rotter

 

0,74

-0,83

-0,06

Ford. råprot., svin

 

 

-0,63

0,52

Ford. råprot., rotter

 

 

-0,67

0,43

Træstof er således en betydningsfuld indikator både for energiens og råproteinets fordøjelighed hos svin og rotter. 

Konklusion

De opnåede resultater tyder på, at det for mange praktiske formål vil være muligt at beregne foderblandingers energiværdi (indhold af FEs) til svin udfra fordøjelighedsforsøg med rotter. Undersøgelserne vil derfor blive fortsat, og sammenligningen mellem svin og rotter vil blive udvidet til også at omfatte fordøjeligt råprotein.


Institution: Statens Husdyrbrugsforsøg

Forfatter: A. Just, Bjørn O. Eggum, Henry Jørgensen, Ingeborg Jacobsen

Udgivet: 21. juni 1977

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Ernæring