Sammendrag
I de fortløbende undersøgelser af fodermidlernes værdi til svin foreligger yderligere resultater fra 30 fodermidler eller foderpartier.
På grundlag af forsøgene er beregnet fordøjelighedskoefficienter for råprotein, stoldt fedt, træstof, NFE, let hydrolyserbare kulhydrater (LHK) og energi.
Endvidere er angivet indholdet af
Indledning
De første resultater af en serie undersøgelser over fodermidlernes fordøjelighed og indhold af
Formålet med undersøgelserne er at belyse fodermidlernes værdi til svin.
Materiale og metoder
Som forsøgsplan er anvendt differens- og regressionsmetoden. Differensmetoden og den praktiske gennemførelse af forsøgene er beskrevet i 37. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg.
Forsøgene med de koncentrerede proteintilskudsfodermidler (sojaskrå, kødbenmel og skummetmælkspulver) er udført efter regressionsmetoden.
|
Forsøgsplanen for byg og sojaskrå er skitseret nedenfor som eksempel på princippet i regressionsmetoden. |
|||||||
|
Gris nr. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
|
Byg, pct. |
90 |
80 |
70 |
60 |
50 |
40 |
|
|
Sojaskrå, pct. |
10 |
20 |
30 |
40 |
50 |
50 |
|
Alle grise får lige store daglige fodermængder målt i kg. Mængden af korn ( f.eks. byg) falder fra gris nr. 1 til gris nr. 6, hvorimod mængden af proteintilskudsfoder (f.eks. sojaskrå) stiger fra gris 1 til gris 6. Planen gør det således muligt at bestemme fordøjeligheden af 2 forskellige fodermidler i et forsøg.
Hvert forsøg består af mindst tre gentagelser med forskellige kuld grise i vægtintervallet fra 40-70 kg. De daglige fodermængder varierer fra gentagelse til gentagelse og kan eksempelvis være 1,4, 1,7 og 2,0 kg.
Fordøjeligheden og indholdet af
y = a + b1X1 + b2X2, hvor
y = total fordøjet mængde
a = intercept
X1 = mængde af næringsstof i korn
X2 = mængde af næringsstof i proteinfoder
b1 = fordøjelighedskoefficient for næringsstof i korn/100
b2 = fordøjelighedskoefficient for næringsstof i proteinfoder/100
Ved beregningen korrigeres for forskelle mellem perioder efter covariansprincippet.
I de tre første forsøg efter regressionsmetoden blev der udført 4 gentagelser eller i alt 24 bestemmelser, men da sikkerheden på resultaterne ikke blev forøget nævneværdigt ved at forøge antallet af bestemmelser fra 18 til 24, er der i de følgende forsøg kun udført 18 bestemmelser, eller 3 gentagelser.
Længden af de enkelte forsøg er som ved differensmetoden 12 dage, fordelt med 5 dage til forperioden og 7 dage til opsamlingsperioden.
Resultater og diskussion
De fodermidler, der har været anvendt ved forsøg efter regressionsmetoden, er i tabellen angivet med et (R) efter fodermidlets navn.
Da forsøgsfoderrnidlerne kan have en kemisk sammensætning, der er afvigende fra landsgennemsnittet jfr. Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol vedrørende beregning af handelsfoderstoffernes energetiske værdi, må der korrigeres for de anvendte foderpartiers afvigelse, før resultaterne kan anvendes i praksis.
Som vist i tabellen er der undersøgt 2 partier sojaskrå, det ene normalt toastet, det andet med fire toastningsgrader: 1) Utoastet, kun tilført den mængde varme, der var nødvendig for at afdampe ekstraktionsmidlet, 2) Svagt toastet, toastet i ca. 5 min. ved 102 ºC, 3) Normalt toastet, toastet i ca. 10 min. ved 102 ºC, 4) Kraftig toastet, toastet i ca. 25 min. ved 102 ºC. I den normalt toastede sojaskrå er der fundet den højeste fordøjelighed af råproteinet og det højeste indhold af
Forskellene i fordøjelighed, indhold af
Resultaterne for hørfrø og kødbenmel tyder på, at indholdet af
Et parti hvedestrømel og et parti rugstrømel viste sig ved den kemiske analyse at indeholde over 6 procent træstof i tørstoffet. Når tørstoffet indeholder over 6 procent træstof, anvendes betegnelsen klid. Disse to fodermidler er derfor anført i tabellen under henholdsvis hvedeklid og rugklid. Et parti foder indkøbt som havrepolermel indeholdt 6,2 pct. træstof i tørstoffet. Da træstofindholdet i havrepolermel ikke bør være så højt, er dette parti anført i tabellen under betegnelsen biprodukt af havre.
Fordøjeligheden af animalsk fedt er beregnet på resultater fra et forsøg, der havde til formål at belyse fedtkoncentrationens indflydelse på foderværdien (164. meddelelse fra Statens Husdyrbrugsforsøg). Indholdet af FEs i det animalske fedt er beregnet udfra den fundne fordøjelighedskoefficient som beskrevet i Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol vedrørende beregning af handelsfoderstoffernes energetiske værdi.
|
Kemisk indhold i pct. af tørstof |
|||||||||
|
Fodermiddel |
Tørstof pct. |
Aske |
Råprot. |
Fedt *) |
Træs. |
NFE **) |
LHK ***) |
Mcal brutto- energi/ts ****) |
|
|
Bomuldfrøskrå, ³12 og >25% træst. |
93,9 |
7,3 |
38,9 |
6,0 |
17,4 |
30,4 |
8,6 |
4,78 |
|
|
Kokoskager (<11% råfedt) |
89,1 |
6,1 |
22,3 |
8,4 |
12,0 |
51,2 |
15,0 |
4,57 |
|
|
Kokoskager (<11% råfedt) |
90,2 |
5,9 |
22,3 |
7,8 |
11,7 |
52,3 |
15,1 |
4,68 |
|
|
Sojaskrå, normalt toastet (R) |
87,4 |
6,7 |
51,0 |
3,5 |
6,3 |
32,5 |
14,5 |
4,70 |
|
|
Sojaskrå, utoastet (R) |
88,2 |
6,6 |
50,3 |
2,1 |
7,4 |
33,6 |
15,5 |
4,59 |
|
|
Sojaskrå, svagt toastet (R) |
88,3 |
6,4 |
50,9 |
2,3 |
6,2 |
34,2 |
15,8 |
4,64 |
|
|
Sojaskrå, normalt toastet (R) |
87,7 |
6,3 |
50,3 |
3,1 |
6,8 |
33,5 |
16,4 |
4,68 |
|
|
Sojaskrå, kraftigt toastet (R) |
88,7 |
6,9 |
50,4 |
2,6 |
6,5 |
33,6 |
15,5 |
4,70 |
|
|
Byg, Lami (R) |
88,4 |
2,6 |
14,3 |
3,6 |
5,0 |
74,5 |
62,3 |
4,38 |
|
|
Byg, Lami (R) |
87,5 |
2,2 |
14,2 |
3,4 |
5,0 |
75,2 |
64,1 |
4,44 |
|
|
Byg, Nordal (R) |
87,3 |
2,1 |
14,3 |
3,3 |
4,3 |
76,0 |
64,1 |
4,42 |
|
|
Byg, Tern (R) |
87,6 |
2,2 |
14,8 |
3,4 |
4,6 |
75,0 |
66,5 |
4,43 |
|
|
Byg, Zita (R) |
87,3 |
2,5 |
18,1 |
3,2 |
5,7 |
70,5 |
59,9 |
4,54 |
|
|
Havre, Selma (R) |
88,2 |
2,8 |
16,0 |
5,3 |
9,7 |
66,2 |
49,6 |
4,59 |
|
|
Hvede, Solid (R) |
85,8 |
1,7 |
14,3 |
2,6 |
2,7 |
78,7 |
70,1 |
4,41 |
|
|
Hørfrø |
91,8 |
6,8 |
23,1 |
33,7 |
7,8 |
28,6 |
9,9 |
5,92 |
|
|
Biprod.af havre, indk. som havrepolermel |
87,9 |
3,1 |
15,1 |
8,0 |
6,2 |
67,6 |
50,7 |
4,71 |
|
|
Hvedekim |
88,8 |
4,8 |
26,7 |
10,3 |
5,0 |
53,2 |
36,8 |
4,86 |
|
|
Hvedekim |
89,6 |
4,7 |
27,8 |
10,0 |
4,2 |
53,3 |
37,3 |
4,86 |
|
|
Hvedeklid |
86,6 |
4,7 |
16,7 |
5,4 |
8,4 |
64,8 |
38,0 |
4,59 |
|
|
Hvedeklid, indk. som hvedestrømel |
87,6 |
4,4 |
16,5 |
6,1 |
8,0 |
65,0 |
34,5 |
4,64 |
|
|
Hvedeklid |
87,3 |
4,3 |
15,5 |
4,9 |
8,7 |
66,6 |
40,6 |
4,50 |
|
|
Hvedestrømel |
87,1 |
3,8 |
17,7 |
5,9 |
5,3 |
67,3 |
47,3 |
4,56 |
|
|
Majsklid |
89,5 |
2,9 |
10,5 |
10,6 |
7,2 |
68,8 |
44,9 |
4,84 |
|
|
Rugklid, indk. som rugstrømel |
88,1 |
5,3 |
17,0 |
4,2 |
6,3 |
67,2 |
33,9 |
4,53 |
|
|
Rugstrømel |
86,8 |
5,0 |
16,4 |
3,9 |
5,4 |
69,3 |
38,9 |
4,55 |
|
|
Animalsk fedt (R) |
99,7 |
- |
- |
99,9 |
0 |
- |
- |
- |
|
|
Kødbenmel, askef. (<40% aske) (R) |
90,9 |
34,7 |
54,5 |
8,7 |
0 |
2,1 |
0,8 |
3,75 |
|
|
Skummetmælksp. (R) |
95,6 |
8,3 |
38,2 |
0,6 |
0 |
52,9 |
36,9 |
4,34 |
|
|
Citruskvas |
89,6 |
6,4 |
8,9 |
2,4 |
16,1 |
66,2 |
22,1 |
4,17 |
|
|
Tabel - fortsat |
Fordøjelighedkoefficienter og middelfejl a) |
|
|
||||||||
|
Fodermiddel |
Råprot. |
Fedt *) |
Træ- stof |
NFE **) |
LHK ***) |
Brutto energi |
Indh. af OE *****) |
FEs/ 100kg tørstof |
|||
|
Bomuldfrøskrå, ³12 og >25%træst. |
73 ±0,8 |
70 ±7,7 |
28 ±10,6 |
53 ±3,0 |
97 ±0,3 |
59 ±0,9 |
2,59 ±0,04 |
81
|
|||
|
Kokoskager (<11% råfedt) |
68 ±2,5 |
75 ±2,0 |
73 ±1,1 |
84 ±1,2 |
98 ±0,3 |
75 ±1,5 |
3,32 ±0,06 |
111
|
|||
|
Kokoskager (<11% råfedt) |
56 ±4,0 |
75 ±3,3 |
67 ±3,8 |
81 ±1,8 |
97 ±0,9 |
70 ±1,7 |
3,15 ±0,07 |
104
|
|||
|
Sojaskrå, normalt toastet (R) |
85 ±1,1 |
54 ±3,6 |
79 ±4,4 |
94 ±1,3 |
98 ±0,4 |
87 ±1,3 |
3,73 ±0,06 |
127 |
|||
|
Sojaskrå, utoastet (R) |
68 ±1,7 |
26 ±6,2 |
73 ±5,9 |
95 ±1,1 |
97 ±0,8 |
75 ±1,6 |
3,16 ±0,07 |
104 |
|||
|
Sojaskrå, svagt toastet (R) |
84 ±1,9 |
50± 7,0 |
68 ±6,1 |
96 ±2,8 |
99 ±0,5 |
85 ±1,8 |
3,63 ±0,08 |
123 |
|||
|
Sojaskrå, normalt toastet (R) |
85 ±1,6 |
53 ±5,9 |
85 ±9,6 |
96 ±3,1 |
98 ±0,3 |
87 ±2,9 |
3,75 ±0,13 |
128 |
|||
|
Sojaskrå, kraftigt toastet (R) |
83 ±1,4 |
50 ±5,1 |
76 ±6,3 |
93 ±2,1 |
98 ±0,4 |
84 ±1,7 |
3,63 ±0,08 |
123 |
|||
|
Byg, Lami (R) |
76 ±3,2 |
52 ±2,8 |
21 ±4,6 |
90 ±0,5 |
99 ±0,1 |
80 ±1,1 |
3,40 ±0,05 |
114 |
|||
|
Byg, Lami (R) |
72 ±5,1 |
44 ±4,9 |
6 ±11,7 |
90 ±1,2 |
100 ±0,1 |
78 ±2,7 |
3,37 ±0,12 |
113 |
|||
|
Byg, Nordal (R) |
78 ±4,3 |
51 ±9,8 |
23 ±5,4 |
92 ±0,7 |
100 ±0,2 |
83 ±1,8 |
3,55 ±0,07 |
120
|
|||
|
Byg, Tern (R) |
77 ±2,8 |
38 ±2,9 |
26 ±3,6 |
91 ±0,5 |
100 ±0,1 |
81 ±0,9 |
3,49 ±0,04 |
117 |
|||
|
Byg, Zita (R) |
82 ±3,5 |
46 ±3,7 |
32 ±6,7 |
92 ±0,9 |
100 ±0,1 |
83 ±1,6 |
3,65 ±0,07 |
124 |
|||
|
Havre, Selma (R) |
70 ±5,5 |
63 ±2,7 |
5 ± 3,5 |
79 ±1,3 |
99 ±0,1 |
68 ±1,6 |
3,01 ±0,07 |
98 |
|||
|
Hvede, Solid (R) |
87 ±5,5 |
45 ±4,7 |
29 ±14,7 |
94 ±0,4 |
100 ±0,2 |
88 ±1,5 |
3,78 ±0,06 |
129 |
|||
|
Hørfrø |
67 ±1,3 |
45 ±2,6 |
20 ±3,1 |
83 ±1,3 |
92 ±1,0 |
55 ±1,6 |
3,13 ±0,09 |
103 |
|||
|
Biprod. af havre, indk som havrepolermel |
81 ±2,6 |
71 ±1,8 |
23 ±2,9 |
90 ±0,3 |
100 ±0,1 |
82 ±1,5 |
3,76 ±0,07 |
128 |
|||
|
Hvedekim |
79 ±3,2 |
64 ±6,2 |
34 ±2,1 |
86 ±1,8 |
100 ±0,2 |
76 ±2,6 |
3,52 ±0,12 |
119
|
|||
|
Hvedekim |
85 ±1,2 |
72 ±1,3 |
45 ±3,4 |
91 ±0,9 |
99 ±0,1 |
83 ±0,9 |
3,84 ±0,04 |
132
|
|||
|
Hvedeklid |
67 ±2,3 |
33 ±2,6 |
12 ±2,8 |
78 ±0,4 |
100 ±0,1 |
64 ±0,8 |
2,83 ±0,03 |
91 |
|||
|
Hvedeklid, indk. som hvedestrømel |
67 ±3,3 |
53 ±3,2 |
20 ±3,3 |
78 ±0,8 |
99 ±0,3 |
66 ±0,9 |
2,95 ±0,04 |
96
|
|||
|
Hvedeklid |
67 ±2,4 |
53 ±2,4 |
24 ±3,6 |
81 ±0,9 |
99 ±0,1 |
68 ±0,9 |
2,98 ±0,04 |
97 |
|||
|
Hvedestrømel |
77 ±2,2 |
64 ±1,8 |
26 ±3,0 |
87 ±0,4 |
100 ±0,0 |
78 ±0,6 |
3,44 ±0,03 |
115 |
|||
|
Majsklid |
35 ±11,7 |
66 ±6,0 |
33 ±6,6 |
75 ±3,3 |
99 ±0,27 |
65 ±2,9 |
3,08 ±0,13 |
101 |
|||
|
Rugklid, indk, som rugstrømel |
60 ±4,3 |
25 ±6,2 |
24 ±4,3 |
82 ±0,4 |
99 ±0,2 |
66 ±1,8 |
2,90 ±0,07 |
93 |
|||
|
Rugstrømel |
65 ±3,8 |
28 ±5,6 |
20 ±5,2 |
82 ±0,9 |
99 ±0,1 |
68 ±1,4 |
3,01 ±0,06 |
98 |
|||
|
Animalsk fedt (R) |
- |
84 ±0,7 |
0 |
- |
- |
- |
- |
283 |
|||
|
Kødbenmel, askef. (<40% aske) (R) |
75 ±1,8 |
8 ±6,0 |
0 |
68 ±38,0 |
34 ±24,3 |
61 ±3,4 |
1,96 ±0,12 |
55 |
|||
|
Skummetmælksp. (R) |
90 ±2,3 |
- |
0 |
99 ±1,4 |
100 ±0,3 |
95 ±2,0 |
3,83 ±0,08 |
131 |
|||
|
Citruskvas |
32 ±4,4 |
4 ±3,2 |
69 ±1,9 |
87 ±0,7 |
98 ±0,2 |
70 ±1,3 |
2,86 ±0,06 |
92 |
|||
|
*) |
Fedt bestemt efter Stoldts metode |
|
**) |
NFE = kvælstoffrie ekstraktstoffer |
|
***) |
LHK = let hydrolyserbare kulhydrater (stivelse) |
|
****) |
1 mcal = 1.000 kcal. |
|
*****) |
OE = |