Forskellige proteinnormer til henholdsvis torvegrise og avlscentergrise

Sammendrag

Indenfor de grænser for proteintildeling, der er anvendt ved de i denne meddelelse omtalte forsøg, har der ikke været nogen udpræget forskel mellem holdene med hensyn til tilvækst, foderudnyttelse og slagtekvalitet. Dog har hold 5, der har fået en blanding med 15 pct. sojaskrå som eneste foder i hele vækstperioden 20-90 kg haft den ringeste kødfylde, når der tages gennemsnit af samtlige gentagelser.

Som ventet har avlscentergrisene haft en signifikant bedre kødfylde end torvegrisene og dermed en betydelig bedre klassificering. Der var ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem torvegrise og avlscentergrise med hensyn til reaktionen på forskellig proteintildeling. 

Indledning

I meddelelserne nr. 14 og 17 fra Statens Husdyrbrugsforsøg er redegjort for 2 forsøgsserier med stærkt nedsatte proteinnormer til slagterisvin, som viste, at prisen på proteintilskudsfodermidler skal være meget høj i forhold til prisen på byg, hvis det skal kunne betale sig at spare lidt på proteinet i slagterisvinenes foder. 

Prisforholdene har i mellemtiden ændret sig på en måde, som har gjort det aktuelt at søge belyst, om det kan betale sig at give mere protein, end der er givet som maksimum i ovennævnte forsøg. På Skæruplund er derfor gennemført 2 serier forsøg med forskellig proteintildeling til slagterisvin. Forsøgene er dels gennemført med torvegrise (præmiegrise), dels med avlscentergrise for at få et udtryk for, om de to kategorier af svin reagerer ens på forskelligt proteinindhold i foderet.

Forsøgsplan

Hvert af forsøgene har omfattet 5 hold, der har fået færdige foderblandinger med forskelligt indhold af sojaskrå og dermed af protein. 3 af holdene har skiftet blanding ved en vægt af 50 kg. medens 2 hold har fået blandinger med henholdsvis 15 og 18 pct. sojaskrå plus byg, mineralstoffer og vitaminer som eneste foder i hele vækstperioden 20-90 kg (se tabellerne 2 og 3). Forsøgsblandingernes sammensætning er vist i tabel 1.

Resultat og diskussion

Sundhedstilstanden

Af de i alt 400 grise, der er indgået i forsøgene er der udsat 17, svarende til en udsætterprocent på 4,3. Heraf er 6 torvegrise og 5 centergrise udsat på grund af utrivelighed; de fleste er senere leveret til slagteriet.

For torvegrisenes vedkommende var udsætterårsagerne iøvrigt følgende: 1 død efter slagsmål, 1 udsat på grund af nysesyge, 2 døde af henholdsvis tarmslyng og lungebetændelse og 1 udsat på grund af benbrud.

1 avlscentergris døde efter slagsmål. Antallet af behandlinger mod diarre har været lavt, og det har kun i få tilfælde været nødvendigt at behandle mod lungelidelser. Dette gælder såvel torve- som centergrise. 

På slagteriet har 11 grise (2,8 pct.) fået bemærkninger om lungelidelser, 11 grise (2,8 pct.) om bylder og 4 grise om nysesyge.

Heller ikke med hensyn til antallet af bemærkninger fra slagteriet har der været nogen sikker forskel mellem de to kategorier af svin.

At det kun er i holdene 2 og 3. der har været et væsentligt antal udsættelse. kan ikke sættes i forbindelse med forsøgsbehandlingen, men resultaternes sikkerhed må formodes i nogen grad at være påvirket i uheldig retning af dette forhold. 

Tilvækst og foderudnyttelse

I perioden indtil 50 kg er der en klar tendens til, at faldende proteinindhold i foderet har medført en faldende daglig tilvækst og et forøget forbrug af f.e. pr. kg tilvækst (P <0,0l), således som det fremgår af tabel 2. Dette er i nogen grad udlignet ved, at grisene i de hold, der har fået mindst protein i den første del af forsøgstiden, gennemgående er vokset noget hurtigere i perioden 50-90 kg.

For hele forsøgstiden under et er der ikke fundet signifikante forskelle i forbrug af f.e. pr. kg tilvækst og for den daglige tilvækst gælder, at kun hold 5, der har fået en blanding med 15 pct. sojaskrå som eneste foder i hele vækstperioden 20-90 kg afviger signifikant fra de øvrige hold (P <0,01).

En sammenligning af resultaterne for torvegrise med resultaterne for avlscentergrise viser, at centergrisene for hele forsøgstiden under et har haft et signifikant højere forbrug af f.e. pr. kg tilvækst end torvegrisene, hvilket dog formentlig overvejende skyldes, at centergrisenes begyndelsesvægt har været lidt højere end torvegrisenes. Dette sandsynliggøres af, at der er fundet signifikant forskel i forbrug af f.e. pr. kg tilvækst i perioden indtil 50 kg (P <0,001), men ikke i perioden 50-90 kg.

Den daglige tilvækst har været ens for torvegrise og centergrise.

Slagtekvalitet

Der har ikke været nogen sikker forskel mellem holdene med hensyn til de egenskaber, der er af betydning ved vurdering af kødfylden. Dog har hold 5, som har fået en blanding med 15 pct. sojaskrå som eneste foder i hele forsøgstiden, i gennemsnit af samtlige forsøg, haft det tykkeste sidespæk og den laveste kødprocent og dermed også den ringeste klassificering. Derimod har der været en betydelig forskel i klassificering på torvegrise og centergrise, således som det fremgår af tabel 4.

Forsøgene er gennemført i en periode, hvor man er gået over til afregning ved hjælp af KSA-måleren. Denne klassificering kan ikke direkte sammenlignes med den tidligere anvendte, men tendensen i tabel 4 er imidlertid tydelig nok. Klassificeringen af avlscentergrisene har således været langt bedre end for torvegrisene. Endnu større har forskellen været i klassificering mellem sogrise og galte. Dette er et forhold man kør være opmærksom på ved køb og salg af smågrise til slagtesvinebesætninger. 

Bedømmelsen af de slagtede forsøgsgrise er foretaget på bedømmelsescentralen i Horsens.