8. august 2012

Kvalitet af råvarer og foder

Færdigfoder og råvarer kan ved uhensigtsmæssig opbevaring eller forkert konservering fordærve og der kan dannes stoffer, som påvirker grisenes produktion og sundhed negativt. Det er derfor vigtigt at sikre kvaliteten af foder såvel som råvarer.

Udover uhensigtsmæssig opbevaring og forkert konservering, kan indhold af produktionshæmmende stoffer, toksiner samt et afvigende indhold af næringsstoffer i forhold til grisenes behov også påvirke foderets kvalitet.

Der findes flere forskellige muligheder for at vurdere foderets sundhedsmæssige kvalitet, herunder syn og lugt. Derudover kan der analyseres for forskellige kvalitetsparametre. Disse er dog oftest kun af vejledende karakter, da det ud fra et analyseresultat er vanskeligt med sikkerhed at konkludere, hvorvidt foderets kvalitet er i orden eller ej.

Foders kvalitet

Der er en lang række forhold, som afgør, hvorvidt et foders kvalitet sikrer en god produktion og sundhed. Følgende forhold kan bl.a. være årsag til en ringe kvalitet af foder eller råvarer, og kan dermed medføre ringe produktivitet og sundhed i besætningen:

I det følgende fokuseres der alene på nogle af de muligheder, der er for at få en vurdering af foderets sundhedsmæssige kvalitet som følge af fejl ved opbevaring og/eller konservering.

Den sundhedsmæssige kvalitet af råvarer og foder skal sikres ved korrekt opbevaring og konservering. Sker dette ikke, kan foder og råvarer fordærves, og der kan dannes stoffer og nedbrydningsprodukter, som påvirker grises produktion og sundhed negativt.

Der er ingen officielle metoder til vurdering af et foders sundhedsmæssige kvalitet, men der er en række måleparametre, som kan bruges til at beskrive foderkvalitet. Disse er dog oftest kun af vejledende karakter, da det ud fra et analyseresultat er vanskeligt med sikkerhed at konkludere, hvorvidt foderets kvalitet er i orden eller ej. Under afsnittet: Fejl ved foder - fremgangsmåde er beskrevet, hvad man kan gøre, når der er mistanke om problemer med foderkvaliteten. Læs mere i afsnittet: Udtagning af foderprøver om, hvordan foderprøver bør udtages.

Vurdering af foderet

Foderkvalitet vurderes i første omgang ud fra syn og lugt, hvorved den første advarsel om eventuelle lagerskader kan gives. Derudover kan følgende analyser overvejes:

Ochratoksin

I korn, der ikke er tørret tilstrækkeligt inden oplagring, kan der ske vækst af skimmelsvampe, der kan danne toksinet Ochratoksin, som kan give væsentlige problemer i besætningen.

Flygtige kvælstofforbindelser (TVN) 

TVN-tal er et udtryk for foderets indhold af flygtige kvælstofforbindelser, især ammoniak og metylamin. TVN angives som procent flygtige kvælstofforbindelser af total kvælstof.

I letfordærvelige produkter, fx fiskemel, bør TVN-tallet ikke overstige 1 procent af total kvælstof.

Harskning af fedtstoffer

Ved vurdering af harskning er det væsentligt at skelne mellem hele korn, formalet korn og foderblandinger. Hele korn er effektivt beskyttet mod harskning. Ved formaling forøges overfladen betragteligt, og der er øget risiko for harskning og nedbrydning af næringsstofferne.

Der kan tilsættes antioxidant til foderet for at forlænge holdbarheden. Til foderfedt anbefales det altid at tilsætte antioxidant for at sikre holdbarheden. Antioxidanterne forbruges ved lang tids opbevaring. Oxidation og nedbrydning af foderet forøges yderligere under dårlige opbevaringsforhold (fugtighed og høj temperatur).

Forbruges antioxidanterne, sker der en nedbrydning af foderets indhold af naturligt E-vitamin, da E-vitamin også virker som en antioxidant. I nyhøstet korn sker der en eftermodningsproces, hvor der kan dannes stoffer (frie radikaler og peroxider), som kan påvirke grisenes sundhed negativt. Fænomenet kaldes friskkornsforgifning [1].

Der tilsættes normalt ikke antioxidant til hjemmeblandet foder, og derfor øges risikoen for harskning og nedbrydning af E-vitamin betydeligt efter formaling. Det er derfor vigtigt, at foderet bruges inden for 1-2 uger efter formaling. Nedbrydning af foderfedt sker i flere led, som det fremgår af figur 1, og tilsætning af antioxidant modvirker denne nedbrydning.

 
Figur 1. Harskning af fedt (figur: Lisbeth Jørgensen, billede nr. 7267).

FFA-tal

FFA er udtryk for foderets indhold af frie fedtsyrer i procent af råfedtindhold. Dannelsen af frie fedtsyrer skyldes lipaser, som er enzymer, der findes i foderstoffer eller dannes af mikroorganismer. Dannelse af frie fedtsyrer øges ved høj temperatur og fugtighed. Et højt indhold af frie fedtsyrer er ikke skadeligt i sig selv, men det indikerer, at der kan være skadelige harskningsprodukter i foderet.

Fedtsyrer nedbrydes ved iltning til peroxider, aldehyder og ketoner. Et lavt FFA-tal er ingen garanti for kvaliteten, da FFA kan være nedbrudt til lavere nedbrydningsprodukter. FFA-tal i korn af god kvalitet er sjældent over 5-8 procent Høje FFA-tal i korn er ofte udtryk for vækst af skimmelsvampe.

FFA-tallet i foderblandinger overstiger sjældent 15-20 procent af fedtet. Et højere FFA-tal er oftest et udtryk for harskning.

Peroxid-tal

Peroxid er et produkt fra iltning af FFA. Der er ofte et peroxid-tal på under 15-20 meq/kg fedt i en foderblanding. Højere værdier udtrykker altid en værdiforringelse, uden at der automatisk er en uheldig virkning for dyrene, mens lavere værdier ikke nødvendigvis er garanti for god foderkvalitet. Peroxider er nemlig meget ustabile produkter, der hurtigt omdannes til andre nedbrydningsprodukter. Tilsætning af antioxidanter til foder hæmmer udvikling i peroxid-tal. Lave peroxid-tal kan derfor skyldes tilsat antioxidant og viser ikke, om foderet tidligere har været udsat for harskningsreaktioner.

Anicidin-tal

Anicidin-tallet giver et udtryk for fedtharskning. Metoden er god i rene olier, men i fuldfoder er der andre faktorer, der påvirker resultatet, så her er metoden alene ikke god. I fuldfoder skal man både have peroxid-tal og anicidin-tal for at have et brugbart resultat. Som tommelfingerregel gælder det, at hvis begge tal er tocifrede, så er det et udtryk for fedtharskning. Anicidin-tallet udtrykker ligesom peroxid-tallet en reaktion, der er i gang. Det gør tolkningen vanskelig, da der hurtigt kan være produceret andre nedbrydningsprodukter.

Pelletering

Pelletering ved 85 °C ødelægger til dels aktiviteten af lipaser i foder, hvorved nedbrydning af foderfedt til FFA hæmmes, mens pelletering ved 60 °C ikke er nok til at ødelægge lipaseaktiviteten. Ved dårlige opbevaringsforhold er der risiko for vækst af mikroorganismer og nedbrydning af næringsstoffer, herunder fedt. Pelletering er ingen garanti for holdbarhed eller kvalitet. Det er vigtigt at sikre, at foderet efter pelletering er kølet tilstrækkeligt af, da det ellers kan give anledning til dannelse af kondens og at foderet fordærves. Det leverede foder må ikke have en temperatur, der er højere end den højeste temperatur de sidste 36 timer inden levering + 5°C.

Referencer

[1] Jørgensen, L. (2001). Friskkornsforgiftning. Notat nr. 0142, Landsudvalget for Svin.