Opdateret 7. november 2017

Det Danske Svineavlsprogram

Avlsarbejdet er et omfattende arbejde, hvor målinger på flere dyr, genomisk selektion og et grundigt data- og analysearbejde ligger bag en genetik i verdensklasse.

I DanAvl avlsprogrammet bruges de tre danske svineracer:

  • Duroc (D)
  • Landrace (L)
  • Yorkshire (Y)

Duroc anvendes som handyrsrace til produktionen af slagtesvin, mens Landrace og Yorkshire fungerer som hundyrsracer til produktion af produktionssøer.

Den danske produktionsso er en to-racet krydsning mellem Landrace og Yorkshire, hvor både Landrace og Yorkshire kan fungere som far eller mor til produktionssoen (LY eller YL1).

Det danske slagtesvin er et tre-racet krydsningsprodukt, hvor faderen er Duroc, og moderen er den danske krydsningsso resulterende i D(LY)-slagtesvinet.

Ved at krydse racerne på denne måde opnås fuld krydsningsfrodighed2 på alle egenskaber, både på soen og slagtesvinet.

Dansk Duroc

©DanAvl 2017

Dansk Duroc er en god kombinationsrace især sammen med LY/YL-søer, og den er derfor handyrsracen i DanAvl avlsprogrammet.

Dansk Duroc er især kendt for sin høje daglige tilvækst og gode kødkvalitet samt et lavt foderforbrug. Den producerer desuden meget vitale pattegrise.

I dag har DanAvl den største population af renracede Duroc i Europa. Oprindeligt stammer den fra USA og Canada, hvorfra den blev importeret i perioden 1977-1979.

Dansk Landrace (L)

©DanAvl 2017

Dansk Landrace er den ene af hundyrsracerne i det DanAvl avlsprogrammet.

På grund af Landraces høje frugtbarhed bruges søer af denne race ofte som moderdyr, som også er kendt for stor kuldstørrelse og gode moderegenskaber. Derudover er Dansk Landrace en stærk gris med gode ben og kendt for en høj kødprocent.


1 Ved brug af forkortelser for krydsninger står far-racen altid først. F.eks. betyder betegnelsen LY, at det er afkom af en Landrace-orne og en Yorkshire-so, og at L(YL) er afkom af en Landrace-orne og en YL-so. 2 Krydsningsfrodighed: når svineracer krydses opstår der krydsningsfrodighed. Det vil sige, at krydsningsafkommets egenskaber er bedre end gennemsnittet af forældrene.


Dansk Yorkshire (Y)

©DanAvl 2017

Dansk Yorkshire bruges ligesom Dansk Landrace som hundyrsracen. Oprindeligt stammer den fra England.

Dansk Yorkshire har, ligesom Dansk Landrace, gode moderegenskaber og producerer store, levedygtige kuld. Dansk Yorkshire har en høj kødprocent, høj tilvækst, lavt foderforbrug og en god kødkvalitet, hvilket gør den sublim på produktionsegenskaberne.

Formålet med DanAvl-avlsprogrammet er at maksimere profitten for den danske svineproducent. Dette opnås ved at maksimere avlsfremgangen i det samlede avlsmål.


LÆS: Få mere information om avlsfremgangen


Avlsmålet fastsættes for hver af de tre racer i DanAvl af bestyrelsen for SEGES Svineproduktion og består af de økonomisk set vigtigste egenskaber i svineproduktionen vægtet med deres økonomiske værdier.

Den økonomiske værdi er den værdi, som en avlsmæssig forbedring af egenskaben forventes at medføre, alt andet lige. Forbedringer af egenskaberne i avlsmålet er primært omkostningsreducerende – enten i soholdet eller i slagtesvineholdet. En forbedring i kødprocent medfører dog en øget indtægt.

For at en egenskab kvalificeres til avlsmålet, skal den opfylde følgende krav:

  • Den skal have produktionsøkonomisk betydning
  • Den økonomiske værdi af egenskaben skal kunne fastlægges
  • Den skal være arvelig og udvise genetisk variation
  • Den skal kunne måles direkte eller indirekte i stor skala.

Avlsmålet i DanAvl indeholder følgende egenskaber og økonomiske værdier:

Egenskab Økonomiske værdi, DKK

Daglig tilvækst 0-30 kg (g/dag)

0,11

Daglig tilvækst 30-100 kg (g/dag)

0,13

Foderudnyttelse (FE/kg tilvækst)

-147,00

Kødprocent (%)

9,70

LG5 (antal levende grise på dag 5)

19,60

Styrke (point)

12,50

Holdbarhed (%)

85,00

Slagtesvind (kg)

-5,10

Hanlig frugtbarhed (antal totalfødte grise) 17,60

Egenskaber i avlsmålet

Dagligt tilvækst
Daglig tilvækst forkorter produktionstiden indtil slagtning og er dermed omkostningsbesparende.

Daglig tilvækst er opdelt i 0-30 kg og 30-100 kg, da omkostningerne pr. dag er forskellige i de forskellige staldafsnit. Tilvæksten fra 0-30 kg inkluderer tilvækst i både fare- og klimastalden, og i den økonomiske værdi for tilvækst fra 0-30 kg tages der derfor bl.a. højde for eventuelle ændringer i fødselsvægt og tilvækst i farestalden. Med andre ord, så øges den økonomiske værdi af avlsfremgang for tilvækst fra 0-30 kg, når fødselsvægten og dermed tilvæksten i farestalden og fravænningsvægten falder. Den økonomiske værdi for tilvæksten fra 30-100 kg påvirkes bl.a. af slagtevægten, da den påvirker slagtesvineomkostningerne. Jo tungere grisen skal være, jo længere tid skal den være i slagtesvinestalden, og dermed vil den økonomiske gevinst ved en forbedring af den daglige tilvækst på 1 gram blive mere værd.

Foderudnyttelse
Foderudnyttelse blev implementeret i avlsmålet i 1908 for at øge foderudnyttelse hos grisen og spare på produktionsomkostningerne.

Den økonomiske værdi for foderudnyttelse angiver værdien af en ekstra FEs pr. kg tilvækst fra 30-100 kg. Derfor er værdien negativ, da den økonomiske gevinst findes i at bruge færre FEs pr. kg tilvækst. Den økonomiske værdi af en forbedring i foderudnyttelse er især afhængig af foderprisen, hvor højere foderpriser resulterer i en højere (mere negativ) økonomisk værdi af foderudnyttelse.

Kødprocent
Kødprocent er vigtig, da slagteriernes afregning afhænger af denne.

Kødprocenten afhænger bl.a. af slagtevægten, hvor det tidligere er vist, at ét kg højere slagtevægt kan antages at medføre 0,1 procentpoint lavere kødprocent. Ved i fremtiden at slagte ved en højere vægt end i dag forventes altså en lavere kødprocent og en højere økonomisk værdi af kødprocent. I den modsatte retning trækker den avlsfremgang på kødprocent, der kan forventes de næste 10 år.

Styrke
Styrke er en subjektiv helhedsscore af grisens ben, ryg og holdning målt på en skala fra 2-4. Egenskaben blev indført i avlsmålet i 1995 og egenskabens formål er at mindske både slagtesvinets og soens risiko for afgang pga. ben- og/eller rygproblemer.

Slagtesvind
Slagtesvind blev indført i avlsmålet i 1996. Den økonomiske værdi for slagtesvind er værdien af en forøgelse af slagtekroppens andel af den levende vægt med ét procentpoint.

Omkostningerne til at producere et slagtesvin er de samme uanset slagtesvindet, men der produceres flere kg kød for samme omkostninger, hvis slagtesvindet falder. Derfor vil alle input-parametre, der påvirker omkostningerne pr. kg kød, også påvirke den økonomiske vægt for slagtesvind. Det er dog primært slagtevægten, der påvirker den økonomiske værdi af slagtesvind, da differencen i omkostningen pr. kg kød ved et procentpoint større slagtesvind skaleres op til slagtekroppens vægt i den endelige økonomiske værdi.

Holdbarhed
Holdbarhed er defineret som sandsynligheden for, at en so bliver løbet efter første kuld og fungerer som en indikator for soens produktive livslængde.

Den økonomiske værdi for holdbarhed fastsættes ved metoden ”ønsket avlsfremgang”.

LG5
LG5 er antallet af levende grise i kuldet 5 dage efter faring.

LG5 blev indført i avlsmålet i 2004 på baggrund af et større projekt, som viste, at antal fødte grise pr. kuld havde en ugunstig sammenhæng til pattegrisedødelighed, mens LG5 har en gunstig sammenhæng til overlevelsesevnen både frem til dag 5 og frem til fravænning. Oprindeligt var planen at finde en metode til at avle imod lav fødselsvægt for dermed at mindske pattegrisedødeligheden, men LG5 viste sig at have større potentiale, bl.a. fordi den er en funktion af dødeligheden uanset grisenes fødselsvægt.

Avlen for LG5 følger en hypotese baseret på kinesiske racer om, at det er muligt at få flere små, men mere vitale grise.

Den økonomiske værdi for LG5 angiver værdien af, at en so har én ekstra levende gris 5 dage efter faring. Alle input-parametre, der påvirker omkostninger i soholdet, har indflydelse på den økonomiske værdi for LG5. Jo højere LG5-niveauet er, desto lavere bliver den økonomiske værdi af en ekstra levende gris. Antallet af passede grise har også betydning for den økonomiske værdi af LG5, hvor flere passede grise pr. so resulterer i en højere økonomisk værdi af LG5.

Hanlig frugtbarhed
Hanlig frugtbarhed blev implementeret i avlsmålet for Duroc i 2015. Denne egenskab bidrager til en bedre handyrsfrugtbarhed for Duroc.

Den økonomiske værdi af handyrsfrugtbarhed afhænger af samme parametre som LG5.

Økonomiske værdier

De økonomiske værdier fastsættes med udgangspunkt i, hvorledes ændringer i forskellige input-parametre påvirker omkostninger og indtægter i en integreret, dansk so- og svinebesætning, som den forventes at se ud på lang sigt (mindst 5 til 10 år).

De økonomiske værdier er beregnet på baggrund af en profitligningsmodel, der blev opstillet i forbindelse med avlsmålsrevisionen i 1997. Modellen - der foretager en bio-økonomisk simulering – er udførligt beskrevet i Rapport om Avlsmål af Andersen & Palmø (1998), og der foretages løbende optimeringer og tilpasninger af modellen i forhold til udviklingen i svineproduktionen, således at der nu fx også tages højde for ammesøer. Input til modellen består i bl.a. biologiske parametre, såsom kuldstørrelse og sandsynlighed for udsætning af søer, arbejdsløn og -tid, energipris og –forbrug, foderpris og –forbrug, inventarinvestering, -afskrivning og –vedligehold, inflation, fremskrivning og rente. Data til beregningen stammer fra bl.a. forsøgsresultater, statistik over de 25 % bedste svineproducenter samt smågrisenoteringen. Baseret på disse oplysninger om økonomiske og biologiske forhold beregner simuleringsmodellen profitten pr. kg produceret svinekød og dernæst pr. slagtesvin.

Avlsmålet revideres ca. hvert 3. år eller efter behov.

Den relative økonomiske avlsfremgang for henholdsvis Duroc og Landrace/Yorkshire er illustreret i Figur 1 og 2. Seneste avlsmålsrevision er gennemført i 2015.

Figur 1. Sammensætningen af den økonomiske avlsfremgang for Duroc.

Figur 2. Sammensætningen af den økonomiske avlsfremgang for Landrace/Yorkshire.

Kun de økonomisk vigtigste egenskaber inkluderes i avlsmålet, således at den samlede avlsfremgang giver størst mulig værdi for den danske svineproducent. Generelt gælder det, at jo flere egenskaber, der medtages i et avlsmål, desto mindre bliver avlsfremgangen pr. egenskab. De økonomiske værdier bestemmer nemlig ikke alene, hvor stor avlsfremgang der opnås. Forskellene i den relative avlsfremgang pr. egenskab i forhold til den samlede avlsfremgang skyldes ikke kun deres økonomiske værdi, men skyldes også andre faktorer, såsom arvelighed, genetisk variation, genetiske korrelationer iblandt egenskaberne, afprøvningsomfang og selektionsintensitet. Da disse faktorer også kan være forskellige for racerne, vil sammensætningen af den samlede avlsfremgang også være forskellig for racerne.

Hvis du vil se, hvordan avlsfremgangen har udviklet sig igennem tiden, se årsberetninger.

Information på avlsdyr

Der indsamles mange informationer på avlsdyrene, som alle lagres i DanAvl-databasen og anvendes til beregningen af avlsindeks.

Alle kuld efter Landrace- og Yorkshire-søer i avls- og opformeringsbesætningerne samt alle renracede kuld på Duroc-søer registreres med bl.a. kuldstørrelse og afgange. Heraf kan hanlig frugtbarhed i Duroc og antal levende grise på dag 5 (LG5) i Landrace og Yorkshire beregnes. Informationer på daglig tilvækst, kødprocent og styrke indsamles i både avlsbesætningerne og på forsøgsstationen Bøgildgård, hvor der desuden registreres foderudnyttelse og slagtesvind. Herudover registreres holdbarhed i opformeringsbesætningerne. I avlsbesætningerne omfatter individafprøvningen ca. 95.000 avlsdyr hvert år, mens der på forsøgsstation gennemføres yderligere 5.000 orneafprøvninger årligt.

Individafprøvning

Individafprøvningen gennemføres i avlsbesætningerne i intervallet 30-100 kg levende vægt. Grisene fodres efter ædelyst i hele vækstperioden. Der er fastsat krav til næringsindholdet i foderet, således at grisenes behov bliver dækket, og grisene skal opstaldes køns- og racevist.

Den fysiske evaluering af og registreringer på de afprøvede avlsdyr, udføres af en avlsassistent fra SEGES Svineproduktion, som afslutter afprøvningen ved, at dyrene vejes, ultralydsscannes og styrkebedømmes, og den daglige tilvækst og kødprocenten beregnes.

Efter endt afprøvning udvælges de bedste kandidater til genomprøveudtagning, og de bedste orner sættes på én af DanAvl KS-stationerne i konkurrence med orner fra forsøgsstationen Bøgildgård.

Afprøvning på forsøgsstationen Bøgildgård

SEGES Svineproduktion råder over forsøgsstationen Bøgildgård, som på årsbasis har en kapacitet på ca. 5.000 orner. På Bøgildgård gennemføres parallelt med hjemmeafprøvningen en stationsafprøvning af unge orner. 

I stationsafprøvningen samles de potentielt bedste ornegrise fra alle avlsbesætninger for at sikre den bedst mulige afprøvning af disse unge orner, som er de mest sandsynlige kandidater til KS-station. Ved at samle de unge orner til afprøvning på ét sted, opnås det mest sikre subindeks på foderforbrug og den mest nøjagtige sammenligning af ornernes samlede avlsindeks.

Ornerne til stationsafprøvningen udvælges i avlsbesætningerne, når de er ca. 4 uger gamle fra de kuld, der har de højeste indeks i den pågældende uge. Ornerne indsættes i en klimastald, hvor de opholder sig i fem uger. Her opnår ornerne den samme sundhedsstatus og kan herpå indsættes i forsøgsstaldene.

Afprøvningen foregår i øvrigt efter samme principper som hjemmeafprøvningen. Dog er alle stier forsynet med fodermaskiner, hvormed kan den individuelle foderoptagelse registreres. Efter endt afprøvning udtages de bedste orner til DanAvl KS-stationerne i konkurrence med de bedste orner fra hjemmeafprøvningen. Alle øvrige orner slagtes, hvorpå der registreres slagtesvind på disse. 

Genomprøver

Genomisk selektion  kræver, at avlskandidater bliver DNA-testet via en hårprøve - se billeder. Hårprøven tages ved hjælp af en tang, hvor det er vigtigt, at hårene er rene, men især, at hårrødderne kommer med, da det er heri, DNA’et findes. Hårprøven placeres herefter i et såkaldt hårkort, som er et lille pap-etui, hvorefter den sendes til genotypning på et laboratorie.

DNA-test via en hårprøve. Det er vigtigt at få hårrødderne med, da det er her DNA'et for grisen findes.

Hårprøven bliver genotypet, og data fra genotypningen indsendes til DanAvl-databanken (også kaldet en genomprøve). Det genomiske data indgår herefter sammen med de fænotypiske registreringer i avlsværdivurderingen. I dag DNA-testes alle avlskandidater i både hjemme- og stationsafprøvningen.

Avlsindeks

Et dyrs avlsindeks er et skøn over, hvor god produktionsøkonomi det enkelte avlsdyr har anlæg for, når alle egenskaber i avlsmålet vurderes samlet.

Alle avlsdyr i det danske avlssystem får beregnet et avlsindeks ugentligt.

Avlsindekset udtrykker det enkelte avlsdyrs værdi i forhold til de øvrige avlsdyr. Inden for hver race er gennemsnitsindekset hos basispopulationen altid 100. Jo højere indeks et dyr har, desto bedre avlsmæssig og økonomisk værdi har dyret.

Avlsindekset benyttes til at udvælge de bedste forældredyr til fremtidige generationer. 

Dyrets avlsindeks baseres på en kombination af dets egne data og en meget stor mængde data fra dyrets slægtninge. Kendskabet til slægtninge og deres præstationer er afgørende for en sikker og præcis bestem-melse af avlsindekset.

Subindeks

Det samlede avlsindeks er sammensat af subindeks (avlsværdier) for hver af egenskaberne i avlsmålet vægtet med deres økonomiske værdier.

De økonomiske værdier for hver af de enkelte egenskaber udtrykker deres økonomiske betydning for produktionen af et slagtesvin i en integreret smågrise- og slagtesvinebesætning.

Hvert subindeks angiver, hvor meget avlsdyrets arvelige anlæg forventes at påvirke afkommet med hensyn til den pågældende egenskab. Subindekset for en egenskab angives som afvigelsen fra gennemsnittet på alle aktive (det vil sige levende) afkomsprøvede avlssøer i racen, samt afkomsprøvede søer, der er afgået inden for en kortere periode.

Avlsdyrenes indeks beregnes ugentligt og ændrer sig løbende, fordi der bliver tilført ny information fra slægtninge, og bliver dermed mere præcis og sikkert estimeret.

Til beregningen af avlsindekset bruges de mest optimale og nyeste statistiske modeller inden for husdyravl. 

Genomisk selektion

Genomisk selektion blev implementeret i Duroc i 2010 og i Yorkshire og Landrace i 2011.

Genomisk information bruges i beregningen af avlsindekset som tillæg til informationer fra afprøvningen af avlskandidaterne samt deres slægtskab. Herved bliver avlsindekset bestemt med højere sikkerhed end tidligere. Dette gælder både for DNA-testede og ikke-DNA-testede dyr. Samlet set øges avlsfremgangen derfor, når der anvendes genomisk selektion.

Når en Duroc-orne får DNA-information kan det ændre indeks med op til +/- 15 indekspoint, og ved de hvide racer kan ændringen være +/- 25 indekspoint. I Duroc er det kun ornerne, som DNA-testes, mens der dna-testes delvist orner og søer i Landrace og Yorkshire. Forskellen mellem hundyrsracerne og Duroc skyldes primært, at avlsmålet for Landrace og Yorkshire inkluderer moderegenskaber såsom LG5 og holdbarhed, som kun måles på de hvide søer.

Indavlsstyring

Det er vigtigt at begrænse stigningen af indavl fra generation til generation, dels fordi den ellers kan medføre problemer med frugtbarhed og dyrets robusthed mod sygdomme og andre genetiske defekter, og dels fordi den formindsker den genetiske variation og dermed mulighed for fremtidig avlsfremgang.

Indavlsstyringen i DanAvl håndteres overordnet ved hjælp af såkaldt optimal bidragsselektion i Duroc (siden 2012), mens der i Landrace og Yorkshire anvendes et kvotesystem for antallet af hel- og halvbrødre, der kan godkendes til DanAvl-KS-stationerne.

I alle racer er der sat et maksimum for, hvor mange avlskuld hver enkelt orne må producere, og som varierer fra race til race. Derudover kan kuld, som er et resultat af parringer mellem enten hel- og halvsøskende, forældre, afkom og tilsvarende slægtskab, ikke godkendes som avlskuld. Optimal bidragsselektion er under udvikling i Landrace og Yorkshire.

Optimal bidragsselektion håndteres ved hjælp af computerprogrammet EVA. Ved hjælp af EVA er det ikke blot muligt at begrænse indavlsstigningen fra generation til generation, men også samtidig at maksimere avlsfremgangen, da det er muligt at foretage en klogere og mere fleksibel udvælgelse af avlsdyr end ved anvendelsen af kvotesystemet. Dette gøres ved at optimere antallet af afkom per orne (de genetiske bidrag) til de fremtidige generationer i forhold til ornens avlsniveau og slægtskab til avlspopulationerne. I praksis udvælger EVA, hvilke orner der må producere avlskuld, og hvor mange de må producere. Det muliggør, at højtindekserede orner kan få tilladelse til at producere flere avlskuld i forhold til andre, så længe det ikke øger indavlsstigningen for meget. Det er fortsat op til avlerne selv at udvælge de bedste polte og søer til produktionen af avlskuld samt foretage den egentlige løbeplanlægning. Ved hjælp af EVA opnås der hermed mere langsigtet avlsfremgang og en mindre indavlsstigning sammenlignet med traditionel indavlsstyring. 

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.