8. januar 2019

Bliv en endnu bedre driftsleder

Det handler om dig og dine medarbejdere, når SEGES Svineproduktion sammen med en række landbrugsskoler tilbyder kurset ”Svine Go’ Driftsledelse”. Kurset kan tages på dansk eller engelsk.

SEGES Svineproduktion tilbyder sammen med en række landbrugsskoler kurset ”Svine Go’ Driftsledelse”. Et kursus, som forbedrer driftslederens kompetencer inden for bl.a. ledelse og kommunikation.

”Det er noget af det, vi har manglet. Mange mellemledere i dansk landbrug har ikke haft ledelsesudvikling i deres uddannelsesforløb, så det er sindssygt godt at vi nu kan tage et forløb, som netop gør os til bedre ledere,” siger Jan Mathiesen, som er i gang med kurset og med i denne video.

Also in English

Det første hold er snart igennem kurset – og nu er der åbnet for pladser på to nye hold. Både et på dansk og et på engelsk. Det engelske forløb starter sidst i januar mens det danske kører fra maj.

”Vi tror på, at vi med kurset kan gøre driftsledere i danske besætninger endnu bedre. Det er vigtigt i en tid, hvor det kan være svært at skaffe gode folk til at arbejde med dansk landbrug,” siger Rikke Ingeman Svarrer fra SEGES.