Afprøvningen viste, at 45 % af grisene fik diarré, 1-14 dage efter at grisene blev flyttet til klimastalden. Her kunne det påvises, at 45% af grisene med diarré havde hæmolytisk E. coli. Antallet af tilfælde med diarré, der skyldtes hæmolytisk E. coli, steg en uge efter indsættelse i klimastalden.
Idet ikke alle grise med diarré vil være tilsmudset med afføring bagpå, er tilsmudsning på bagparten en mulig, men ikke perfekt indikator for, hvorvidt grisen har diarré efter fravænning. Bruges tilsmudsning som beslutning for behandling, vil 29 % af grisene blive behandlet uden at have diarré. Omvendt burde 7 % af grisene uden tilsmudsning have en behandling.
På grund af afprøvningens størrelse var det ikke muligt at eftervise, om der var en større risiko for diarré efter fravænning, hvis grisene havde haft diarré i farestaldsperioden. Til gengæld blev der identificeret mulige risikofaktorer, som bør undersøges i større studier. Fx så behandlinger i farestalden og at være tidligt fravænnet (ammegris) ud til at have en beskyttende effekt mod fravænningsdiarré, mens høj fravænningsvægt så ud til at øge risikoen for fravænningsdiarré.
De to besætninger anvendte ikke medicinsk zink i fravænningsfoderet. I alt 300 grise blev undersøgt, for at se på dynamikken i udviklingen af fravænningsdiarré, samt på risikofaktorer der eventuelt kunne have indvirkning på udviklingen af fravænningsdiarré. I hver besætning blev 150 grise fulgt fra fødsel til 14 dage efter fravænning, og der blev udtaget rektalsvabere til undersøgelse for E. coli på faste dage eller før antibiotikabehandling for diarré. Grisene blev vejet ved fødsel, fravænning og 14 dage efter indsættelse i klimastalden. I de 14 dage i klimastalden blev grisene dagligt undersøgt og sat i behandling ved tegn på diarré.