Effekt af melfoder, kartoffelproteinkoncentrat, en firmablanding, roepiller og zinkgluconat på salmonellaforekomst, mave-tarmsundhed og produktivitet hos slagtesvin

Flere epidemiologiske undersøgelser og kontrollerede forsøg har vist, at fodertype er en væsentlig faktor ved bekæmpelse af Salmonella på besætningsplan. Der er dog stadig en del ubesvarede spørgsmål omkring foder og forskellige tilsætningsstoffer, der skal besvares for at kunne yde den optimale rådgivning i besætninger med salmonella-problemer.

Baggrunden for at undersøge effekten af kartoffelproteinkoncentrat var, at der i den internationale litteratur er beskrevet undersøgelser, hvor det var muligt at beskytte mus mod Salmonella ved at fodre dem med lave doser solanin. Solanin findes i kartoffelproteinkoncentrat og betragtes normalt som en anti-nutritionel faktor (ANF), men det ønskedes undersøgt om der kunne være en positiv indvirkning på mave-tarmmikrobiologien. Effekten af roepiller blev undersøgt, da erfaringer fra hangriseprojektet havde vist, at tilsætning af umelasserede roepiller kunne ændre fermenteringsmønsteret i grisenes tarmsystem.

Zinkgluconat hævdes at hæmme bakteriel invasion i svælget, styrke grisenes immunforsvar samt resultere i mere rolige grise.

Formålet med dette forsøg var at teste forskellige råvarers, produkters og foderblandingers effekt på forekomst af Salmonella og samtidig få klarlagt betydningen for produktionsøkonomien, samt mave-tarmsundheden.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning med egenproduktion af smågrise og hvor der ved afprøvningens start var forekomst af Salmonella i slagtesvinestaldene. Grisene blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsvægt på 33 kg. I alt 1.224 grise indgik i et randomiseret blokforsøg med seks forsøgsgrupper og 20 gentagelser. Det vil sige, at i alt 204 grise pr. forsøgsgruppe blev fordelt i 20 stier. Der blev således indsat 10-11 grise pr. sti. Indenfor en blok (hold) var kønsfordelingen og den gennemsnitlige vægt ved indsættelse ens. Slagtesvinestaldene var indrettet med fuldspaltegulv og stierne var ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. I hver stald var der to sektioner og der indgik i alt syv sektioner i forsøget. Der var en tørfoder enkeltdyrsautomat (Groba) uden vand og en drikkekop/ventil pr. sti i fem af sektionerne. I to af sektionerne var der en simpel tørfoderautomat med fire ”ædehuller” og en drikkekop pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev afvejet manuelt 1-2 gange dagligt.

Der indgik seks grupper i afprøvningen, jf. tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Grisene blev to gange i løbet af afprøvningen vaccineret med Porcilis mod ondartet lungesyge.

Alle foderblandinger blev fremstillet på samme foderfabrik (Aarhusegnens Andel i Galten) umiddelbart efter hinanden for at sikre, at de anvendte råvarer var fra samme parti. Foderblandingerne var sammensat således, at det beregnede indhold af aminosyrerne; lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5 pct. over den aktuelle norm for at opveje eventuelle udsving i råvarernes indhold af aminosyrer. Kontrolfoderets indhold af de øvrige næringsstoffer var i henhold til gældende normer (jf. ”FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer”, 6 udgave 1998, Landsudvalget for Svin).

Foderets sammensætning samt en nærmere beskrivelse af produkterne fremgår af appendiks 1 og 2. Foderet i alle grupper på nær gruppe 2 blev varmebehandlet ved minimum 81 grader celsius og pelleteret. Foderet i gruppe 2 blev hverken varmebehandlet eller pelleteret.

Registreringer

Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet cirka seks uger efter indsættelse i forsøg. Produktionsværdien pr. stiplads blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater i hele forsøgsperioden korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt.

Umiddelbart før levering blev der udtaget blodprøver fra seks grise pr. sti. Blodprøverne blev analyseret for antistoffer mod Salmonella. En gris blev betegnet som salmonella-positiv, når OD-værdien var over 20 (= salmonella-værdi over 10).

Fra alle grupper blev det mikrobielle system i grisenes mave-tarmkanal undersøgt på 17 grise pr. gruppe fordelt på 17 hold på Danmarks JordbrugsForskning. Prøver af mave- og blindtarmsindhold blev analyseret for koncentrationen af organiske syrer, pH, tørstofindhold, populationen af coliforme bakterier, laktose-negative enterobakterier, mælkesyrebakterier, laktobaciller, enterokokker og gær. Endelig blev graden af forandringer i den hvide del af maven bedømt. Ud fra bedømmelse blev der givet et maveindeks fra 0 til 10 (se appendiks 3).

Prøverne af indholdet fra mave og tyndtarm blev analyseret for fysisk-kemiske egenskaber, der udtrykker hvorledes foderets bestanddele opfører sig i væske. De fysisk-kemiske egenskaber blev udtrykt ved viskositet¹, pct. faststof, vandbindingskapacitet (WBC)² og sedimentationsegenskaber³.

Analyser af fysisk-kemiske egenskaber

Mave- og tarmmaterialet blev overført til to 50 ml centrifugerør og centrifugeret ved 12.000 g i 20 minutter ved 4 grader celsius. Umiddelbart efter centrifugeringen blev væskefasen udtaget til bestemmelse af viskositet, der blev målt på et Brookfiels DV-II viskometer. For at fjerne yderligere væske fra bundfaldet blev centrifugerøret stillet på hovedet i mindst en halv time. Bundfaldet (andelen af faststof) blev efterfølgende overført til et forvejet rør og frysetørret til konstant vægt. WBC blev beregnet som den mængde vand, der er tilbage efter centrifugeringen og fjernet ved tørringsproceduren efter følgende formel:

Sedimentationsevnen blev målt ved at udtage 100 ml mave- eller tarmindhold i et cylinderrør og efterfølgende måle fordelingen i væske og bundfald efter henstand i henholdsvis 2 timer og 16 timer.

Foderanalyser

Der blev produceret foder ad fire gange. Der blev udtaget en repræsentativ prøve af hver foderproduktion på foderfabrikken. Prøverne blev sendt til AnalyCen til fuld foderstofanalyse, inklusiv FEs og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og threonin samt calcium og fosfor.

Ved hver foderproduktion blev der udtaget prøver af den formalede korndel til bestemmelse af partikelfordelingen. Sigteanalyserne blev gennemført ved hjælp af sigteapparatet ”Bygholm” efter de gældende anbefalinger. Der blev lavet fire gentagelser af hver prøve af korndelen fra hver gruppe ved hver foderproduktion.

For at få oplysninger om, hvorledes varmebehandling og pelletering påvirkede partikel­fordelingen, blev der foretaget vådsigtning på Danmarks JordbrugsForskning af det pelleterede foder i gruppe 1 og melfoderet i gruppe 2. Der blev udtaget prøver ved hver foderproduktion. 100 g foder blev tilsat 400 ml 20 grader celsius varmt vand, der henstod cirka 1 time ved stuetemperatur uden, at der blev foretaget omrøring. Opslemningen blev vådsigtet ved hjælp af Retsch-sigter og derefter tørret i to dage ved 100 grader celsius og vejet.

Statistik

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af en produktionsværdi pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper.

DB/gris =  salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

• Gennemsnitlig notering af de sidste 5 år (1. september 1995 til 1. september 2000):
• • 30 kg’s grise: 364 kr. pr. stk. +/- 4,98 kr. pr. kg.
  • slagtesvin: 10,01 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
• Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,22 kr./FEs.
• Diverse omkostninger: 20 kr.
• Staldudnyttelse: 95 pct.

Der blev desuden foretaget en beregning af produktionsværdien ved aktuelle 5-ugers priser (uge 32 – 36, 2001, begge uger inklusiv). De gennemsnitlige priser i denne periode var:

• 30 kg’s grise: 445 kr. pr. stk. +/-6,08 kr. pr. kg.
• Notering: 11,88 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.

Produktionsværdien, sygdomsbehandlinger og dødelighed blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel og med gruppe og hold som forklarende variable. De mikrobiologiske og fysisk-kemiske data samt forandringerne i den hvide del af maven blev analyseret ved en variansanalyse med gruppe og hold som forklarende variable.

Desuden blev der på de mikrobiologiske data gennemført en multivariat variansanalyse for at tage hensyn til, at disse variable ikke kan betragtes som uafhængige.

Effekten på salmonella-forekomst blev vurderet som andelen af blodprøvede grise med en  OD procent over 20 (salmonella-værdi over 10). Resultaterne blev analyseret i en logistisk regressions-model med andelen af positive prøver pr. sti som afhængig variabel, og foderblanding og gennemsnitlig salmonella-reaktion i sektionen som forklarende variable, idet prævalensen af positive prøver forventes at variere fra sektion til sektion.

Produktionsværdien, salmonella-forekomst, fysisk-kemiske og mikrobiologiske data var de primære parametre. Dødelighed og sygdomsbehandlinger blev registreret som sekundære parametre.

Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for fem parvise sammenligninger (gruppe 2, 3, 4, 5 og 6 med gruppe 1) ved en Bonferroni t-test. For at sikre varianshomogenitet og normalfordeling af data blev der foretaget de nødvendige transformationer. Mindste kvadraters gennemsnit er vist i tabellerne og i de tilfælde, hvor det var nødvendigt at transformere data er de tilbagetransformerede værdier angivet. Observationer, der var statistisk sikkert afvigende ved en residualtest (outliers), blev ikke medtaget i analysen.

Resultater Foderanalyser

Foderanalyserne stemte stort set overens med det beregnede indhold af energi og næringsstoffer, jf. appendiks 1. Dog blev der i alle de pelleterede blandinger fundet et højere indhold af calcium end beregnet. Det vurderes dog ikke at have nogen betydning for afprøvningen.

Sigteanalyser af foderet

I tabel 2 er resultaterne af vådsigtningsanalyserne vist. Det ses, at  cirka 23 pct. af partiklerne  i det pelleterede foder havde en størrelse over 1 mm mod 34 pct. af partiklerne i melfoderet. Ekspandering og pelletering har i denne undersøgelse således reduceret andelen af partikler over 1 mm med cirka 30 pct. Af tabel 2 fremgår endvidere, at det specielt er andelen af partikler over 2 mm, der reduceres, og at det er andelen af meget små partikler, der øges.

Tabel 2. Vådsigtning, partikelfordeling i fuldfoderet, gennemsnit af alle foderproduktioner

Resultaterne af sigteanalyserne af korndelen er vist i tabel 3. Det ses, at der ikke var stor forskel i partikelfordeling af korndelen afhængig af, om det var ren hvede eller en korndel bestående af både byg, hvede og havre.

Tabel 3. Korndelens partikelfordeling, gennemsnit af alle foderproduktioner, Bygholm-metoden, pct.

Sundhedsforhold

Der var ikke forskel mellem grupperne i antallet af døde grise, grise udtaget af forsøget eller antallet af diarrébehandlinger. I gennemsnit var dødeligheden 0,9 pct., 0,8 pct. blev udtaget af forsøget på grund af sygdom og 15 pct. blev behandlet for diarré.

Salmonella

Andelen af sero-positive grise (grise, der havde blodprøve-reaktion mod Salmonella) var afhængig af fodertypen, jf. tabel 4. En overordnet statistisk analyse viste en statistisk sikker forskel i andelen af grise, der var sero-positive, afhængig af hvilken foderblanding der var anvendt, når der blev korrigeret for smittetrykket i de enkelte sektioner. I tabel 4 er vist den relative risiko angivet i forhold til gruppe 1.

Tabel 4. Relativ risiko** for, at  en gris er positiv for Salmonella målt ved hjælp af en blodprøve

Af tabel 4 fremgår det, at der er statistisk sikkert lavere risiko for en salmonella-infektion hos grise, der har fået melfoder (gruppe 2) i forhold til grise, der har fået pelleteret foder (gruppe 1). Reduktionen svarer til en relativ risiko på 0,19 i melfoderets favør. Herimellem ligger de øvrige blandinger, med kun foderet indeholdende 10 pct. roepiller (gruppe 5) som statistisk sikkert bedre end gruppe 1. For blandingen indeholdende roepiller estimeres en relativ risiko på 0,40 i forhold til det pelleterede kontrolfoder. Ses på de øvrige blandinger, er ingen af disse statistisk sikkert forskellige fra det pelleterede kontrolfoder. 30 pct. byg og 4 pct. havre i blandingen fra Aarhusegnens Andel var således ikke tilstrækkelig til at give en statistisk sikker reduktion i forekomsten af Salmonella. Heller ikke kartoffelproteinkoncentrat eller zinkgluconat havde effekt på salmonella-forekomsten.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er angivet både før og efter mellemvejning og for hele perioden samlet. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 33 kg, 65 kg og 105 kg (se tabel 5).

Tabel 5. Produktionsresultater

På grund af for forsøget uvedkommende hændelser blev der fra gruppe 6 udtaget fire stier fra dataopgørelsen. Desuden blev der kasseret en sti fra gruppe 6 på grund af registreringsfejl.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet ved samme pris pr. analyseret FEs. Produktionsværdien ved 5-års priser fremgår af tabel 6. Produktionsværdien var statistisk sikkert lavere for grisene, der fik melfoder, i forhold til grisene, der fik pelleteret foder. Dette skyldtes en statistisk sikker lavere tilvækst og dårligere foderudnyttelse end kontrolgruppen, der fik pelleteret foder i gennem hele vækstperioden. Den ringere foderudnyttelse skyldes antagelig både en reelt dårligere udnyttelse af foderet kombineret med et større foderspild. Der er i tidligere afprøvninger (meddelelse nr. 385, 426 og 475) fundet et højere indhold af stivelse i gødningen ved grise fodret med melfoder sammenlignet med pelleteret foder.

Der var ikke statistisk sikker forskel mellem gruppe 1 og grupperne 3, 4, 5 og 6 i produktionsværdien.

Ved beregning af produktionsværdien ved 5 ugers priser er bruttoudsalgsprisen for produkterne/blandingerne langt oveni prisen for kontrolfoderet.

Tabel 6. Produktionsværdi ved henholdsvis 5 års priser og 5 ugers priser

pH og tørstof i mave og blindtarm

Indholdet af tørstof og pH i mave og blindtarm fremgår af appendiks 3. Der blev fundet et statistisk sikker højere tørstofindhold i maven hos de grise, der havde fået melfoder sammenlignet med de grise, der havde fået pelleteret foder.

Mikrofloraens sammensætning i maven

Populationen af de målte bakterier fremgår af appendiks 3 og populationen af mælkesyrebakterier og lactobaciller af figur 2. Der blev fundet en tendens til flere lactobaciller (p=0,07) i gruppe 2 end i gruppe 1. Der blev ikke fundet nogen forskel mellem gruppe 1 og de øvrige grupper.

Figur 1. pH og tørstof i maveindhold. Der er kun regnet på forskellen mellem grupperne 2-6 mod gruppe 1. Søjle markeret med * er statistisk sikker forskellig fra gruppe.

    

Figur 2. Mælkesyrebakterier og Lactobaciller i maveindhold. Der er kun regnet på forskellen mellem grupperne 2-6 mod gruppe 1. Søjle markeret med (*) er der tendens (p<0,1) til forskel fra gruppe 1.

Koncentrationen af organiske syrer i maven

Der var en statistisk sikker højere koncentration af organiske syrer i maveindholdet hos de grise, der havde fået melfoder (gruppe 2), sammenlignet med de grise, der havde fået pelleteret foder (gruppe 1). Der var ikke sikker forskel på indholdet af mælkesyre eller ravsyre mellem de 6 grupper (jf. appendiks 3).  Derimod var koncentrationen af eddikesyre, propionsyre og smørsyre statistisk sikker højere i maveindholdet hos de grise, der havde fået melfoder (gruppe 2), sammenlignet med de grise, der havde fået pelleteret foder (gruppe 1) (figur 3).

En høj koncentration af organiske syrer i maveindholdet anses for at være positiv for det mikrobielle system, da det vides, at organiske syrer har en antibakteriel effekt. Blandt andet er salmonella-bakterier følsomme overfor organiske syrer ved lavt pH.

Figur 3. Koncentrationen af organiske syrer i maveindhold. Der er kun regnet på forskellen mellem grupperne 2-6 mod gruppe 1. Søjler markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 1.

Mikrofloraens sammensætning i blindtarm

Der blev ikke fundet nogen sikker forskel i mikroflaraens sammensætning i blindtarmen (jf. appendiks 3).

Koncentrationen af organiske syrer i blindtarm

Der blev  ligeledes ikke fundet væsentlige forskelle i koncentrationen af organiske syrer i blindtarmen (jf. appendiks 3).

Fysisk-kemiske egenskaber

Målingerne af viskositeten i mave og tyndtarm er vist i tabel 7. Der var ikke forskel mellem grupperne. Viskositeten er knyttet til indhold og molekylstørrelse af opløselige fibre, og da roepiller har et betydeligt højere indhold af opløselige fibre end hvede, kunne man teoretisk forvente en højere viskositet for gruppe 5 end i de andre grupper. Andre undersøgelser har imidlertid vist, at de opløselige fibre i roepiller ikke går i opløsning i samme udstrækning som man skulle forvente, men derimod bidrager til at binde væske i den uopløselige matrice (øget vandbindingskapacitet, se tabel 8).

Tabel 7. Viskositet i mave og tyndtarm

Den fysiske karakterisering af maveindholdet er vist i tabel 8. Det ses, at der var statistisk sikker højere vandbindingskapacitet i gruppe 5. Dette var forventeligt, eftersom der var 10 pct. roepiller i foderet til gruppe 5 sammenlignet med gruppe 1. Det første der sker ved opløselige fibre under fordøjelsesprocessen er, at væsken vil starte med at kvælle de opløselige polysaccharider indtil de er fuldt udstrakte, hvorefter de kan frigøres fra cellematricen. Opløselige fibre kan binde op til 15 gange deres egen vægt i form af vand.

Den procentvise andel af maveindholdet, der var til stede som faststof, var statistisk sikker højere i gruppe 2 end i gruppe 1 og faseseparationen var statistisk sikker mindre i gruppe 2 end i gruppe 1 (figur 4).

Tabel 8. Fysisk karakterisering af maveindhold

Af tabel 9 fremgår, at der ikke var forskel mellem grupperne i vandbindingskapacitet i tyndtarmen, hvorimod andelen af faststof var signifikant mindre i gruppe 3 end i de andre grupper. Der var ikke forskel i faseseparation mellem grupperne.

Tabel 9. Fysisk karakterisering af tyndtarmsindhold

Generelt blev det fundet, at maveindholdet fra grisene, der havde fået melfoder (gruppe 2), var mere sammenhængende og havde en mindre tendens til faseseparation end hvad tilfældet var for grise, der havde fået varmebehandlet og pelleteret foder.´

Maveforandringer

Den gennemsnitlige score for forandringer i den hvide del af maven fremgår af tabel 10.

Tabel 10. Gennemsnitlig score for forandringer i den hvide del af maven

Af tabel 10 fremgår det, at der var statistisk sikker færre maveforandringer hos de grise, der havde fået melfoder, sammenlignet med de grise, der havde fået pelleteret foder. Der indgik kun få grise pr. gruppe, hvilket betyder, at det ud fra dette datasæt kun er muligt at teste forholdsvis store forskelle. Resultatet stemmer imidlertid overens med, hvad der er fundet i tidligere undersøgelser (meddelelse nr. 385 og 475), hvor der blev undersøgt langt flere maver.

Multivariatanalysen af de mikrobiologiske data for maveindholdet viste, at de grise, der havde fået melfoder, adskilte sig fra de grise, der havde fået varmebehandlet og pelleteret foder. Desuden kunne det observeres, at antallet af coliforme bakterier var korreleret til pH i maveindholdet; det vil sige, at antallet af coliforme bakterier faldt med faldende pH. Desuden var der negativ korrelation mellem procent tørstof og pH. Et stigende tørstofindhold medførte et lavere pH. Dette skyldes formodentlig, at der var positiv korrelation mellem procent tørstof i maveindholdet og antallet af mælkesyrebakterier samt koncentrationen af organiske syrer. Det vil sige, jo højere tørstofindhold i maveindholdet des flere mælkesyrebakterier og organiske syrer. Endvidere bør det  bemærkes, at den eneste gruppe, hvor der blev fundet propionsyre og smørsyre i maveindholdet var, hos de grise, der havde fået melfoder. Betydningen af dette er endnu uklar.

Med hensyn til blindtarmen viste den multivariate analyse, at de grise, der havde fået melfoder, adskilte sig fra de grise, der havde fået pelleteret foder. Antallet af coliforme bakterier var ligeledes korreleret til pH, der igen var negativt korreleret til tørstofindholdet i fordøjelsesmaterialet. I blindtarmen så det dog ikke umiddelbart ud til, at koncentrationen af organiske syrer var så stærkt knyttet til tørstofindholdet som i maven.

Foderets sammensætning og forarbejdning introducerer, som det fremgår af denne undersøgelse, store forskelle i tarmmaterialets fysisk-kemiske egenskaber. Forskellene i tarmmaterialets fysisk-kemiske egenskaber mellem gruppe 1 og 2 er således alene forårsaget af forskellene i foderets forarbejdning, idet begge fodertyper indeholder de samme kemiske bestanddele. Ved fodring med mel frem for piller får tarmmaterialet en anden konsistens - udtrykt ved en minimal separation mellem væske og faststoffase. Et fordøjelsesmateriale med lille separation mellem faserne og hvor faststoffasen ”omslutter” væskefasen er formodentlig ansvarlig for det højere indhold af tørstof i maven og de ændringer, der sker i den mikrobielle sammensætning med deraf følgende højere koncentration af organiske syrer. Det er tænkeligt, at mælkesyrebakterier kan udkonkurrere Salmonella i et miljø med et højt indhold af tørstof, hvorimod Salmonella har et fortrin i et vandigt miljø. Roepiller har et relativt højt indhold af opløselige fibre, der imidlertid er mindre opløselige i mave-tarmkanalen end forventet ud fra den kemiske analyse. Der er derfor ikke nogen effekt af roepiller på viskositeten i væskefasen, hvorimod vandbindingskapaciteten i gruppe 5 var statistisk sikkert højere end i gruppe 1. Årsagen er her, at de potentielt opløselige fibre øger vandbindingskapaciteten af den uopløselige matrice. Dette er tilsyneladende også med til at reducere frekvensen af Salmonella, uden at der dog har kunnet iagttages nogen statistisk sikker ændring i mikrofloraens sammensætning.

Det kan endvidere observeres, at de forskelle, der kan iagttages i maveindholdet, bliver udvisket i tynd- og blindtarmen. Årsagen til, at de forskelle, der findes i maveindholdet, udviskes i tyndtarmen skyldes antageligt fordøjelsesprocesserne, der fjerner enzymatisk nedbrydelige komponenter og den endogene sekretion, der udjævner en del af de forskelle, der introduceres via foderet.

Resultaterne af denne afprøvning viste, at melfoder reducerede forekomsten af Salmonella sammenlignet med pelleteret foder. Melfoder ændrede de fysisk-kemiske egenskaber af fordøjelsesmaterialet, hvilket gav et bedre mikrobielt system i mave-tarmkanalen end varmebehandlet og pelleteret foder. Den negative side af dette var imidlertid, at produktionsværdien blev reduceret.

Denne afprøvning viste ligeledes, at tilsætning af 10 pct. roepiller til et varmebehandlet og pelleteret foder resulterede i en højere vandbindingskapacitet af fordøjelsesmaterialet samt en sikker reduktion af forekomsten af Salmonella sammenlignet med et varmebehandlet og pelleteret kontrolfoder. Reduktionen var dog ikke så markant som ved fodring med melfoder, men skete i denne afprøvning uden en reduktion i produktionsværdien. Der er i tidligere undersøgelser fundet en reduktion i produktionsværdien ved tilsætning af 15 pct. roepiller til slagtesvinefoder. Der kunne ikke påvises markante ændringer af det mikrobielle system ved tilsætning af 10 pct. roepiller til foderet sammenlignet med melfoder.

Der kunne ikke påvises statistisk sikker effekt af kartoffelproteinkoncentrat, firmablandingen fra Aarhusegnens Andel eller tilsætning af zinkgluconat på forekomsten af Salmonella, produktionsværdien eller det mikrobielle system.

Deltagere:
Tommy Nielsen og Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin
Søren Thode, Danmarks JordbrugsForskning

Afprøvning nr.: 622

Foderblandingernes sammensætning, pct.

Foderets deklarerede og analyserede indhold af udvalgte næringsstoffer

Produkt-/blandingsbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra firmaerne

Mave

Procent tørstof, pH samt mikrofloraens sammensætning i maveindhold, log CFU pr. g

Koncentration af organiske syrer i maven, mmol pr. kg

Blindtarm

Procent tørstof, pH og mikrofloraens sammensætning i blindtarm log CFU pr. g

Koncentration af organiske syrer i blindtarm, mmol pr. kg

Forandringer i mavesækkens spiserørsdel, type og udbredelse