Fermenteret vådfoder til slagtesvin - hjemmeblandet med valle uden myresyre

De første undersøgelser af fermenteret vådfoder til smågrise under laboratoriemæssige forhold viste, at fermenteret vådfoder havde en gavnlig effekt på det mikrobielle økosystem i mave/tarmkanalen, og at smågrisenes foderoptagelse og tilvækst blev forbedret (Mikkelsen og Jensen, 1997; Russell et al., 1996). En efterfølgende afprøvning af fermenteret vådfoder til smågrise viste derimod, at ved fuld fermentering af hele foderblandingen blev syntetisk lysin nedbrudt, og det medførte væsentlig forringelse af produktionsresultaterne, især dårligere foderudnyttelse (Meddelelse nr. 510, Landsudvalget for Svin). En forudsætning for at kunne opnå en positiv effekt ved anvendelse af fermenteret vådfoder er derfor, at foderblandingen opdeles, således at foderkomponenter, der indeholder syntetiske aminosyrer, ikke indgår i fermenteringen men tilsættes efterfølgende. Dette kræver to vådfodertanke, hvor den ene tank anvendes til fermentering, og den anden tank anvendes til at blande den endelige foderblanding.    

Fermenteret vådfoder forventes at have en gavnlig effekt på slagtesvins mave-/tarmsundhed. I en kortlægningsundersøgelse af kvaliteten af vådfoder i relation til forekomst af diarré hos ung- og slagtesvin blev der fundet lav forekomst af diarré i besætninger med lavt "pH" i vådfoderet (resultater under publicering). Undersøgelser ved Danmarks JordbrugsForskning har derimod vist, at fodring med fermenteret vådfoder kan resultere i forringelse af smagen af svinekødet (Hansen et al., 2000).

En afprøvning af fermenteret korn i vådfoder til tungsvin i en besætning viste en forbedring af produktionsværdien på 11 pct. på grund af højere tilvækst og bedre foderudnyttelse (Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin). Med baggrund i disse resultater er det relevant at undersøge, om der kan opnås tilsvarende eller måske bedre resultater ved at lade flere komponenter end korn indgå i fermenteringen.

Formålet med afprøvningen var at udvikle en metode til fremstilling af fermenteret vådfoder ved hjemmeblanding af foder og undersøge effekten af fermenteret vådfoder til slagtesvin sammenlignet med traditionel vådfoder. Effekten blev primært målt på produktionsresultaterne: daglig tilvækst, foderoptagelse og kødprocent. Sekundært blev effekten målt på grisenes sundhed og dødelighed. Desuden blev der foretaget undersøgelser af mikrobiologiske parametre i gødning og gødningskonsistensen blev vurderet. Endelig blev spisekvaliteten af svinekødet undersøgt.

Afprøvningen var en del af et projekt, der blev gennemført i samarbejde mellem Landsudvalget for Svin, Big Dutchman (Skandinavien) A/S, Skiold-Echberg A/S, Funki A/S, Danmarks JordbrugsForskning, Bioteknologisk Institut og Slagteriernes Forskningsinstitut. Projektet var støttet af Direktoratet for FødevareErhverv.

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med egenproduktion af smågrise og med hangriseproduktion. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse i slagtesvinestalden var 41 kg og den gennemsnitlige vægt ved afgang var 106 kg.

Gruppeinddelingen i afprøvningen fremgår af tabel 1. Der blev indsat 60 hold (gentagelser) i hver gruppe i alt 1.888 grise pr. gruppe. Hvert hold bestod af 30-32 grise i en dobbeltsti (én foderventil til to stier). Der var en tilfældig fordeling af so- og hangrise i hvert hold. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt var ens i de to dobbeltstier inden for hvert hold (gentagelse).

Tabel 1. Gruppeinddeling

Foder

Grisene blev fodret med en slagtesvineblanding fra indsættelse i slagtesvinestalden til levering til slagteri. Sammensætningen af foderblandingen fremgår af appendiks 1. Foderblandingen var optimeret så indholdet af næringsstoffer var i overensstemmelse med gældende normer for næringsstoffer i vægtintervallet 35-100 kg, der blev beregnet som gennemsnit af normerne for vægtintervallerne 25-100 kg og 45-100 kg (”FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer”, Landsudvalget for Svin 2000 og 2001). Foderets indhold af methionin blev reduceret fire måneder efter forsøgets start, da normen for methionin til slagtesvin blev sat ned i 2001. 

Der blev anvendt samme foderrecept og de samme råvarer i foderet til begge grupper med undtagelse af vallen. Vallen til begge grupper blev leveret fra Års Mejeri, Arla Foods. Vallen til forsøgsgruppen blev leveret uden tilsat myresyre og uden nedkøling på mejeriet. Myresyretilsætning i valle til forsøgsgruppen blev udeladt for at undgå at hæmme fermenteringen af vådfoderet, idet myresyre hæmmer bakterievæksten. Desuden blev vallen i forsøgsgruppen ikke nedkølet, idet der var ønsket en høj temperatur til fermenteringen (cirka 20 °C), og der var ingen anden opvarmning af foderet. Vallen til forsøgsgruppen blev leveret to gange om ugen med en temperatur på 18-20 °C (ifølge Arla Foods) og blev opbevaret i en isoleret udendørs valletank i besætningen. Vallen til kontrolgruppen blev nedkølet og tilsat myresyre som under normale produktionsforhold på mejeriet. Vallen til kontrolgruppen blev leveret flere gange i løbet af ugen, og den blev opbevaret i to uisolerede udendørs valletanke i besætningen.

Fodringsanlæg og staldindretning

Vådfoderanlægget var fra Skiold-Echberg A/S (tidligere DATAMIX). Der blev anvendt tre vådfodertanke i forsøget: En fermenteringstank på 10.000 liter til fermentering af grundblandingen, der bestod af alle komponenter undtagen den mineralske foderblanding, en blandetank på 2.000 liter til iblanding af den mineralske foderblanding (inklusiv aminosyrer) i forsøgsfoderet efter fermenteringen og en blandetank på 5.000 liter til kontrolfoderet. Alle tanke var med vejeceller og omrører. De to blandetanke var forbundet med hver sin vådfoderstreng i slagtesvinestalden, således at kontrol- og forsøgsfoderet var fysisk adskilt og ikke kunne sammenblandes. Rørsystemet bestod af to parallelle vådfoderstrenge, der gennemløb i alt 15 slagtesvinesektioner, hvoraf 14 sektioner indgik i forsøget og den sidste sektion blev anvendt til sopolte. De 15 sektioner var fordelt på tre staldafsnit, hver med fem sektioner i forlængelse af hinanden. De tre staldafsnit var forbundet med en lukket gang. I hver sektion var der seks dobbeltstier, hvoraf fire indgik i forsøget. I to af sektionerne var der desuden to enkeltstier, der blev anvendt som aflastningsstier. Der var lukkede stiadskillelser af beton i to af de tre staldafsnit og i det tredje staldafsnit var der åbne stiadskillelser af beton. Alle stier var med fuldspaltegulv og langkrybber. Der var i alt cirka 2.900 stipladser.                

Fermentering, foderblanding og udfodring af vådfoder

Vådfoderanlægget til fermentering af grundblanding uden mineralsk foderblanding og efterfølgende iblanding af mineralsk foderblanding er illustreret i figur 1.

Ved opstart af fermentering af grundblandingen til forsøgsfoderet blev formalet korn, sojaskrå og svinefedt blandet med valle uden myresyre i fermenteringstanken fem dage før første udfodring.

I forsøgsperioden blev kontrol- og forsøgsfoder udfodret seks gange dagligt. Der var 2,5-3,0 timer mellem hver start af udfodring i dagtimerne og en pause om natten på cirka 10 timer. Umiddelbart inden hver udfodring blev der overført cirka 10 pct. af den fermenterede grundblanding i fermenteringstanken til blandetanken, hvor den mineralske foderblanding, der indeholdt syntetiske aminosyrer, blev tilsat, og forsøgsfoderet således blev færdigblandet. Der blev indtaget frisk foder i fermenteringstanken seks gange dagligt cirka 2½ time før hver fodring. Der var således cirka 90 pct. restmængde i fermenteringstanken mellem hver fodring. Ved de første fem daglige fodringer blev der således indtaget frisk foder i fermenteringstanken umiddelbart efter, at der var overført fermenteret grundblanding til blandetanken. Efter den sidste daglige fodring blev der ikke indtaget foder i fermenteringstanken før cirka 2½ time før næste dags morgenfodring.

Kontrolfoderet blev blandet umiddelbart inden hver fodring og uden restmængde af betydning i blandetanken.

Inden hver udfodring blev foderet i rørstrengene recirkuleret til blandetankene i et tilstrækkeligt tidsrum til at tømme rørstrengene for restfoder. Der var cirka 1.350 kg vådfoder i rørstrengene til henholdsvis kontrol- og forsøgsfoderet. Ved hver fodring blev der blandet cirka 2.200 kg kontrolfoder og 1.000 kg forsøgsfoder i blandetankene. Mængden af kontrolfoder var større end mængden af forsøgsfoder, da grisene i de to stier udenfor forsøg i hver sektion samt hele sektionen med sopolte fik kontrolfoder. Restmængden i rørstrengen udgjorde således cirka 40 pct. i kontrolgruppen og cirka 60 pct. i forsøgsgruppen i forhold til den samlede mængde i rørstreng og blandetank inden udfodring. Udfodringerne af kontrol- og forsøgsfoderet startede samtidig i hver sektion. Grisene i begge grupper blev fodret restriktivt. Vådfoderkurven fremgår af appendiks 2. Hvis grisene ikke åd op, blev fodertildelingen ved den enkelte foderventil reduceret individuelt.

Foderanalyser

pH og temperatur i kontrol- og forsøgsfoderet og i grundblandingen til forsøgsfoderet blev målt manuelt ved hjælp af et elektronisk pH-meter med termometer (Jenway model 3150 pH-meter). Inden hver måling blev pH-meteret kalibreret efter forskriften. Ved opstart af fermenteringen blev pH og temperatur målt manuelt i prøver fra fermenteringstanken en gang om dagen i fem dage. Derefter blev pH og temperatur målt manuelt én gang om ugen i grundblandingen, i vallen og i kontrol- og forsøgsfoderet (cirka 35 målinger i grundblandingen og hver af de to valletyper samt cirka 70 målinger i både kontrol- og forsøgsfoderet). Prøverne af kontrol- og forsøgsfoderet blev hver uge udtaget fra to prøveudtagningsventiler opsat henholdsvis først og sidst på vådfoderstrengen i slagtesvinestalden. Prøverne blev udtaget under udfodring efter tilstrækkelig recirkulering til, at rørstrengen var tømt for restfoder. Prøver af grundblandingen blev udtaget, når grundblandingen blev overført fra fermenteringstanken til blandetanken. Prøverne af valle blev udtaget ved indtag af valle i vådfodertankene.

pH og temperatur blev målt automatisk i fermenteringstanken med 15 minutters mellemrum hele døgnet ved hjælp af et indbygget elektronisk pH-meter med termometer (+GF+ SIGNET 8750-3 pH/ORP). pH-meteret var koblet til en data-logger, og data blev overført til en pc. pH-meteret blev kaliberet ved forsøgets start. Efter 3½ måned blev pH-meteret ustabilt og blev derfor udskiftet. pH og temperatur i fermenteringstanken blev målt automatisk i to perioder med en længde på henholdsvis 3½ måned og 1½ måned.

Kontrol- og forsøgsfoderet, grundblandingen og vallen henholdsvis med og uden myresyre blev analyseret ifølge planen vist i appendiks 3. Der blev lavet samleprøver af kontrol- og forsøgsfoderet og begge valletyper til kemiske analyse. Samleprøverne blev lavet af prøver udtaget i perioder af cirka to måneder. Prøverne blev konserveret med myresyre (1 ml 85 pct. myresyre til 200 ml prøve) og frosset ned, indtil der blev lavet samleprøver af foderet. Samleprøver af kontrol- og forsøgsfoderet blev analyseret for indhold af energi (FEs), totale og frie aminosyrer, calcium, fosfor og biogene aminer. Prøverne af valle blev analyseret for indhold af vand, råprotein og laktose. 

Fire gange i forsøgsperioden blev der desuden udtaget prøver af kontrol- og forsøgsfoderet sidst på rørstreng ved start af recirkuleringen. Der blev udtaget prøver både efter første og anden fodring om morgenen, hvor foderet havde stået i rørstrengene i henholdsvis cirka 10 timer og cirka 2½ time. Prøverne blev konserveret med myresyre (2,5 ml 85 pct. myresyre til 500 ml prøve) og frosset ned inden de blev sendt til analyse for indhold af totale og frie aminosyrer samt vand og råprotein.    

Vådfoderprøver og valleprøver til mikrobiologisk analyse var ikke samleprøver, men blev indsendt samme dag, som de blev udtaget i besætningen, og de blev ikke tilsat myresyre men nedkølet (ikke frosset). Der blev analyseret for indhold af mikroorganismer, organiske syrer og alkohol (ethanol). Desuden blev der målt bufferkapacitet i kontrol- og forsøgsfoderet og i grundblanding ved titrering med 0,1 N NaOH til pH 5, pH 6 og pH 7.

Produktionsdata

Som primære parametre blev der på dobbeltsti-niveau registreret foderoptagelse, tilvækst og kødprocent, og som sekundære parametre blev sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Registreringerne blev foretaget i perioden fra indsættelse ved gennemsnitligt 41 kg og til slagtning ved gennemsnitligt 106 kg.

Produktionsværdien blev beregnet ud fra de registrerede parametre: tilvækst, foderforbrug og kødprocent samt fastsatte priser og korrigeret til samme vægt ved indsættelse. DB pr. stiplads blev beregnet som:

     DB pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
     DB pr. stiplads pr. år = DB pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

De fastsatte noteringer var gennemsnittet for 5 år (1. september 1996 til 1. september 2001) for 30 kg’s MS-smågrise (363 kr. pr. stk. +/÷ 4,97 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,03 kr. pr. kg inklusiv efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen var fastsat til 95 pct. Foderprisen blev også fastsat som gennemsnit over fem år og var ens i begge grupper (1,27 kr. pr. FEs).      

Ved levering af grise til slagteriet blev skinkemærkenummeret, der refererede til gruppe og hold, ikke aflæst på 76 grise ud af i alt 3.673 slagtede grise i afprøvningen, svarende til 2,1 pct. af grisene. De 76 grise var fordelt på 52 stier. Da foderoptagelse og tilvækst blev registeret på stiniveau, blev der korrigeret for de manglende registreringer af grise på slagteriet, inden produktionsværdien blev beregnet. Produktionsværdien for hver sti blev beregnet som en gennemsnitsgris i hver sti svarende til én observation pr. dobbeltsti.

Registrering og analyser af gødning

Gødningskonsistensen blev registreret dagligt i hver dobbeltsti (gentagelse) i de første seks uger efter indsættelse i slagtesvinestalden. Det blev registreret, om gødningskonsistensen var normal eller unormal og graden af unormal gødning blev vurderet. Gødningskonsistensen blev registreret på en skala fra 1 til 4, hvor 1 var normal gødning og 4 var blodig eller slimet diarré. En nærmere beskrivelse af vurderingen af gødningskonsistensen fremgår af Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin.        

I 12 stier (gentagelser) pr. gruppe blev der udtaget en gødningsprøve fra en gris til mikrobiologisk analyse seks uger efter indsættelse. De mikrobiologiske analyser (mikroorganismer og organiske syrer) samt tørstof og pH blev foretaget på Danmarks JordbrugsForskning.  

Spisekvalitet af svinekødet

30 sogrise fra seks stier fra hver gruppe blev slagtet ved en gennemsnitsvægt på 109 kg. Der var ikke lige mange grise fra hver sti, da alle grise, der indgik i spisekvalitetsundersøgelsen, blev slagtet samme dag, og de blev udvalgt ud fra besætningens sædvanlige leveringsstrategi.  

Venstre kam med spæk og støttemuskler blev udtaget. Kødet blev modnet i fire dage ved 4 °C og herefter frosset ved ÷18 °C indtil bedømmelse. Kødet blev tøet i to dage i køleskab ved 4 °C, trimmet til 5 mm spæk og tilberedt som hele stege i stegeposer i ovn ved 140 °C ovntemperatur til 65 °C centrumstemperatur. Stegene hvilede herefter tildækket i mindst 20 minutter.

Kødet blev bedømt af et trænet panel på 8 smagsdommere. En række egenskaber blev bedømt (jf. appendiks 6). Hver egenskab blev vurderet på en skala fra 0 til 15, hvor 0 var intet og 15 var meget høj intensitet.   

Statistik

Produktionsværdien blev statistisk analyseret som primær parameter og antallet af behandlingsdage mod diarré og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Gruppe og hold indgik som klassevariable i den statistiske model. Desuden indgik vægt ved indsættelse som covariabel.

Resultaterne af de mikrobiologiske undersøgelser af gødning blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Gruppe og hold indgik som klassevariable i den statistiske model.    

I spisekvalitetsundersøgelsen blev de sensoriske data analyseret ved en variansanalyse i MIXED-proceduren, hvor gruppe var systematisk effekt og smagsdommer indgik som tilfældig effekt. Endvidere blev der lavet en Principal Component Analyse (PCA), hvor hvert objekt var gennemsnit for de 8 dommere for hver kam. Der blev benyttet fuld krydsvaliditet af ikke-standardiserede data.   

Resultaterne er vist i tabellerne som mindste kvadrats gennemsnit. Statistisk sikker forskel er angivet på 5 pct. niveau med undtagelse af den sensoriske bedømmelse af svinekødet, hvor statistisk sikker forskel angives på 1 pct. niveau.

Foderets næringsstofindhold

Kontrol- og forsøgsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 4. Det analyserede indhold af FEs og råprotein var i god overensstemmelse med det beregnede indhold i begge grupper. Det analyserede indholdet af calcium var i god overensstemmelse med det beregnede indhold i kontrolfoderet, men i forsøgsfoderet var det analyserede indhold i gennemsnit 18 pct. højere end beregnet. Dette skyldtes hovedsageligt, at analyseresultatet for én af de fem samleprøver var meget højt (70 pct. overindhold), hvilket mest sandsynligt skyldes analyseusikkerhed, da der blev anvendt samme mineralske foderblanding i begge grupper. Det analyserede indhold af calcium i de øvrige fire samleprøver for forsøgsfoderet var i god overensstemmelse med det beregnede indhold. Det analyserede indhold af fosfor var i god overensstemmelse med det beregnede indhold i begge grupper.  

Det totale og frie indhold af aminosyrer i procent af råprotein i foderet fremgår af tabel 2. De syntetiske aminosyrer har som nævnt ikke indgået i foderet i fermenteringstanken, da en tidligere undersøgelse af fermenteret vådfoder til smågrise har vist, at de syntetiske aminosyrer bliver nedbrudt, hvis de indgår i fermenteringen (Meddelelse nr. 510, Landsudvalget for Svin).

Der var god overensstemmelse mellem det analyserede og beregnede totale indhold af methionin og cystin i begge grupper. Det analyserede totale indhold af lysin var 3-4 pct. lavere end beregnet i begge grupper. Da syntetisk lysin kun udgjorde 5 pct. af foderets totale indhold af lysin, kan det ikke afgøres, om det lavere analyserede indhold af total lysin end beregnet skyldes tab af syntetisk lysin, eller om det er et udslag af blande- og analyseusikkerhed.

Analyseresultaterne af de frie aminosyrer viste et højere indhold af både frit lysin og frit methionin i foderet i begge grupper end beregnet ud fra de tilsatte mængder af syntetiske aminosyrer. Der var især et højt indhold af frit lysin i kontrolfoderet (76 pct. overindhold). Det kan skyldes spontan hydrolyse af proteinerne, det vil sige, at en lille del af proteinerne er blevet delvist nedbrudt til frie aminosyrer i vådfoderet. Spontan hydrolyse er normalt forekommende, når proteiner er opløst i vand.

Tabel 2. Indhold af de først begrænsende aminosyrer i foderblandingerne ved den 2. daglige udfodring (pct. af råprotein), gennemsnit af 10 analyser

Indholdet af totale og frie aminosyrer i foderet i rørstrengene inden recirkulering af foderet til blandetankene fremgår af tabel 3. Ved den første daglige udfodring havde foderet som nævnt stået i rørstrengen i cirka 10 timer. Ved de øvrige fem daglige udfodringer havde foderet kun stået i rørstrengene i cirka 2½ time.

Indholdet af total lysin var 3-5 pct. lavere end beregnet i begge grupper, både 2½ time og 10 timer efter at foderet var blandet. Det er således i samme størrelsesorden som det analyserede indhold i foderprøve udtaget ved udfodring efter recirkulering (tabel 2).   

Indholdet af total methionin i kontrolfoderet var på niveau med det beregnede indhold, både 2½ time og 10 timer efter at foderet var blandet. Derimod var indholdet af total methionin i forsøgsfoderet 5 pct. under det beregnede indhold 10 timer, efter at foderet var blandet. Indholdet af syntetisk methionin udgjorde 15 pct. af foderets totale indhold af methionin. Med forbehold for analyseusikkerhed tyder resultaterne således på, at cirka en tredjedel af det syntetiske methionin er blevet nedbrudt efter 10 timers fermentering i rørstrengene. Foderet i rørstrengen udgjorde som nævnt cirka 60 pct. af den samlede fodermængde i rør og blandetank inden udfodring til forsøgsgruppen. Ved den første af de seks daglige udfodringer, hvor foderet havde stået i rørstrengen i cirka 10 timer inden recirkulering, har der således sandsynligvis været et underindhold af methionin på omkring 3 pct. i forhold til beregnet. Som det fremgår af tabel 2, var der ved den anden daglige udfodring, hvor foderet havde stået i rørstrengen i 2½ time inden recirkulering, god overensstemmelse mellem det analyserede og beregnede indhold af methionin i forsøgsfoderet. Da der var cirka 2½ time mellem hver af de seks daglige udfodringer, har det begrænsede tab af syntetisk methionin i rørstrengen inden den første daglige udfodring ikke haft væsentlig betydning for det gennemsnitlige methioninindhold i foderet til forsøgsgruppen.       

Det analyserede indhold af frit lysin og frit methionin i foderet i rørstrengene var på niveau med  det beregnede indhold både cirka 2½ time og cirka 10 timer efter blanding af foderet. Det er således ikke samstemmende med de ovenfornævnte variationer i indholdet af totale aminosyrer. Dette viser, at analyser af de frie aminosyrer ikke kan stå alene ved vurdering af, om der forsvinder syntetiske aminosyrer ved fermentering. Det skyldes, som nævnt, at der sker en spontan hydrolyse af proteiner i vand.

Tabel 3. Indhold af de først begrænsende aminosyrer i foderblandingerne efter fermentering i rørstrengene (pct. af råprotein), gennemsnit af 4 analyser

Samlet viste analyserne af aminosyrer i vådfoderet, at der ikke skete et væsentligt tab af syntetisk methionin ved fermentering i rørstrengene hverken i kontrolfoderet eller i forsøgsfoderet. Indholdet af syntetisk lysin i foderet var for lavt til, at det kunne vurderes, om der skete et tab ved fermenteringen i rørstrengene. Da aminosyrerne blev tilsat efter fermentering af grundblandingen i fermenteringstanken, kunne der ikke ske et tab af syntetiske aminosyrer i fermenteringstanken. ´

Indhold af næringsstoffer i kontrol- og forsøgsvalle

Indholdet af tørstof, råprotein og laktose i kontrolvalle med myresyre og forsøgsvalle uden myresyre fremgår af appendiks 4. Der var i gennemsnit 3 pct. lavere indhold af tørstof i forsøgsvalle end det garanterede mindsteindhold, og i fire af de fem samleprøver var tørstofindholdet lavere end det garanterede mindsteindhold. I kontrolvalle var indholdet af tørstof ikke under det garanterede mindsteindhold i nogle af de fem samleprøver. Denne forskel i tørstofprocent mellem kontrol- og forsøgsvalle er en medvirkende årsag til, at tørstofindholdet i kontrolfoderet var højere end i forsøgsfoderet (jf. appendiks 4). Indholdet af råprotein overholdt det garanterede mindsteindhold i alle samleprøver både i kontrol- og forsøgsvalle. Indholdet af laktose var i gennemsnit over hele forsøgsperioden på samme niveau i kontrol- og forsøgsvalle, men der var stor variation i indholdet af laktose i samleprøver af både kontrolvalle (4,1-6,0 pct.) og i forsøgsvalle (4,5-5,9 pct.).  

pH og temperatur i foderet

Ved opstart af fermentering af grundblandingen faldt pH til under 4 i løbet af 2 døgn og efter fem dages henstand i fermenteringstanken var pH faldet til 3,8. Til sammenligning viste en tidligere afprøvning, at ved fermentering af korn med vand faldt pH hurtigere og var efter fem døgn nede på pH 3,5 (Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin).  

Resultaterne af de automatiske målinger af pH og temperatur i fermenteringstanken fremgår af henholdsvis figur 2 og 3. Resultaterne er vist som gennemsnit for hver time i døgnet. Resultaterne er gennemsnit for begge registreringsperioder, der i alt udgjorde fem måneder.

Både pH og temperaturen i fermenteringstanken steg i dagtimerne, og faldt igen efter sidste daglige påfyldning af fermenteringstanken. Der var kun små udsving i pH ved hver påfyldning af fermenteringstanken, hvilket også var forventet, idet der som nævnt var 90 pct. restmængde i fermenteringstanken mellem hver fodring.

Resultaterne af de manuelle pH- og temperaturmålinger af grundblandingen, valle med og uden myresyre og kontrol- og forsøgsfoderet fremgår af tabel 4. De manuelle målinger af pH i grundblandingen (målt omkring kl. 10:00) var cirka 0,2 pH-enheder lavere end de automatiske målinger i fermenteringstanken. Forskellen må skyldes unøjagtighed af pH-meteret i fermenteringstanken. Det blev kun kalibreret to gange i løbet af de fem måneder, hvor registreringerne blev foretaget. pH-meteret, der blev anvendt til de manuelle målinger, blev derimod kalibreret inden hver måling. Dette viser nødvendigheden af at foretage en jævnlig kalibrering af et pH-meter.

Temperaturmålingerne foretaget manuelt og automatisk i grundblandingen var i god overensstemmelse. Det er bemærkelsesværdigt, at temperaturen i grundblandingen var cirka 4 °C højere end temperaturen i vallen uden myresyre, der indgik med 72 pct. af foderblandingen. Iblanding af 1 pct. fedt med en temperatur på cirka 60 °C har øget temperaturen cirka 0,5 °C under antagelse af, at de øvrige foderkomponenter havde samme temperatur som vallen. Den resterende stigning i temperaturen på 3,5 °C må skyldes varmeproduktion ved fermenteringen. Stigningen i temperaturen i fermenteringstanken i løbet af dagtimerne (figur 3) skyldtes formodentligt en kombination af iblanding af fedt og varmeudvikling ved fermenteringen. Stigning i lufttemperaturen i dagtimerne forventes ikke at have haft væsentlig betydning for temperaturen i fermenteringstanken, da der i en tidligere undersøgelse ikke blev fundet stigning i temperaturen i en uisoleret fermenteringstank i dagtimerne, når der kun blev blandet frisk foder i tanken om aftenen (Meddelelse nr. 547).

Tabel 4. pH i fermenteret grundblanding, valle og vådfoderblandinger, manuelle målinger

pH-værdien i forsøgsfoderet var meget lav (pH 4,2) og kun 0,2 pH-enheder højere end i grundblandingen, selv om alle mineralerne inklusiv foderkridt blev tilsat inden udfodring. Til sammenligning blev der i en tidligere afprøvning fundet en kraftig stigning ved blanding af fermenteret korn (pH 3,7) med alle de øvrige foderkomponenter (pH 4,6). 

pH-værdien i kontrolfoderet var forholdsvis lav (pH 4,9) i betragtning af, at foderet blev blandet umiddelbart inden udfodring og uden restmængde af betydning i blandetanken. Det lave pH i kontrolfoderet skyldtes til dels tilsætning af valle med myresyre (pH 4,3), der udgjorde 72 pct. af foderblandingen, og dels fermentering af vådfoderet i rørstrengene. Foderet i rørstrengene udgjorde som nævnt cirka 40 pct. af den samlede mængde af kontrolfoderet i blandetank og rørstreng inden udfodring. Der var ikke væsentlig forskel i temperaturen i kontrol- og forsøgsfoderet. Temperaturen i grundblandingen var lidt højere end i forsøgsfoderet.  

Der var ikke væsentlig forskel i pH-værdien i kontrolvalle med myresyre (pH 4,3) og forsøgsvalle uden myresyre (pH 4,2). Årsagen til dette var, at forsøgsvallen blev fermenteret, når den stod i den isolerede valletank. Prøverne af forsøgsvalle blev udtaget cirka to døgn efter, at der sidst var påfyldt valle i tanken. Da forsøgsvallen ikke var konserveret med myresyre, har mælkesyre­bakterier produceret mælkesyre, hvorved pH er faldet i vallen (jf. appendiks 5). Temperaturen i kontrolvalle og forsøgsvalle var heller ikke forskellig hverken sommer eller vinter, selv om forsøgsvallen ikke som kontrolvallen var kølet på mejeriet inden levering til besætningen. Om sommeren var temperaturen i valle i begge grupper et par grader celsius højere end om vinteren.             

Mikroorganismer, organiske syrer og ethanol (alkohol) i foderet 

Resultaterne af samtlige mikrobiologiske undersøgelser af vådfoderet fremgår af appendiks 5. Indholdet af mælkesyrebakterier og mælkesyre i grundblandingen og i kontrol- og forsøgsfoderet fremgår af henholdsvis figur 4 og 5. Der var et lavere indhold af mælkesyrebakterier i grundblandingen end i kontrol- og forsøgsfoderet. Desuden var indholdet af mælkesyrebakterier væsentligt højere i kontrolfoderet end i forsøgsfoderet. Dette er i god overensstemmelse med den tidligere undersøgelse af fermenteret korn i vådfoder (Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin), hvor der blev fundet lavere indhold af mælkesyrebakterier i fermenteret korn end i forsøgsfoder med fermenteret korn og højere indhold af mælkesyrebakterier i kontrolfoder end i forsøgsfoderet. Forklaringen på dette er, at mælkesyrebakterierne i grundblandingen dør, når pH falder som følge af fermenteringen. Desuden kan lavt indhold af substrat for bakterierne være en begrænsende faktor, når foderet er fermenteret. I kontrolfoderet var der derimod et højt pH og meget substrat for bakterierne. Dette bevirkede, at der skete en vækst af mælkesyrebakterier i kontrolfoderet i rørstrengen, men kun i mindre grad i forsøgsfoderet.    

Indholdet af mælkesyre var som forventet væsentligt højere i grundbladningen og i forsøgsfoderet  sammenlignet med kontrolfoderet (figur 5). Indholdet af mælkesyre i grundblandingen (7,4 pct. af tørstof) var også væsentligt højere end i fermenteret korn (4,0 pct. af tørstof) fundet i en tidligere undersøgelse (Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin). pH var dog højere i grundblandingen i nærværende undersøgelse (pH 4,0) end i fermenteret korn (pH 3,7). Dette viser, at grundblandingen bestående af alle foderkomponenterne med undtagelse af den mineralske foderblanding havde en højere syrebindingskapacitet end korn, og derved har mælkesyrebakterierne kunnet producere mere mælkesyre ved fermenteringen af grundblandingen end ved fermentering af korn. Når pH falder til lidt under pH 3,5-4,0 hæmmes mælkesyrebakterierne, og derved ophører produktionen af mælkesyre.   

Indholdet af mælkesyre i forsøgsfoderet var cirka 1 procentenhed højere end i grundblandingen, hvilket skyldtes fermentering i rørstrengene. Indholdet af mælkesyre i forsøgsfoderet var på niveau med indholdet af mælkesyre i fuldt fermenteret smågrisefoder i en tidligere undersøgelse (Meddelelse nr. 510, Landsudvalget for Svin). Ud fra dette kan forsøgsfoderet i denne undersøgelser betragtes som fuldt fermenteret.  

Som det fremgår af appendiks 5, var der som forventet et højere indhold af mælkesyrebakterier og mælkesyre i forsøgsvalle uden tilsat myresyre end i kontrolvalle, der var konserveret med myresyre. Mælkesyren i forsøgsvallen har således bidraget til det høje indhold af mælkesyre i grundblandingen og i forsøgsfoderet.

Indholdet af enterobakterier (herunder coliforme bakterier) og gær i grundblandingen samt kontrol- og forsøgsfoderet er analyseret både på Danmarks JordbrugsForskning og Bioteknologisk Institut (nu Eurofins Danmarks A/S). Som fundet i tidligere undersøgelser (Meddelelse nr. 510 og 547, Landsudvalget for Svin) var analyseresultaterne for enterobakterier lavere på Bioteknologisk Institut end på Danmarks JordbrugsForskning (appendiks 5). Man skal derfor være opmærksom på niveauforskellene for enterobakterie-analyser ved sammenligning af analyser fra de to laboratorier. Vådfoderprøver fra praksis kan sendes til Eurofins Danmark A/S til mikrobiel analyse men normalt ikke til Danmarks JordbrugsForskning. 

Indholdet af enterobakterier var lavere i grundblandingen, i begge valletyper og i forsøgsfoderet sammenlignet med kontrolfoderet. Dette stemmer overens med de målte forskelle i pH, idet enterobakterier har dårlige vækstbetingelser ved lavt pH. Indholdet af gær var på lidt højere niveau i kontrolfoderet end i forsøgsfoderet, hvilket stemmer overens med, at der var højere indhold af gær i valle med myresyre, der blev anvendt i kontrolfoderet, end i vallen uden myresyre, der indgik i forsøgsfoderet. Det er uvist hvilken betydning gær har for grisenes sundhed. Analyseresultaterne af gær i grundblanding og i kontrol- og forsøgsfoderet var lidt højere ved analyse på Bioteknologisk Institut end på Danmarks JordbrugsForskning. Der var et lavt indhold af skimmel i alle foderblandinger.

Mælkesyre var den dominerende syre i alle foderbladningerne, men der blev også fundet eddikesyre i blandingerne mest i grundbladningen og forsøgsfoderet. Indholdet af eddikesyre i grundblanding og i forsøgsfoderet var cirka dobbelt så højt som fundet i fermenteret korn og vådfoder med fermenteret korn i en tidligere undersøgelse (Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin). Indholdet af eddikesyre i kontrolfoderet var på samme niveau i begge forsøg. Højt indhold af eddikesyre kan muligvis have en negativ indflydelse på foderoptagelsen.

I vallen uden tilsat myresyre var der næsten lige meget mælkesyre og eddikesyre. Eddikesyren i forsøgsfoderet stammer således delvist fra vallen uden tilsat myre. I vallen tilsat myresyre var der, som forventet, et lavt indhold af både mælkesyre og eddikesyre, da tilsætning af myresyre har konserveret vallen.               

Titreringerne med basen NaOH viste som forventet, at der var lavere syrebindingskapacitet i  grundblandingen end i forsøgsfoderet. Dette ses ved, at der skulle titreres med en forholdsvis stor mængde base for at neutralisere syren og dermed hæve pH i grundblandingen sammenlignet med forsøgsfoderet, selv om indholdet af organiske syrer var lavest i grundblandingen. Den lave syrebindingskapacitet i grundblandingen skyldes, at den mineralske foderblanding ikke indgik, men blev tilsat efter fermenteringen. Mineralerne, især kridt, har en meget høj syrebindingskapacitet, og det har hævet syrebindingskapaciteten i forsøgsfoderet, hvilket også ses af, at pH-værdien steg (fra pH 4,0 til 4,2) efter iblanding af den mineralske foderblanding. Syrebindingskapaciteten i grundblandingen var dog væsentligt højere end fundet tidligere i fermenteret korn (Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin).      

Der var et højere indhold af ethanol (alkohol) i grundblandingen (0,52 pct.) og i forsøgsfoderet (0,51 pct.) end i kontrolfoderet (0,18 pct.). Der er således sket en dannelse af ethanol ved fermenteringen. Det lidt højere indhold af ethanol i forsøgsfoderet end i kontrolfoderet antages ikke at have haft negativ betydning for grisenes foderoptagelse eller foderudnyttelse.

Biogene aminer i foderet

Indholdet af biogene aminer i kontrol- og forsøgsfoderet fremgår af tabel 5. Biogene aminer er kvælstofholdige stoffer, der dannes af mikroorganismer ved nedbrydning af aminosyrer. Det er uvist, hvilken betydning biogene aminer har for grisenes sundhed, men for mennesker kan et højt indhold af biogene aminer i maden medføre forgiftning. Histamin er den af de biogene aminer, der er bedst beskrevet med hensyn til forgiftning. Det vurderes, at indhold af histamin på over 500-1.000 mg/kg i maden er giftig for mennesker (Santos, 1996).

Indholdet af cadaverin og putrescin var højere i forsøgsfoderet end i kontrolfoderet, men summen af biogene aminer i forsøgsfoderet var dog væsentligt lavere end fundet i fermenteret vådfoder i tidligere undersøgelser (Meddelelse nr. 510 og 547, Landsudvalget for Svin). Der blev i denne undersøgelse fundet en øget produktionsværdi ved anvendelse af fermenteret korn til tungsvin. Det er således ikke sandsynligt, at det lidt højere indhold af biogene aminer i forsøgsfoderet end i kontrolfoderet i nærværende undersøgelse har haft væsentlig negativ betydning for grisenes produktionsresultater.

Tabel 5. Biogene aminer i slagtesvinefoder (mg pr. kg tørstof)

Sundhedsforhold

Der var generel god sundhedstilstand i besætningen. Inden afprøvningen startede blev der undersøgt for forekomst af Lawsonia intracellularis i gødningsprøver fra 30 tilfældige grise 4-6 uger efter indsættelse i slagtesvinestalden. Ingen af gødningsprøverne var positive for Lawsonia intracellularis. Der var ingen behandlinger mod diarré i afprøvningsperioden. Dødeligheden var i gennemsnit 0,9 pct. og der var ikke forskel mellem grupperne.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 6 og produktionsværdien beregnet ud fra produktionsresultaterne ved samme notering og samme foderpris i begge grupper fremgår af tabel 7. Resultaterne viser, at der var 5 pct. lavere produktionsværdi svarende til 40 kr. pr stiplads pr. år for slagtesvin fodret med fermenteret vådfoder, end for slagtesvin, der fik traditionel (ikke-fermenteret) vådfoder. Forskellen var statistisk sikker (p<0,01). Den dårligere produktionsværdi skyldtes lavere foderoptagelse (0,15 FEs pr. dag) og deraf lavere tilvækst (43 g pr. dag) for grisene, der fik fermenteret vådfoder. Sandsynligvis på grund af den lavere tilvækst var der en højere kødprocent (0,3 procentenheder) og en marginalt bedre foderudnyttelse (0,02 FEs pr. kg tilvækst) for grisene i forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgrisene.

Tabel 6. Produktionsresultater, 41-106 kg

Disse produktionsresultater er ikke samstemmende med resultaterne af en afprøvning af fermenteret korn i vådfoder til tungsvin, hvor der blev fundet en 11 procents højere produktionsværdi sammenlignet med vådfoder med ikke-fermenteret korn (Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin). Forskellen i modellerne for fermentering i disse to afprøvninger er, at det i den tidligere afprøvning kun var en blanding af korn og vand, der blev fermenteret, mens alle foderkomponenter undtagen den mineralske foderblanding blev fermenteret i nærværende afprøvning. pH-niveauet i den færdige foderblanding var væsentligt højere i slagtesvinefoderet med fermenteret korn (pH 4,6) end i slagtesvinefoderet, hvor alle foderkomponenter undtagen mineralsk foderblanding indgik i fermentering (pH 4,2). I begge afprøvninger var pH 4,9 i kontrolfoderet. Årsagen til de dårlige produktionsresultater i forsøgsgruppen i nærværende afprøvning kan derfor være, at pH har været så lav i forsøgsfoderet, at det har nedsat foderoptagelsen. Som nævnt var der desuden et højt indhold af eddikesyre i forsøgsfoderet, hvilket kan have påvirket foderoptagelsen negativt. En anden forklaring på den lave foderoptagelse kan være, at der måske er dannet andre smagsstoffer ved fermentering af fx proteinerne i sojaskrå. Indholdet af aminosyrerne lysin, methionin og cystin i foderet var som nævnt ikke forskelligt mellem de to grupper, så der har ikke været mangel på aminosyrer i forsøgsfoderet.

På baggrund af disse resultater kan det ikke tilrådes at fermentere hjemmeblandet vådfoder til slagtesvin, selv om den mineralske foderblanding, der indeholder syntetiske aminosyrer, tilsættes efter fermenteringen. Det kan derimod anbefales at fermentere korndelen i foder til slagtesvin jævnfør en tidligere undersøgelse (Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin).

Tabel 7. Produktionsværdier ved 5-års priser

Gødningskonsistens

Der var ingen forskel i gødningskonsistensen mellem de to grupper i den første seks uger efter indsættelse, hvor vurderingerne blev foretaget. I begge grupper var gødningskonsistensen normal.

Mikrobiologiske analyser af gødning

Indholdet af mikroorganismer i gødning fra grise seks uger efter indsættelse i slagtesvinestalden er vist i tabel 8. Der var et statistisk sikkert (p=0,01) lavere indhold af mælkesyrebakterier i gødning fra grisene, der havde fået fermenteret vådfoder end i gødning fra grisene i kontrolgruppen. Dette kan skyldes et lavere indhold af mikrobiel substrat som fx oligosakkarider i tyktarmen hos grisene i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Resultaterne er i god overensstemmelse med en tidligere undersøgelse af fermenteret vådfoder til slagtesvin (Hansen et al., 2000 og Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin). Der var ingen forskel i pH og tørstof i gødning fra grisene i de to grupper.

Tabel 8. Mikroorganismer (log CFU pr. g gødning), pH og tørstof i gødning

Indholdet af organiske syrer i gødning seks uger efter indsættelse fremgår af tabel 9. Der var ingen sikker forskel mellem grupperne i indholdet af organiske syrer i gødningen. Dette er i god overensstemmelse med, at pH værdien i gødning også var ens i de to grupper. I denne afprøvning er der således ikke noget, der tyder på, at der har været et ændret fermenteringsmønster i tyktarmen seks uger efter indsættelse som følge af fermenteret vådfoder. I undersøgelsen med fermenteret korn (Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin) blev der i modsætning til dette fundet et ændret fermenteringsmønster og dermed en ændret sammensætning af de organiske syrer i gødningen. Det skal dog bemærkes, at da indsættelsesvægten i nærværende forsøg var væsentlig højere (41 kg) end i forsøget med fermenteret korn (25 kg), og da gødningsprøverne i begge forsøg blev taget seks uger efter indsættelse, har grisene ikke være lige store. Resultatet i nærværende undersøgelse kan således skyldes, at prøverne er udtaget på et forholdsvis sent tidspunkt i slagtesvineperioden, hvor effekten af fermenteret vådfoder på mikroorganismerne i tyktarmen forventes at være mindre end hos yngre grise.

Tabel 9. Organiske syrer i gødning (mmol pr. kg gødning)

Spisekvalitet af svinekødet

Den gennemsnitlige kødprocent for de 30 sogrise udtaget til spisekvalitetsbedømmelse i hver gruppe var henholdsvis 60,7 pct. i gruppe 1 og 61,3 pct. i gruppe 2.

Resultaterne af den sensoriske bedømmelse fremgå af appendiks 6. Det var ikke muligt at påvise forskelle i smag, lugt eller eftersmag hverken i kødet eller i fedtet. Dette er i overensstemmelse med en tidligere undersøgelse af fermenteret korn til slagtesvin (Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin), hvor spisekvalitetsundersøgelsen er gennemført under de samme forhold. Der var kun statistisk sikker (p<0,01) forskel mellem grupperne på egenskaben mørhed, idet kødet fra kontrolgruppen var mere mørt end kødet fra forsøgsgruppen, der havde fået fermenteret vådfoder. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor kødet var mere mørt i kontrolgruppen.

Principal Component Analysen (PCA) underbyggede resultaterne fra variansanalysen, idet der ikke blev fundet nogen adskillelse mellem kontrol- og forsøgsgruppen.

Afprøvningen viste, at fermentering af hele foderblandingen til slagtesvin med undtagelse af den mineralske foderblanding forringede produktionsværdien i forhold til kontrolgruppen med 5 pct. svarende til 40 kr. pr. stiplads pr. år ved samme foderpris i begge grupper. Forskellen var statistisk sikker. Den lavere produktionsværdi skyldtes lavere foderoptagelse (0,15 FEs pr. dag) og deraf lavere tilvækst (43 g pr. dag) for grisene, der fik fermenteret vådfoder sammenlignet med grise fodret med traditionelt (ikke-fermenteret) hjemmeblandet vådfoder. Der var en højere kødprocent (0,3 procentenheder) og marginalt bedre foderudnyttelse (0,02 FEs pr. kg tilvækst) for grisene i forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgrisene sandsynligvis på grund af den lavere tilvækst i forsøgsgruppen. 

Der var ingen behandlinger mod diarré i afprøvningsperioden, og der blev ikke fundet forskel i dødeligheden mellem kontrol- og forsøgsgruppen. Der var ingen forskel i gødningskonsistensen mellem de to grupper i de første seks uger efter indsættelse, hvor vurderingerne blev foretaget. I begge grupper var gødningskonsistensen normal. Mikrobiologiske undersøgelser af gødningen seks uger efter indsættelse i slagtesvinestalden viste ingen væsentlige forskelle i fermenteringsmønstret i tyktarmen hos grise fodret med fermenteret vådfoder sammenlignet med kontrolgrisene. Antallet af mælkesyrebakterier i gødningen var dog lavest hos grisene, der havde fået fermenteret vådfoder. 

Der var ingen afsmag i svinekødet som effekt af fermenteret vådfoder. Kødet fra kontrolgruppen var dog mere mørt end kødet fra grisene, der havde fået fermenteret vådfoder. 

Analyser af aminosyrer viste, at der ikke skete et væsentligt tab af syntetisk methionin ved fermentering i rørstrengene hverken i kontrolfoderet eller i forsøgsfoderet. Indholdet af syntetisk lysin i foderet var for lavt til, at det kunne vurderes, om der skete et tab ved fermenteringen i rørstrengene. Da aminosyrerne blev tilsat umiddelbart inden udfodringen, kunne der ikke ske et tab af syntetiske aminosyrer i fermenteringstanken. 

Indholdet af mælkesyrebakterier var højere i kontrolfoderet end i den fermenterede grundblanding (uden mineralsk foderblanding) og i forsøgsfoderet med grundblandingen. Derimod var indholdet af mælkesyre højest i forsøgsfoderet. pH-værdien i forsøgsfoderet var væsentligt lavere (pH 4,2) end i kontrolfoderet (pH 4,9). Den lave pH-værdi i det fermenterede forsøgsfoder kan være en forklaring på den dårlige foderoptagelse i forsøgsgruppen.

Der blev dannet små mængder ethanol (alkohol) og biogene aminer ved fermenteringen af vådfoderet. Dannelsen af ethanol og biogene aminer i forsøgsfoderet antages ikke at have haft negativ betydning for produktionsresultaterne.

På baggrund af disse resultater kan det ikke tilrådes at fermentere hjemmeblandet vådfoder til slagtesvin, selv om den mineralske foderblanding, der indeholder syntetiske aminosyrer, tilsættes efter fermenteringen. Det kan derimod anbefales at fermentere korndelen i vådfoder til slagtesvin jævnfør en tidligere undersøgelse (Meddelelse nr. 547, Landsudvalget for Svin).  

Deltagere: Landbrugstekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.: 655

Slagtesvineblanding, råvaresammensætning i pct.

Vådfoderkurve

Foderkurven er beregnet ud fra 845 g forventet daglig tilvækst og forventet foderudnyttelse på 3,0 FEs pr. kg tilvækst

Plan for foderanalyser (slagtesvinefoder ved udfodring, rørfermenteret slagtesvinefoder, fermenteret grundblanding og valle)

Foderblandingernes og vallens beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer (Gennemsnit af de to foderblandinger i appendiks 1 vægtet i forhold til længden af perioderne)

Mikrobiologiske analyser af vådfoder
Mikroorganismer (log CFU pr. g)

Organiske syrer (mmol pr. kg), ethanol (g pr. liter) og bufferkapacitet (titrering med 0,1 N NaOH, ml pr. 10 g)

Spisekvalitet af svinekød, gennemsnit af sensorisk bedømmelse